EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62010CA0218

Sag C-218/10: Domstolens dom (Første Afdeling) af 26. januar 2012 — ADV Allround Vermittlungs AG, en liquidation mod Finanzamt Hamburg-Bergedorf (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Hamburg — Tyskland) (Moms — sjette direktiv — artikel 9, 17 og 18 — fastlæggelse af leveringsstedet for tjenesteydelser — begrebet »virksomhed som vikarbureau« — selvstændige erhvervsdrivende — nødvendigheden af at sikre en identisk bedømmelse af en tjenesteydelse med hensyn til leverandøren og aftageren)

EUT C 73 af 10.3.2012, p. 2–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

10.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 73/2


Domstolens dom (Første Afdeling) af 26. januar 2012 — ADV Allround Vermittlungs AG, en liquidation mod Finanzamt Hamburg-Bergedorf (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Hamburg — Tyskland)

(Sag C-218/10) (1)

(Moms - sjette direktiv - artikel 9, 17 og 18 - fastlæggelse af leveringsstedet for tjenesteydelser - begrebet »virksomhed som vikarbureau« - selvstændige erhvervsdrivende - nødvendigheden af at sikre en identisk bedømmelse af en tjenesteydelse med hensyn til leverandøren og aftageren)

2012/C 73/02

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Hamburg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: ADV Allround Vermittlungs AG, under likvidation

Sagsøgt: Finanzamt Hamburg-Bergedorf

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Finanzgericht Hamburg — fortolkning af artikel 9, stk. 2, litra e), sjette led, artikel 17, stk. 1, stk. 2, litra a), stk. 3, litra a), og artikel 18, stk. 1, litra a), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — fastlæggelse af det afgiftsmæssige tilknytningssted for en ydelse bestående i tilrådighedsstillelse af selvstændigt personale, der ikke arbejder som ansatte hos tjenesteyderen — begrebet »personale« — nødvendigheden af at sikre en identisk vurdering af momspålæggelse af en transaktion, både i forhold til tjenesteyderen og i forhold til ydelsesmodtageren

Konklusion

1)

Artikel 9, stk. 2, litra e), sjette led, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, skal fortolkes således, at begrebet »virksomhed som vikarbureau« som omhandlet i denne bestemmelse også omfatter tilrådighedsstillelse af selvstændigt personale, som ikke er ansat ved den handlende, der leverer tjenesteydelsen.

2)

Artikel 17, stk. 1, stk. 2, litra a), og stk. 3, litra a), samt artikel 18, stk. 1, litra a), i sjette direktiv 77/388 skal fortolkes således, at de ikke pålægger medlemsstaterne at tilrettelægge deres interne retsplejeregler på en sådan måde, at det sikres, at den afgiftsmæssige karakter af en tjenesteydelse og den merværdiafgift, der er skyldig af denne ydelse, bedømmes på en sammenhængende måde for leverandøren og aftageren af denne ydelse, selvom bedømmelsen foretages af forskellige kompetente afgiftsmyndigheder. Disse bestemmelser forpligter imidlertid medlemsstaterne til at vedtage de nødvendige foranstaltninger til at sikre merværdiafgiftsopkrævningens korrekthed og overholdelsen af princippet om afgiftsneutralitet.


(1)  EUT C 221 af 14.8.2010.


Top