2.3.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/57

Ordfører:

Anne CHASSAGNETTE

Medordfører:

Carlos TRIAS PINTÓ

1.1.

Den økonomiske model baseret på »udvinding, fremstilling, ejerskab, udsmidning« er ved at komme i modvind som følge af de mange økonomiske, sociale og miljømæssige problemer, Europa står over for.

1.2.

Vi oplever udbredelsen af en hybrid økonomi, hvor markedets traditionelle struktur udfordres af en lang række nye fremspirende modeller, som ændrer relationerne mellem producenter, distributører og forbrugere.

1.3.

Ud over økonomisk rentabilitet er der nogle af disse nye modeller såsom funktionel økonomi, deleøkonomi eller ansvarlig finansiering, der har — eller foregiver at have — til formål at imødegå andre store udfordringer af afgørende betydning for menneskene og planeten og for en bæredygtig udvikling, nemlig:

1.4.

En støtte til disse innovatører vil for Den Europæiske Union (EU) være en lejlighed til at blive førende inden for innovative økonomiske modeller, som knytter økonomisk velstand, social beskyttelse af høj kvalitet og miljømæssig bæredygtighed uløseligt sammen, og som kan blive et særkende for Europa. EU bør være ambitiøs på dette punkt.

1.5.

For at gøre dette muligt opstilles der i denne udtalelse følgende 10 anbefalinger:

1.5.1.

Aktiviteterne i EU vedrørende bæredygtig økonomi bør koordineres bedre ved hjælp af en permanent struktur for den nye bæredygtige økonomi. En sådan struktur vil skulle udstyres med midler til evaluering og kommunikation for at følge dels udviklingen af nye økonomiske modeller med et potentiale til bæredygtig udvikling, dels gennemførelsen af anbefalingerne i nærværende udtalelse. En sådan struktur vil kunne fremme dialogen mellem de forskellige interessenter på europæisk plan. EØSU vil kunne bidrage til denne indsats ved at oprette et observatorium for den ny økonomi som allerede anbefalet i flere udtalelser.

1.5.2.

1.5.3.

Det er nødvendigt at sikre, at de nye modeller fuldt ud opfylder bæredygtighedskriterierne. I dække af den nye bæredygtige økonomis koncepter er nogle aktører ved at udvikle modeller, som ikke nødvendigvis er helt igennem bæredygtige. Kommissionen bør ikke kun se på mulighederne, men også på de risici og forskellige former for misbrug, der kan være forbundet med visse nye økonomiske modeller, især i forhold til sociale spørgsmål, arbejdslovgivning og illoyal skattekonkurrence.

1.5.4.

EU bør tilskynde til og støtte uddannelse, erhvervsuddannelse og information for at give alle markedsaktører et bedre kendskab til de nye bæredygtige økonomiske modeller og til den rolle, som bæredygtig finansiering spiller. Det må gøres klart, at det er muligt at forlige bæredygtighedshensyn og økonomisk rentabilitet, men at dette kan være forbundet med konflikter og kræve afvejninger.

1.5.5.

Kommissionen bør analysere og supplere (men ikke erstatte) private initiativer til udveksling af god praksis og erfaringer mellem innovatører via netværk, onlineplatforme, konferencer osv. EØSU støtter allerede sådanne initiativer ved sammen med Kommissionen at forvalte en ny platform for den cirkulære økonomi.

1.5.6.

EU's offentlige myndigheder bør sikre sig, at initiativtagerne til ægte bæredygtige økonomiske modeller har adgang til finansiering i de første faser af deres udvikling og i tiden derefter. Der er brug for redskaber og definitioner for at give dem privilegeret adgang til ordninger med offentlig finansiering og/eller for at give dem lettere adgang til finansiering fra socialt ansvarlige investorer.

1.5.7.

Kommissionen kunne fremme afprøvning af nye modeller via en fond til finansiering af innovation, der er forbeholdt bæredygtige modeller og åben over for offentlig-private partnerskaber. I denne forbindelse anbefaler EØSU, at der gennemføres pilotprojekter, som kan skabe en fælles værdi og indgå i den nye økonomis netværk.

1.5.8.

EU's offentlige myndigheder bør inddrage initiativtagerne til disse nye bæredygtige økonomiske modeller i EU's eksisterende sektorpolitikker for at give dem mere synlighed og skabe en løftestangseffekt, som kan fremme deres udbredelse. I den mobilitetspakke, der er under udarbejdelse, kunne det således være interessant at støtte de nye modeller for samkørsel/bildeling, så de kan blive et supplement til udbuddet af offentlig transport.

1.5.9.

1.5.10.

Det er nødvendigt at nytænke den måde, hvorpå finanssektoren fungerer, for at gøre den bæredygtig og give risikobegrebet et nyt indhold ved at indarbejde langsigtede miljømæssige, sociale og styringsmæssige udfordringer på mikro- og makroniveau. Alle aktører i den finansielle værdikæde (forbrugere, banker, investorer, tilsynsmyndigheder, regeringer) bør tage del i denne nytænkning. Det vil give mulighed for at afstemme investerings- og lånemarkedets resultater bedre med ansvarlige forbrugeres forventninger. EØSU foreslår, at der oprettes en platform (»hub«) for at give forbrugerne objektiv information og vejlede dem i disse spørgsmål.

2.

2.1.

Der sættes i stadig højere grad spørgsmålstegn ved vor økonomiske models bæredygtighed — det vil sige dens evne til at imødekomme de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers kapacitet til at dække deres egne behov i fare (2).

2.2.

På det økonomiske plan er den massearbejdsløshed, der stadig findes i nogle lande, et udslag af de hindringer, der opstår for nogle befolkningsgruppers adgang til et arbejdsmarked i hastig udvikling. Den faldende købekraft og svage vækst i nogle lande rejser spørgsmålet om, hvad formålene med vor økonomiske model bør være.

2.3.

På det sociale plan rejser den stigende ulighed spørgsmålet om fordeling og ligelig adgang til ressourcerne (økonomiske og naturgivne). Det faktum, at en del af samfundet ikke har gavn af væksten, tvinger os til at tage vore styreformer op til revision og indføre en mere inkluderende og deltagelsesbaseret økonomisk model.

2.4.

På det miljømæssige plan er vor afhængighed af energikilder med høje CO2-emissioner blevet problematisk på grund af risiciene ved klimaændringerne. Vore lineære produktions- og forbrugsmodeller fører til rovdrift på naturressourcerne og gør indhug i biodiversiteten. Den forurening, som vore økonomiske aktiviteter medfører, har konsekvenser for miljøet og for borgernes velfærd.

2.5.

2.5.1.

Disse nye modeller, som kan gøre brug af de nye og især digitale teknologier, ændrer relationerne mellem producenterne, distributørerne og forbrugerne, som undertiden bliver »prosumenter«. De vender op og ned på traditionelle begreber såsom ansatte ved at tilbyde mere fleksible beskæftigelsesformer, hvor ansatte er medejere. Selvom de betegnes som »nye«, kan de i virkeligheden vise sig at være en genoptagelse af gamle praksisser.

2.5.2.

Denne udtalelse omhandler alle de nye bæredygtige økonomiske modeller, som udover at tilstræbe økonomisk rentabilitet har — eller foregiver at have — til formål at tage fat på andre vigtige udfordringer for den bæredygtige udvikling, som er:

2.5.3.

De innovative iværksættere, som i dag introducerer nye økonomiske modeller, der anses for at være mere bæredygtige, grupperer sig under mange forskellige begreber såsom cirkulær økonomi, funktionalitetsøkonomi, deleøkonomi, økonomi for almenvellet, ansvarlig finansiering. De føjer sig til et allerede struktureret økosystem af iværksættere, nemlig den sociale økonomi, hvor vægten lægges på god forvaltning og social og miljømæssig nytteværdi. Den sociale økonomi kan ikke anses for at være en »ny« økonomisk »bæredygtig« model, men den er dog i gang med at forny sig under indtryk af disse innovatører. Selv om disse nye modeller ikke altid forfølger de samme mål (nogle fokuserer på miljøaspekter, andre på sociale aspekter), tilstræber de alle en produktion med forskellige nytteværdier (økonomisk, social, miljømæssig) og bør derfor ikke behandles ud fra en silotilgang.

2.6.

For EU er dette en chance for at gå i spidsen med en bæredygtig økonomisk model, som bør gribes. Den europæiske økonomiske model bør vedblive med at genopfinde sig selv med det mål at inddrage de langsigtede udfordringer og knytte begreberne økonomisk fremgang og bæredygtighed uløseligt sammen.

2.6.1.

Forbrugerne i Europa bliver stadig mere bevidste om de sociale og miljømæssige konsekvenser af deres forbrug. Fremkomsten af »prosumenter«, især inden for bæredygtig energi, medvirker også til at udvikle nye relationer i værdikæden og mellem de forskellige aktører: producenter, distributører og forbrugere. Dette gælder også for markedsaktørerne. I finanssektoren, for eksempel, er risikobegrebet ved at blive bredere, så der tages højde for andre kriterier end de rent finansielle, især hvad angår værdiansættelsen af aktiver. Nogle porteføljeforvaltere forsøger således at sætte gang i en udvikling, hvor virksomhederne tilskyndes til at oplyse visse elementer af social og miljømæssig ansvarlighed, ud over hvad loven kræver. Denne udvikling, som endnu er meget marginal, bør føres videre og styrkes på grundlag af en reel ansvarliggørelse (3). Udvikling af bæredygtig finansiering er det bedste middel til at nyorientere det europæiske finansielle system, så vægten ikke længere lægges på stabilisering på kort sigt, men på indvirkningen på langt sigt.

2.6.2.

Europa kan drage mange fordele af at blive førende inden for denne nye økonomi.

2.6.3.

EU kan ved hjælp af disse nye modeller finde løsninger på konkrete problemer. Bildeling kan ved at forny vores transportformer fremme en mere inkluderende og miljøvenlig mobilitet. Virksomhedsmodeller, der har til formål at reintegrere vanskeligt stillede personer, bidrager til at forbedre adgangen til arbejdsmarkedet for en del af befolkningen.

2.6.4.

2.6.5.

EU har midlerne til at udvikle europæiske topvirksomheder på disse områder. For nogle virksomheder er kombinationen af økonomisk rentabilitet og bæredygtighedskriterier i deres model ved at blive — eller udgør allerede — en reel komparativ fordel i kampen om nye markeder.

2.6.6.

Ved at lade begrebet bæredygtighed stå centralt i projektet om modernisering af EU's økonomi og politiske overvejelser kan medlemsstaterne — efter chokket fra Brexit — atter mobiliseres omkring et samlende projekt, der igen sætter mennesket i centrum.

3.

3.1.

Den funktionelle økonomi, for eksempel, går ud på, at det ikke er selve varen, der er til salg, men brugen af den. Den individuelle forbruger køber ikke længere et køretøj, men en mobilitetsservice af en tjenesteyder. Set ud fra en bæredygtighedssynsvinkel giver overgangen fra ejerskab til brug a priori mulighed for: at tilskynde leverandørerne til at vedligeholde produkterne bedst muligt, til at forlænge deres levetid eller give dem et miljøvenligt design og genanvende dem; at dele brugen af ét og samme produkt mellem flere forbrugere og dermed gøre mere intensiv brug af produkter, der allerede er produceret og undertiden underudnyttes; at tilbyde priser for adgang til disse goder, som ligger lavere end prisen for at eje dem.

3.2.

Deleøkonomi er et begreb, hvis definition endnu ikke er konsolideret (4). Det betegner generelt iværksættere, som udvikler digitale platforme, der giver privatpersoner mulighed for at udveksle varer eller tjenester: samkørsel, udlejning af goder, køb af brugte varer, långivning, donation osv. Men denne definition er meget omstridt: for nogle bør den også omfatte peer-to-peer-udveksling, som ikke er baseret på digitale platforme, mens andre medtager virksomheder, der udlejer goder, som de forbliver ejere af, mens atter andre udelukker ethvert initiativ taget af profitorienterede virksomheder fra denne definition.

3.3.

Den cirkulære økonomi har udviklet sig som en reaktion imod den lineære model (5). Den bygger på skabelsen af positive værdikredsløb, som leder udtjente produkter eller materialer tilbage i produktionskredsløbet. I den ideelle cirkulære model gives produkterne et miljøvenligt design; de produceres med anvendelse af vedvarende ressourcer eller af genindvundne materialer eller affald fra andre sektorer; de genanvendes, repareres, »opgraderes«, og til sidst genvindes materialerne. Fordelene ved den cirkulære økonomi er: reduktion af risici, færre omkostninger, merværdi, forbrugerloyalitet og medarbejdermotivation.

3.4.

De nye såkaldt bæredygtige økonomiske modeller er ikke begrænset til de tre ovennævnte begreber. Men disse begreber giver ikke desto mindre lejlighed til at understrege den upræcise karakter af visse betegnelser, der anvendes til at beskrive de nye økonomiske modeller. Det fremgår også af debatten om afgrænsningen af begrebet deleøkonomi eller det nærliggende begreb samarbejdsøkonomi. Nogle begreber kan også overlappe hinanden, og den funktionelle økonomi og deleøkonomien kan således betragtes som en fase i den cirkulære økonomi.

3.5.

Det skal også fremhæves, at de iværksættere, der udvikler disse nye økonomiske modeller, dækker et bredt spektrum: lige fra store virksomheder, der er i gang med at forny sig, og som »gør tilnærmelser« til nystartede virksomheder i jagten på en eksponentiel vækst, over sociale virksomheder, der kan henregnes til den sociale økonomi, til velgørenhedsorganisationer og borgerinitiativer.

3.6.

Endvidere er der — ved siden af iværksættere, som på én gang tilstræber at være økonomisk rentable og reagere på udfordringer vedrørende miljø, sociale spørgsmål eller styring, og som lægger hovedvægten på bæredygtigheden af deres projekt og evaluerer dets indvirkning med det mål at forbedre denne — andre iværksættere, der ikke deler denne »stræben« efter bæredygtighed. De vil først og fremmest være rentable og mener, at deres økonomiske model har positive eksterne virkninger for resten af samfundet uden at evaluere disse og søge at forbedre dem.

3.7.

Disse nye modeller har ikke nødvendigvis et mål om at være helt igennem bæredygtige. Virksomheder, der udvikler økonomiske modeller inspireret i den cirkulære økonomi, har tendens til at være mere fokuseret på miljøspørgsmål i deres projekt og til at spare mest muligt på ressourcerne. Dog er det nødvendigt, at det cirkulære alternativ fortsat er overkommeligt i pris og tilgængeligt for forbrugerne, hvis systemet også skal være socialt bæredygtigt. Selv om de produktionscyklusser, der skabes, kan være lokale — ved at satse på lokale ressourcer og arbejdspladser — er det ikke udelukket, at de anvendte ressourcer og genbrugsmaterialer transporteres over lange afstande. Tværtimod kan deleøkonomien have som sit primære mål at udvide kredsen af brugere, der har adgang til et gode, uden at have miljøambitioner.

3.8.

Det er i øvrigt vigtigt at holde sig for øje, at den reelle effekt af de nye såkaldt bæredygtige økonomiske modeller skal tages med et gran salt. Således er miljøfordelene ved deleøkonomiens platforme stadig til debat. Økobalancen for platforme, der giver privatpersoner mulighed for samkørsel med andre eller adgang til goder, som andre ejer, i stedet for selv at skulle købe et nyt, er ofte mere kompliceret end som så (6). Eksempelvis er samkørsel over længere afstande ofte et alternativ, der vælges i stedet for toget, snarere end et alternativ til kørsel i egen privatbil. Endvidere køber folk adgang til andres goder ikke for at reducere deres egne indkøb af nye goder, men for at øge deres forbrug. Mere generelt er overgangen fra ejerskab til brug ikke i sig selv tilstrækkelig til at sikre et mindre miljøaftryk af forbruget og færre omkostninger for forbrugerne. Således har de virksomheder, der udlejer smartphones i stedet for at sælge dem, en tendens til at tilbyde deres brugere en hurtigere udskiftning af produkterne uden nødvendigvis at indføre en genvindings- eller genbrugsordning.

3.9.

Det skal endvidere bemærkes, at deleøkonomien rejser vigtige spørgsmål på områderne monopolisering, beskyttelse af personoplysninger, arbejdsret, beskatning af handel og vedrørende konkurrence med traditionelle økonomiske modeller, hvilket der ses eksempler på i debatten om platforme for privat indkvartering.

3.10.

De offentlige myndigheder i EU bør støtte de innovative iværksættere, der tager udgangspunkt i disse begreber, men de bør også forholde sig kritisk til deres intentioner og reelle effekt og være klar over, at disse iværksættere udgør en meget heterogen gruppe, og at de begreber, de skilter med, ikke er præcist definerede.

4.

4.1.

For det første må der gøres status over de initiativer, der allerede er taget på europæisk plan for at støtte disse nye økonomiske modeller. Dette spørgsmål optager allerede offentlige beslutningstagere i medlemsstaterne og på EU-plan. I EU er man således begyndt at følge deres udvikling og se nærmere på disse nye modellers reelle bidrag til bæredygtig udvikling samt overveje, hvilke offentlige tiltag der vil give mulighed for at støtte de modeller, der har den største effekt.

4.1.1.

Kommissionen har flere projekter i gang som led i meddelelsen om en intelligent, innovativ og bæredygtig industri, der omfatter vedtagelse af en samlet strategi for industriens konkurrenceevne med aktiv deltagelse af alle berørte parter og ansvarliggørelse af de enkelte borgere:

4.1.2.

EØSU har allerede vedtaget flere udtalelser om den funktionelle økonomi  (10) , deleøkonomi eller dens søsterbegreb kollaborativ økonomi  (11) , cirkulær økonomi  (12) , innovation som en drivkraft for nye økonomiske modeller  (13) og en økonomi for almenvellet  (14). Disse udtalelser peger på:

4.2.

Denne udtalelse giver forslag til foranstaltninger, som de offentlige myndigheder kan iværksætte for at støtte udviklingen af virksomheder, der anvender økonomiske modeller, som både er nye og bæredygtige. Nedenfor anføres disse forslag til indsatsområder suppleret med andre ideer, der er fremkommet under høringerne i forbindelse med denne udtalelse.

4.2.1.

For det første må der oprettes en permanent struktur for nye økonomiske modeller med et bæredygtighedspotentiale, som skal have til opgave at følge deres udvikling og gennemførelsen af anbefalingerne i denne udtalelse. Denne struktur bør inddrage de europæiske institutioner, i første række Kommissionen og EØSU, sammenslutninger af innovative virksomheder, fagforeninger, interessentorganisationer og forskere.

4.2.2.

Derefter gælder det for de europæiske offentlige myndigheder om at bidrage til en bedre forståelse og en bedre overvågning af udviklingen på dette område.

4.2.2.1.

I denne henseende kunne Kommissionen forhøje sit bidrag til forskningen, især den ansvarlige forskning, for at nå frem til en bedre forståelse af de nye økonomiske modellers reelle sociale og miljømæssige virkninger og af hindringerne for deres udvikling. Dette ville også gøre det muligt at få styr på en række begreber. Dette arbejde bør udføres i samarbejde med alle parter, der medvirker i forsknings- og innovationsprocessen, så der tages udgangspunkt i deres erfaringer.

4.2.2.2.

På EU-plan med Eurostat og i medlemsstaterne med deres respektive statistiske organer er det vigtigt at udvikle indikatorer og statistikker for at følge disse nye økonomiske modellers udvikling og gøre dem mere synlige.

4.2.2.3.

For at sætte skub i udviklingen af disse nye økonomiske modeller er det vigtigt at tilskynde de berørte parter til at deltage i kurser for at få et bedre kendskab til disse modeller og gøre dem mere synlige. I dag udgør de nye bæredygtige økonomiske modeller stadig kun en lille del af den europæiske økonomi. De støder ofte mod vanetænkning og veletablerede mekanismer samt manglende kendskab til de udfordringer, de er oppe imod. Det vil derfor være nyttigt at udvikle kurser:

4.2.3.

4.2.3.1.

Det er et absolut nødvendigt skridt at fremme udvekslingen af god praksis og erfaringer mellem innovatører — og med forskersamfundet — via internetplatforme og netværk. For visse nye økonomiske modellers vedkommende er der allerede iværksæt private initiativer. Kommissionen bør undersøge, hvordan den kan støtte og supplere disse initiativer uden at erstatte dem med andre, og engagere sig for at få en bedre forståelse af disse innovationer og indgå i en dialog med innovatørerne. For andre økonomiske modellers vedkommende skorter det på initiativer, især på grund af mangel på menneskelige og finansielle ressourcer. Kommissionen bør støtte dem mere konsekvent og engagere sig.

4.2.3.2.

Det bør også være en opgave for disse netværk at gøre det nemmere for innovatørerne at få adgang til EU's støttemekanismer, som de er berettigede til. De virksomheder, der introducerer nye bæredygtige økonomiske modeller, er ofte SMV'er, som giver udtryk for, at de har vanskeligt ved at forstå EU's komplicerede procedurer.

4.2.3.3.

Kommissionen kan fremme adgangen til finansiering for bæredygtige økonomiske modeller via udbud specifikt rettet mod innovation. Den bør også sørge for, at reglerne for offentlige udbud ikke udgør en uforholdsmæssig stor hindring for initiativtagerne til nye bæredygtige økonomiske modeller, og overveje en undtagelsesordning for at beskytte dem mod en konkurrence, som de umuligt kan klare sig i. Endvidere er de traditionelle investorer i innovation — private såvel som offentlige — ikke fortrolige med disse nye modeller og derfor tilbageholdende med at støtte dem. De har heller ikke øje for deres sociale og miljømæssige fordele. Kommissionen bør nærmere undersøge, hvilke vanskeligheder der rejser sig for finansieringen af nye bæredygtige økonomiske modeller, og udarbejde anbefalinger til, hvordan de kan overvindes. Den kunne også tage de nye alternative penge (virtuelle, sociale) og den rolle, som disse ville kunne spille i støtten til disse modeller, med i sine overvejelser.

4.2.3.4.

De nye bæredygtige økonomiske modeller har brug for at eksperimentere for at kunne udvikle sig. I nogle tilfælde — såsom inden for mobilitet og industriel økologi — må disse eksperimenter gennemføres i partnerskab med de offentlige myndigheder. Kommissionen kan tilskynde til afprøvning af nye modeller gennem en fond til finansiering af innovation, der er forbeholdt bæredygtige modeller og åben for offentlig-private partnerskaber. Kommissionen bør navnlig sikre sig, at disse eksperimenter også er tilgængelige for landdistrikter og bynære områder og ikke kun for store bycentre.

4.2.3.5.

Med de indhøstede erfaringer skulle det være muligt at identificere nye reguleringsbehov samt standarder og regler, der blokerer for fremkomsten af visse innovative og bæredygtige modeller. Disse standarder og regler bør gøres mere forenelige med innovation, således som det er sket med procedurerne for godkendelse af nye produkter og tjenester i byggesektoren. De fleste af de virksomheder, der står bag disse nye økonomiske modeller, er SMV'er, som ikke altid har ressourcer til at klare den arbejdsbyrde, som standarderne bringer med sig.

4.2.3.6.

Medtagelse af de nye modeller i EU's sektorpolitikker kan ligeledes fungere som en vigtig løftestang, der kan fremme deres udvikling. De nye platforme for udveksling af goder mellem privatpersoner og virksomhederne i den funktionelle økonomi bør således betragtes som aktører i affaldsforebyggelsen og støttes inden for rammerne af EU's politikker til fremme af en cirkulær økonomi. Det drejer sig ikke om at lancere nye initiativer eller regler for bestemte sektorer, men om at lade de nye økonomiske modeller få indpas i den nye industristrategi (15) og i eksisterende sektorpolitikker.

4.2.3.7.

Endelig bør Kommissionen tage højde for et potentielt misbrug af visse nye økonomiske modeller, især i forhold til sociale spørgsmål, arbejdslovgivning og illoyal skattekonkurrence. Hvad angår samarbejdsøkonomien bør EU videreføre sine bestræbelser på overvågning og harmonisering på EU-plan.

4.2.4.

Overordnet set vil de nye økonomiske modeller kun kunne udvikle sig, hvis virksomhederne og iværksætterne er overbeviste om, at det er dét, der vil give økonomisk mening i EU i 2030 eller 2050. Derfor bør bæredygtighed betragtes som et tværgående mål for EU. EU's politiske, skattemæssige og retlige ramme bør skabe klare perspektiver for de økonomiske aktørers, de offentlige myndigheders og civilsamfundets indsats. På denne baggrund anbefaler nærværende udtalelse, at:

4.2.4.1.

Endelig er der behov for en revision af den måde, finanssektoren fungerer på, for at gøre den bæredygtig og tydeligt tage højde for de miljømæssige og sociale udfordringer i valget af investeringer og i risikobegrebet inden for rammerne af solvens- og forsigtighedsstandarder. Denne proces er allerede i gang blandt socialt ansvarlige investorer og visse store selskaber, som anvender begrebet »integreret tænkning«, når de træffer strategiske og operationelle beslutninger (18). I praksis vil disse overvejelser også kunne bidrage til at: