5.8.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 212/37

1.

glæder sig over, at Lissabontraktaten giver chartret om grundlæggende rettigheder bindende karakter, og at de rettigheder, frihedsrettigheder og principper, der er fastlagt heri for alle EU-borgere og -indbyggere, anerkendes; understreger Parlamentets forpligtelse til at sikre chartrets fulde overholdelse;

2.

glæder sig over styrkelsen af repræsentativt demokrati og deltagelsesdemokrati gennem indførelsen af bl.a. det såkaldte borgerinitiativ (artikel 11 i EU-traktaten som indeholdt i Lissabontraktaten (TEU)), der gør det muligt for mindst en million borgere fra et betydeligt antal medlemsstater at opfordre Kommissionen til at forelægge et forslag til retsakt;

3.

glæder sig over, at miljøbeskyttelse har fået en fremtrædende stilling inden for alle EU-politikker, og at der i artikel 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) eksplicit henvises til bekæmpelse af klimaændringer på internationalt plan; fremhæver, at Parlamentet fortsat bør tilskynde Den Europæiske Union til at spille en ledende rolle inden for alle politikker vedrørende bekæmpelse af klimaændringer og global opvarmning;

4.

glæder sig over, at TEUF knytter etableringen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed til respekten for de grundlæggende rettigheder og de forskellige retssystemer i Den Europæiske Union og dets medlemsstater (artikel 67 i TEUF);

5.

noterer sig navnlig målsætningen om indførelse af »en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, og et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten« (artikel 3, stk. 3, i TEU), hvorved fuldførelsen af det indre marked knyttes til andre mål;

6.

bemærker med tilfredshed, at ligestilling mellem kvinder og mænd er blevet indskrevet blandt Unionens værdier (artikel 2 i TEU) og mål (artikel 3, stk. 3, i TEU);

7.

glæder sig over, at artikel 208, stk. 1, i TEUF fastsætter, at »Unionens og medlemsstaternes politik med hensyn til udviklingssamarbejde supplerer og styrker hinanden«, medens det i den i øjeblikket gældende artikel 177, stk. 1, i EF-traktaten hedder, at »Fællesskabets politik med hensyn til udviklingssamarbejde […] er et supplement til medlemsstaternes politik«; fremhæver Parlamentets øgede ansvar som følge af Unionens større initiativrolle med hensyn til politikfastsættelse, hvilket bør føre til et bedre donorsamarbejde, en bedre arbejdsfordeling og en større bistandseffektivitet med henblik på »at nedbringe og på sigt udrydde fattigdommen« som led i årtusindudviklingsmålene;

8.

mener, at medtagelsen af territorial samhørighed som et af Unionens mål (artikel 3 i TEU) supplerer målene om økonomisk og social samhørighed, og at indførelsen af retsgrundlag på disse områder vil styrke Parlamentets beføjelse til at vurdere de vigtigste unionspolitikkers territoriale indvirkning; glæder sig over, at fjernområdernes særlige status bekræftes i artikel 349 og 355 i TEUF;

9.

glæder sig over indførelsen af horisontale bestemmelser til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse, et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed, bekæmpelse af forskelsbehandling samt miljøbeskyttelse, der vil fungere som generelle principper for udformningen af EU's politik (artikel 9, 10 og 11 i TEUF);

10.

glæder sig endvidere over styrkelsen af forbrugerbeskyttelsen, idet forbrugerbeskyttelseshensyn inddrages ved udformningen og gennemførelsen af andre af Unionens politikker, og denne tværgående opgave i medfør af artikel 12 i TEUF har fået en langt mere fremtrædende plads;

11.

glæder sig over den udtrykkelige solidaritetsbestemmelse i artikel 122 i TEUF, i medfør af hvilken Rådet kan vedtage passende foranstaltninger, hvis der opstår alvorlige forsyningsvanskeligheder med hensyn til visse produkter, især på energiområdet;

12.

glæder sig over, at artikel 214 i TEUF anerkender humanitær bistand som et fuldgyldigt politikområde for Unionen; mener, at femte del, afsnit III, kapitel 1 (Udviklingssamarbejde) og kapitel 3 (Humanitær bistand) i TEUF sikrer et klart retsgrundlag for udviklingsbistand og humanitær bistand, hvorpå den almindelige lovgivningsprocedure finder anvendelse;

13.

glæder sig endvidere over styrkelsen af Den Europæiske Unions beføjelser inden for civilbeskyttelse med hensyn til levering af ad hoc-assistance og nødhjælp i tredjelande (artikel 214 i TEUF);

14.

understreger, at den udvidelse af EU's eksterne aktioner, herunder indførelsen af nye retsgrundlag og instrumenter med berøring til udenrigspolitik (optræden udadtil og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)/den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), som Lissabontraktaten indebærer, skaber behov for en ny interinstitutionel balance, som kan garantere en tilstrækkelig demokratisk kontrol fra Europa-Parlamentets side;

15.

glæder sig over, at energispørgsmål nu bliver samlet i et særskilt afsnit XXI i TEUF's tredje del, og at foranstaltningerne på dette område dermed vil have et retsgrundlag (artikel 194 i TEUF); understreger imidlertid, at selv om den almindelige lovgivningsprocedure normalt vil finde anvendelse, vil beslutninger om valg mellem forskellige energikilder fortsat henhøre under medlemsstaternes kompetence, og skatte- og afgiftstiltag på dette område vil udelukkende kræve høring af Europa-Parlamentet;

16.

noterer sig med glæde Unionens fælles værdier for så vidt angår tjenesteydelser af almen interesse og hilser med tilfredshed indførelsen af et retsgrundlag, der gør det muligt efter den almindelige lovgivningsprocedure at fastsætte principper og betingelser, i henhold til hvilke tjenesteydelser af almen økonomisk interesse kan leveres (artikel 14 i TEUF og protokol nr. 26 om tjenesteydelser af almen interesse);

17.

mener, at de ændringer, som Lissabontraktaten indfører med hensyn til den fælles handelspolitik (artikel 206 og 207 i TEUF), generelt bidrager til at styrke denne politiks demokratiske legitimitet og effektivitet, særlig gennem indførelse af den almindelige lovgivningsprocedure og kravet om Europa-Parlamentets godkendelse af alle aftaler; konstaterer, at Unionen har enekompetence med hensyn til alle spørgsmål, der henhører under den fælles handelspolitik, hvilket betyder, at der ikke længere vil blive indgået blandede handelsaftaler af både EU og medlemsstaterne;

18.

udtrykker tilfredshed med indføjelsen af en bestemmelse om den europæiske rumpolitik (artikel 189 i TEUF) og glæder sig over muligheden for, at Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure kan vedtage de nødvendige foranstaltninger til udformning af et europæisk rumprogram; mener dog, at udtrykket »uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser«, som er anvendt i den pågældende artikel, kan skabe visse hindringer for gennemførelsen af en fælles europæisk rumpolitik;

19.

påpeger, at Lissabontraktaten indeholder et nyt retsgrundlag for fælles beslutningstagning i forbindelse med intellektuelle ejendomsrettigheder (artikel 118 i TEUF);

20.

glæder sig over udvidelsen af EU's aktionsmuligheder på ungdomsområdet, som skal fremme de unges deltagelse i det demokratiske liv i Europa (artikel 165 i TEUF);

21.

glæder sig over det nye retsgrundlag i artikel 298 i TEUF, som fastsætter, at »Under udførelsen af deres opgaver støtter Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer sig på en åben, effektiv og uafhængig europæisk forvaltning«, og dermed udgør grundlaget for at vedtage en forordning om Unionens forvaltningsprocedure;

22.

glæder sig over styrkelsen af retsgrundlaget for vedtagelse af EU-foranstaltninger på området forebyggelse og bekæmpelse af svig, der skader Unionens finansielle interesser (artikel 325 i TEUF); påpeger, at Lissabontraktaten udelader betingelsen i EF-traktatens nuværende artikel 280 om, at sådanne foranstaltninger ikke »berører […] anvendelsen af medlemsstaternes strafferet eller retsplejeregler«;

23.

påpeger, at traktatens nye bestemmelser om retligt samarbejde om civilretlige spørgsmål og i straffesager indeholder et retsgrundlag for vedtagelse af foranstaltninger til støtte for uddannelse af dommere samt andet personale i retsvæsenet (artikel 81 og 82 i TEUF);

24.

understreger, at Lissabontraktaten også giver mulighed for at oprette en europæisk anklagemyndighed til bekæmpelse af overtrædelser, der skader Unionens finansielle interesser (artikel 86 i TEUF);

25.

glæder sig over, at Lissabontraktaten indfører bindende bestemmelser om beskyttelse af børns rettigheder i EU's interne og eksterne mål (artikel 3, stk. 3, afsnit 2, og stk. 5 i TEU);

26.

glæder sig over indføjelsen af turisme som et nyt afsnit i Lissabontraktaten (artikel 195 i TEUF), hvori det fastsættes, at Unionen skal supplere medlemsstaternes indsats i turistsektoren; glæder sig desuden over bestemmelsen om, at den almindelige lovgivningsprocedure finder anvendelse i forbindelse med vedtagelsen af de lovforslag, som falder ind under dette afsnit;

27.

glæder sig over, at Lissabontraktaten indbefatter sport blandt de områder, for hvilke der er fastlagt et retsgrundlag (artikel 165 i TEUF); understreger navnlig, at EU endelig kan gøre en indsats for at udvikle sporten og dens europæiske dimension og kan tage behørigt hensyn til sportens specifikke natur ved gennemførelsen af andre europæiske politikker;

28.

glæder sig over, at Lissabontraktaten vil styrke EU's demokratiske legitimitet betydeligt ved at udvide Parlamentets beføjelser i medfør af den fælles beslutningsprocedure;

29.

glæder sig over, at området med frihed, sikkerhed og retfærdighed er fuldt indarbejdet i TEUF (artikel 67-89), hvormed den tredje søjle formelt er afskaffet; glæder sig desuden over, at de fleste afgørelser på områderne civilret, asyl, indvandring og visumpolitik samt retligt samarbejde og politisamarbejde i straffesager vil blive truffet efter den almindelige lovgivningsprocedure;

30.

mener, at indførelsen af den almindelige lovgivningsprocedure i forbindelse med den fælles landbrugspolitik i øget omfang vil stille EU til ansvar over for borgerne, eftersom Europa-Parlamentet bliver medlovgiver på lige fod med Rådet; understreger, at den fælles beslutningsprocedure vil finde anvendelse på al lovgivning på landbrugsområdet, jf. artikel 43, stk. 2, i TEUF, og at dette især vil være tilfældet med de fire vigtigste horisontale tekster på landbrugsområdet (den generelle fælles markedsordning, forordningen om direkte betalinger, forordningen om udvikling af landdistrikterne og finansiering af den fælles landbrugspolitik); understreger endvidere, at lovgivning om kvalitet, økologisk landbrug og salgsfremmende foranstaltninger også vil være omfattet af artikel 43, stk. 2, i TEUF;

31.

understreger, at Rådets eventuelle beføjelse til at vedtage foranstaltninger, jf. artikel 43, stk. 3, i TEUF, er underordnet en forudgående vedtagelse efter den almindelige lovgivningsprocedure af en retsakt, jf. artikel 43, stk. 2, i TEUF, som fastsætter betingelser og begrænsninger for de beføjelser, der tillægges Rådet; mener, at artikel 43, stk. 3, i TEUF ikke skaber et retsgrundlag eller en selvstændig beføjelse, som kan muliggøre vedtagelse eller ændring af nogen af Rådets gældende retsakter inden for den fælles landbrugspolitik; opfordrer Rådet til at undlade at vedtage nogen af de foranstaltninger, der er nævnt i artikel 43, stk. 3, i TEUF, uden forudgående høring af Parlamentet;

32.

konstaterer, at Lissabontraktaten indfører grundlæggende ændringer i beslutningstagningen, for så vidt angår den fælles fiskeripolitik, og at den også vil øge den demokratiske kontrol; hilser med tilfredshed den omstændighed, at Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure vil vedtage de bestemmelser, der er nødvendige for at nå målene for den fælles fiskeripolitik (artikel 43, stk. 2, i TEUF); mener i denne forbindelse, at alle anliggender, der formelt har været medtaget i den årlige forordning, bortset fra fastsættelse af fangstmuligheder og fordeling af kvoter, som f.eks. tekniske foranstaltninger, fiskeriindsats eller inkorporering af aftaler vedtaget i de regionale fiskeriorganisationer, skal være underlagt den almindelige lovgivningsprocedure, da de har deres eget retsgrundlag;

33.

glæder sig over, at den almindelige lovgivningsprocedure skal anvendes for vedtagelse af de nærmere bestemmelser vedrørende den multilaterale overvågningsprocedure (artikel 121, stk. 6, i TEUF), hvilket burde styrke den økonomiske samordning;

34.

mener, at Den Europæiske Centralbank nu i højere grad er ansvarlig for at gøre rede for sine pengepolitiske beslutninger på grund af anerkendelsen af ECB som EU-institution; glæder sig over, at visse bestemmelser i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og ECB kan ændres efter høring af Parlamentet, jf. artikel 40.2 i statutten for ESCB og ECB; bekræfter, at dette ikke krænker ECB's uafhængighed, hvad angår valutapolitikken, eller den prioritering, der er fastlagt i traktaten;

35.

betragter artikel 182 i TEUF som en forbedring, eftersom den almindelige lovgivningsprocedure vil finde anvendelse på det flerårige rammeprogram og gennemførelsen af det deri omhandlede europæiske forskningsrum; bemærker imidlertid, at de særprogrammer, der er nævnt i den pågældende artikel, vil blive vedtaget efter en særlig lovgivningsprocedure, som blot indebærer høring af Europa-Parlamentet (artikel 182, stk. 4, i TEUF);

36.

glæder sig over, at Lissabontraktaten, hvad angår gennemførelsen af strukturfondene, ligestiller Europa-Parlamentet med Rådet ved at erstatte den nuværende procedure med samstemmende udtalelse med den almindelige lovgivningsprocedure; mener, at dette vil få særlig betydning for strukturfondene i perioden efter 2013, eftersom det forbedrer gennemsigtigheden og sikrer, at disse fonde i højere grad stilles til ansvar over for borgerne;

37.

tager til efterretning, at lovgivning, der forbyder forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, skal træffes efter en særlig lovgivningsprocedure og vil kræve Parlamentets samtykke (artikel 19 i TEUF);

38.

glæder sig over, at foranstaltninger til bekæmpelse af menneskehandel, især handel med kvinder og børn, og af seksuel udnyttelse, vil være omfattet af den almindelige lovgivningsprocedure (artikel 79, stk. 2, og artikel 83, stk. 1, i TEUF);

39.

glæder sig over, at beslutningstagning med kvalificeret flertal udvides til også at omfatte uddannelsesområdet, herunder sport (artikel 165, stk. 4, i TEUF);

40.

glæder sig over, at vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber fremover vil være undergivet den fælles beslutningsprocedure (artikel 336 i TEUF), da Parlamentet dermed vil kunne deltage på lige fod med Rådet i tilpasningen af disse bestemmelser;

41.

bemærker, at Lissabontraktaten indfører omfattende ændringer, for så vidt angår Unionens finanser, særlig med hensyn til de interinstitutionelle forbindelser og beslutningsprocedurerne;

42.

påpeger, at Rådet og Parlamentet inden for rammerne af Unionens egne indtægter skal enes om programmeringen af udgifterne, der bliver juridisk bindende (artikel 312 i TEUF); glæder sig over, at budgettet som helhed skal vedtages af Parlamentet og Rådet i fællesskab i overensstemmelse med den flerårige finansielle ramme; glæder sig over, at sondringen mellem obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter er afskaffet (artikel 314 i TEUF); glæder sig over, at finansforordningen vil blive vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure (artikel 322 i TEUF);

43.

henviser til sin beslutning af 7. maj 2009 om de finansielle aspekter ved Lissabontraktaten (4);

44.

glæder sig over, at den forenklede revisionsprocedure for indførelse af afstemninger med kvalificeret flertal og af den almindelige lovgivningsprocedure på et givet område under afsnit V i TEU eller i TEUF kræver Parlamentets samtykke;

45.

tager indførelsen af en »udtrædelsesbestemmelse« for medlemsstaterne til efterretning (artikel 50 i TEU); fremhæver, at en aftale, som fastlægger reglerne for en medlemsstats udtræden af Unionen, kun kan indgås med Parlamentets godkendelse;

46.

glæder sig over, at Unionens undertegnelse af en række internationale aftaler vil kræve Parlamentets samtykke; understreger, at det har til hensigt at anmode Rådet om, når det er hensigtsmæssigt, ikke at indlede forhandlinger om internationale aftaler, før Parlamentet har tilkendegivet sin holdning, og om at give Parlamentet mulighed for på grundlag af en betænkning fra det ansvarlige udvalg på ethvert stade under forhandlingerne at vedtage henstillinger, som skal tages i betragtning inden afslutningen af forhandlingerne;

47.

opfordrer til, at enhver fremtidig »blandet« aftale, der kombinerer FUSP-elementer med ikke-FUSP-elementer, normalt skal behandles ud fra et enkelt retsgrundlag, som skal være dét, der er direkte relateret til aftalens hovedemne; bemærker, at Parlamentet vil få ret til at blive hørt, undtagen hvor aftalen udelukkende er relateret til FUSP;

48.

er tilfreds med, at Kommissionens formand vil blive valgt af Parlamentet på forslag af Det Europæiske Råd under hensyntagen til valget til Parlamentet; henviser til sin beslutning af 7. maj 2009 om Lissabontraktatens indvirkning på udviklingen af den institutionelle balance i Den Europæiske Union (5);

49.

er tilfreds med, at Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik sammen med de øvrige medlemmer af Kommissionen samlet skal godkendes ved en afstemning i Europa-Parlamentet, der også kan foreslå et mistillidsvotum, og derfor vil være ansvarlig over for Parlamentet;

50.

glæder sig over den nye procedure for udnævnelse af dommere og generaladvokater ved Domstolen og Retten i artikel 255 i TEUF, hvorefter et udvalg bestående af syv eksperter, heraf én foreslået af Europa-Parlamentet, skal afgive udtalelse om kandidaternes kvalifikationer til at udøve embedet, inden de nationale regeringer træffer deres afgørelse;

51.

understreger nødvendigheden af gennemsigtighed og demokratisk kontrol i forbindelse med indførelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil i overensstemmelse med artikel 27, stk. 3, i TEU og erindrer om sin ret til at blive hørt om denne tjenestes oprettelse; er af den opfattelse, at denne fælles udenrigstjeneste rent administrativt bør tilknyttes Kommissionen;

52.

forventer større klarhed med hensyn til kriterierne for og udpegelsen og evalueringen af EU's særlige repræsentanter, herunder definitionen af og formålet med deres opgaver, deres mandats varighed samt koordination og komplementaritet i forhold til EU's fremtidige delegationer;

53.

understreger behovet for gennemsigtighed og demokratisk kontrol i forbindelse med Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) og dettes aktiviteter, navnlig ved at sikre en regelmæssig informationsudveksling mellem EDA's direktør og Europa-Parlamentets ansvarlige udvalg;

54.

glæder sig over den nye høringsfunktion, det vil få i henhold til artikel 40.2 i statutten for ESCB og ECB, hvad angår ændring af ECB-Styrelsesrådets sammensætning;

55.

er tilfreds med, at agenturer, særlig Europol og Eurojust, vil blive underlagt øget parlamentarisk kontrol (artikel 85 og 88 i TEUF); mener derfor, at den fortsatte anvendelse af høringsproceduren på oprettelsen af fællesforetagender inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (artikel 187 og 188 i TEUF) ikke er i overensstemmelse med ånden i Unionens retsakter om oprettelse af agenturer;

56.

opfordrer formanden for Det Europæiske Råd til at holde Parlamentet fuldt underrettet om forberedelserne til Det Europæiske Råds møder og rapportere om møderesultater, om muligt efter højst to arbejdsdage (eventuelt på et særligt møde i Parlamentet);

57.

opfordrer formanden for det roterende rådsformandskab til at underrette Parlamentet om formandskabsprogrammerne og de opnåede resultater;

58.

opfordrer indtrængende den fremtidige næstformand i Kommissionen/ højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik i EU til i samarbejde med Parlamentet at fastlægge, hvorledes Parlamentet hensigtsmæssigt kan holdes fuldt orienteret og høres om EU's eksterne aktioner under behørig inddragelse af alle parlamentariske udvalg med sagsområder henhørende under den høje repræsentant;

59.

understreger, at Kommissionen, for så vidt angår forhandlinger om og indgåelse af internationale aftaler, vil være retligt forpligtet til at underrette Parlamentet om udviklingen i forhandlingerne på lige fod med det særlige udvalg, Rådet har udpeget, jf. artikel 218 i TEUF; kræver at blive underrettet i samme omfang og på samme tidspunkt som Rådets kompetente udvalg, jf. nævnte artikel;

60.

glæder sig over sin nye rolle som initiativtager til at ændre traktaterne; agter at gøre brug af denne ret og fremkomme med nye ideer om Europas fremtid, når nye udfordringer nødvendiggør dette;

61.

glæder sig over at ville få initiativret, hvad angår forslag om sin egen sammensætning, under overholdelse af de principper, der er fastsat i traktaterne (artikel 14 i TEU);

62.

konstaterer, at der med Lissabontraktaten indføres en særlig lovgivningsprocedure for vedtagelse af de nærmere vilkår for midlertidige undersøgelsesudvalgs arbejde og beføjelser (artikel 226 i TEUF);

63.

glæder sig over, at de nationale parlamenter har fået nye rettigheder til forudgående kontrol med overholdelse af nærhedsprincippet i al EU-lovgivning; mener, at styrkelsen af de nationale parlamenters kontrol med EU's politikker også vil skabe større offentlig bevidsthed om Unionens aktiviteter;

64.

understreger, at de nationale parlamenters nye rettigheder skal respekteres fuldt ud lige fra Lissabontraktatens ikrafttrædelse;

65.

glæder sig over lokale og regionale myndigheders medvirken til at sikre respekt for nærhedsprincippet; konstaterer, at Regionsudvalget får ret til at anlægge sag ved Domstolen, når det mener, at nærhedsprincippet er blevet overtrådt (artikel 8, stk. 2, i protokol nr. 2);

66.

værdsætter forbedringerne som følge af de nye bestemmelser om retsakter og normhierarkiet, navnlig indførelsen af delegerede retsakter (artikel 290 i TEUF), hvorved det bliver muligt at delegere Kommissionen beføjelse til at vedtage almengyldige ikke-lovgivningsmæssige retsakter eller ændre ikke-væsentlige bestemmelser i en lovgivningsmæssig retsakt; påpeger, at Parlamentet og Rådet i den lovgivningsmæssige retsakt klart skal afgrænse enhver sådan delegations formål, indhold, omfang og varighed;

67.

glæder sig navnlig over bestemmelsen i artikel 290, stk. 2, i TEUF, ifølge hvilken Parlamentet (og Rådet) har ret til såvel at tilbagekalde delegationen af beføjelser som at gøre indsigelse mod individuelle delegerede retsakter;

68.

konstaterer, at Lissabontraktaten, og gennem denne TEUF, ikke giver noget retsgrundlag for en rammeforanstaltning for delegerede retsakter; foreslår dog, at institutionerne kan vedtage en standardformulering for sådanne delegationer, som Kommissionen selv regelmæssigt kan indsætte i forslaget til retsakt; understreger, at lovgiverens frihed dermed ville bevares;

69.

opfordrer Kommissionen til at oplyse, hvordan den agter at fortolke erklæring nr. 39 knyttet som bilag til slutakten fra den regeringskonference, der vedtog Lissabontraktaten, om bistand fra eksperter på området finansielle tjenesteydelser, og hvordan den agter at anvende denne fortolkning, ud over bestemmelserne om delegerede retsakter i TEUF;

70.

konstaterer, at EF-traktatens nuværende artikel 202 om gennemførelsesbeføjelser ophæves ved Lissabontraktaten, samtidig med at der i artikel 291 i TEUF indføres en ny procedure (gennemførelsesretsakter), hvorefter det bliver muligt at tildele Kommissionen gennemførelsesbeføjelser i tilfælde, hvor »ensartede betingelser for gennemførelse af Unionens juridisk bindende retsakter« er nødvendige;

71.

konstaterer, at Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 291, stk. 3, i TEUF på forhånd vedtager forordninger vedrørende mekanismer for medlemsstaternes kontrol med Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser;

72.

konstaterer, at Lissabontraktaten ikke længere indeholder noget grundlag for den nuværende komitologiprocedure, og at ikke-færdigbehandlede lovgivningsforslag, som ikke vedtages før traktatens ikrafttrædelse, skal ændres, således at de opfylder kravene i artikel 290 og 291 i TEUF;

73.

er af den opfattelse, at der med Rådet kan findes en midlertidig forhandlingsløsning for den indledende periode, således at der ikke opstår hindringer på grund af et eventuelt lovgivningstomrum, og den nye forordning kan vedtages af lovgiveren efter behørig behandling af Kommissionens forslag;

74.

opfordrer Kommissionen til at forelægge medlovgiverne alle ikke-færdigbehandlede forslag, der behøver nyt retsgrundlag og ændring af lovgivningsproceduren;

75.

understreger, at det agter at beslutte, hvorledes det stiller sig til udtalelser, der allerede er vedtaget efter høringsproceduren om spørgsmål, der er ændret til behandling efter den almindelige lovgivningsprocedure, og hvorvidt dette indebærer bekræftelse af dets eksisterende holdning eller vedtagelse af en ny; understreger, at det først kan stemme om at bekræfte udtalelser som Parlamentets holdning ved førstebehandling, efter at Lissabontraktaten er trådt i kraft;

76.

insisterer på, at der indgås en interinstitutionel aftale om indtil Lissabontraktatens ikrafttrædelse at standse vedtagelsen af ikke-færdigbehandlede lovgivningsforslag under den tredje søjle med en dimension vedrørende grundlæggende rettigheder, således at fuld domstolskontrol vil være mulig for sådanne sagers vedkommende, mens foranstaltninger uden eller med kun begrænset indvirkning på de grundlæggende rettigheder også kan vedtages inden dens ikrafttræden;

77.

opfordrer de øvrige institutioner til at indlede forhandlinger om en interinstitutionel aftale omfattende

78.

anmoder om, at den interinstitutionelle aftale mellem Parlamentet og Rådet ajourføres med en definition af deres samarbejde på det udenrigspolitiske område, herunder spørgsmålet om udveksling af fortrolig information, på grundlag af artikel 14 og 36 i TEU og artikel 295 i TEUF;

79.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at overveje at forhandle med Parlamentet om en ny interinstitutionel aftale indeholdende en konkret definition af Parlamentets inddragelse i alle de faser, der ligger forud for indgåelsen af en international aftale;

80.

kræver som en følge af de nye bestemmelser om den flerårige finansielle ramme (artikel 312 i TEUF) og om finansforordningen (artikel 322 i TEUF), at den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning revideres;

81.

finder, at der bør tages de fornødne skridt til at skabe en europæisk informations- og kommunikationspolitik, og betragter de tre institutioners fælles politiske erklæring om kommunikation som et første nyttigt skridt mod opnåelse af dette mål;

82.

opfordrer Kommissionen til hurtigt at tage initiativ til gennemførelse af »borgerinitiativet« og i den forbindelse fastlægge klare, enkle og brugervenlige betingelser for udøvelsen af denne borgerrettighed; henviser til sin beslutning af 7. maj 2009 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemførelsen af borgerinitiativet (6), jf. EU-traktatens artikel 11, stk. 4;

83.

opfordrer Kommissionen til at vedtage forordninger om gennemførelse af artikel 298 i TEUF om effektiv forvaltning, hvilket vil opfylde Parlamentets og Den Europæiske Ombudsmands mangeårige krav om indførelse af et fælles sæt administrative bestemmelser for EU-forvaltningen;

84.

konstaterer, at Lissabontraktaten åbner mulighed for at medtage Den Europæiske Udviklingsfond i EU's budget, hvilket vil styrke den demokratiske legitimitet af en betydningsfuld del af EU's udviklingspolitik; opfordrer Rådet og Kommissionen til i den forbindelse at tage de nødvendige skridt, hvad angår EU's budget, ved midtvejsrevisionen i 2008-2009;

85.

anbefaler en meget snarlig genovervejelse og styrkelse af EU's status i internationale organisationer, så snart Lissabontraktaten er trådt i kraft og Unionen har afløst De Europæiske Fællesskaber;

86.

opfordrer Rådet og Kommissionen til sammen med Parlamentet at fastlægge en strategi for at sikre sammenhæng mellem den vedtagne lovgivning og chartret om grundlæggende rettigheder samt traktaternes regler for politikker vedrørende f.eks. bekæmpelse af forskelsbehandling, beskyttelse af asylansøgere, forbedring af gennemsigtigheden, databeskyttelse, mindretals rettigheder samt ofres og mistænktes rettigheder;

87.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at bidrage til at forbedre forbindelserne mellem europæiske og nationale myndigheder, særlig inden for lovgivning og retsvæsen;

88.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at sørge for, at der indføres en effektiv fælles energipolitik, som på hensigtsmæssig vis samordner EU-medlemsstaternes energimarkeder og udviklingen af disse markeder under hensyntagen til eksterne aspekter, først og fremmest energiforsyningskilder og -ruter;

89.

opfordrer Rådet til i samarbejde med Europa-Parlamentet at overveje anvendelsen af bestemmelserne i artikel 127, stk. 6, i TEUF, som gør det muligt for Rådet at overdrage ECB specifikke opgaver »i forbindelse med tilsyn med kreditinstitutter og andre finansielle institutioner bortset fra forsikringsselskaber«;

90.

giver tilsagn om at tilpasse sin interne organisation med sigte på at optimere og rationalisere udøvelsen af sine nye beføjelser i henhold til traktaten;

91.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes parlamenter.