Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62016CA0146

    Sag C-146/16: Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 30. marts 2017 — Verband Sozialer Wettbewerb eV mod DHL Paket GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — urimelig handelspraksis — reklame i et trykt medie — udeladelse af væsentlige oplysninger — adgang til disse oplysninger via det websted, hvormed de pågældende produkter distribueres — produkter, som sælges af den person, der har offentliggjort annoncen, eller af tredjemænd)

    EUT C 161 af 22.5.2017, p. 4–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    22.5.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 161/4


    Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 30. marts 2017 — Verband Sozialer Wettbewerb eV mod DHL Paket GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland)

    (Sag C-146/16) (1)

    ((Præjudiciel forelæggelse - urimelig handelspraksis - reklame i et trykt medie - udeladelse af væsentlige oplysninger - adgang til disse oplysninger via det websted, hvormed de pågældende produkter distribueres - produkter, som sælges af den person, der har offentliggjort annoncen, eller af tredjemænd))

    (2017/C 161/04)

    Processprog: tysk

    Den forelæggende ret

    Bundesgerichtshof

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Verband Sozialer Wettbewerb eV

    Sagsøgt: DHL Paket GmbH

    Konklusion

    Artikel 7, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 skal fortolkes således, at en annoncereklame som den i hovedsagen omhandlede, der henhører under begrebet »købsopfordring« som omhandlet i dette direktiv, kan opfylde den oplysningspligt, der er fastsat i denne bestemmelse. Det påhviler den forelæggende ret i det enkelte tilfælde at undersøge dels, om begrænsningerne i rum i reklameteksten begrunder, at oplysninger om leverandøren kun stilles til rådighed på platformen for onlinesalg, dels, hvor det er relevant, om de oplysninger, der kræves i det nævnte direktivs artikel 7, stk. 4, litra b), vedrørende platformen for onlinesalg, gives nemt og hurtigt.


    (1)  EUT C 243 af 4.7.2016.


    Top