Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62007CA0339

    Sag C-339/07: Domstolens dom (Første Afdeling) af 12. februar 2009 — Christopher Seagon som kurator for konkursboet efter Frick Teppichboden Supermärkte GmbH mod Deko Marty Belgium NV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland) (Retligt samarbejde i civile sager — insolvensbehandling — kompetent ret)

    EUT C 82 af 4.4.2009, p. 4–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    4.4.2009   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 82/4


    Domstolens dom (Første Afdeling) af 12. februar 2009 — Christopher Seagon som kurator for konkursboet efter Frick Teppichboden Supermärkte GmbH mod Deko Marty Belgium NV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland)

    (Sag C-339/07) (1)

    (Retligt samarbejde i civile sager - insolvensbehandling - kompetent ret)

    (2009/C 82/07)

    Processprog: tysk

    Den forelæggende ret

    Bundesgerichtshof

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Christopher Seagon som kurator for konkursboet efter Frick Teppichboden Supermärkte GmbH

    Sagsøgt: Deko Marty Belgium NV

    Sagens genstand

    Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesgerichtshof — fortolkning af artikel 3, stk. 1, Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om konkurs (EFT L 160, s. 1) og af artikel 1, stk. 2, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT 2001 L 12, s. 1) — kompetence for retten i den medlemsstat, hvor centret for skyldnerens hovedinteresser befinder sig, vedrørende afgørelser, der følger direkte af insolvensbehandlingen, og som træffes i snæver forbindelse hermed — omstødelsessøgsmål i konkurs (Insolvenzanfechtungsklage) vedrørende tilbagesøgning af et beløb betalt af skyldneren til et selskab med hjemsted i en anden medlemsstat

    Konklusion

    Artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om konkurs skal fortolkes således, at retterne i den medlemsstat, på hvis område insolvensbehandlingen er indledt, har kompetence til at træffe afgørelse i et omstødelsessøgsmål, der er baseret på insolvens og er rettet mod en sagsøgt, som har sit vedtægtsmæssige hjemsted i en anden medlemsstat.


    (1)  EUT C 269 af 10.11.2007.


    Top