Sag anlagt den 13. juli 2007 — Litauen mod Kommissionen

(Sag T-262/07)

(2007/C 211/100)

Processprog: litauisk

Parter

Sagsøger: Republikken Litauen (ved D. Kriaučiūnas og E. Matulionytė)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den anfægtede beslutning fastsætter de mængder landbrugsprodukter, som var i fri omsætning i de nye medlemsstater på tiltrædelsestidspunktet, og som den 1. maj 2004 oversteg størrelsen af de normale lagre af sådanne produkter, og beslutningen fastsætter de beløb, som skal pålægges de nye medlemsstater for omkostningerne ved afvikling af disse overskudsmængder.

Republikken Litauen har fundet, at den anfægtede beslutning er ulovlig. Til støtte for sit søgsmål har den påberåbt sig fire søgsmålsgrunde.

1.   Manglende kompetence

Republikken Litauen har gjort gældende, at Kommissionen i henhold til tiltrædelsesaktens bilag IV, kapitel 4, nr. 4, ikke har beføjelser til at pålægge de nye medlemsstater sanktionslignende betalinger til Fællesskabets budget, navnlig når Kommissionen ikke har godtgjort Fællesskabets omkostninger ved afviklingen af overskudslagrene. Republikken Litauen har ligeledes gjort gældende, at Kommissionen ikke har overholdt tre års-perioden for vedtagelsen af en beslutning i henhold til tiltrædelsesaktens artikel 41, som var eneste rette hjemmel for beslutningen.

2.   Tilsidesættelse af fællesskabsretten

Tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet: Den anfægtede beslutning udgør en tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet, fordi metoden og kriterierne for beregningen af overskudslagrene ikke var kendt, da lagrene på tiltrædelsestidspunktet blev bestemt, hvilket ellers ville have givet medlemsstaterne mulighed for at forhindre, at overskudslagre opstod, og at de skulle afvikles med omkostninger for de erhvervsdrivende, der havde opbygget lagrene. Endvidere blev der ved den anfægtede beslutning fastsat andre kriterier — og listen over omfattede produkter blev udvidet — i forhold til artikel 4 i forordning nr. 1972/2003, i henhold til hvilken staterne undersøger opbygningen af overskudslagre.

Tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling: Den anfægtede beslutning omfattede i modsætning til Kommissionens forordning (EF) nr. 144/97 om lagre af landbrugsprodukter i Østrig, Sverige og Finland ikke blot produkter, som modtog eksportrestitutioner, eller over for hvilke der blev anvendt interventionsforanstaltninger, men ligeledes lagre af andre produkter. Dette princip er ligeledes blevet tilsidesat ved, at forskellige situationer i de nye medlemsstater er blevet behandlet identisk, og ved at der uden grund ikke er taget hensyn til de særlige omstændigheder, hvorunder medlemsstaternes lagre blev opbygget.

Tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik og af gennemsigtighedsprincippet: Den anfægtede beslutning fremlægger ikke på forståelig vis kriterierne for beregning af betalingen, og desuden ændres kriterierne løbende. Selv om medlemsstaterne selv opgjorde lagre i henhold til de fællesskabsretlige bestemmelser, foretog Kommissionen alligevel uden at bestride opgørelsen og uden nogen begrundelse for, hvorfor den var urigtig, en ny opgørelse af de samme lagre i henhold til sine egne kriterier.

Tilsidesættelse af tiltrædelsesaktens bestemmelser: For det første er beslutningen ikke egnet til at forfølge målsætningen om afvikling af overskudslagre i henhold til tiltrædelsesaktens bilag IV, kapitel IV, nr. 2, navnlig fordi det i beslutningen end ikke blev tilsigtet at knytte de pålagte sanktioner til Fællesskabets faktiske omkostninger ved afviklingen af overskudslagrene. For det andet blev beslutningen vedtaget, efter at den i tiltrædelsesaktens artikel 41 fastsatte periode på tre år fra tiltrædelsen, hvorunder Kommissionen kunne vedtage gennemførelsesbestemmelser, var udløbet.

3.   Urigtig begrundelse

Det er Republikken Litauens opfattelse, at den anfægtede beslutning indeholder en urigtig eller ingen begrundelse. Det fremgår navnlig ikke af beslutningen, at (og i hvilket omfang) Fællesskabet ved afviklingen af de påståede overskudslagre afholdt omkostninger, som medlemsstaterne burde betale.

4.   Åbenbare fejlskøn

Republikken Litauen har gjort gældende, at Kommissionen har anlagt åbenbare fejlskøn, idet den for det første valgte en metode på makroøkonomisk niveau og ikke opgjorde de lagre, der rent faktisk var blevet opbygget i medlemsstaterne, og for det andet fordi Kommissionen ved vurderingen af parternes konkrete argumenter ikke tog hensyn til de særlige og objektive omstændigheder i Republikken Litauen, hvorunder nationale lagre inden for mælkesektoren blev opbygget.

(1)  Kommissionens beslutning 2007/361/EF af 4.5.2007 om bestemmelsen af overskudslagrene af andre landbrugsprodukter end sukker og de finansielle følger af afviklingen heraf i forbindelse med Den Tjekkiske Republiks, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse (EUT L 138, s. 14).