31.7.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 251/44

Hovedordfører:

Gonçalo LOBO XAVIER

1.1.

EØSU bifalder Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2015 (1), hvis grundlæggende mål er at fremme bæredygtige vækstniveauer for at støtte Europas genopretning. Tilgangen baseret på tre søjler — øgede investeringer, strukturreformer og en lydhør finanspolitisk og budgetmæssig konsolidering — synes at imødekomme Europas behov, og EØSU støtter gennemførelsesplanen, som skal gå hånd i hånd med et mere effektivt europæisk semester. Imidlertid fremhæver udvalget også, at processen stadig har nogle svagheder set i lyset af, at den årlige vækstundersøgelse for eksempel ikke omfatter sociale og miljømæssige aspekter. Desuden bør navnlig bekæmpelsen af den stadig alt for høje arbejdsløshed og overvindelsen af den sociale krise eksplicit fremhæves som en politisk prioritet. Den årlige vækstundersøgelse er udgangspunktet for et effektivt europæisk semester, og derfor mener EØSU, at der bør gøres en større indsats for at overholde den fastsatte tidsplan og dermed sikre en bedre inddragelse og bedre resultater.

1.2.

EØSU mener, at tilliden til at investere også afhænger af et klart og enkelt forslag til tidshorisont i kombination med inddragelse af de vigtigste interessenter. Arbejdsmarkedets parter og andre civilsamfundsorganisationer i almindelighed skal inddrages i processen for at opnå troværdighed. EØSU anser det for afgørende, at Kommissionen inddrager Europa-Parlamentet og arbejdsmarkedets parter samt andre civilsamfundsorganisationer på europæisk niveau, inden den årlige vækstundersøgelse forelægges. EØSU anerkender Kommissionens bestræbelser på at tilskynde til større inddragelse af civilsamfundet, også i et samarbejde med de nationale parlamenter, men påpeger, at en ny »civilsamfundskalender« (2) bør iværksættes for at opnå effektivitet og reel inddragelse med gode resultater. Alle parter og institutioner må gøre en stor indsats, hvis man skal gå fra gode intentioner til resultater, og EØSU opfordrer arbejdsmarkedets parter til at spille en proaktiv rolle.

1.3.

EØSU mener ikke, at det er muligt at gennemføre en vækstplan, som støtter jobskabelsesforanstaltninger, uden investeringer. Det er derfor afgørende for Europa at skabe hensigtsmæssige vilkår for partnerskabsbaserede investeringer, der omfatter både den private og den offentlige sektor. Effektiviteten af kombinationen af de foreslåede politikker vil samlet set være det rette signal til at styrke tilliden, hvilket har afgørende betydning for investeringsniveauet. EØSU anser det for at være en alvorlig svaghed, at Kommissionen i sin ellers velkomne investeringspagt hovedsageligt fokuserer på private investeringer og i vid udstrækning ser bort fra behovet for offentlige investeringer. EØSU støtter den igangværende debat i Kommissionen om anvendelsen af den finansielle »golden rule«, dvs. at fremtidsorienterede offentlige investeringer ikke medregnes ved beregningen af statslige nettounderskud under ØMU'ens finanspolitiske regler (3).

EØSU påpeger ligeledes, at det, uanset hvem der står for investeringerne, er en forudsætning for succes, at der findes en klar definition af investeringstype og fremtidig bæredygtighed. I den henseende vil øgede langsigtede investeringer i uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer reelt gavne arbejdsmarkedet og sætte europæerne i stand til at forstå udfordringens sociale dimension.

Det er nødvendigt med en passende tilgang til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, der er en beklagelig realitet i Europa, og medlemsstaterne skal samordne deres nationale politikker for at forebygge udstødelse og fremme ugunstigt stillede samfundsgruppers integration på arbejdsmarkedet.

1.4.

EØSU er overbevist om, at industrien spiller en afgørende rolle for Europas udvikling. Der findes en bred vifte af gode eksempler på innovation i industrielle sektorer, og dette miljø skal styrkes med det formål at fremme jobskabelse og sikre højt uddannede menneskelige ressourcer. Investeringsplanen skal anerkende merværdien ved »fremtrædende europæiske industrivirksomheder« og formidle eksempler på innovation og bedste praksis.

1.5.

EØSU opfordrer til, at sociale investeringer får opmærksomhed i denne proces. EØSU mener, at sociale investeringer kan spille en afgørende rolle i forbindelse med fremme af velfærd og udryddelse af fattigdom og udstødelse, og har derfor allerede opfordret til en eksplicit prioritering af dette aspekt i de årlige vækstundersøgelser og de landespecifikke henstillinger (4) og indtrængende til fremme af foranstaltninger, der gør det muligt for de relevante aktører i civilsamfundet at frigøre det fulde potentiale i socialøkonomiske virksomheder og styrke lokalsamfundenes rolle (5).

1.6.

EØSU bifalder indsatsen for at styrke Europas potentiale gennem det digitale marked. Det digitale marked kan reelt sætte skub i økonomi og beskæftigelse, hvis der træffes en række vigtige foranstaltninger. Erhvervslivet vil først få mulighed for at udnytte den digitale dagsordens potentiale fuldt ud, når der er indført fælles europæiske databeskyttelsesregler, der fastsætter høje standarder, og forbrugertilliden er genoprettet. EØSU opfordrer Kommissionen til at fremskynde gennemførelsen af det indre marked for at få det bedste ud af denne dagsorden.

1.7.

EØSU mener, at det er nødvendigt, at alle medlemsstater udviser finanspolitisk ansvarlighed, og denne bør være direkte forbundet med beskæftigelsesfremme og social ansvarlighed. Respekt for de nødvendige kompromisser hvad angår en afbalanceret og ansvarlig regeringsførelse er afgørende for at fremme vækst. EØSU støtter en vækstfremmende finanspolitisk konsolidering og anmoder — hvor det er muligt — medlemsstaterne om at reducere den skattebyrde, som sparepolitikkerne har pålagt borgerne og træffe foranstaltninger, der igen kan stimulere til private investeringer uden at intelligente offentlige investeringer forsømmes.

1.8.

Et styringssystem, der tager sigte på at opnå finanspolitisk ansvarlighed ved hjælp af en mere bevidst og integreret budgetovervågning, er en interessant tilgang, der kunne give mulighed for en passende integration af EU's politiske henstillinger i udarbejdelsen af de nationale budgetter. EØSU bifalder den forenkling af semesteret, der allerede blev anbefalet i udtalelsen om den årlige vækstundersøgelse 2014 (6), og håber, at disse ændringer bliver effektive.

1.9.

EØSU anbefaler større ensartethed ved fremlæggelsen af den enkelte medlemsstats budgetsituation. Dette vil gøre det nemmere at foretage sammenligninger og vil kunne være mere effektivt med hensyn til at finde løsninger på europæisk plan. Det kunne også være interessant at evaluere beregningen af den interne gæld for at indhente mere reel og afbalanceret information.

2.1.

Udvalget bifalder den årlige vækstundersøgelse som en vejledning til at »opdatere« EU-politikker, der sigter mod at styrke økonomien og skabe bæredygtig vækst for alle.

2.2.

Værdien af initiativet kan derfor ikke anfægtes, især ikke når man kender de begrænsninger, som de enkelte medlemsstater står over for med hensyn til at udforme vækstpolitikker, der afspejler deres specifikke omstændigheder og den hastighed, hvormed de har gennemført foranstaltninger og reformer, som har haft indvirkning og skabt resultater.

2.3.

I sin årlige vækstundersøgelse for 2015 anbefaler Kommissionen utvetydigt en økonomisk politik baseret på tre hovedsøjler: øgede investeringer, hurtigere strukturreformer og en ansvarlig vækstfremmende finanspolitisk konsolidering.

Efter Kommissionens opfattelse er måden, hvorpå disse tre søjler integreres, nøglen til succes og til at nå resultater, som gør det muligt at nedbringe arbejdsløsheden, navnlig blandt unge. Dette vil kræve strukturreformer på arbejdsmarkedet, yderligere reformer af pensionssystemet, en modernisering af de sociale beskyttelsessystemer, mere fleksible markeder for varer og tjenesteydelser, forbedring af investeringsklimaet og erhvervsmiljøet, forbedring af kvaliteten af investeringer i forskning, innovation, uddannelse og erhvervsuddannelse og intensivering af bestræbelserne på at skabe effektivitet i den offentlige forvaltning.

2.4.

Det er interessant, at Kommissionen også anmoder om, at civilsamfundet deltager i hele processen for vækst og forandring, med særlig vægt på inddragelsen af arbejdsmarkedets parter (7). Den opfordrer også medlemsstaterne til at inddrage de nationale parlamenter mere aktivt og tilskynde offentligheden til at deltage aktivt, så den kan bidrage til vurderingen af de politikker, der skal gennemføres.

Det er værd at bemærke denne indsats til forbedring af offentlighedens deltagelse på et tidspunkt, hvor der er bekymring for, at borgerne føler sig langt væk fra det europæiske projekt.

3.1.1.

EØSU er overbevist om, at genoprettelsen af investeringsniveauerne i kombination med tillid hos investorerne (blandt både institutioner og enkeltpersoner) er en central forudsætning for vækst. Udvalget bifalder derfor investeringsplanen for Europa (8), som griber fat i behovet for at fremme afgørende strukturelle investeringer, der skaber betingelserne for den vækst og bæredygtighed, der kræves til sikring af konkurrenceevnen. EØSU anser det imidlertid for at være en alvorlig svaghed, at Kommissionen i sin ellers velkomne investeringspagt hovedsageligt fokuserer på private investeringer og i vid udstrækning ser bort fra behovet for offentlige investeringer. EØSU støtter den igangværende debat i Kommissionen om anvendelsen af den finansielle »golden rule«, dvs. at fremtidsorienterede offentlige investeringer ikke medregnes ved beregningen af statslige nettounderskud under ØMU'ens finanspolitiske regler (9).

3.1.2.

En analyse af den aktuelle situation viser, at Europa er blevet mindre konkurrencedygtigt end andre globale økonomier, netop på grund af faldet i investeringer på kritiske områder som f.eks. opgradering af udstyr og adgang til teknologier og bedre uddannelser, for blot at give nogle få eksempler. Selvom EØSU derfor bifalder planen til fremme af investeringer, er der stadig en række variabler, der er uklare, hvilket kan underminere planens brugbarhed. Det begrebsmæssige grundlag forekommer fornuftigt, men EØSU er i tvivl om, hvorvidt planen kan gennemføres fuldt ud og i stor skala.

3.1.3.

De forbehold, som EØSU føler sig forpligtet til at give udtryk for med hensyn til den årlige vækstundersøgelses henstillinger, vedrører hovedsageligt de begrænsninger, som nogle medlemsstater stadig står over for, når det drejer sig om at foretage de påkrævede investeringer. Der er stadig en betydelig ulighed i adgangen til finansiering, navnlig for SMV'er, hvilket vil kunne underminere initiativets nytteværdi, selv hvis de nationale regeringer viser politisk vilje. På nuværende tidspunkt er det fortsat uklart, hvordan denne ulighed skal imødegås og reduceres for at fremme inklusive investeringer i Europa på trods af de yderst velkomne henstillinger fra Kommissionen om SMV'ers adgang til finansiering, som omfatter en ny tilgang til insolvens og konkurs og forbedringer af de lovgivningsmæssige rammer med det formål at fremme langsigtede investeringer i SMV'er.

3.1.4.

EØSU mener også, at eksisterende og tilgængelige investeringsprogrammer vil være afgørende for at nå de vækstrelaterede målsætninger, og er enig i behovet for at tilskynde medlemsstaterne — herunder den brede offentlighed, virksomheder og officielle instanser — til at spille en aktiv rolle i inklusive programmer til fremme af topkvalitet, der er målrettet mod dem, som Horisont 2020 (10) (innovation og forskning), Connecting Europe-faciliteten (11) (infrastrukturinvesteringer) og Cosme (12) (finansiering til SMV'er). EØSU opfordrer imidlertid også til, at programovervågningsstrukturerne gøres mere rummelige og »brugervenlige« for at fremme ekspertise og fair adgang for alle institutioner og medlemsstater, uden at den omhu og kompetence, der kræves af programmerne, går tabt.

3.1.5.

EØSU er overbevist om effektiviteten af sociale investeringer og disses direkte konsekvenser for befolkningens velfærd. Den offentlige politik må ikke overse styrken i socialøkonomiske virksomheder, ikke kun fordi de er tæt knyttet til civilsamfundet, men også fordi der er gode eksempler, som kan kopieres i lignende situationer. Europa skal fremme bedste praksis fra medlemsstaterne i hele Fællesskabet (13).

3.2.1.

Det indre marked for varer og tjenesteydelser har altid stået i centrum for europæisk integration. Meget er allerede nået gennem en enorm indsats, men på nogle områder, som er kritiske for vækst, er der stadig ikke sket ændringer. EØSU bifalder derfor medlemsstaternes indsats for at nedbryde hindringerne for oprettelsen af et indre marked, som er velfungerende, effektivt og retfærdigt. EØSU tvivler heller ikke på fordelene ved et effektivt indre marked for varer og tjenesteydelser for de europæiske forbrugere, idet et sådant ville gøre EU til et mere attraktivt sted for investeringer og dermed have en direkte indvirkning på jobskabelse og social velfærd. Udvalget mener imidlertid, at det er vigtigt at gøre en ekstra indsats og tage praktiske skridt hen imod opfyldelsen af dette mål.

3.2.2.

Den førende position, som ville blive opnået med oprettelsen af et digitalt indre marked, har derfor afgørende betydning, og det er et mål, som EØSU støtter fuldt ud. EØSU er helt overbevist om fordelene ved et effektivt digitalt indre marked og mener, at finansieringsordningerne for investeringer i infrastruktur og viden bør indrettes med dette mål for øje. Udvalget påpeger imidlertid igen, at forskellene medlemsstaterne imellem kan lægge hindringer i vejen for en effektiv integration.

3.2.3.

Samtidig med at høj kvalitet og effektivitet fremmes i det indre digitale marked (14), må EU derudover kræve, at Unionens konkurrenter tilslutter sig de europæiske regler og standarder, idet alt andet ville være urimeligt over for det indre marked i sig selv. EØSU taler ikke om protektionisme eller lignende foranstaltninger, men opfordrer blot til klarhed i hele processen og en korrekt gennemførelse af de foranstaltninger og krav, der er nødvendige for at føre an i forskellige dele af økonomien og samfundet.

3.2.4.

Udvalget er af den opfattelse, at planerne for vækst og jobskabelse skal stemme overens med nationale reformer, der styrker deltagelsen på arbejdsmarkedet i kvalitetsjob, øger produktiviteten og får mest muligt ud af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemet.

3.3.1.

På trods af forbedringerne i medlemsstaternes resultater vedrørende deres indenlandske statsgæld — antallet af lande med et uforholdsmæssigt stort underskud faldt fra 24 i 2011 til 11 i 2014 (15), hvilket er en positiv udvikling — er der stadig meget at gøre i denne forbindelse, især med henblik på væksten på mellemlang til lang sigt.

3.3.2.

Medlemsstaternes tilpasningsprocesser er sket på bekostning af befolkningens sociale velfærd med konsekvenser for alle, både enkeltpersoner og virksomheder. EØSU mener derfor, at bekæmpelsen af den stadig alt for høje arbejdsløshed og overvindelsen af den sociale krise eksplicit bør fremhæves som en politisk prioritet i den årlige vækstundersøgelse.

3.3.3.

EØSU bifalder en politik, som kombinerer finanspolitisk ansvarlighed med politikker for økonomisk vækst, men advarer om, at det er nødvendigt at gennemføre politikker, der afspejler den reelle situation i den enkelte medlemsstat. Anvendelsen af generiske foranstaltninger på forskellige situationer har vist sig at være en opskrift på fiasko. Kommissionen kan ikke have noget ønske om at gentage de seneste fejltagelser.

3.3.4.

Udvalget opfordrer Kommissionen til at intensivere bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse. Bedste praksis inden for bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse bør fremmes og deles med det formål at opnå en højere grad af effektivitet og retfærdighed.

4.1.

EØSU har været særlig aktiv med hensyn til vurdering og gennemgang af Europa 2020-strategiens gennemførelse (16). Det er derfor med en følelse af medansvar, at udvalget påpeger, at en tilpasning af tidsplanen for strategiens evaluering til det europæiske semester og Rådet er en nøgleforanstaltning for opfyldelse af målene og til sikring af, at de foreslåede foranstaltninger bliver mere effektive. Dette gælder ligeledes for evalueringen af målene i sig selv.

4.2.

Denne tilpasning er, som i vid udstrækning påpeget af EØSU's Styringsgruppe for Europa 2020, afgørende for at kunne vurdere effektiviteten af de eksisterende foranstaltninger, evaluere de fastsatte målsætninger, justere de foranstaltninger, der er gennemført, og gøre dem mere effektive set i lyset af den reelle situation i Europa i almindelighed og i medlemsstaterne i særdeleshed.

4.3.

EØSU bifalder strømliningen af det europæiske semester, navnlig forslaget om at fremlægge én samlet og udtømmende økonomisk vurdering pr. medlemsstat og fremrykke offentliggørelsen af denne til marts. Udvalget anser det for vigtigt, at de landespecifikke henstillinger også fremlægges tidligere.

4.4.

EØSU er enig med Kommissionen i, at de nationale reformprogrammers fokus bør ændres, og anser det for vigtigt, at arbejdsmarkedets parter samt andre civilsamfundsorganisationer inddrages i udformningen af disse på et tidligt tidspunkt. Dette vil øge ejerskabet over det europæiske semester og resultere i en bedre gennemførelse, idet den demokratiske legitimitet i sidste ende forbedres.

4.5.

EØSU understreger, at midtvejsevalueringen af Europa 2020-strategien bør offentliggøres rettidigt, således at interessenterne får tilstrækkeligt med tid til at forberede deres svar.

4.6.

Udvalget mener, at politikker for social innovation og sociale investeringer bør inkluderes i evalueringen af Europa 2020-strategien og støttes af et særskilt flagskibsinitiativ. EØSU opfordrer til, at der indføres måling af den sociale indvirkning — herunder sociale indikatorer i de nationale fremskridtsrapporter — med henblik på at forbedre de sociale politikker.

4.7.

Europa skal handle beslutsomt ved at vise solidaritet og respekt for medlemsstaternes suverænitet. Desuden skal Europa udvise lydhørhed og frem for alt intelligent lederskab og finde løsninger, som er inkluderende og afbalancerede, og som skaber en konsensus, der kan samle borgerne omkring et projekt, der er ægte europæisk og til gavn for alle.

4.8.

EØSU er bevidst om de kommende udfordringer og er derfor bekymret over manglen på idéer på miljøområdet i den årlige vækstundersøgelsesrapport. Det må forventes, at investeringsplanen vil tage højde for disse problemer, men et særligt afsnit om miljømæssige udfordringer, muligheder og politikker vil styrke Europas lederskab på dette område. Det vil også have betydning for tilliden og tiltroen til industriens fremtid i EU, befolkningens velfærd og bæredygtigheden.