Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014CN0132

    Sag C-132/14: Sag anlagt den 21. marts 2014 — Europa-Parlamentet mod Rådet for Den Europæiske Union

    EUT C 175 af 10.6.2014, p. 24–25 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    10.6.2014   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 175/24


    Sag anlagt den 21. marts 2014 — Europa-Parlamentet mod Rådet for Den Europæiske Union

    (Sag C-132/14)

    2014/C 175/30

    Processprog: fransk

    Parter

    Sagsøger: Europa-Parlamentet (ved I. Liukkonen og L. Visaggio, som befuldmægtigede)

    Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

    Sagsøgerens påstande

    Rådets forordning (EU) nr. 1385/2013 af 17. december 2013 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 850/98 og (EF) nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009, (EU) nr. 1379/2013 og (EU) nr. 1380/2013 som følge af ændringen af Mayottes status i forhold til Den Europæiske Union (1), annulleres.

    Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Europa-Parlamentet har nedlagt påstand om annullation af forordning (EU) nr. 1385/2013, som Rådet vedtog med hjemmel i artikel 349 TEUF.

    Parlamentet har anfægtet Rådets valg af retsgrundlag, da artikel 349 TEUF ikke kan være retsgrundlag for alle de vedtagne foranstaltninger, men kun for visse af disse, som består i undtagelser til anvendelsen af EU-retten på Mayotte. Den anfægtede forordning gennemfører imidlertid ligeledes områder vedrørende den fælles fiskeripolitik og beskyttelse af den offentlige sundhed, uden at disse foranstaltninger specifikt kan begrundes i den særlige strukturelle, sociale og økonomiske situation på Mayotte.

    Ifølge Parlamentet burde den pågældende retsakt derfor, i overensstemmelse med de forskellige områder, som den regulerer, have været vedtaget på grundlag af artikel 43, stk. 2, sammenholdt med artikel 168, stk. 4, punkt b), og artikel 349 TEUF.


    (1)  EUT L 354, s. 86


    Top