EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52015DC0444

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET 8. FINANSBERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om DEN EUROPÆISKE GARANTIFOND FOR LANDBRUGET REGNSKABSÅRET 2014

COM/2015/0444 final

Bruxelles, den 14.9.2015

COM(2015) 444 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

8. FINANSBERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om DEN EUROPÆISKE GARANTIFOND FOR LANDBRUGET

REGNSKABSÅRET 2014

{SWD(2015) 172 final}


INDHOLDSFORTEGNELSE

1.BUDGETPROCEDURE

2.LIKVIDITET OG FORVALTNING AF BEVILLINGERNE

3.GENNEMFØRELSE AF EGFL-BUDGETTET FOR 2014

4.BEMÆRKNINGER ANGÅENDE GENNEMFØRELSEN AF EGFL-BUDGETTET FOR 2014

5.GENNEMFØRELSE AF FORMÅLSBESTEMTE INDTÆGTER

6.FORDELING EFTER UDGIFTSTYPE

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Bilag 4-I

Bilag 4-II

Bilag 5

Bilag 6

Budgetprocedure for EGFL-bevillinger 2014

EGFL-budgettets andel af EU's budget for regnskabsårene 2008-2014

Analyse af EGFL-budgetgennemførelsen - Regnskabsåret 2014

Analyse af EGFL-budgetgennemførelsen - Regnskabsåret 2014. Formålsbestemte indtægter. C4

Analyse af EGFL-budgetgennemførelsen - Regnskabsåret 2014. Formålsbestemte indtægter. C5

EGFL-budgetgennemførelse pr. artikel og pr. medlemsstat - Regnskabsåret 2014

Udviklingen i EGFL-udgiftsfordelingen for regnskabsår 2008-2014

Bemærkning: Denne beretning ledsages af Kommissionens arbejdsdokument. Arbejdsdokumentets fulde tekst (på engelsk) og tabellerne i bilaget (på engelsk) findes også på GD AGRI's websted (http://ec.europa.eu/agriculture/cap-funding/financial-reports/eagf/index_en.htm).

 

1.BUDGETPROCEDURE 1

1.1.Budgetprocedure for 2014 - Budgetforslag for 2014 og ændringsskrivelse nr. 2/2014

Budgetforslaget for 2014 blev vedtaget af Kommissionen og forelagt budgetmyndigheden den 28. juni 2013. Budgetforslaget (BF) for 2014 blev vedtaget senere end i de foregående år på grund af de igangværende forhandlinger om den flerårige finansielle ramme (FFR) 2014-2020. De foreslåede forpligtelsesbevillinger til EGFL beløb sig i alt til 43 778,1 mio. EUR.

Rådet og Europa-Parlamentet vedtog deres holdning til BF 2014 henholdsvis den 2. september 2013 og den 23. oktober 2013. Rådet holdt forpligtelses- og betalingsbevillinger til EGFL på samme niveau som tidligere, mens Europa-Parlamentet forhøjede både forpligtelses- og betalingsbevillinger med 28 mio. EUR.

Kommissionen vedtog den 15. oktober 2013 ændringsskrivelse nr. 2 til BF for 2014 og fastsatte i den forbindelse de nødvendige forpligtelsesbevillinger for EGFL til samme niveau som BF 2014 på 43 778,1 mio. EUR.

I overensstemmelse med artikel 25 i forordning (EU) nr. 1306/2013 bør EGFL-budgettet i regnskabsårene 2014-2020 omfatte en reserve til kriser i landbrugssektoren. Endvidere var de nødvendige forpligtelsesbevillinger i Kommissionens budgetforslag og ændringsskrivelsen for 2014 til dækning af EGFL's behov højere end FFR's nettoloft for markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger. Følgelig fastsatte Kommissionen for at oprette krisereserven for regnskabsåret 2014 og for at overholde nettoloftet for EGFL i overensstemmelse med artikel 26 i samme forordning en tilpasningssats for de direkte betalinger ved hjælp af mekanismen for finansiel disciplin 2 . På grundlag af nye oplysninger i ændringsskrivelsen justerede Rådet efterfølgende denne tilpasningssats 3 .

1.2.Vedtagelse af budgettet for 2014

Der blev opnået enighed om budgettet for 2014 under samrådsproceduren i november 2013. Rådet og Europa-Parlamentet enedes den 12. november 2013 om en kompromispakke. Endelig godkendte Europa-Parlamentet den 20. november 2013 budgettet for regnskabsåret 2014. Budgettet for 2014 omfattede forpligtelsesbevillinger på 43 778,1 mio. EUR og betalingsbevillinger på 43 776,96 mio. EUR til landbrugsmarkedsforanstaltninger og direkte støtte (politikområde 05 - Landbrug og udvikling af landdistrikter). Forskellen mellem forpligtelses- og betalingsbevillingerne beror på, at der for visse foranstaltninger, som gennemføres direkte af Kommissionen, anvendes differentierede bevillinger. Disse foranstaltninger vedrører hovedsageligt fremme af landbrugsprodukter, politisk strategi og koordineringsforanstaltninger i landbruget.

Navnlig blev der af de vedtagne EGFL-forpligtelsesbevillinger for politikområde 05 afsat 2 233,4 mio. EUR til markedsforanstaltninger under kapitel 05 02, mens der blev afsat 41 447,3 mio. EUR til direkte støtte under kapitel 05 03. Der blev desuden afsat 60,2 mio. EUR til revision af landbrugsudgifter under kapitel 05 07 og 29,3 mio. EUR til politisk strategi og koordineringsforanstaltninger under kapitel 05 08.

Nærmere oplysninger herom kan ses i bilag 1.

1.3.Formålsbestemte indtægter til EGFL 4

Ifølge artikel 43 i Rådets forordning (EF) nr. 1306/2013 om finansiering af den fælles landbrugspolitik betragtes indtægter, der hidrører fra finansielle korrektioner under regnskabsafslutningsproceduren, fra uregelmæssigheder og fra mælkeafgiften, som formålsbestemte indtægter, der skal anvendes til finansiering af EGFL's udgifter. Ifølge disse regler kan formålsbestemte indtægter anvendes til dækning af finansieringen af EGFL's udgifter. I tilfælde af, at en del af disse indtægter ikke anvendes, fremføres den automatisk til det følgende regnskabsår.

Ved opstillingen af budgettet for 2014 blev der foretaget et skøn over indtægterne for både det beløb, der kunne forventes opkrævet i løbet af regnskabsåret 2014, og for det beløb, der kunne forventes fremført fra regnskabsåret 2013 til regnskabsåret 2014. Dette skøn androg 1 464 mio. EUR og blev taget i betragtning, da budgetmyndigheden vedtog budgettet for 2014. Særligt:

Indtægterne fra korrektioner i forbindelse med efterprøvende regnskabsafslutning og fra uregelmæssigheder blev anslået til henholdsvis 638 mio. EUR og 165 mio. EUR, og indtægterne fra mælkeafgiften blev anslået til 46 mio. EUR. De samlede formålsbestemte indtægter, der forventedes opkrævet i løbet af regnskabsåret 2014, blev anslået til 849 mio. EUR.

De formålsbestemte indtægter, der forventedes fremført fra regnskabsåret 2013 til regnskabsåret 2014, blev anslået til 615 mio. EUR.

I budgettet for 2014 tildelte Kommissionen disse oprindeligt anslåede indtægter på 1 464 mio. EUR til to ordninger:

464 mio. EUR til driftsfondene for producentorganisationer i sektoren for frugt og grøntsager og

1 000 mio. EUR til enkeltbetalingsordningen (direkte støtte).

Til disse to ordninger vedtog budgetmyndigheden i sidste ende bevillinger på henholdsvis 285 mio. EUR og 30 083 mio. EUR i overensstemmelse med Kommissionens forslag. Summen af de vedtagne bevillinger og ovennævnte formålsbestemte indtægter svarer til et samlet skøn over disponible bevillinger på 749 mio. EUR til driftsfondene for producentorganisationer i sektoren for frugt og grøntsager og 31 083 mio. EUR til enkeltbetalingsordningen.

1.4.EGFL-budgettets andel af EU's samlede budget

Det endelige EGFL-budgets andel (forpligtelsesbevillinger) af det samlede EU-budget for hvert år i perioden 2008-2014 fremgår af bilag 2.

2.LIKVIDITET OG FORVALTNING AF BEVILLINGERNE 

2.1.Forvaltning af bevillingerne

2.1.1.Disponible bevillinger for regnskabsår 2014

I EUR

Budgettets

udgiftsside (1)

Forpligtelsesbevillinger

Betalingsbevillinger

Budgettets indtægtsside (formålsbestemte indtægter) (2)

Overslag

1. Oprindelige bevillinger til EGFL, heraf

43 778 100 000

43 776 956 403

1. Efterprøvende regnskabsafslutning

638 000 000

1a. Bevillinger til delt forvaltning

43 732 575 640

43 732 575 640

2. Uregelmæssigheder

165 000 000

1b. Bevillinger til direkte forvaltning

45 524 360

44 380 763

3. Tillægsafgift for mælkeproducenter

46 000 000

2. Ændringsbudget

-308 029

Samlet overslag over formålsbestemte indtægter

849 000 000

3. Årets overførsler til/fra EGFL

-568 429

4. Endelige bevillinger til EGFL, heraf

43 778 100 000

43 776 079 945

4a. Bevillinger til delt forvaltning

43 732 725 640

43 732 725 640

4b. Bevillinger til direkte forvaltning

45 374 360

43 354 305

(1)    Bevillinger opført på 2014-budgettet efter fradrag af de forventede formålsbestemte indtægter for 2014 og de indtægter, der fremføres fra 2013 til 2014 i henhold til artikel 14 i forordning (EU, EURATOM) nr. 966/2012.

(2)    Formålsbestemte indtægter: Formålsbestemte indtægter, der skal opkræves. Der er ikke opført noget indtægtsbeløb på indtægtsposten (p.m.) 5 , men overslaget er anført i budgetanmærkningerne.

2.1.2.Budgetgennemførelse af disponible bevillinger i regnskabsåret 2014

I EUR

Gennemførelse af forpligtelsesbevillinger

Gennemførelse af betalingsbevillinger

Delt forvaltning1)

44 247 498 686,51

44 247 498 686,51

Udgifter under direkte forvaltning

45 154 328,55

39 190 101,47

I alt

44 292 653 015,06

44 286 688 787,98

(1) Forpligtede beløb. Forpligtelser og betalinger minus formålsbestemte indtægter vedrørende delt forvaltning: 43 233 320 312,15 EUR

For regnskabsåret 2014 beløb de reelt udnyttede forpligtelsesbevillinger sig til 44 292 653 015,06 EUR, mens de reelt udnyttede betalingsbevillinger beløb sig til 44 286 688 787,98 EUR.

2.1.3.Budgetgennemførelse for vedtagne bevillinger - Udgifter under direkte forvaltning foretaget af Kommissionen

I EUR

Udgifter under direkte forvaltning

Forpligtelsesbevillinger

Frigørelser

Betalingsbevillinger

Fremførsler 2015 (2)

Bevillinger (C1) (1)

45 374 360,00

-

43 354 305,00

-

Gennemførelse (C1)

45 154 328,55

-

26 986 218,54

16 114 870,92

Bortfaldne bevillinger

220 031,45

-

253 215,54

-

(1) C1 betegner de vedtagne bevillinger i budgettet. Dette beløb omfatter overførsel til "delt forvaltning" på 150 000,00 EUR for forpligtelses- og betalingsbevillinger og ændringsbudget og overførsler fra EGFL på 876 458,00 EUR til betalingsbevillinger.

(2) Kun ikke-opdelte bevillinger fremføres til 2015.

Der var afsat forpligtelsesbevillinger på 45,4 mio. EUR til udgifter under direkte forvaltning i budgettet for 2014. Der var i 2014 et forpligtet beløb på 45,2 mio. EUR. Resten af disse bevillinger, dvs. 0,2 mio. EUR, bortfaldt.

Størstedelen af EGFL's forpligtelsesbevillinger fra Kommissionen til udgifter under direkte forvaltning har været ikke-opdelte bevillinger. De automatiske fremførsler til 2015, som kun vedrører ikke-opdelte bevillinger, udgør 16,1 mio. EUR.

2.2.Månedlige betalinger

2.2.1.Månedlige betalinger til medlemsstaterne til delt forvaltning

2.2.1.1.Månedlige betalinger på grundlag af afholdte udgifter

I artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013 6 hedder det, at "månedlige betalinger foretages af Kommissionen til dækning af de udgifter, som medlemsstaternes godkendte betalingsorganer har afholdt i referencemåneden". De månedlige betalinger sker til medlemsstaten senest den tredje arbejdsdag i den anden måned efter den måned, hvor udgifterne er afholdt.

De månedlige betalinger er en refusion af nettoudgifter (efter fradrag af indtægter), som allerede er effektueret, og som foretages efter månedlige opgørelser, som medlemsstaterne fremsender 7 . Den månedlige bogføring af udgifter og indtægter kontrolleres og korrigeres efter månedsopgørelsen 8 . Disse betalinger bliver endvidere endelige efter Kommissionens kontrol i forbindelse med regnskabsafslutningsproceduren.

De udbetalinger, som medlemsstaterne foretog fra den 16. oktober 2013 til den 15. oktober 2014, er omfattet af ordningen med månedlige betalinger. De resterende betalinger foretages direkte af Kommissionen for en begrænset række foranstaltninger.

I regnskabsåret 2014 beløb de samlede månedlige nettobetalinger sig til 43 233 320 312,15 EUR efter fradrag af regnskabsafslutninger og andre korrektioner.

2.2.1.2.Beslutninger om månedlige betalinger for 2014

I regnskabsåret 2014 vedtog Kommissionen tolv beslutninger om månedlige betalinger. Endnu en beslutning om månedlig betaling blev truffet i december 2014 til justering af de allerede fastlagte betalinger til de samlede udgifter, der kan konteres dette år.

3.GENNEMFØRELSE AF EGFL-BUDGETTET FOR 2014

3.1.Udnyttelsen af EGFL-budgetbevillingerne

Gennemførelsen af budgettet androg 44 292,7 mio. EUR. Disse udgifter blev finansieret af budgettets oprindelige bevillinger og ved at udnytte de formålsbestemte indtægter til politikområde 05 - Landbrug og udvikling af landdistrikterne, som består af hele beløbet på 710,2 mio. EUR, der var fremført fra 2013, og en del af de formålsbestemte indtægter, der var opkrævet i 2014, svarende til 672,9 mio. EUR ud af et samlet beløb på 1 014,2 mio. EUR.

Hvad angår politikområde 05 - Landbrug og udvikling af landdistrikter, beløb udgifterne til markedsforanstaltninger sig til 2 478,7 mio. EUR, og udgifterne til direkte støtte beløb sig til 41 659,7 mio. EUR. Udgifterne til markedsforanstaltninger og direkte støtte oversteg de vedtagne budgetbevillinger, og de blev dels dækket af overførsler af bevillinger fra andre budgetposter og dels af indtægter, der var formålsbestemt til EGFL-budgettet.

Oplysninger om budgetgennemførelsen fordelt på politikområder findes i bilag 3.

Bilag 5 viser fordelingen af udgifterne til markedsforanstaltninger, direkte støtte og revision af landbrugsudgifter pr. konto og pr. medlemsstat.

4.BEMÆRKNINGER ANGÅENDE GENNEMFØRELSEN AF EGFL-BUDGETTET FOR 2014

Her følger en kort kommentar vedrørende de vigtigste sektorer om anvendelsen af bevillingerne fra EGFL-budgettet for 2014 samt de til rådighed stående formålsbestemte indtægter i 2014 baseret på tallene i bilag 3.

4.1.Kapitel 05 02: Interventioner på landbrugsmarkeder

4.1.1.Indledning

De samlede betalinger for dette kapitel i budgettet for 2014 androg 2 478,7 mio. EUR og blev finansieret af de vedtagne bevillinger og formålsbestemte indtægter på 302,7 mio. EUR. Sidstnævnte blev anvendt til at dække udgifter i sektoren for frugt og grøntsager (NB: Nærmere oplysninger herom fremgår af punkt 4.1.4 nedenfor). Bevillingerne på 57,4 mio. EUR blev overført til andre dele af EGFL-budgettet. Det resterende beløb vedrørende formålsbestemte indtægter i 2014 beløb sig til i alt 291,6 mio. EUR og blev fremført til 2015. På konti, hvor behovene oversteg budgetbevillingerne, blev de ekstra udgifter dækket ved hjælp af overførsler fra andre budgetposter. På samme måde blev de til rådighed stående bevillinger, hvor der var et underforbrug af budgetbevillingerne, overført til andre konti på budgettet med henblik på efter behov at dække yderligere udgifter.

4.1.2.Fødevareprogrammer

Det bør bemærkes, at 2013 var det sidste år, hvor der blev gennemført fødevareprogrammer inden for rammerne af EGFL. På grundlag af forordning (EU) nr. 223/2014 er disse programmer fra 1. januar 2014 blevet gennemført ved hjælp af Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede og finansieret under udgiftsområde 3 i den flerårige finansielle ramme.

Der var derfor ikke planlagt EGFL-bevillinger i budgettet for 2014 til disse programmer. EGFL-regnskabet viser imidlertid, at medlemsstaterne til EGFL anmeldte og inddrev et beløb på 7,2 mio. EUR, der blev udbetalt før 2014.

4.1.3.Olivenolie

Underforbruget på 2,3 mio. EUR vedrørte hovedsagelig støtten til finansiering af kvalitetsforbedrende arbejdsprogrammer. De godkendte erhvervsorganisationer gennemførte ikke deres arbejdsprogrammer for 2013-2014, som planlagt i budgettet for 2014, for disse programmer. Desuden var der et mindre underforbrug på 0,2 mio. EUR for betalingen af udestående sager vedrørende tidligere ordninger i olivenoliesektoren, eftersom medlemsstaterne anmeldte lavere udgifter i forhold til bevillingerne i budgettet for 2014 til disse ordninger.

4.1.4.Frugt og grøntsager

I budgettet for 2014 var der samlet afsat disponible bevillinger på 1 140,7 mio. EUR til dækning af behovene for alle foranstaltninger i denne sektor. Budgetmyndigheden vedtog bevillinger på 676,7 mio. EUR, idet den tog hensyn til de anslåede formålsbestemte indtægter i denne sektor, der beløb sig til 464 mio. EUR. De udgifter, der er afholdt af medlemsstaterne i 2014, beløb sig til 1 010,5 mio. EUR. Alle de ordninger, der finansieres i henhold til denne artikel, blev ikke udnyttet fuldt ud i forhold til det samlede anslåede behov i budgettet for 2014. Saldoen af de uudnyttede formålsbestemte indtægter på 291,6 mio. EUR blev fremført til regnskabsåret 2015 for at dække behovene i det pågældende år.

Hvad angår driftsfondene for producentorganisationer, som har til formål at finansiere deres forbedringer af produktionskvaliteten, salgsfremstød og markedsføringsprogrammer, beløb disse programmers samlede anslåede behov i 2014 sig til 749 mio. EUR. Ud af dette samlede beløb afsatte budgetmyndigheden bevillinger på 285 mio. EUR, idet den tog hensyn til de anslåede indtægter på 464 mio. EUR, som var blevet afsat til finansiering af denne ordning. Medlemsstaterne afholdt i sidste ende udgifter svarende til 724,4 mio. EUR, hvilket var mindre end de samlede bevillinger, der var til rådighed, hovedsagelig fordi de betalinger, der er fremført til 1. afdrag til producentorganisationernes planer, der blev vedtaget i 2014, var mindre end oprindeligt forventet.

Desuden afholdt medlemsstaterne udgifter til støtte til foreløbigt anerkendte producentsammenslutninger, der var ca. 56,7 mio. EUR mindre end de disponible bevillinger for 2014. Virkningerne af de overgangsbestemmelser 9 , som begrænsede den årlige stigning i de godkendte programmer, viste sig at være større end oprindeligt forudset af Kommissionen.

Endelig var der på budgettet for 2014 for skolefrugtordningen et underforbrug på ca. 48,3 mio. EUR, primært fordi visse medlemsstaters udgifter var lavere end deres budgettildeling. Budgettet for 2014 kalkulerede rent faktisk med, at den forventede øgede bevillingsramme på 150 mio. EUR til denne ordning allerede ville blive delvist anvendt i skoleåret 2013-2014, men den blev i sidste ende anvendt i skoleåret 2014-2015.

4.1.5.Produkter henhørende under vinsektoren

Medlemsstaternes udgifter til de nationale støtteprogrammer i 2014 beløb sig til 1 019,5 mio. EUR i forhold til bevillingerne på 1 083 mio. EUR, der er afsat på budgettet for 2014. Dette underforbrug skyldes de lavere udgifter i nogle medlemsstater i det første år af de nye programmer for 2014-2018, hvis gennemførelse blev en smule forsinket, især med hensyn til foranstaltningerne vedrørende "fremme" og "investering i virksomheder".

Endelig har medlemsstaterne anmeldt udgifter på i alt 2,9 mio. EUR til forskellige støtteordninger fra produktionsåret 2007-2008 og tidligere.

4.1.6.Mælk og mejeriprodukter

Hvad angår støtte til privat oplagring af smør, udgjorde bevillingerne på budgettet for 2014 6 mio. EUR, mens udgifterne udgjorde 4,1 mio. EUR på grund af den kortere gennemsnitlige oplagringsperiode for de pågældende smørmængder.

Hvad angår skolemælksordningen, var de udgifter, som næsten alle de berørte medlemsstater afholdt, lavere end bevillingerne i budgettet for 2014 for skoleåret 2013-2014, hvilket førte til et underforbrug på ca. 7,4 mio. EUR.

4.1.7.Svinekød, æg og fjerkræ, biavl og andre animalske produkter

Medlemsstaternes udgifter til dækning af de udestående saldi for eksportrestitutioner for forarbejdede produkter af svinekød, fjerkræ og æg beløb sig til omkring 1,2 mio. EUR, mens udgifterne til særlig støtte til biavl næsten var på niveau med de bevillinger, der var opført på budgettet for 2014. Endelig skal det bemærkes, at EU's bidrag til de ekstraordinære markedsstøtteforanstaltninger i Polen og Litauen i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 324/2014 og 428/2014 beløb sig til 0,8 mio. EUR, som anført i budgetpost 05 02 15 99.

4.2.Kapitel 05 03: Direkte støtte

De vedtagne bevillinger under dette kapitel androg 41 447,3 mio. EUR, mens betalingerne androg ca. 41 659,7 mio. EUR. Dette tilsyneladende overforbrug skyldtes hovedsagelig det forhold, at en del af enkeltbetalingsordningen skulle finansieres via formålsbestemte indtægter.

4.2.1.Artikel 05 03 01: Afkoblet direkte støtte

De vigtigste ordninger, der finansieres af denne artikels bevillinger, er enkeltbetalingsordningen (SPS), den generelle arealbetalingsordning (SAPS) og den afkoblede direkte støtte i henhold til artikel 68 i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009. Alle støtteordninger i denne artikel er betalt uafhængigt af produktion, men på visse betingelser, som f.eks. overholdelse af krydsoverensstemmelse. Udgifterne til alle ordninger i denne artikel androg 38 952,1 mio. EUR, hvilket overstiger bevillingerne for 2014 på 38 252 mio. EUR med 700,1 mio. EUR, fordi en del af denne sektors behov blev finansieret af formålsbestemte indtægter (NB: Arbejdsdokumentet indeholder flere oplysninger om dette punkt).

4.2.2.Artikel 05 03 02: Anden direkte støtte

Bevillingerne i denne artikel dækker udgifterne til anden direkte støtte, for hvilke medlemsstaterne har valgt at opretholde en begrænset forbindelse mellem udbetalingen af denne støtte og produktionen i en række sektorer, på nøje fastlagte betingelser og inden for veldefinerede rammer med henblik på at undgå, at den pågældende produktion nedlægges. Tretten ordninger finansieres i henhold til denne artikel.

Kommissionen havde anslået, at der var behov for bevillinger på i alt 2 770,2 mio. EUR i 2014 til disse ordninger. Medlemsstaterne afholdt udgifter, der androg 2 707,6 mio. EUR (NB: Arbejdsdokumentet indeholder flere oplysninger om dette punkt).

4.2.3.Artikel 05 03 09: Tilbagebetaling af direkte støtte i forbindelse med finansdisciplin

Budgetmyndigheden har ikke afsat bevillinger til denne artikel. Artiklen blev oprettet for første gang i regnskabsåret 2014 for at lette indsamlingen af de vedtagne ikke-forpligtede bevillinger. Overførslen af disse bevillinger blev, op til maksimalt 2 % af de oprindelige bevillinger til EGFL under delt forvaltning, foretaget med henblik på i 2015 at finansiere tilbagebetalingen af finansdisciplinen, der anvendes på direkte støtte for kalenderåret 2013 10 .

Beløbet for finansdisciplin, der blev anvendt effektivt for ansøgningsåret 2013, beløb sig til i alt 868,2 mio. EUR. Dette beløb forbliver inden for grænsen på 2 % af de oprindelige bevillinger til delt forvaltning af EGFL. Beløbet dækkedes af en overførsel af de bevillinger, som der ikke er indgået forpligtelser for, på i alt 424,5 mio. EUR fra artikel 05 03 10 vedrørende reserven til kriser i landbruget (NB: Se punkt 4.2.4) og suppleredes med en overførsel af bevillinger, som der ikke er indgået forpligtelser for, på 398,9 mio. EUR fra konto 05 03 01 01 og 44,8 mio. EUR fra konto 05 03 01 02.

4.2.4.Artikel 05 03 10: Reserve til kriser i landbrugssektoren

Bevillingerne i denne artikel er bestemt til at dække udgifter til foranstaltninger, som er nødvendige for at håndtere større kriser, der påvirker landbrugsproduktionen eller -distributionen. Reserven skal oprettes ved i begyndelsen af hvert år at anvende en nedsættelse af den direkte støtte ved hjælp af ordningen for finansiel disciplin i overensstemmelse med artikel 25 og 26 i forordning (EU) nr. 1306/2013 samt artikel 8 i forordning (EU) nr. 1307/2013. Denne reserve må ikke overstige et årligt beløb på 400 mio. EUR (i 2011-priser). I regnskabsåret 2014 var det tilsvarende beløb i reserven til kriser i løbende priser 424,5 mio. EUR. Reserven blev ikke anvendt i regnskabsåret 2014.

Derfor blev det ubrugte beløb fra reserven ved udgangen af regnskabsåret overført til budgetkonto 05 03 09 til fremførsel til det følgende regnskabsår og til den endelige tilbagebetaling, som beskrevet i punkt 4.2.3 ovenfor.

4.3.Kapitel 05 07: Revision af landbrugsudgifter

4.3.1.Artikel 05 07 01: Kontrol med landbrugsudgifter

Denne artikel vedrører de foranstaltninger, der er truffet for at styrke midlerne til kontrol på stedet og til at forbedre verifikationssystemerne med henblik på at begrænse risikoen for svig og uregelmæssigheder til skade for Unionens budget. Den omfatter også de udgifter, der kan være nødvendige for at finansiere eventuelle regnskabsmæssige og efterprøvende korrektioner til fordel for medlemsstaterne (NB: Arbejdsdokumentet indeholder flere oplysninger om dette punkt).

4.3.2.Artikel 05 07 02: Bilæggelse af tvister

Bevillingerne i denne artikel er bestemt til at dække omkostninger, som Kommissionen kan holdes ansvarlig for ved afgørelse truffet af en domstol, herunder krav om skadeserstatning og renter. Den 27. september 2012 afsagde Den Europæiske Unions Domstol sin dom i de forenede sager C-113/10, C-147/10 og C-234/10 (Jüllich-II-dommen). I budgettet for 2014 var der afsat bevillinger på 53,4 mio. EUR til betaling af udligningsrenter til operatører i henhold til denne dom. Medlemsstaterne afholdt og anmeldte udgifter på ca. 92,3 mio. EUR, hvilket var højere end de bevillinger, der var afsat i budgettet for 2014. Derfor blev bevillinger på 38,9 mio. EUR overført fra andre konti på budgettet for 2014 med henblik på at finansiere tilbagebetalingen af det samlede beløb af udligningsrenterne, der er anmeldt af de pågældende medlemsstater.

5.GENNEMFØRELSE AF FORMÅLSBESTEMTE INDTÆGTER 

5.1.Formålsbestemte indtægter til EGFL

De formålsbestemte indtægter, der reelt blev fremført fra 2013 til 2014, androg 710,2 mio. EUR og er anvendt fuldt ud til finansiering af udgifter i regnskabsåret 2014 i henhold til artikel 14 i finansforordningen. Som det fremgår af bilag 4-II omfattede dette beløb udgifter på 270,3 mio. EUR til driftsfondene for producentorganisationerne i frugt- og grøntsagssektoren og udgifter på 439,9 mio. EUR til enkeltbetalingsordningen.

Hvad de i 2014 indbetalte formålsbestemte indtægter angår, fremgår det af bilag 4-I, at disse indtægter androg 1 014,2 mio. EUR, og at de stammede fra følgende:

Korrektioner som følge af proceduren for den efterprøvende regnskabsafslutning på i alt 815,6 mio. EUR.

Indtægter fra uregelmæssigheder på i alt 150,3 mio. EUR.

Indbetalte mælkeafgiftsbeløb, der androg 48,3 mio. EUR.

En del af de formålsbestemte indtægter i 2014 på i alt 672,9 mio. EUR blev anvendt til at dække udgifterne til driftsfondene for producentorganisationerne i frugt- og grøntsagssektoren (32,4 mio. EUR) og til enkeltbetalingsordningen (640,5 mio. EUR).

Det resterende beløb vedrørende formålsbestemte indtægter i 2014 på i alt 341,3 mio. EUR blev automatisk fremført til budgettet for 2015 til finansiering af behovene i 2015.

Nærmere oplysninger herom kan ses i bilag 4-I og 4-II.

6.FORDELING EFTER UDGIFTSTYPE 

De samlede EGFL-udgifter beløber sig til 44 292,7 mio. EUR. I det følgende er disse udgifter blevet opdelt på de vigtigste kategorier med den procentsats, de tegner sig for af EGFL's samlede udgifter i 2014:

Opbevaring

Udgifterne til oplagring androg 5,1 mio. EUR, dvs. 0,01 % af de samlede udgifter. Dette beløb omfatter navnlig udgifterne til privat oplagring af smør.

Eksportrestitutioner

Udgifterne til eksportrestitutioner androg 4,5 mio. EUR, eller 0,01 % af de samlede udgifter og vedrørte primært betaling af udestående saldi for tidligere eksport af korn og fjerkræ.

Andre markedsforanstaltninger

Ud over oplagring og eksportrestitutioner androg udgifterne til andre markedsforanstaltninger 2 579,6 mio. EUR, dvs. 5,8 % af årets samlede udgifter. Denne kategori omfatter udgifter, der hovedsagelig vedrører olivenolie, frugt og grøntsager, vin, spindplanter, POSEI, salgsfremmende foranstaltninger, mælk og mejeriprodukter og biavl. Disse udgifter omfatter andre mindre beløb og de korrektioner, der stammer fra regnskabsafslutningen og bilæggelse af tvister.

Direkte støtte

Udgifterne til direkte støtte udgjorde 41 659,7 mio. EUR, dvs. 94 % af det samlede beløb.

Udgifter under direkte forvaltning

Disse udgifter udgjorde 45,2 mio. EUR (i forpligtelsesbevillinger), dvs. 0,1 % af det samlede beløb, og blev afholdt direkte af Kommissionen. De dækkede hovedsageligt udgifterne til landøkonomisk bogføring, undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur, oplysninger om den fælles landbrugspolitik, teknisk bistand osv.

Udvikling af landdistrikter under garantisektionen af den tidligere EUGFL

Der ydes ikke længere forpligtelsesbevillinger til disse programmer. Medlemsstaterne afslutter nu disse programmer og inddriver uretmæssigt udbetalte beløb. Det endelige inddrevne nettobeløb i medfør af denne artikel androg ca. 1,4 mio. EUR.

Udviklingen i opdelingen af EGFL-udgifter efter udgiftstype i perioden 2008-2014 fremgår af bilag 6.

(1)  Denne procedure er beskrevet i bilag 1.
(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 964/2013 (EUT L 268 af 10.10.2013, s. 5).
(3)  Rådets forordning (EU) nr. 1181/2013 (EUT L 313 af 22.11.2013, s. 13).
(4) Disse beløb er ikke opført på budgettets indtægtsposter (artikel 670 for formålsbestemte indtægter til EGFL), men de er nævnt i budgetanmærkningerne til denne artikel.
(5) p.m.: "pro memoria".
(6) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549.
(7) Disse månedlige udgiftsanmeldelser fremsendes af medlemsstaterne sammen med anmeldelsen den 10. i måned N+1.
(8) De detaljerede anmeldelser fremsendes hver måned af medlemsstaterne (i tabel 104) den 20. i måned N+1.
(9)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 302/2012 af 4. april 2012.
(10)  Disse bevillinger kan fremføres i overensstemmelse med artikel 169, stk. 3, i finansforordningen (EU, Euratom) nr. 966/2012, og i overensstemmelse med artikel 26, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1306/2013 godtgør medlemsstaterne bevillinger til slutbrugere, som i det regnskabsår, hvortil bevillingerne er fremført, er omfattet af finansdisciplin, jf. artikel 26, stk. 1 til 4.
Top

Bruxelles, den 14.9.2015

COM(2015) 444 final

BILAG

til

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om

8. FINANSBERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om DEN EUROPÆISKE GARANTIFOND FOR LANDBRUGET REGNSKABSÅRET

REGNSKABSÅRET 2014

{SWD(2015) 172 final}








Top