4.10.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 299/108

"Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed"

COM(2011) 750 final — 2011/0365 (COD)

"Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en asyl- og migrationsfond"

COM(2011) 751 final — 2011/0366 (COD)

"Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om almindelige bestemmelser om Asyl- og Migrationsfonden og om instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring"

COM(2011) 752 final — 2011/0367 (COD)

"Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et instrument for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed"

COM(2011) 753 final — 2011/0368 (COD).

1.1

Kommissionens forslag om budgettet for indre anliggender for 2014-2020 er af stor betydning for at opbygge et område med retfærdighed, frihed og sikkerhed samt et mere åbent, sikkert og solidarisk Europa. EØSU tilslutter sig, at styrke betydningen af Asyl- og Migrationsfondens og Fonden for Intern Sikkerheds budget.

1.2

Udvalget mener, at EU tilfører politikkerne en stor merværdi, da forvaltningen af migrations- og asylstrømmene og sikkerhedstruslerne er områder, som medlemslandende ikke selv kan håndtere.

1.3

Udvalget tilslutter sig Kommissionens forslag om at dele forvaltningen og om en resultatorienteret tilgang gennem udarbejdelser af flerårige programmer inden for rammerne af en politisk dialog på højt niveau, så de nationale programmer er i overensstemmelse med EU's politiske målsætning og prioriteringer.

1.4

Det er af afgørende betydning, at finansierede foranstaltninger baseres på politikkerne (målsætningen om et område med retfærdighed, frihed og sikkerhed), har en europæisk merværdi og bidrager til at opnå EU's politiske målsætninger.

1.5

EØSU bifalder Kommissionens bestræbelser på at forenkle de finansielle instrumenter ved at oprette to fonde – en for asyl og migration (1) og en for intern sikkerhed (2) – som ledsages af en tværgående forordning med fælles regler for programmering, information, forvaltning af midler, kontrol og evaluering (3).

1.6

EØSU tilslutter sig de fælles horisontale bestemmelser, som udgør en væsentlig forenkling af det aktuelle system, og som giver mere fleksibilitet i den økonomiske forvaltning og gennemførelsen heraf samt et styrket overvågnings- og evalueringssystem.

1.7

EØSU støtter Kommissionens forslag om et grundbeløb og et variabelt beløb, når midlerne fordeles mellem medlemsstaterne.

1.8

Evalueringssystemerne skal forbedres, og der skal bruges passende indikatorer, hvorfor uafhængigt arbejde fra forskningscentre og civilsamfundets organisationer bør finansieres.

1.9

Udvalget tilslutter sig, at de nationale programmer baseres på partnerskabsprincippet, men mener, at systemerne for inddragelse af alle aktører skal forbedres. Disse omfatter nationale, regionale og lokale myndigheder, civilsamfundets organisationer og arbejdsmarkedets parter. Partnerskabsprincippet skal fremgå tydeligt af forordningerne, så det ikke afhænger af de nationale regler og praksis.

1.10

EØSU, som samarbejder med EU's andre institutioner om at udarbejde indvandrings- og asylpolitikker, er især involveret i Det Europæiske Integrationsforum og understreger derfor Asyl- og Migrationsfonden betydning for integrationen af indvandrere og flygtninge. EØSU mener, at integrationspolitikkerne også bør suppleres af midler fra Den Europæiske Socialfond.

1.11

Udvalget foreslår, at de økonomiske midler til "EU-foranstaltninger" øges, da de har stor europæisk merværdi. 20 % af fonden bør gå til disse foranstaltninger, og Kommissionen skal indgå i dialog med EØSU og med Det Europæiske Integrationsforum og tage i betragtning, at det finansielle instrument skal styrke forummets foranstaltninger og støtte de europæiske civilsamfunds netværk og de europæiske arbejdsmarkedsparter.

1.12

EØSU har foreslået, at der på nationalt, regionalt og lokalt plan oprettes fora og platforme med deltagelse fra indvandrerorganisationerne og civilsamfundets andre organisationer. Disse foranstaltninger bør finansieres med midler fra Asyl- og Migrationsfonden.

1.13

EØSU mener, at integrationspolitikkerne, som sigter mod at reducere social udstødelse af europæiske borgere, mindretal og indvandrere, også bør suppleres af økonomiske midler fra Den Europæiske Socialfond.

1.14

Europa skal reagere kraftigt på den voksende racisme og fremmedhadet mod indvandrere. EU's institutioner skal være aktive mod denne adfærd og ideologi.

1.15

Menneskerettigheder og charteret om grundlæggende rettigheder og lovgivning bør sikres i alle de foranstaltninger, som finansieres af Asyl- og Migrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed.

1.16

EØSU ønsker, at balancen mellem frihed og sikkerhed forbedres. EU skal fortsat være et frit og åbent samfund baseret på retsstatsprincippet og må aldrig give afkald på frihedsværdierne og de grundlæggende rettigheder.

1.17

EØSU mener, at det er nødvendigt, at forordningen sikrer det organiserede civilsamfund en mere aktiv rolle i evalueringen af effekten, effektiviteten og merværdien af de planlagte initiativer og foranstaltninger i strategien for EU's indre sikkerhed.

2.1

Udvalget stiller sig generelt positivt til Kommissionens foreslåede initiativer og budgetposter og tilslutter sig, at partnerskabsprincippet styrkes.

2.2

EØSU ser med særlig interesse på forslagene til Asyl- og Migrationsfonden og forslår, at medlemsstaterne under forhandlingerne i Rådet godkender de beløb, som Kommissionen foreslår, uden at reducere dem, da asyl-, indvandrer- og integrationsspørgsmålene samt de grundlæggende rettigheder har brug for tilstrækkelige midler, især under den økonomiske krise.

2.3

I modsætning til den aktuelle budgetordning er Europa-Parlamentets rolle afgørende, da Europa-Parlamentet er medlovgiver og på demokratisk vis kan evaluere alle initiativer og sikre den europæiske merværdi.

2.4

EØSU mener, at Europa-Parlamentet bør styrke den europæiske dimension i de politiske prioriteringer, som vil modtage finansiering – også på nationalt plan. Europa-Parlamentet skal i den politiske proces for at godkende forordninger fremme inddragelsen af det organiserede civilsamfund gennem partnerskabsprincippet og oprettelse af fora og platforme såvel som gennemførelse af uafhængige evalueringer.

2.5

EØSU bifalder de nye bestemmelser i forordningerne, som gør det lettere for civilsamfundet at opnå tilskud, men anbefaler, at procedurerne bliver mere fleksible, således at også små organisationer kan deltage, og så de administrative og finansielle byrder reduceres.

2.6

Civilsamfundet tilfører en stor merværdi ved at afdække behov på baggrund af uafhængige rapporter og gennemføre undersøgelser og evalueringer af politikker. Civilsamfundets organisationer har stor erfaring med og kendskab til de lokale forhold og ved derfor, hvordan foranstaltningerne udvikler sig.

2.7

EØSU mener, at partnerskabsprincippet indtager en helt central placering i den nye finansielle ramme, som bør sikre inddragelse af alle aktører, herunder nationale, regionale og lokale myndigheder, civilsamfundets organisationer og arbejdsmarkedets parter.

2.8

Partnerskabsprincippet bør anvendes i alle faser - fra udarbejdelsen og udførelsen til overvågningen og evalueringen af den bevilgede finansiering og bør omfatte både medlemsstaterne og EU's foranstaltninger (4).

2.9

EØSU tilslutter sig, at medlemslandende ifølge finansforordningen skal indgå partnerskaber med kompetente myndigheder og organer for at udvikle og gennemføre nationale programmer. Disse myndigheder og organer skal omfatte regionale og lokale myndigheder, civilsamfundet (ikke-statslige organisationer, indvandrerorganisationer og arbejdsmarkedets parter*) samt internationale organisationer (UNHCR, IMO, osv.).

3.1

EØSU bemærker, at en "politisk dialog" er af stor betydning for prioriteringen af de nationale programmer, men finder også, at ikke alene Kommissionen og medlemsstaterne, men også alle europæiske institutionelle aktører (Europa-Parlamentet, EØSU og Regionsudvalget) skal indgå i dialogen.

3.2

Hvad angår den politiske dialog, bør både EØSU og Det Europæiske Integrationsforum sikres en konkret rolle for at afdække prioriteringer og målsætninger for finansiering og for at overkomme forhindringer. Forummet og EØSU kan styrke Asyl- og Migrationsfondens europæiske merværdi i medlemsstaternes flerårige programmer.

3.3

Forummet og EØSU skal også høres i forbindelse med opstilling af prioriteter for tværnationale foranstaltninger eller foranstaltninger af særlig interesse for EU samt for midtvejsevalueringer af specifikke foranstaltninger. Kommissionen bør også oprette et partnerskab med arbejdsmarkedets parter og ikke-statslige organisationer inden for rammerne af "EU's indsats".

3.4

EØSU forslår også, at den nye finansielle ramme skal sikre, at alle medlemsstater på nationalt plan iværksætter en struktureret og bred dialog med arbejdsmarkedets parter og de ikke-statslige organisationer, så de kan spille en vigtig rolle i beslutningen af de nationale prioriteringer før dialogen med Kommissionen.

4.1

EØSU mener, at man bør øge beløbet til "EU's indsats", som er midler til prioriterede politiske indsatsområder (støtte til lovgivning og politisk koordinering) såvel som projekter, hvor det organiserede civilsamfund og arbejdsmarkedets parter spiller en rolle. EØSU tilslutter sig derfor, at Kommissionen disponerer over 20 % af Asyl- og Migrationsfondens samlede budget. Kommissionen skal i forvaltningen heraf indgå i en mere aktiv dialog med EØSU, Det Europæiske Integrationsforum og civilsamfundets organisationer.

4.2

EØSU tilslutter sig Kommissionens forslag om, at det finansielle bidrag til projekter i de nationale programmer skal dække 75 % af de samlede støtteberettigede omkostninger, som også kan medfinansieres af offentlige eller private kilder.

4.3

EØSU tilslutter sig også, at tildelingen kan øges til op til 90 % i henhold til strategiske prioriteringer, som defineres i de specifikke forordninger eller "navnlig hvis projekterne ellers ikke ville kunne gennemføres, og målsætningerne i det nationale program ellers ikke ville kunne opfyldes". Der bør prioriteres støtte til små ikke-statslige organisationers aktiviteter og projekter.

4.4

EØSU er enigt i målet om at forenkle og reducere de administrative byrder samt at prioritere overvågning og evaluering af programmerne og projekterne både på nationalt og europæisk plan. Det er helt afgørende at sikre en uafhængig evaluering af høj kvalitet i samarbejde med det organiserede civilsamfund og at stille de nødvendige finansielle midler til rådighed.

4.5

På baggrund af evalueringsrapporterne fra medlemsstaterne (en statusrapport i 2017 og en opfølgende rapport i 2023) præsenterer Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet, EØSU og Regionsudvalget om forordningernes gennemførelse og effekt. EØSU mener, at civilsamfundet bør spille en rolle i evalueringen, hvorfor det foreslås, at Kommissionen organiserer et struktureret system til høring og indkalder til en regeringskonference.

4.6

EØSU støtter Kommissionens forslag om et grundbeløb og et variabelt beløb, når midlerne fordeles mellem medlemsstaterne. Hvad angår det variable beløb, finder EØSU det væsentligt, at hver medlemsstat udarbejder et årligt program, som er i overensstemmelse med EU's prioriteringer og omfatter samarbejde med andre medlemslande.

4.7

EØSU mener, at Asyl- og Migrationsfonden udtrykkeligt og som prioriteret tiltag skal omfatte oprettelsen af nationale, regionale og lokale fora og/eller platforme for indvandrere og integration, hvori civilsamfundets organisationer kan deltage. Foraene og platformene skal finansieres med et variabelt beløb.

4.8

Der bør desuden være mere gennemsigtighed i tildelingen af fondens procentdele, som er afsat til de enkelte specifikke målsætninger. Derved sikres en balance på nationalt niveau.

4.9

De økonomiske midler til "EU's indsats" bør ikke kun gives til nødhjælp, Det Europæiske Migrationsnetværk, teknisk assistance og EU-agenturernes udførelse af bestemte operationelle opgaver, men også til støtte til Det Europæiske Integrationsforum og de europæiske civilsamfunds netværk og arbejdsmarkedets parter.

4.10

EØSU er ikke enigt i Kommissionens forslag om kun at finansiere forskningsprojekter, som skønnes "innovative", hvis de skulle anvendes af sikkerhedstjenester og politimyndigheder. Der bør fortsat gives støtte til forskningsprojekter, som civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter og ikke-statslige organisationer deltager i, og som evaluerer sikkerhedspolitikker og indvandrerpolitikker og disses indvirkning på de grundlæggende rettigheder.

5.1

EØSU støtter fleksibiliteten i Kommissionens forslag, for så vidt angår målgrupperne og understreger behovet for at sikre, at de finansierede foranstaltninger kan anvendes på en bred gruppe af personer, og ikke blot tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i EU. Dette spørgsmål er blevet drøftet nøje i det europæiske integrationsforum og i EØSU's udtalelser.

5.2

EØSU ønsker, at Asyl- og Migrationsfonden tillader foranstaltninger rettet mod alle mennesker, uanset deres status, herunder papirløse immigranter. EØSU bifalder derfor Kommissionens forslag om at udvide gruppen af støtteberettigede til disse foranstaltninger, da dette er den eneste måde at finansiere det integrationsarbejde, som arbejdsmarkedets parter og de ikke-statslige organisationer udfører i deres arbejde med integration af "papirløse" personer.

5.3

EØSU er imidlertid imod Kommissionens forslag om at omfatte borgere i en medlemsstat med en migrationsbaggrund, der har mindst en forælder (dvs. mor eller far), som er tredjelandsstatsborger, da dette ville skabe en situation med forskelsbehandling, idet statsborgere i medlemsstaterne ikke må underkastes krav om deltagelse i integrationsprogrammer og -test som en betingelse for opholdstilladelse og fri bevægelighed, da dette ville være i strid med princippet om ligebehandling, der er garanteret som følge af deres unionsborgerskab.

5.4

EØSU mener, at Asyl- og Migrationsfonden er et instrument, der har til formål at finansiere integrationspolitikker og modtagelse af personer, der for nylig er kommet til Europa. EU råder over mere passende finansielle instrumenter, såsom Den Europæiske Socialfond, til at forhindre social udstødelse og mangel på muligheder for europæiske borgere, der er efterkommere af personer med indvandrerbaggrund, eller for EU-borgere, der er bosat i en anden medlemsstat end deres nationalstat.

5.5

Programmer, der er rettet mod beskyttelse af særligt sårbare personer, bør være en særlig prioritet i forbindelse med finansiering, navnlig uledsagede mindreårige, gravide kvinder og ofre for menneskehandel og seksuel udnyttelse.

6.1

EØSU bifalder, at der i den nye finansielle ramme sikres øget information, offentliggørelse og gennemsigtighed. Det skal sikres, at medlemsstaterne og de ansvarlige myndigheder garanterer adgang til information vedrørende de nationale programmer (gennem etableringen af en webportal).

6.2

Men denne forenkling af procedurerne bør ikke medføre mindsket gennemsigtighed. Den nye ramme bør styrke gennemsigtigheden i forbindelse med gennemførelsen af programmerne og foranstaltninger på nationalt, regionalt og lokalt plan.

7.1

EØSU mener, at den finansielle ramme bør øge beskyttelsen af menneskerettighederne i alle foranstaltninger, da chartret om grundlæggende rettigheder har en positiv indvirkning på politikkerne for intern sikkerhed, asyl og migration. Udvalget har allerede udarbejdet en initiativudtalelse (5) for at sikre beskyttelsen af menneskerettighederne i indvandrings-, asyl-, tilbagesendelses- og grænsepolitikkerne.

7.2

EØSU foreslår, at det i forordningerne om Asyl- og Migrationsfonden samt Fonden for Intern Sikkerhed sikres, at alle foranstaltninger og projekter, der finansieres af EU, i enhver henseende overholder de grundlæggende menneskerettigheder, og at det garanteres, at alle rettigheder omfattet af chartret effektivt beskyttes.

7.3

Agenturet for Grundlæggende Rettigheder (FRA) i Wien bør spille en aktiv og konkret rolle i forbindelse med vurderingen af kompatibiliteten mellem politikkerne og de finansierede foranstaltninger og menneskerettighederne. De ikke-statslige organisationer kan spille en afgørende rolle i forbindelse med konsekvensvurderingen af de nationale, regionale og lokale foranstaltningers indvirkning på anvendelsen af chartret om grundlæggende rettigheder.

7.4

Det europæiske integrationsforum kan også vurdere kompatibiliteten mellem integrationspolitikkerne og beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder og princippet om ikke-forskelsbehandling.

8.1

Den nye forordning har særligt fokus på nødsituationer og krisesituationer. EØSU er enigt i Kommissionens forslag om at sikre en fleksibel handlingskapacitet på europæisk plan med tilstrækkelige finansielle midler til at håndtere nødsituationer.

8.2

EØSU støtter Kommissionens initiativ til at afsætte midler, der hurtigt kan mobiliseres, til situationer med "kriser i forbindelse med indvandring" eller til at imødekomme "akutte og specifikke behov i forbindelse med krisesituationer", og at bistanden inden for rammerne af de tilgængelige midler kan udgøre op til 100 % af de støtteberettigede udgifter.

8.3

EØSU foreslår imidlertid, at disse midler hovedsageligt anvendes til at imødekomme humanitære krisesituationer, da denne solidaritet først og fremmest bør rettes mod de berørte menneskers beskyttelse og sikkerhed.

8.4

Det skal ligeledes sikres, at de garantier, standarder og fælles rettigheder, der er omfattet af europæisk lovgivning, overholdes af medlemsstaterne og EU-myndighederne, også i nødsituationer.

8.5

EØSU bifalder ligeledes etableringen af en krisemekanisme, der gør det muligt for EU i samarbejde med medlemsstaterne at finansiere en hurtig indgriben i tilfælde af omfattende katastrofesituationer, terrorangreb eller cyberangreb.

9.1

I lyset af disse politikkers eksterne dimension mener EØSU, at finansieringen af foranstaltningerne i den nye prioritet skal være i overensstemmelse med EU's interne og eksterne prioriteter på disse områder.

9.2

Samarbejdet om etablering og fastsættelse af de politiske prioriteter mellem Generaldirektoratet for Indre Anliggender og EU-Udenrigstjenesten bør. Dette vil sikre, at politikkerne og de finansierede projekter i den nye budgetramme supplerer hinanden og ikke er i modstrid med EU's udviklingspolitikker og forbindelser udadtil. Samarbejdet bør forbedres gennem aftaler mellem EU og tredjelande, men udviklingsbistanden må ikke være betinget af tilbagetagelsesaftaler og aftaler om grænsekontrol.

9.3

Formålet med disse politikkers eksterne dimension bør være en forbedring af såvel den interne sikkerhed som udviklingen af tredjelande. Udenrigspolitikken og udviklingsbistanden er den mest sammenhængende ramme for den eksterne dimension af asylpolitikken, indvandringspolitikken og politikken for intern sikkerhed (6).

9.4

EØSU foreslår, at Asyl- og Migrationsfonden samt Fonden for Intern Sikkerhed også forbedrer udviklingen, for så vidt angår menneskerettigheder og kvaliteten af retsstaten, navnlig med henblik på at tredjelande forbedrer deres asylsystemer og overholdelsen af internationale standarder.

9.5

Det skal ligeledes tages med i betragtning, at EU's nabolande ikke er forpligtet til at påtage sig alle omkostninger i forbindelse med behandling af asylsager for personer, der har været i transit på deres område. EU skal samarbejde gennem disse fonde.

10.1

EØSU støtter Kommissionens forslag om at udvikle integrationspolitikkerne på lokalt og regionalt plan gennem sprogkurser, samfundsundervisning, deltagelse i det sociale liv og samfundet, og ved at fremme den interkulturelle dialog og fremme lige adgang til varer og tjenesteydelser. Det er afgørende, at foranstaltningerne forvaltes af de ikke-statslige organisationer og de lokale og regionale myndigheder.

10.2

Udvalget har udarbejdet en initiativudtalelse (7) med samme forslag og afholdt en konference i Valencia med forskellige regionale og lokale myndigheder samt mange civilsamfundsorganisationer. Dette tiltag blev også støttet af det europæiske integrationsforum.

10.3

Der skal være særligt fokus på støtte til foranstaltninger og projekter, der tager hensyn til, at integration er en social og dynamisk tovejsproces med gensidig tilpasning.

10.4

EØSU støtter Kommissionens forslag om, at de europæiske fonde skal anvendes til konkrete mål og ikke til finansiering af nationale programmer, der ikke er forbundet med europæiske programmer (8).

10.5

Udvalget foreslår, at Asyl- og Migrationsfonden ikke skal anvendes til finansiering af nationale programmer, der kan krænke menneskerettighederne eller i modstrid med de grundlæggende fælles principper for integration. EØSU er imod visse medlemsstaters anvendelse af "integrationstest" med henblik på fornyelse af opholdstilladelse, familiesammenføring eller adgang til offentlige varer og tjenesteydelser.

10.6

Udvalget har i andre udtalelser (9) erklæret, at der er behov for at forbedre komplementariteten mellem integrationsfonden og Den Europæiske Socialfond i forbindelse med finansieringen af visse programmer.

11.1

EØSU er enigt i prioriteterne i det fælles europæiske asylsystem og mere konkret støtteforanstaltningerne til at forbedre modtagelsesforholdene, integrationsbetingelserne og asylprocedurerne og til at styrke medlemsstaternes kapacitet.

11.2

Udvalget foreslår, at en del af midlerne anvendes til projekter og aktiviteter, der har til formål at sikre, at medlemsstaterne overholder deres internationale beskyttelsesforpligtelser og gennemfører europæisk lovgivning.

11.3

EØSU anser det for en prioritet, at der finansieres en vurdering af medlemsstaternes asylpolitikker, navnlig med henblik på at forbedre procedurerne og kvaliteten af beskyttelsen af flygtninge og asylansøgere.

11.4

EØSU støtter udviklingen af et genbosættelsesprogram til forflyttelse af flygtninge fra uden for EU og til et sted i EU.

11.5

Udvalget støtter ligeledes programmet for genbosættelse i EU ved at skabe finansielle incitamenter for de medlemsstater, der forpligter sig til dette.

11.6

Det Europæiske Asylstøttekontor på Malta (EASO) skal have et klart mandat til at evaluere de nationale asylsystemer og deres forenelighed med forpligtelserne med hensyn til europæisk og international lovgivning samt de grundlæggende rettigheder. Denne evaluering skal gennemføres i samarbejde med civilsamfundet og UNHCR.

12.1

EØSU deler Asyl- og Migrationsfondens holdning til muligheden for at finansiere foranstaltninger "til udvikling af kapacitet", såsom udarbejdelse af strategier, der fremmer lovlig indvandring, gennem procedurer for fleksibel og gennemsigtig modtagelse, samt en forbedring af medlemsstaternes kapacitet med hensyn til udvikling og evaluering af deres indvandringspolitikker.

13.1

EØSU har udarbejdet en specifik udtalelse (10), hvor det erklæres, at mobilitets- og migrationspartnerskaberne bør omfatte fire søjler: fremme og organisering af lovlig indvandring og mobilitet, forebyggelse og reduktion af illegal indvandring og menneskehandel, øgning af den internationale beskyttelse og styrkelse af asylpolitikkens eksterne dimension samt maksimering af indvandringens og mobilitetens indvirkning på udviklingen.

14.1

EØSU mener, at man som hovedprioritet bør anvende frivillig tilbagevenden ledsaget af systemer til støtte, og støtter derfor Kommissionens forslag om, at der i forbindelse med de nationale foranstaltninger etableres programmer for frivillig tilbagevenden med støtte.

14.2

Fondens midler bør anvendes til at sikre, at den frivillige tilbagevenden ledsages af et støttesystem, der sikrer, at der er tale om en positiv tilbagevenden for de berørte personer og for oprindelseslandet.

14.3

Hvis der undtagelsesvis iværksættes procedurer for tvangsmæssig tilbagesendelse, skal menneskerettighederne fuldt ud respekteres under hensyntagen til anbefalingerne fra Europarådet (11).

14.4

Udvalget er dog ikke enigt i, at der anvendes europæiske midler til at finansiere tvangsmæssige tilbagesendelser, der i visse tilfælde ifølge civilsamfundet skønnes at væres i strid med chartret om grundlæggende rettigheder.

15.1

Støtte til politisamarbejde skal prioriteres i forbindelse med forebyggelse af grænseoverskridende kriminalitet og bekæmpelsen af organiseret kriminalitet. EØSU støtter foranstaltningerne til forbedring af samarbejdet mellem sikkerhedstjenesterne og Europols arbejde.

15.2

EØSU er enigt i Kommissionens forslag til forbedring af politisamarbejdet, forebyggelse og bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet i EU, navnlig foranstaltningerne til forbedring af samarbejdet mellem sikkerhedstjenesterne i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet. Det er afgørende, at alle prioriteter fokuserer på at øge den gensidige tillid mellem sikkerhedsstyrkerne, herunder aspekter i forbindelse med retsstatsprincippet.

15.3

Midlerne bør anvendes til at forbedre og udvikle kvaliteten og gennemsigtigheden af de fælles metoder, der anvendes på europæisk plan, til at identificere trusler og sikkerhedsrisici i Europa, såsom i forbindelse med Europols arbejde og deres rapporter vedrørende organiseret kriminalitet (OCTA).

15.4

Den Europæiske Union bør forbedre bekæmpelsen af kriminelle netværk i forbindelse med ulovlig menneskehandel og huske på, at navnlig grænserne i Middelhavsområdet og i Østeuropa er særlig sårbare.

15.5

EØSU bifalder, at Fonden for Intern sikkerhed støtter medlemsstaternes grænsekontrol, så den bliver mere effektiv, da grænsekontrollen er en offentlig tjeneste, men mener, at dette samarbejde, herunder de foranstaltninger, der koordineres af Frontex, bør være gennemsigtige og i overensstemmelse Schengengrænsekodeksen og chartret om grundlæggende rettigheder.

15.6

EØSU er enigt i, at der er behov for at støtte medlemsstaterne med henblik på en bedre anvendelse af Schengenaftalen, herunder visumordningen og etableringen af integreret system til grænseforvaltning. Det er af afgørende betydning at sikre, at medlemsstaterne anvender de fælles standarder for grænsekontrol konsekvent, og at de respekterer de grundlæggende rettigheder og den fri bevægelighed for personer.

15.7

EØSU mener, at det tildelte budget til de europæiske agenturer for intern sikkerhed, navnlig Europol, Eurojust, Frontex mv., bør være forbundet med større demokratisk kontrol af deres aktiviteter udført af Europa-Parlamentet, særlig de opgaver, der kan være forbundet med problemer i henhold til chartret for grundlæggende rettigheder, såsom deres operative beføjelser på nationalt plan, udveksling og anvendelse af personlige oplysninger, kvaliteten af de udvekslede oplysninger med de nationale myndigheder og myndighederne i tredjelande samt deres objektivitet i forbindelse med risikovurderinger.

15.8

Der er behov for at åbne en offentlig debat med repræsentanter for civilsamfundet vedrørende merværdien og den budgetmæssige indvirkning samt vedrørende beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder i systemet EUROSUR (det europæiske grænseovervågningssystem). Det er vigtigt, at et så vigtigt politisk initiativ ledsages af total gennemsigtighed og juridisk sikkerhed, både for så vidt angår målsætninger og anvendelsesområde.

15.9

EØSU opfordrer Europa-Parlamentet til at have særligt fokus på EUROSURS proportionalitet og dets bidrag til beskyttelsen af menneskerettighederne ved grænsekontrol samt overvågning af Middelhavsområdet, idet det minder om, at grænsevagternes primære opgave er at redde personer i farlige situationer.

15.10

Udvalget anbefaler, at alle politiske forslag, navnlig de forslag, der har stor indvirkning på budgettet, underkastes en demokratisk og gennemsigtig debat under hensyntagen til proportionalitetsprincippet og de grundlæggende rettigheder.

16.1

EØSU mener, at Europa-Parlamentet bør gennemføre en vurdering af behovet for, proportionaliteten af og effektiviteten af de store It-systemer, der allerede eksisterer (Schengeninformationssystemet (SIS), visainformationssystemet (VIS) og Eurodac) samt af de systemer, der er i færd med at blive implementeret (SIS II).

16.2

Denne vurdering skal ske før beslutningen om finansiering af nye systemer, som de der foreslås af Kommissionen i meddelelsen om "intelligente grænser", navnlig systemet til registrering af ind- og udrejse (SRES) og programmet til registrering af rejsende, som Kommissionen har til hensigt at fremlægge i 2012.

16.3

Udvalget fremhæver det ansvar, der ligger hos det nye agentur for den operationelle forvaltning af store It-systemer med hovedsæde i Tallinn, som er af afgørende betydning for at sikre frihed, sikkerhed og retfærdighed, da det skal koordinere samtlige eksisterende og fremtidige systemer. Europa-Parlamentet bør navnlig gennemføre en større demokratisk undersøgelse af agenturet, særlig med hensyn til dets handlingers overensstemmelse med beskyttelsen af oplysninger, fortrolighed og princippet om formålsbegrænsning ("purpose limitation principle") i forbindelse med anvendelsen af disse oplysninger og i forbindelse med muligheden for at udvide agenturets aktuelle beføjelser i retning af udvikling og koordination af fremtidige informationssystemer.