Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet (omarbejdning)«

(COM(2021) 558 final — 2021/0203 (COD))

(2022/C 152/22)

Ordfører:

Alena MASTANTUONO

Anmodning om udtalelse	Europa-Parlamentet, 13.9.2021 Rådet for Den Europæiske Union, 20.9.2021
Retsgrundlag	Artikel 194, stk. 2, og artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet
Vedtaget på plenarforsamlingen	9.12.2021
Plenarforsamling nr.	565
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	118/1/3

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU bifalder forslaget om omarbejdning af direktivet om energieffektivitet, da det omhandler et indsatsområde, der er afgørende for at opnå en fuldstændig dekarbonisering af EU's økonomi og samfund.

1.2.

EØSU glæder sig over, at det nye EU-mål er af bindende karakter. Udvalget er bevidst om, at de stadig mere krævende effektivitetsmål på EU-plan, hvor medlemsstaterne skal reducere energiforbruget med 9 % i 2030 i forhold til fremskrivningerne i referencescenariet for 2020, er udfordrende og ambitiøse. Ifølge 2020-statusrapporten (1) har kun 12 medlemsstater mere eller mindre opfyldt deres vejledende nationale mål for 2020.

1.3.

Covid-19-pandemien har undergravet EU's kollektive indsats og vil uden tvivl få yderligere konsekvenser med hensyn til at nå højere mål. Opnåelse af de vejledende nationale bidrag vil kræve en større indsats fra alle medlemsstaterne, og der bør tages hensyn til de forskellige forhold i hver enkelt medlemsstat.

1.4.

EØSU gentager sin holdning i udtalelsen om den europæiske klimalov (2) om, at målet bør være at opnå den størst mulige reduktion af drivhusgasemissionerne med de lavest mulige socioøkonomiske omkostninger. Det anbefaler, at man, når der er behov herfor, kombinerer instrumenter, som er kompatible med et velreguleret marked og lovgivningsmæssige foranstaltninger, herunder finansielle instrumenter med støtte fra den flerårige finansielle ramme og NextGenerationEU, for at bidrage til et mere effektivt energimiljø.

1.5.

EØSU bifalder den ledende rolle, som den offentlige sektor, herunder de lokale og regionale myndigheder, spiller i det foreslåede omarbejdede direktiv om energieffektivitet, og understreger, at dette vil kræve tilstrækkelig finansiel og teknisk bistand samt uddannet personale. Udvalget støtter de foranstaltninger vedrørende renovering og nedbringelse af energiforbruget, der skal vedtages af den offentlige sektor, og anser disse som en hjælp til byggesektoren, navnlig SMV'er, og som et incitament til at udvikle og gennemføre nye teknologier og skabe beskæftigelse inden for rammerne af renoveringsbølgeinitiativet.

1.6.

EØSU påskønner også, at der lægges større vægt på at informere og styrke forbrugerne, f.eks. med hensyn til kontraktlige krav eller anvendelsen af et klart og forståeligt sprog. Det understreger civilsamfundets vigtige rolle i oplysningskampagner om fordelene ved energieffektivitet.

1.7.

Stigningen i energipriser har vist, hvor hurtigt og alvorligt dette problem kan påvirke husholdninger og virksomheder. Det er hurtigere end forventet blevet tydeligt, at der er behov for foranstaltninger til at mindske disse omkostninger. I den forbindelse støtter EØSU incitamenterne og værktøjerne til gennemførelse af direktivet om energieffektivitet for at hjælpe sårbare kunder og husholdninger, og påpeger, at ambitiøse mål for fjernvarme/fjernkøling kan forværre vilkårene for socialt boligbyggeri. Udvalget bifalder derfor forslaget om at oprette den sociale klimafond og opfordrer til overholdelse af princippet om en »retfærdig omstilling« for at tage hensyn til medlemsstaternes forskellige situationer.

1.8.

EØSU forstår formålet med og fordelene ved princippet om »energieffektivitet først«. Dette er imidlertid ikke altid en omkostningseffektiv løsning. I nogle tilfælde kan det være mere effektivt ikke at spare energi, men i stedet producere den baseret på sikre og bæredygtige kulstoffattige kilder.

1.9.

EØSU opfordrer EU-institutionerne til at sikre synergier mellem initiativerne under Fit for 55-pakken. I tilfælde af væsentlige ændringer af pakken anmoder EØSU EU-institutionerne om at udarbejde en konsekvensanalyse.

2.   Baggrund og fakta

2.1.

Energieffektivitet er et centralt indsatsområde på vejen mod en fuldstændig dekarbonisering af Unionens økonomi. Det foreslåede omarbejdede direktiv om energieffektivitet er et vigtigt element i Fit for 55-pakken, som gennemfører principperne i EU's grønne pagt og udstikker vejen til at nå Unionens nye mål om at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 55 % inden 2030.

2.2.

Forslaget er en del af denne bredere politik og bør være i fuld overensstemmelse med andre initiativer i Fit for 55-pakken (f.eks. ændringer i EU's emissionshandelssystem, tilpasning af den finansielle mekanisme til støtte for gennemførelsen af pakken, forordningen om indsatsfordeling, direktivet om fremme af vedvarende energi, strengere emissionsstandarder for motorkøretøjer og det reviderede direktiv om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer) for at sikre den ønskede bæredygtige udvikling i EU.

2.3.

Hovedformålet med forslaget er at reducere det samlede energiforbrug og reducere emissionerne. Det grundlæggende mål er at udnytte uudnyttet energibesparelsespotentiale i hele økonomien, at afspejle de øgede energieffektivitetsmål i klimaplanen og at fastsætte foranstaltninger for medlemsstaterne, der er forenelige med det mere ambitiøse 2030-klimamål om en emissionsreduktion på 55 %. Dette skal ske under behørig hensyntagen til samfundsmæssige faktorer og bæredygtighedsfaktorer ved at bidrage til et prismæssigt overkommeligt og inklusivt energiforbrug som aftalt i det fælles tilsagn om socialt engagement fra topmødet i Porto og samtidig fuldt ud opretholde princippet om en »retfærdig omstilling«.

2.4.

Dette bygger på det vejledende princip om »energieffektivitet først«, som der bør tages hensyn til på tværs af alle sektorer, og som rækker ud over energisystemet og også omfatter den finansielle sektor.

2.5.

I det omarbejdede direktiv foreslås det at fastsætte et mere ambitiøst bindende årligt mål for reduktion af energiforbruget på EU-plan. Det har endvidere en målsætning om at styre fastsættelsen af de nationale bidrag, som næsten vil fordoble medlemsstaternes årlige energibesparingsforpligtelser.

2.6.

Som katalysator og som eksempel for andre sektorer vil den offentlige sektor skulle renovere 3 % af sin bygningsmasse hvert år for at fremskynde renoveringsbølgen og indregne energieffektivitet i offentlige indkøb af varer, tjenesteydelser, bygge- og anlægsarbejder og bygninger. Begge initiativer har potentiale til at skabe nye bæredygtige job og reducere de offentlige udgifter til energiforbrug og omkostninger.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU bifalder forslaget til et omarbejdet direktiv om energieffektivitet, da dette vedrører et indsatsområde, der er afgørende for at opnå en fuldstændig dekarbonisering af EU's økonomi og samfund. For at nå målene i Parisaftalen er det overordnet set nødvendigt, at alle klima- og energipolitikker omlægges. En styrkelse af den politiske ramme for energieffektivitet gennem en specifik blanding af politiske foranstaltninger vil bidrage til at mobilisere de investeringer, der er nødvendige for omstillingen. EØSU mener derfor, at revisionen af direktivet, som omfatter det overordnede energieffektivitetsmål for EU, bør sende det rette signal om denne reform.

3.2.

EØSU påskønner resultaterne af direktivet om energieffektivitet. Samtidig er udvalget klar over manglerne i EU's kollektive indsats for at reducere energiforbruget.

3.3.

Covid-19-pandemien har undergravet EU's kollektive indsats og vil uden tvivl få yderligere konsekvenser med hensyn til at nå højere mål. Opnåelsen af de vejledende nationale bidrag vil kræve en større indsats fra alle medlemsstaternes side. EØSU anbefaler, at man kombinerer instrumenter, som er kompatible med et velreguleret marked, såsom skatter, punktafgifter og begrænsede, men omsættelige rettigheder, f.eks. emissionshandelssystemet og lovgivningsmæssige foranstaltninger, hvis der er behov herfor.

3.4.

EØSU gentager sin bemærkning fra sin udtalelse om den europæiske klimalov (3) om, at målet bør være at opnå den størst mulige reduktion af drivhusgasemissioner med de lavest mulige socioøkonomiske omkostninger. Det er nødvendigt at finde den rette balance for at kunne opfylde EU's mål for et minimum af samlede omkostninger. Omkostningseffektiviteten af energibesparende foranstaltninger falder typisk i takt med, at mængden af sparet energi stiger: De første foranstaltninger er nemme at anvende, men yderligere foranstaltninger er dyrere og giver færre resultater. Forslaget bør skabe balance og sikre, at de uforholdsmæssigt store omkostninger ikke væltes over på energiforbrugerne.

3.5.

EØSU støtter incitamenter og værktøjer til gennemførelse af direktivet om energieffektivitet for at afbøde de sociale konsekvenser af forslaget og hjælpe sårbare kunder og husholdninger, der er blevet særlig hårdt ramt af covid-19. Udvalget bifalder derfor især forslaget om at oprette en social klimafond, som skal stille yderligere finansielle midler til rådighed med henblik på at forhindre en stigning i energifattigdommen, og opfordrer til overholdelse af princippet om en »retfærdig omstilling« for at tage hensyn til medlemsstaternes forskellige situationer.

3.6.

EØSU opfordrer EU-institutionerne til at sikre synergier mellem initiativerne i Fit for 55-pakken. I tilfælde af væsentlige ændringer af pakken anmoder EØSU EU-institutionerne om at udarbejde en konsekvensanalyse.

3.7.

EØSU glæder sig over den ledende rolle, som direktivet har tildelt den offentlige sektor, som bør arbejde på at reducere energiforbruget i forbindelse med tjenesteydelser og bygninger. EØSU forstår udfordringen med at gøre fremskridt inden for alle relevante sektorer, navnlig transport, offentlige bygninger, IKT, fysisk planlægning samt vand- og affaldshåndtering. EØSU konstaterer med tilfredshed, at direktivets artikel 6 udvider anvendelsesområdet for renoveringsforpligtelsen til at omfatte alle offentlige organer på alle forvaltningsniveauer og alle aspekter af deres aktiviteter. EØSU fremhæver, at dette vil kræve tilstrækkelig finansiel og teknisk bistand samt uddannet personale. Derfor anbefaler EØSU i overensstemmelse med sin udtalelse om omarbejdning af EU's finanspolitiske ramme (4) at anvende »den gyldne regel« for offentlige investeringer for at sikre produktiviteten og det sociale og økologiske grundlag for de kommende generationers trivsel. EØSU opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at samarbejde med centralregeringen og alle dele af byggesektoren for at opnå synergier og fjerne unødvendige hindringer for gennemførelsen af renoveringsmålene.

3.8.

EØSU støtter de foranstaltninger, der skal vedtages af den offentlige sektor med henblik på at støtte byggesektoren, navnlig SMV'erne, og udvikle og gennemføre nye teknologier inden for rammerne af renoveringsbølgeinitiativet. Kriterier såsom omkostningseffektivitet og økonomisk gennemførlighed samt kvalitetsmæssige og sociale kriterier bør anvendes i forbindelse med offentlige udbud og fortsat spille en rolle på andre områder for at sikre lige vilkår.

3.9.

EØSU glæder sig over, at det nye EU-mål er af bindende karakter og anbefaler derfor, at de vejledende nationale mål tager hensyn til de forskellige udgangspunkter og særlige nationale forhold og emissionsreduktionspotentiale, herunder i ø-medlemsstater og på øer, samt de bestræbelser, der er gjort, i overensstemmelse med Rådets konklusioner fra december 2020 (5).

3.10.

EØSU understreger den tætte forbindelse mellem indsatsen for at opnå energieffektivitet og NextGenerationEU's mission og mål, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten. EØSU opfordrer til, at en betydelig del af de 37 % af genopretnings- og resiliensfaciliteten, der er øremærket til grønne projekter, afsættes til energieffektivitetsprojekter i overensstemmelse med den reelle efterspørgsel og det reelle behov i de enkelte medlemsstater.

4.   Særlige bemærkninger

4.1.

EØSU forstår formålet med og fordelene ved princippet om »energieffektivitet først«. Dette er imidlertid ikke altid en omkostningseffektiv løsning, og dette princip bør ikke betragtes som et dogme. I nogle tilfælde kan det være mere effektivt ikke at spare energi, men i stedet producere den baseret på sikre og bæredygtige kulstoffattige kilder.

4.2.

EØSU anbefaler, at der tages hensyn til nationale forskelle ved tilpasningen af procentsatserne i artikel 8 i direktivet om energieffektivitet. Der bør ikke være én fast sats for alle medlemsstater, men snarere en differentieret sats, der er skræddersyet til forholdene i hvert enkelt land. Hvis formlen til beregning af medlemsstaternes bidrag til energieffektivitetsmålene delvis skal baseres på BNP's energiintensitet, bør den tilpasses, så den afspejler industriens andel af BNP, således at de mere industrialiserede lande ikke bliver dårligere stillet.

4.3.

EØSU bifalder kravet om, at medlemsstaterne skal rapportere om energieffektivitetsinstrumenter, herunder deres virkningsgrad. Samtidig er EØSU sammen med de civilsamfundsorganisationer, der er aktive i medlemsstaterne, herunder arbejdsmarkedets parter, rede til at spille en støttende rolle i etableringen af støttemekanismer på nationalt, regionalt og lokalt plan. EØSU understreger, at det er vigtigt at informere alle interessenter (producenter, leverandører, bygnings- og anlægsforvaltere, brugere og forbrugere) korrekt om de yderligere krav med henblik på at øge udbredelsen af kontrakter vedrørende energieffektivitet og energimæssig ydeevne. Udvalget forventer, at Kommissionen spiller en aktiv og ledende rolle heri, og gentager betydningen af civilsamfundet, som er meget opsat på at bidrage til oplysnings- og informationskampagner og på at fremme udbredelsen af uddannelsesprogrammer.

4.4.

EØSU glæder sig over, at Kommissionen ikke har medtaget obligatorisk pligt til revision, da dette ville pålægge virksomhederne betingelser med hensyn til deres investeringsplaner. Virksomhederne er altid villige til at forbedre deres energieffektivitet, og energistyringssystemer har vist sig at være et omkostningseffektivt alternativ til revisioner.

4.5.

EØSU påskønner også, at der lægges større vægt på at informere og styrke forbrugerne vedrørende kontraktlige krav og anvendelsen af et klart og forståeligt sprog. Udvalget fremhæver de regulerende myndigheders vigtige rolle på dette område, navnlig på markeder med et begrænset antal økonomiske operatører.

4.6.

Efter EØSU's opfattelse er det afgørende, at alle fagfolk, der bidrager til den nye tilgang til energieffektivitetspolitik, har fået tilstrækkelig uddannelse, så de har de nødvendige færdigheder og kvalifikationer, samtidig med at manglen på kvalificerede arbejdstagere i denne sektor anerkendes.

4.7.

Ligesom i sin udtalelse om en renoveringsbølge for Europa understreger udvalget, at hulmursisolering og isolering af gulve er de mest effektive CO2-besparende foranstaltninger samt de enkleste og billigste. Men selv disse relativt billige foranstaltninger er for dyre for mange boligejere, selv om det resulterer i lavere energiomkostninger. EØSU slår derfor til lyd for, at de nationale regeringer indfører en støtteordning for disse foranstaltninger, da de også har potentiale til at skabe beskæftigelse. En undersøgelse fra Renovate Europe viser, at for hver 1 million EUR, der investeres i energirenovering af bygninger, skabes der i gennemsnit 18 job i EU (6).

4.8.

EØSU mener, at et energiforbrugsloft er en nyttig indikator, når det gælder f.eks. husholdningernes forbrug, men er i tvivl om hvorvidt en sådan indikator alene er hensigtsmæssig for industrisektoren. Innovative teknologier til dekarbonisering er ofte mere energiintensive end konventionelle (men mere forurenende) alternativer. Hvis industrien således pålægges et loft over forbruget, kan det forhindre denne sektor i at dekarbonisere sine processer, samtidig med at industriproduktionen bringes i fare.

4.9.

EØSU påpeger, at ambitiøse mål for fjernvarme/fjernkøling kan bidrage til en stigning i energifattigdommen, da mange lavindkomsthusholdninger bor i socialt boligbyggeri, som ofte forvaltes centralt. Ændringerne af direktivet om energieffektivitet må ikke have tilbagevirkende kraft, og ændringen af definitionen af effektiv centralvarme/køling (artikel 24) bør ikke gælde for systemer, der allerede er i drift, men kun for nye eller renoverede systemer.

---

(1)  COM(2020) 564 final.

(2)  EUT C 364 af 28.10.2020, s. 143.

(3)  EUT C 364 af 28.10.2020, s. 143.

(4)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Omarbejdning af EU's finanspolitiske ramme med henblik på en bæredygtig genopretning og en retfærdig omstilling, vedtaget den 20.10.2021 (EUT C 105 af 4.3.2022, s. 11).

(5)  https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-22-2020-INIT/da/pdf

(6)  https://www.renovate-europe.eu/wp-content/uploads/2020/06/BPIE-Research-Layout_FINALPDF_08.06.pdf