Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62007CA0446

    Sag C-446/07: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 10. september 2009 — Alberto Severi, dels på egne vegne, dels som repræsentant efter loven for Cavazzuti e figli SpA, nu Grandi Salumifici Italiani SpA mod Regione Emilia-Romagna (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale civile di Modena — Italien) (Direktiv 2000/13/EF — mærkning af levnedsmidler bestemt til levering til den endelige forbruger i uforandret stand — mærkning, der kan vildlede køberen hvad angår levnedsmidlets oprindelsessted eller det sted, hvor det kommer fra — artsbetegnelser i henhold til artikel 3 i forordning (EØF) nr. 2081/92 — betydning)

    EUT C 267 af 7.11.2009, p. 11–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    7.11.2009   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 267/11


    Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 10. september 2009 — Alberto Severi, dels på egne vegne, dels som repræsentant efter loven for Cavazzuti e figli SpA, nu Grandi Salumifici Italiani SpA mod Regione Emilia-Romagna (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale civile di Modena — Italien)

    (Sag C-446/07) (1)

    (Direktiv 2000/13/EF - mærkning af levnedsmidler bestemt til levering til den endelige forbruger i uforandret stand - mærkning, der kan vildlede køberen hvad angår levnedsmidlets oprindelsessted eller det sted, hvor det kommer fra - artsbetegnelser i henhold til artikel 3 i forordning (EØF) nr. 2081/92 - betydning)

    2009/C 267/19

    Processprog: italiensk

    Den forelæggende ret

    Tribunale civile di Modena

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Alberto Severi, dels på egne vegne, dels som repræsentant efter loven for Cavazzuti e figli SpA, nu Grandi Salumifici Italiani SpA

    Sagsøgt: Regione Emilia-Romagna

    Procesdeltager: Associazione fra Produttori per la Tutela del »Salame Felino«

    Sagens genstand

    Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunale Civile di Modena — fortolkning af artikel 3, stk. 1, og artikel 13, stk. 3, i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler (EFT L 208, s. 1), nu artikel 3, stk. 1, og artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006 — betegnelsen på et levnedsmiddel, der henviser til et sted, som ikke er registreret som BOB eller BGB i nævnte forordnings forstand — spørgsmålet, om producenter, der i god tro og på konstant vis har anvendt betegnelsen inden forordningens ikrafttrædelse, kan anvende betegnelsen på det fælles marked — »Salame Felino«

    Konklusion

    1)

    Artikel 3, stk. 1, og artikel 13, stk. 3, i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2796/2000 af 20. december 2000, skal fortolkes således, at et levnedsmiddels betegnelse, der indeholder geografiske henvisninger, og som er genstand for en ansøgning om registrering som beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse i henhold til forordning nr. 2081/92, som ændret ved forordning nr. 2796/2000, ikke kan anses for en artsbetegnelse i tiden indtil de nationale myndigheders eventuelle oversendelse af ansøgningen om registrering til Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. En betegnelse kan ikke formodes at være en artsbetegnelse i henhold til forordning nr. 2081/92 som ændret ved forordning nr. 2796/2000, når Kommissionen ikke har taget stilling til ansøgningen om registrering af betegnelsen, i givet fald ved at afvise den, netop fordi denne betegnelse er blevet til en artsbetegnelse.

    2)

    Artikel 3, stk. 1, og artikel 13, stk. 3, i forordning nr. 2081/92, som ændret ved forordning nr. 2796/2000, set i forening med artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler, skal fortolkes således, at et levnedsmiddels betegnelse, der indeholder geografiske henvisninger, og som ikke er registreret som beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, retmæssigt kan anvendes, forudsat at mærkningen på den således betegnede vare ikke vildleder en almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger. For at vurdere, om dette er tilfældet, kan de nationale retsinstanser tage hensyn til varigheden af betegnelsens anvendelse. Derimod er en producents eller forhandlers eventuelle gode tro ikke relevant i denne forbindelse.


    (1)  EUT C 51 af 23.2.2008.


    Top