52003AE0590

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Kommissionens forslag til Rådets beslutning om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik"

(KOM(2003) 176 endelig - 2003/0068 (CNS))

(2003/C 208/16)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 22. april 2003 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg udpegede Christoforos Koryfidis til hovedordfører.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 399. plenarforsamling den 14. og 15. maj 2003, mødet den 14. maj, følgende udtalelse med 87 stemmer for, 4 imod og 23 hverken for eller imod.

1. Indledning

1.1. Den 8. april 2003 godkendte Kommissionen for første gang forslagene til de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker og retningslinjerne og henstillingerne for beskæftigelsen samtidigt.

1.2. Denne udtalelse ligger i forlængelse af udtalelsen om den europæiske beskæftigelsesstrategi(1), som blev vedtaget på EØSU's plenarforsamlingen i marts 2003.

1.3. EØSU har sideløbende hermed udarbejdet en udtalelse om de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik 2003.

2. Meddelelsen fra Kommissionen

2.1. I begrundelsen til forslaget redegør Kommissionen for bevæggrunden til den gennemgribende ændring af retningslinjerne, for den nye ramme for udviklingen af dem og for de prioriteringer, der skal følges.

2.1.1. Som bevæggrund for omorienteringen af retningslinjerne anføres de aktuelle udfordringer, som Europa står overfor, eller mere konkret "hurtigere økonomiske, sociale og befolkningsmæssige forandringer, globaliseringen og kravene fra en moderne økonomi samt den kommende EU-udvidelse", samt behovet "for bedre at kunne virkeliggøre Lissabon-strategien".

2.1.2. I kommissionsforslaget bestemmes og afgrænses retningslinjernes udviklingsramme af:

- kravet om større stabilitet i beskæftigelsesretningslinjerne, der skal være resultatorienterede og indrettet på at virkeliggøre de mellemfristede målsætninger inden for rammerne af de centrale mål og tidshorisonten på ti år, som blev besluttet på Lissabon-topmødet

- resultaterne af den omfattende evaluering, der er udført vedrørende de første fem års gennemførelse af beskæftigelsesstrategien

- resultaterne af de drøftelser og høringer, som til dato har fundet sted med deltagelse af alle EU-institutioner og vigtige interessenter, herunder civilsamfundsorganisationer

- udvidelsen

- især Europa-Parlamentets bidrag(2).

2.1.3. De ti prioriterede foranstaltninger, som Kommissionen foreslår, er rettet mod bestående og kommende udfordringer og forfølger tre hovedmål, nemlig fuld beskæftigelse, fremme af kvalitet og produktivitet på arbejdspladsen samt styrkelse af social samhørighed og integration

2.2. Kommissionen foreslår at måle fremskridtene på basis af kvantitative målsætninger på såvel EU-niveau som medlemsstatsniveau. Visse af de foreslåede målsætninger er opstillet af Det Europæiske Råd eller har indgået i tidligere retningslinjer, andre er nye.

2.3. Endelig fremlægges retningslinjerne i Kommissionens forslag i en tredelt struktur(3), der understreger medlemsstaternes ansvar i forbindelse med gennemførelsen af beskæftigelsespolitikkerne, på en måde så

- mål indfris og prioriteringer overholdes;

- man konstaterer fremskridt i opfyldelsen af de særlige kvantitative målsætninger, som foreslås;

- man sikrer en god processtyring af beskæftigelsespolitikkerne bl.a. via et velfungerende partnerskab mellem de vigtigste interessenter og

- man sørger for, at beskæftigelsesretningslinjerne fungerer i sammenhæng med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, som ligeledes bør gennemføres fuldt ud.

3. Generelle bemærkninger

3.1. EØSU kan tilslutte sig Kommissionens argumentation i begrundelsen for forslaget. EØSU synes navnlig godt om beskrivelsen af:

- strategien på mellemlangt sigt for de nye udfordringer på arbejdsmarkedet

- støtten til Lissabon-målene

- målet om bedre styring, flere partnerskaber og effektiveret gennemførelse af de relevante politikker

- sikringen af overensstemmelse og komplementaritet i forholdet mellem beskæftigelsesretningslinjerne og de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik.

3.1.1. EØSU lægger især vægt på sikringen af overensstemmelse og komplementaritet i forholdet mellem beskæftigelsesretningslinjerne og de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik. Udvalget opfatter dette som et indbyrdes samspil i et jævnbyrdigt forhold, der tjener til opfyldelsen af de overordnede Lissabon-målsætninger

3.1.1.1. På denne baggrund understreger EØSU, at medlemsstaterne bør opfatte forslagene vedrørende den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken som en samlet forpligtende ramme for opfyldelsen af Lissabon-målene.

3.1.1.2. EØSU mener desuden, at moderniseringen og retningslinjernes treårige varighed er af stor betydning for den europæiske beskæftigelsesstrategis fremtidsudsigter og effektivitet inden for rammerne af Lissabon-strategien og de nye vilkår, der vil gælde i et EU med 25 medlemsstater.

3.1.1.3. EØSU henviser dog til sine tidligere fremsatte vurderinger(4)

- Lissabon-strategien er i krise

- Uden en kraftig og bæredygtig økonomisk vækst vil det blive svært at indfri de øvrige målsætninger, som blev fastlagt i Lissabon

- den økonomiske situation er forværret i de sidste to år

- de aktuelle internationale spændinger fremmer ikke et opsving.

3.1.1.4. Denne tingenes tilstand gør det vanskeligt at gennemføre retningslinjerne. Det foreslås derfor, at medlemsstaterne og EU udnytter enhver mulighed og ethvert tilgængeligt middel - herunder strukturfondene - til at understøtte indsatsen.

3.1.1.5. De nye retningslinjer for beskæftigelsen er en stor udfordring for EU's nye medlemsstater. Oven i alle de andre problemer er det formelt første gang, at disse lande skal gennemføre den i retningslinjerne fastsatte politik. Dette faktum pålægger Kommissionen et særligt ansvar for at støtte de nye medlemsstaters bestræbelser på at opfylde Unionens forventninger.

3.2. I sin udtalelse skriver EØSU, "at den nye EU-beskæftigelsesstrategi vil bidrage til indfrielsen af Lissabon-målene, som også omfatter konkrete midtvejsmål, for så vidt som den vil blive ledsaget af konstante og integrerede retningslinjer, hvis effektivitet vil blive underlagt systematisk kontrol(5)".

3.2.1. I overensstemmelse med tidligere udtrykte synspunkter og den generelle støtte til Lissabon-samlingens tre hovedmål for beskæftigelsen(6) kan EØSU også give sin tilslutning til de indfaldsvinkler, indholdet og de delmål, som Kommissionen præsenterer i "A De overordnede mål" i forslaget.

3.2.1.1. EØSU kan navnlig skrive under på:

- Kommissionens henstilling til medlemsstaterne om i forbindelse med målsætningen om fuld beskæftigelse at "sætte sig tilsvarende nationale mål, som står i forhold til de forventede resultater på EU-plan"

- Kommissionens analyse af overgangen til et vidensbaseret samfund med sigte på fremme af kvalitet og produktivitet på arbejdspladsen

- at social samhørighed og integration bør styrkes gennem beskæftigelsespolitikker, der kan forventes at "bidrage til en væsentlig reduktion af andelen af arbejdende fattige i samtlige medlemsstater inden udgangen af 2010". EØSU insisterer på, at retningslinjerne skal ledsages af kvantitative mål, ikke kun på nationalt niveau, men også på lokalt og regionalt niveau, at der skal lægges øget vægt på gennemførelse, resultater og evaluering (af samtlige konkrete aktioner) og at retningslinjerne skal følges op af henstillinger.

3.3. EØSU gør opmærksom på, at man savner en konkret og særskilt prioritering af indvandring, samt reference til særlige indvandringsaspekter i de øvrige prioriteringer. Det går ikke desto mindre fortsat ind for, at der udvikles en fælles EU-indvandringspolitik til forvaltning af migrationsstrømmene i forbindelse med beskæftigelsespolitikken.

4. Særlige bemærkninger

4.1. Hvad angår "de prioriterede foranstaltninger" fremsætter EØSU følgende bemærkninger og forslag:

4.1.1. Første prioriterede foranstaltning: "Aktive og forebyggende foranstaltninger for ledige og inaktive"

4.1.1.1. I sin seneste udtalelse om den europæiske beskæftigelsesstrategi skriver EØSU, at "en retningslinje må vies specielt til fremme af aktive og forebyggende arbejdsmarkedsforanstaltninger til langtidsarbejdsløse, inaktive, handicappede, kvinder, unge og etniske mindretal med henblik på fjerne hindringer for, at disse kan indtræde eller forblive på arbejdsmarkedet i varige job. I den forbindelse er det vigtigt tidligt at gøre sig de arbejdssøgendes behov klart og at opstille egnede støtte- og reintegrationsplaner(7)."

4.1.1.2. Derfor spørger EØSU sig selv, om det ikke ville være mere hensigtsmæssigt på nationalt niveau, men med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, det organiserede civilsamfund mere generelt og de lokale og regionale myndigheder at samle alle de foranstaltninger, der har til formål at afskaffe hindringer for adgang til arbejdsmarkedet, herunder også forskelsbehandling af arbejdstagere, der er statsborgere i tredjelande, og regionale forskelle i én retningslinje.

4.1.1.2.1. Opmærksomheden henledes på, at en samlet retningslinje for afskaffelse af hindringer for adgang til arbejdsmarkedet flytter indfaldsvinklen til beskæftigelsen i retning af et mere helstøbt -levende og klart - billede af beskæftigelsesperspektiverne. Indsatsen bliver på den måde forebyggende, den bliver relevant for alle og opnår en diakron samfundsdynamik, med alt hvad det indebærer for den tilgangen til problemet på mellemlangt sigt.

4.1.2. Anden prioriterede foranstaltning: "Fremme af iværksætterkulturen og jobskabelsen"

4.1.2.1. EØSU bifalder Kommissionens forslag på området. I tråd med holdningen i sin tidligere udtalelse om emnet(8) henleder det opmærksomheden på behovet for systematisk og integreret fremme af iværksætterånd og virksomhedskultur i overensstemmelse med de traditionelle europæiske samfundsmodeller.

4.1.2.1.1. Specielt hvad angår iværksætterkulturen erindrer udvalget om, at:

- selvstændig virksomhed - herunder personer, der tager initiativ til tjenester af solidarisk eller almen interesse - sætter virkelig skub i jobskabelsen;

- små virksomheder er som oftest arbejdskraftintensive og skaber relativt flere arbejdspladser end store, mere kapitalintensive virksomheder;

- en stigning i antallet af små og mellemstore virksomheder i EU er ikke i sig selv tilstrækkelig indikator for, om politikken virker;

- det, det drejer sig om, er at få antallet af små virksomheder til at stige og samtidig undgå, at folk tvinges til at vælge selvstændig virksomhed, fordi det almindelige arbejdsmarked ikke giver dem nogen mulighed for eller udsigt til et lønnet arbejde;(9)

- virksomhederne i de traditionelle erhvervssektorer skaber stadig flere arbejdspladser, og det er derfor nødvendigt, at de inddrages i de europæiske og nationale politikker for støtte til erhvervslivet;

- det er nødvendigt at forbedre kvaliteten i forbindelse med oprettelse af nye virksomheder gennem en passende uddannelse af iværksættere og gennem ledsagende støttetjenester.

4.1.3. Tredje prioriterede foranstaltning: "Fremme af arbejdstageres og virksomheders evne til at tilpasse sig ændrede vilkår på arbejdsmarkedet"

4.1.3.1. I tråd med holdningen i sin tidligere udtalelse(10) støtter EØSU Kommissionens forslag på dette område. Udvalget fremhæver især arbejdsmarkedsparternes rolle i forbindelse med gennemførelsen af denne prioriterede foranstaltning. En rolle som forudsætter stærk og energisk inddragelse af arbejdsmarkedsparterne på samtlige niveauer (europæisk, nationalt og lokalt) fra det tidspunkt hvor politikkerne udformes, over deres iværksættelse og indtil deres evaluering.

4.1.3.2. Til det formål bør arbejdsmarkedsparternes forslag om trepartsforhandlinger om udvikling og beskæftigelse gennemføres omgående og det hermed forbundne forslag fra Kommissionen om et socialt trepartstopmøde, før Det Europæiske Råds samling i foråret realiseres.

4.1.4. Fjerde prioriterede foranstaltning: "Flere og bedre investeringer i menneskelig kapital og strategier for livslang læring"

4.1.4.1. EØSU insisterer især på spørgsmålet om investeringer i menneskelig kapital. "EØSU anser retningslinjen om livslang uddannelse for at være af allerstørste betydning og insisterer på behovet for en væsentlig forøgelse af investeringer i netop dette område med offentlige og private midler. Samtidig gør det opmærksom på, at der må findes og udvikles en mere smidig og effektiv måde at udnytte de relevante bevillinger, idet det lægger særlig vægt på strukturfondenes - i den forbindelse ikke mindst Den Europæiske Socialfonds muligheder for at bidrage til nævnte formål(11)".

4.1.4.2. EØSU lægger en særlig vægt på livslang læring og mener ikke, at målet om at øge andelen af deltagere i voksenuddannelse til 15 % i gennemsnit i EU med deltagerprocenter på over 10 % i alle medlemsstater inden 2010, i tilstrækkelig grad opfylder vidensamfundets store behov.

4.1.5. Femte prioriterede foranstaltning: "Større arbejdskraftudbud og fremme af aktiv aldring"

4.1.5.1. EØSU insisterer desuden på og "understreger behovet for at forene en politik for aktiv aldring med afhjælpning af trælsomme arbejdsvilkår og aktuelle økonomiske problemer, der fører til vidtgående omstruktureringer af virksomheder - omstruktureringer, der alt for tit ender med afskedigelser af ældre arbejdstagere. Sådanne afskedigelser bør kunne afbødes gennem en ambitiøs arbejdsmarkedsplanlægning, omstillings- og omskolingsforanstaltninger samt opretholdelse af de nuværende muligheder for førtidspension(12)".

4.1.5.2. Uddannelse og ikke mindst livslang læring kan fungere som katalysatorer for integration af kvinder, ældre og ugunstigt stillede personer i en arbejdsstyrke, der er fortrolig med videnssamfundet.

4.1.6. Sjette prioriterede foranstaltning: "Ligestilling"

4.1.6.1. EØSU er enig i Kommissionens forslag og peger på, at de kønsrelaterede beskæftigelsesproblemer vedrører hindringer for adgang til arbejdsmarkedet og lønpolitikken.

4.1.6.2. EØSU støtter navnlig, at det tilstræbes at skabe bedre betingelser for, at arbejde og familieliv kan forenes, navnlig ved at sørge for ordninger for børn og andre med pasningsbehov. Ledsages sådanne bedre betingelser af foranstaltninger til afskaffelse af hindringer for adgangen til arbejdsmarkedet og en mindskelse af de kønsbetingede lønforskelle, kan det forventes at medvirke afgørende til opfyldelsen af målsætninger for 2010(13).

4.1.7. Syvende prioriterede foranstaltning: "Fremme af integrationen af ugunstigt stillede grupper på arbejdsmarkedet og bekæmpelse af forskelsbehandling af samme grupper"

4.1.7.1. EØSU bifalder Kommissionens forslag, men henleder dog også her opmærksomheden på, at det ville foretrække en samlet retningslinje for afskaffelse af hindringer for adgang til arbejdsmarkedet (som allerede påpeget under punkt 4.1.1.2). Udvalget finder indførelsen af kvantitative mål i forbindelse med ugunstigt stillede personer yderst interessant. Sådanne mål kan være en afgørende hjælp for den evalueringsprocedure, som skal følges.

4.1.7.2. "Ugunstigt stillede personer" omfatter mange forskellige grupper, der konfronteres med beskæftigelsesproblemer af forskellig art. Specielt hvad beskæftigelse af handicappede angår, kræves en mere detaljeret fastlæggelse af vilkår og begreber. Mange handicappede - og måske også andre grupper er slet ikke arbejdssøgende. Det behøver dog ikke at betyde, at de udelukkes fra muligheden for erhvervsuddannelse og erhvervserfaring i handlingsplanerne for beskæftigelsen.

4.1.7.3. EØSU foreslår at indføre kvantitative målsætninger for ugunstigt stillede personer, der på grund af deres særlige situation kategoriseres som inaktive.

4.1.8. Ottende prioriterede foranstaltning: "Incitamenter, der skal gøre det økonomisk attraktivt at arbejde"

4.1.8.1. EØSU er enig i Kommissionens forslag og tilføjer, at arbejdspladser af høj kvalitet er en vigtig faktor for personers aktive forbliven på arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at de nationale beskæftigelsesplaner tilrettelægges i overensstemmelse hermed.

4.1.9. Niende prioriterede foranstaltning: "Omdannelse af sort arbejde til almindeligt arbejde"

4.1.9.1. I sin udtalelse om den nye europæiske beskæftigelsesstrategi(14) giver EØSU klart udtryk for sin holdning, der ligger på linje med Kommissionens. EØSU synes især godt om, at Kommissionen vil skabe betingelserne for, at problemets fulde omfang bliver kendt gennem bedre statistiske data.

4.1.10. Tiende prioriterede foranstaltning: "Fremme af faglig og geografisk mobilitet og bedre jobmatching"

4.1.10.1. EØSU anerkender, at mobilitet i EU også er vigtig for beskæftigelsen og støtter derfor den samlede pakke af kommissionsforslag på dette område. Udvalget fremhæver som en ekstra positiv foranstaltning forslaget om, at alle ledige job, der tilbydes via medlemsstaternes arbejdsformidlinger, inden udgangen af 2005 skal tilbydes og kunne søges af enhver EU-borger.

4.2. Med hensyn til "Bedre styring, flere partnerskaber og effektiveret gennemførelse" henleder EØSU opmærksomheden på følgende:

4.2.1. I erkendelse af behovet for en bedre styring og gennemførelse af den europæiske beskæftigelsesstrategi via de nationale beskæftigelsesplaner støtter EØSU Kommissionens forslag om, at det "med behørig respekt for nationale traditioner og kutymer" skal sikres, "at de relevante parlamentsorganer inddrages i gennemførelsen af retningslinjerne." Samtidig insisterer udvalget dog på at foreslå medlemsstaterne at tildele de nationale parlamenter en stærk rolle i forbindelse med de nationale planer. Det henviser således til sit forslag om, at "de nationale handlingsplaner" i overensstemmelse med praksis i den enkelte medlemsstat bør diskuteres og godkendes "af de nationale parlamenter i forbindelse med fastsættelsen af de årlige budgetter for beskæftigelsespolitikken"(15).

4.2.2. EØSU er også enig i, at "alle centrale aktører, herunder civilsamfundet, skal tage aktivt del i den europæiske beskæftigelsesstrategi". Samt i at "de regionale og lokale aktørers deltagelse i udformningen og gennemførelsen af retningslinjerne især skal foregå ved hjælp af lokale partnerskaber, informationsformidling og høringer", sådan som Kommissionen skriver i sit forslag.

4.2.2.1. I forlængelse heraf og i tråd med sin tidligere udtalelse insisterer EØSU på, at retningslinjerne, når de omsættes til praksis i medlemsstaterne, skal ledsages af kvantitative mål på nationalt, regionalt og lokalt niveau. Medlemsstaterne opfordres derfor til at lægge øget vægt på gennemførelse, resultater og evaluering af samtlige konkrete aktioner, der altid bør følges op af henstillinger.

4.2.3. De statistiske data er en grundlæggende forudsætning for en effektiv udvikling af en integreret politik for retningslinjerne. EØSU lægger vægt på disses betydning og opfordrer derfor Kommissionen til at koordinere indsatsen og med alle kræfter arbejde på i tide at sikre brugbare statistiske data baseret på sammenlignelige og pålidelige indikatorer for alle medlemsstater.

4.2.4. De lokale og regionale myndigheders inddragelse af arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfund i gennemførelsen af retningslinjerne og synergieffekten heraf er nøglen til succes. Arbejdsmarkedspartnernes og mere generelt det organiserede civilsamfunds rolle på lokalt og regionalt niveau må derfor styrkes såvel i forbindelse med udformningen af politikker og opstillingen af mål som under gennemførelsen og evalueringen af de enkelte konkrete aktioner.

Bruxelles, den 14. maj 2003.

Roger Briesch

Formand for

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EFT C 133 af 6.6.2003.

(2) Som disse er kommet til udtryk, bl.a. i beslutningerne af 25. september 2002 og 5. december 2002 samt i beslutningen fra februar 2003 om forberedelse af Det Europæiske Råds forårstopmøde.

(3) "Beskæftigelsesretningslinjerne består derfor af tre dele: én, som præsenterer strategiens tre overordnede mål, én med en gennemgang af de ti prioriterede foranstaltninger med henblik på strukturel reform, og én om nødvendigheden af at forbedre gennemførelsen og styringen af processen. De nationale beskæftigelsesplaner bør afspejle disse tre elementer i retningslinjerne, og der bør føres tilsyn på EU-plan".

(4) EUT C 95 af 23.4.2003.

(5) EUT C 133 af 6.6.2003.

(6) Fuld beskæftigelse, fremme af kvalitet og produktivitet på arbejdspladsen samt styrkelse af social samhørighed og integration.

(7) EUT C 133 af 6.6.2003.

(8) "Desuden bør der tilføjes en retningslinje om gunstige vilkår for udvikling af virksomheder og fremme af iværksætterkulturen, navnlig rettet mod små og mellemstore virksomheder og personselskaber (kooperativer, foreninger og gensidige selskaber) specielt med sigte på at skabe flere, varige arbejdspladser af høj kvalitet." (EUT C 133 af 6.6.2003).

(9) EFT C 368 af 20.12.1999 (Bilag).

(10) EUT C 133 af 6.6.2003.

(11) EUT C 133 af 6.6.2003.

(12) EUT C 133 af 6.6.2003.

(13) Målsætningerne for 2010 er: at udrydde kønsbetingede forskelle i arbejdsløshedssituationen og halvere lønforskellen mellem mænd og kvinder.

(14) EUT C 133 af 6.6.2003.

(15) EUT C 133 af 6.6.2003.