This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32019R1677
Regulation (EU) 2019/1677 of the European Central Bank of 27 September 2019 amending Regulation (EU) No 1333/2014 concerning statistics on the money markets(ECB/2019/29)
Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2019/1677 af 27. september 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 1333/2014 om pengemarkedsstatistik (ECB/2019/29)
Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2019/1677 af 27. september 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 1333/2014 om pengemarkedsstatistik (ECB/2019/29)
EUT L 257 af 8.10.2019, p. 18–20
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Modifies | 32014R1333 | erstatning | bilag IV | 28/10/2019 |
8.10.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 257/18 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) 2019/1677
af 27. september 2019
om ændring af forordning (EU) nr. 1333/2014 om pengemarkedsstatistik (ECB/2019/29)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 5,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information (1), særlig artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 4,
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1333/2014 (ECB/2014/48) (2) kræver, at rapporteringsenhederne dagligt indberetter statistiske oplysninger, således at Det Europæiske System af Centralbanker (herefter ESCB) som led i varetagelsen af sine opgaver kan udarbejde statistik over europengemarkedet. |
(2) |
For yderligere at sikre adgang til statistikker af høj kvalitet over europengemarkedet er det nødvendigt at ændre de mindstestandarder, der skal anvendes af rapporteringsenhederne i henhold til forordning (EU) nr. 1333/2014 (ECB/2014/48). I tillæg til pligten til rettidigt at rapportere alle transaktioner inden for rammerne af rapporteringsforpligtelsen til Den Europæiske Centralbank (ECB) eller den relevante nationale centralbank og at sikre, at de statistiske oplysninger vedrørende disse transaktioner er upartiske, objektive og pålidelige og indsamles og indsendes på en måde, der beskytter deres integritet, skal rapporteringsenhederne også stille sig til rådighed til inden for de fastsatte tidsfrister at besvare eventuelle spørgsmål fra ECB eller de nationale centralbanker om, hvorvidt de statistiske oplysninger er korrekte. Det er endnu vigtigere at opretholde disse mindstestandarder, når data dagligt offentliggøres af ECB i forbindelse med udførelsen af sine opgaver inden for ESCB. |
(3) |
I betragtning af behovet for at sikre, at den faktiske rapporteringspopulation opfylder det yderligere krav om at besvare spørgsmål fra ECB eller de nationale centralbanker, bør mindstestandarderne i henhold til bilag IV i forordning (EU) nr. 1333/2014 (ECB/2014/48) suppleres. |
(4) |
Forordning (EU) nr. 1333/2014 (ECB/2014/48) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændring
Bilag IV til forordning (EU) nr. 1333/2014 (ECB/2014/48) erstattes af teksten i bilaget til denne forordning.
Artikel 2
Afsluttende bestemmelser
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i henhold til traktaterne.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 27. september 2019.
For ECB's Styrelsesråd
Mario DRAGHI
Formand for ECB
(1) EFT L 318 af 27.11.1998, s. 8.
(2) Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1333/2014 af 26. november 2014 om pengemarkedsstatistik (ECB/2014/48) (EUT L 359 af 16.12.2014, s. 97).
BILAG
«BILAG IV
Mindstestandarder, der skal anvendes af den faktiske rapporteringspopulation
Rapporteringsenhederne skal opfylde følgende mindstestandarder for at overholde Den Europæiske Centralbanks (ECB) statistiske rapporteringskrav.
1. Mindstestandarder for overførsel:
i) |
indberetningen skal være rettidig og finde sted inden for tidsfristerne fastsat af ECB og den relevante nationale centralbank |
ii) |
de statistiske rapporter skal foreligge i den udformning og det format, som ECB og den relevante nationale centralbank har fastsat i de tekniske rapporteringskrav |
iii) |
ECB og den relevante nationale centralbank skal oplyses om kontaktperson(er) hos de rapporterende enheder |
iv) |
de tekniske specifikationer for overførsel af data til ECB og den relevante nationale centralbank skal følges. |
2. Mindstestandarder for nøjagtighed:
i) |
de statistiske oplysninger skal være korrekte |
ii) |
rapporteringsenhederne skal kunne tilvejebringe oplysninger om den udvikling, som fremgår af de overførte data |
iii) |
de statistiske oplysninger skal være fuldstændige og må ikke indeholde vedvarende og strukturelle mangler. Mangler skal angives og forklares over for ECB og den relevante nationale centralbank og i givet fald udbedres hurtigst muligt |
iv) |
rapporteringsenhederne skal følge de dimensioner, den afrundingspraksis og det decimaltal, som ECB og den relevante nationale centralbank har fastsat for den tekniske overførsel af dataene |
v) |
rapporteringsenhederne skal svare med de påkrævede oplysninger inden for de tidsfrister, der er fastsat af ECB eller den relevante nationale centralbank, på enhver henvendelse fra ECB eller den nationale centralbank, hvori de anmodes om at bekræfte, at de statistiske oplysninger er korrekte, eller at besvare ethvert spørgsmål om nøjagtigheden heraf. |
3. Mindstestandarder for begrebsmæssig overensstemmelse:
i) |
de statistiske oplysninger skal overholde de definitioner og klassifikationer, der er indeholdt i denne forordning |
ii) |
i tilfælde af afvigelser fra disse definitioner og klassifikationer skal rapporteringsenhederne regelmæssigt overvåge og kvantificere forskellen mellem den anvendte metode og den i denne forordning indeholdte metode |
iii) |
rapporteringsenhederne skal kunne redegøre for uregelmæssigheder i de fremsendte data sammenholdt med tallene for de foregående perioder. |
4. Mindstestandarder for revisioner:
Revisionspolitikken og procedurerne, som ECB og de relevante nationale centralbanker har fastlagt, skal overholdes. Revisioner, som afviger fra normale revisioner, skal ledsages af forklarende noter.
5. Mindstestandarder for dataintegritet:
i) |
de statistiske oplysninger skal opstilles og overføres af rapporteringsenhederne på en upartisk og objektiv måde |
ii) |
fejl i de overførte data skal hurtigst muligt korrigeres og meddeles af rapporteringsenhederne til ECB og den relevante nationale centralbank. |