EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017R1185

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1185 af 20. april 2017 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 og (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår indberetning til Kommissionen af oplysninger og dokumenter og ændring og ophævelse af flere af Kommissionens forordninger (EØS-relevant tekst. )

C/2017/2427

EUT L 171 af 4.7.2017, p. 113–130 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2017/1185/oj

4.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 171/113


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/1185

af 20. april 2017

om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 og (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår indberetning til Kommissionen af oplysninger og dokumenter og ændring og ophævelse af flere af Kommissionens forordninger

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (1), særlig artikel 67, stk. 3,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (2), særlig artikel 126, 151 og 223, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EU) nr. 1307/2013 og (EU) nr. 1308/2013 ophævede og erstattede henholdsvis Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (3) og (EF) nr. 1234/2007 (4). Ved forordning (EU) nr. 1307/2013 og (EU) nr. 1308/2013 og de retsakter, der er vedtaget på grundlag heraf, fastlægges en række pligter til at sende Kommissionen oplysninger og dokumenter. Ved disse forordninger tillægges Kommissionen desuden beføjelser til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. For at sikre at medlemsstaterne indberetter oplysninger og dokumenter korrekt til Kommissionen, er det nødvendigt at vedtage visse bestemmelser i form af sådanne retsakter. Disse retsakter bør erstatte bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 (5), der ophæves ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1183 (6).

(2)

Der bør fastsættes en metode til indberetning af oplysninger og dokumenter med henblik på at opfylde den indberetningspligt, der er fastsat ved forordning (EU) nr. 1307/2013 og (EU) nr. 1308/2013 suppleret ved delegeret forordning (EU) 2017/1183, og undtagelser til denne indberetningsmetode bør præciseres.

(3)

For at dokumenterne kan anerkendes som gyldige til brug for Kommissionen, bør det være muligt at sikre dokumenternes og de tilhørende metadatas ægthed, integritet og læsbarhed gennem hele det tidsrum, de skal opbevares i.

(4)

Dokumenterne skal forvaltes i overensstemmelse med reglerne om beskyttelse af personoplysninger. I dette øjemed bør de generelle regler i EU-lovgivningen, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (7), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (8) og (EF) nr. 1049/2001 (9) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF (10), finde anvendelse, og der bør fastsættes yderligere bestemmelser for at vejlede medlemsstaterne.

(5)

Det er vigtigt, at de indberettede oplysninger er relevante for det pågældende marked, pålidelige og fuldstændige, og medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger til sikring heraf, herunder de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de erhvervsdrivende giver de ønskede oplysninger inden for passende tidsfrister.

(6)

Når en medlemsstat har undladt at foretage en indberetning, bør Kommissionen af forenklingshensyn og for at mindske den administrative byrde tolke dette som en tom indberetning fra medlemsstaten.

(7)

Medlemsstaterne kan indberette yderligere oplysninger, der er relevante for markedet, ud over kravene i nærværende forordning. Kommissionen stiller gennem informationssystemet det format til rådighed, som sådanne oplysninger skal fremsendes i.

(8)

Oplysninger om produktpriser og produktions- og markedsoplysninger kræves med henblik på overvågning, analyse og forvaltning af markedet for landbrugsprodukter og med henblik på anvendelsen af forordning (EU) nr. 1308/2013. Der bør derfor fastsættes bestemmelser om indberetning af disse oplysninger.

(9)

For at forenkle og lette adgangen til reglerne om indberetningspligten bør der i nærværende forordning tilføjes de bestemmelser vedrørende medlemsstaternes indberetning til Kommissionen af oplysninger om landbrugsmarkederne, navnlig oplysninger om priser, produktion og balancer, der nu er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 315/2002 (11), (EF) nr. 546/2003 (12), (EF) nr. 1709/2003 (13), (EF) nr. 2336/2003 (14), (EF) nr. 2095/2005 (15), (EF) nr. 952/2006 (16), (EF) nr. 1557/2006 (17), (EF) nr. 589/2008 (18), (EF) nr. 826/2008 (19), (EF) nr. 1249/2008 (20), (EF) nr. 436/2009 (21), (EU) nr. 1272/2009 (22) og (EU) nr. 479/2010 (23) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 (24), (EU) nr. 1288/2011 (25), (EU) nr. 1333/2011 (26) og (EU) nr. 807/2013 (27). Disse indberetningspligter bør ajourføres på baggrund af erfaringer og for at sikre en mere effektiv forvaltning af den fælles landbrugspolitik.

(10)

For at få et samlet billede af de prisoplysninger, der indberettes, og for at følge tendenserne, bør der stilles krav om, at hver enkel prisserie defineres.

(11)

De medlemsstater, der ikke har indført euroen, meddeler prisoplysningerne i deres officielle valuta.

(12)

Unionen er forpligtet til at foretage visse indberetninger til Verdenshandelsorganisationen (WTO) i overensstemmelse med artikel 18, stk. 2, i WTO-aftalen om landbrug (28) som nærmere beskrevet i afsnit 4 i WTO-dokument G/AG/2 af 30. juni 1995 og bilaget til WTO's ministerafgørelse af 19. december 2015 om eksportkonkurrence (WT/MIN(15)/45-WT/L/980). For at opfylde disse krav kræver Unionen visse oplysninger fra medlemsstaterne, navnlig oplysninger vedrørende indenlandsk støtte og eksportkonkurrence. Der bør derfor fastlægges bestemmelser vedrørende medlemsstaternes indberetninger til Kommissionen i den henseende.

(13)

Bestemmelserne om indberetning inden for sukkersektoren bør finde anvendelse fra den 1. oktober 2017 for at sikre en smidig afslutning på kvoteordningen.

(14)

Forordning (EF) nr. 315/2002, (EF) nr. 952/2006, (EF) nr. 589/2008, (EF) nr. 826/2008, (EF) nr. 1249/2008, (EF) nr. 436/2009, (EU) nr. 1272/2009, (EU) nr. 479/2010 samt gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011, (EU) nr. 1333/2011 og (EU) nr. 807/2013 bør derfor ændres. Forordning (EF) nr. 546/2003, (EF) nr. 1709/2003, (EF) nr. 2336/2003, (EF) nr. 2095/2005 og (EF) nr. 1557/2006 samt gennemførelsesforordning (EU) nr. 1288/2011 bør ophæves.

(15)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger og Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

PRINCIPPER FOR OG KRAV TIL INFORMATIONSSYSTEMET

Artikel 1

Kommissionens informationssystem og indberetningsmetode

1.   Indberetning af oplysninger og dokumenter, jf. indberetningspligten i forordning (EU) nr. 1307/2013 og (EU) nr. 1308/2013 og i de retsakter, der er vedtaget på grundlag af disse forordninger, skal ske via et IT-system, som Kommissionen stiller til rådighed for medlemsstaterne.

Oplysningerne og dokumenterne oprettes og fremsendes i henhold til:

a)

de procedurer, der er etableret ved informationssystemet

b)

de af det enhedsforbindelsesorgan meddelte adgangsrettigheder, jf. delegeret forordning (EU) 2017/1183, samt

c)

de formularer, der er tilgængelige for brugerne i informationssystemet.

2.   Uanset første afsnit i stk. 1 kan medlemsstaterne stille de påkrævede oplysninger til rådighed for Kommissionen pr. brev, fax, e-mail eller ved personlig aflevering:

a)

hvis Kommissionen ikke har stillet informationsteknologi til rådighed for en bestemt indberetningspligt

b)

i tilfælde af force majeure eller usædvanlige omstændigheder, som gør det umuligt for medlemsstaten at anvende informationssystemet omhandlet i stk. 1.

Artikel 2

Integritet og læsbarhed over tid

Informationssystemet, som Kommissionen stiller til rådighed, skal udformes med henblik på at beskytte de fremsendte og opbevarede dokumenters integritet. Systemet skal navnlig:

a)

muliggøre entydig identifikation af hver enkelt bruger og omfatte effektive foranstaltninger til kontrol af adgangsrettigheder til beskyttelse mod ulovlig, ondsindet og uautoriseret adgang, fjernelse, ændring og flytning af oplysninger, filer og metadata

b)

udstyres med fysiske beskyttelsessystemer mod indtrængen og miljøhændelser samt beskyttelsessoftware mod mulige IT-angreb

c)

forhindre uautoriserede ændringer og omfatte integritetssikrende mekanismer til kontrol af, om et dokument er blevet ændret i tidens løb

d)

opbevare et revisionsspor for hvert væsentligt led i proceduren

e)

beskytte de lagrede data i et miljø, som er sikkert i både fysisk og softwaremæssig henseende, jf. litra b)

f)

omfatte pålidelige formatkonverterings- og migrationsprocedurer til sikring af, at dokumenterne er læsbare og tilgængelige i hele den påbudte opbevaringsperiode

g)

indeholde tilstrækkeligt detaljeret og opdateret funktionel og teknisk dokumentation vedrørende systemets drift og karakteristika; denne dokumentation skal når som helst være tilgængelig for de organisatoriske enheder, der har ansvaret for de funktionelle og/eller tekniske specifikationer.

Artikel 3

Dokumenternes ægthed

Ægtheden af et dokument, der fremsendes via eller opbevares i et informationssystem i overensstemmelse med denne forordning, anerkendes, hvis den person, som har sendt dokumentet, er behørigt identificeret, og hvis dokumentet er oprettet og sendt i overensstemmelse med denne forordning.

Artikel 4

Beskyttelse af personoplysninger

1.   Bestemmelserne i denne forordning finder anvendelse med forbehold af direktiv 95/46/EF, forordning (EF) nr. 45/2001, forordning (EF) nr. 1049/2001 og direktiv 2002/58/EF samt bestemmelser vedtaget i medfør heraf.

2.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at beskytte fortroligheden af de oplysninger, som de erhvervsdrivende fremsender.

3.   Hvis de oplysninger, der indberettes til Kommissionen, stammer fra færre end 3 erhvervsdrivende, eller hvis oplysningerne fra en enkelt erhvervsdrivende tegner sig for mere end 70 % af de indberettede oplysninger, gør medlemsstaten Kommissionen opmærksom herpå, når den indberetter oplysningerne.

4.   Kommissionen må ikke offentliggøre oplysninger, der kan føre til identifikation af en enkelt erhvervsdrivende. Hvis der opstår en sådan risiko, offentliggør Kommissionen kun disse oplysninger i sammenfattet form.

Artikel 5

Manglende indberetning

Medmindre andet er fastsat i de artikel 1 omhandlede retsakter, skal en medlemsstat, der ikke har indberettet de påkrævede oplysninger eller dokumenter inden for tidsfristen (»ingen indberetning«), anses det som at have indberettet følgende til Kommissionen:

a)

i tilfælde af kvantitative oplysninger: en nulværdi

b)

i tilfælde af kvalitative oplysninger: intet at indberette.

KAPITEL II

INDBERETNING OM PRISER, PRODUKTION, MARKEDSOPLYSNINGER OG OPLYSNINGER I HENHOLD TIL INTERNATIONALE AFTALER

AFDELING 1

Indberetning om priser, produktion og markedsoplysninger

Artikel 6

Indberetning om priser, produktion og markedssituationen

Indberetning af de oplysninger om priser, der kræves i henhold til indberetningspligten i artikel 2 i delegeret forordning (EU) 2017/1183, foretages i overensstemmelse med bilag I og II.

Meddelelse af de produktions- og markedsoplysninger, der kræves i henhold til meddelelsesforpligtelsen i artikel 2 i delegeret forordning (EU) 2017/1183, foretages i overensstemmelse med bilag III.

Artikel 7

Oplysningernes integritet

1.   Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger til at sikre, at de indberettede prisoplysninger er relevante for markedet, pålidelige og fuldstændige. Medlemsstaterne sikrer, at kvantitative data udgør en sammenhængende statistisk serie. I tilfælde af at en medlemsstat har grund til at mene, at de indberettede oplysninger ikke er relevante, pålidelige og fuldstændige, gør medlemsstaten Kommissionen opmærksom herpå, når den indberetter oplysningerne.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen eventuelle nye oplysninger, som i væsentlig grad kan ændre de allerede indberettede oplysninger.

3.   Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger til at sikre, at de pågældende erhvervsdrivende sender dem de påkrævede oplysninger inden for passende tidsfrister. Erhvervsdrivende meddeler medlemsstaterne de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde oplysningskravene i nærværende forordning.

Artikel 8

Yderligere oplysninger

Medlemsstaterne kan meddele Kommissionen yderligere oplysninger ud over dem, som kræves i henhold til bilag I, II og III via det i artikel 1 omhandlede informationssystem, hvis den pågældende medlemsstat betragter sådanne oplysninger som relevante. Sådanne indberetninger skal ske via det format, som Kommissionen stiller til rådighed i systemet.

Artikel 9

Prisfastsættelse

1.   For så vidt angår indberetningskravet om priser i henhold til nærværende afdeling, oplyser medlemsstaterne de kilder og metoder, der er anvendt til at bestemme priserne. Disse indberetninger skal indeholde oplysninger om de repræsentative markeder, som medlemsstaterne har bestemt, og de tilhørende vægtningskoefficienter.

2.   Medlemsstaterne oplyser Kommissionen om enhver ændring i de meddelte oplysninger i overensstemmelse med stk. 1.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at Kommissionen har ret til at offentliggøre de data, som de indberetter til Kommissionen, med forbehold af artikel 4.

Artikel 10

Indberetning af priser i officiel valuta

Medmindre andet er anført i bilag I, II og III, indberetter medlemsstaterne prisoplysninger i deres officielle valuta, eksklusive moms.

Artikel 11

Ugentlig prisovervågning

Medmindre andet er anført i bilag I, indberetter medlemsstaterne Kommissionen de ugentlige prisoplysninger omhandlet i samme bilag senest kl. 12 (Bruxelles-tid) hver onsdag for den foregående uge.

Artikel 12

Ikkeugentlige prisoplysninger og overvågning af produktion

Medlemsstaterne indberetter Kommissionen inden for de fastsatte frister:

a)

ikkeugentlige prisoplysninger omhandlet i bilag II til nærværende forordning og

b)

produktions- og markedsoplysninger omhandlet i bilag III til nærværende forordning.

AFDELING 2

Indberetninger i henhold til internationale aftaler

Artikel 13

Oplysninger om indenlandsk støtte i henhold til WTO-aftalen

1.   Medlemsstaterne indberetter hvert år senest den 31. oktober Kommissionen oplysninger om nationale budgetudgifter, herunder udeblevne indtægter, om indenlandske støtteforanstaltninger til fordel for landbrugsproducenter, for så vidt angår det foregående EU-regnskabsår. Indberetningen omfatter oplysninger om foranstaltninger, der medfinansieres af EU-budgettet, og skal dække både den nationale og Unionens del af finansieringen. Indberetninger omfatter ikke foranstaltninger, der udelukkende finansieres over EU-budget.

2.   De oplysninger, der kræves i henhold til stk. 1, er fastsat i WTO-dokumentet G/AG/2 om indenlandsk støtte og skal indberettes i det format, der er fastsat i dette dokument.

Artikel 14

Oplysninger om eksportkonkurrence i henhold til WTO-aftalen

1.   Medlemsstaterne indberetter senest den 28. februar hvert år Kommissionen oplysninger for det foregående kalenderår om følgende eksportkonkurrenceforanstaltninger

a)

finansiel eksportstøtte (eksportkredit, eksportkreditgarantier eller forsikringsprogrammer)

b)

international fødevarebistand

c)

landbrugsprodukteksporterende statsforetagender.

2.   Oplysningerne i stk. 1 er fastsat i bilaget til WTO's ministerafgørelse af 19. december 2015 om eksportkonkurrence og skal indberettes i det format, der er fastsat i nævnte bilag.

KAPITEL III

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 15

Ændring af adskillige forordninger og overgangsbestemmelser

1.   Artikel 1 i forordning (EF) nr. 315/2002 udgår.

2.   Artikel 12, 13, 14, 14a, 15a, 20, 21 og 22 i forordning (EF) nr. 952/2006 udgår pr. 1. oktober 2017. Disse bestemmelser finder fortsat anvendelse i forbindelse med resterende indberetninger under sukkerkvoteordningen.

3.   Artikel 31 i forordning (EF) nr. 589/2008 udgår.

4.   Punkt A i bilag III til forordning (EF) nr. 826/2008 udgår.

5.   Artikel 16, stk. 8, artikel 17, artikel 25, stk. 3, artikel 27, stk. 1 og 2, artikel 34, stk. 2 og artikel 36 i forordning (EF) nr. 1249/2008 udgår.

6.   Artikel 19 i forordning (EF) nr. 436/2009 udgår, med undtagelse af stk. 1, litra b), nr. iii, og stk. 2, som fortsat finder anvendelse indtil 31. juli 2017.

7.   Artikel 56, stk. 3 og 4 i forordning (EU) nr. 1272/2009 udgår.

8.   Artikel 1a, 2 og 3 i forordning (EU) nr. 479/2010 udgår.

9.   Artikel 98 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 udgår.

10.   Artikel 11 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1333/2011 udgår.

11.   Artikel 4, stk. 2 og 3, og artikel 7 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 807/2013 udgår.

Artikel 16

Ophævelse

Følgende forordninger ophæves:

Forordning (EF) nr. 546/2003

Forordning (EF) nr. 1709/2003

Forordning (EF) nr. 2336/2003

Forordning (EF) nr. 2095/2005

Forordning (EF) nr. 1557/2006

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 1288/2011.

Artikel 17

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Punkt 1 i bilag II og punkt 2 i bilag III anvendes fra 1. oktober 2017.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. april 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608.

(2)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(3)  Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT L 30 af 31.1.2009, s. 16).

(4)  Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (forordningen om fusionsmarkedsordningen) (EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1).

(5)  Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 af 31. august 2009 om gennemførelsesbestemmelser for medlemsstaternes formidling til Kommissionen af oplysninger og dokumenter som led i gennemførelsen af de fælles markedsordninger, ordningen med direkte betalinger, fremme af landbrugsprodukter og ordningerne for fjernområderne og øerne i Det Ægæiske Hav (EUT L 228 af 1.9.2009, s. 3).

(6)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1183 af 20. april 2017 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 og (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår formidling til Kommissionen af oplysninger og dokumenter (se side 100 i denne EUT).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktivet om privatlivets fred og elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).

(11)  Kommissionens forordning (EF) nr. 315/2002 af 20. februar 2002 om registrering af priserne for ferske eller kølede slagtekroppe af får på Fællesskabets repræsentative markeder (EFT L 50 af 21.2.2002, s. 47).

(12)  Kommissionens forordning (EF) nr. 546/2003 af 27. marts 2003 om visse former for meddelelse af oplysninger om gennemførelsen af Rådets forordning (EØF) nr. 2771/75, (EØF) nr. 2777/75 og (EØF) nr. 2783/75 inden for sektorerne for æg og fjerkrækød (EUT L 81 af 28.3.2003, s. 12).

(13)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1709/2003 af 26. september 2003 om høst- og lagererklæringer for ris (EUT L 243 af 27.9.2003, s. 92).

(14)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2336/2003 af 30. december 2003 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 670/2003 om specifikke foranstaltninger vedrørende landbrugsethanolmarkedet (EUT L 346 af 31.12.2003, s. 19).

(15)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2095/2005 af 20. december 2005 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2075/92 for så vidt angår meddelelse af oplysninger vedrørende tobak (EUT L 335 af 21.12.2005, s. 6).

(16)  Kommissionens forordning (EF) nr. 952/2006 af 29. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 for så vidt angår forvaltning af det indre marked for sukker og kvoteordningen (EUT L 178 af 1.7.2006, s. 39).

(17)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1557/2006 af 18. oktober 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1952/2005 for så vidt angår registrering af kontrakter og om meddelelse af oplysninger inden for humlesektoren (EUT L 288 af 19.10.2006, s. 18).

(18)  Kommissionens forordning (EF) nr. 589/2008 af 23. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår handelsnormer for æg (EUT L 163 af 24.6.2008, s. 6).

(19)  Kommissionens forordning (EF) nr. 826/2008 af 20. august 2008 om fælles bestemmelser for støtte til privat oplagring af bestemte landbrugsprodukter (EUT L 223 af 21.8.2008, s. 3).

(20)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1249/2008 af 10. december 2008 om gennemførelsesbestemmelser til EF-handelsklasseskemaerne for slagtekroppe af voksent kvæg, svin og får og for indberetning af priser (EUT L 337 af 16.12.2008, s. 3).

(21)  Kommissionens forordning (EF) nr. 436/2009 af 26. maj 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 for så vidt angår fortegnelsen over vindyrkningsarealer, de obligatoriske anmeldelser og indsamlingen af oplysninger til overvågning af markedet, dokumenter, der ledsager vinprodukter ved transport, og ind- og udgangsbøger i vinsektoren (EUT L 128 af 27.5.2009, s. 15).

(22)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1272/2009 af 11. december 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår opkøb og salg af landbrugsprodukter ved offentlig intervention (EUT L 349 af 29.12.2009, s. 1).

(23)  Kommissionens forordning (EU) nr. 479/2010 af 1. juni 2010 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår medlemsstaternes meddelelser til Kommissionen om mælk og mejeriprodukter (EUT L 135 af 2.6.2010, s. 26).

(24)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1).

(25)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1288/2011 af 9. december 2011 om meddelelse af engrospriserne for bananer inden for rammerne af den fælles markedsordning for landbrugsprodukter (EUT L 328 af 10.12.2011, s. 42).

(26)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1333/2011 af 19. december 2011 om handelsnormer for bananer, bestemmelser for kontrollen med, at disse handelsnormer overholdes og bestemmelser for så vidt angår meddelelser i banansektoren (EUT L 336 af 20.12.2011, s. 23).

(27)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 807/2013 af 26. august 2013 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår registrering af priserne for visse kvægkategorier på Unionens repræsentative markeder (EUT L 228 af 27.8.2013, s. 5).

(28)  Multilaterale forhandlinger under Uruguayrunden (1986-1994) — Bilag 1 — Bilag 1A — Aftale om landbrug (WTO- GATT 1994) WTO-»GATT 1994« (EFT L 336 af 23.12.1994, s. 22).


BILAG I

Krav vedrørende ugentlige indberetninger, jf. artikel 11

1.   Korn

Indberetningens indhold: Repræsentative markedspriser for hver af de kornarter og kornkvaliteter, der betragtes som relevante for EU-markedet, udtrykt pr. ton produkt.

Berørte medlemsstater: Alle medlemsstater.

Andet: Priserne beregnes navnlig på grundlag af kvalitetsegenskaberne, de enkelte produkters noteringssted og afsætningsleddet.

2.   Ris

Indberetningens indhold: Repræsentative markedspriser for hver af de rissorter, der betragtes som relevante for EU-markedet, udtrykt pr. ton produkt.

Berørte medlemsstater: Risproducerende medlemsstater.

Andet: Priserne beregnes navnlig på grundlag af forarbejdningsleddet, de enkelte produkters noteringssted og afsætningsleddet.

3.   Olivenolie

Indberetningens indhold: Gennemsnitspriser, der er noteret på de vigtigste repræsentative markeder og nationale gennemsnitspriser for de kategorier af olivenolie, der er anført i del VIII i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013, udtrykt pr. 100 kg produkt.

Berørte medlemsstater: Medlemsstater, der producerer over 20 000 ton olivenolie i årsperioden fra 1. oktober til 30. september.

Andet: Priserne vedrører uemballeret olivenolie, ab mølle for jomfruolivenolie og ab fabrik for andre kategorier. De repræsentative markeder skal dække mindst 70 % af den nationale produktion af den pågældende vare.

4.   Frugt og grøntsager

Indberetningens indhold: En enkelt vægtet gennemsnitspris for de typer og -sorter af frugt og grøntsager, der er anført i del A i bilag XV til gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011, og som opfylder den generelle handelsnorm i del A i bilag I til nævnte forordning eller kategori I for produkter, der er omfattet af en særlig handelsnorm, udtrykt pr. 100 kg nettovægt af produktet.

Berørte medlemsstater: Medlemsstater som anført i bilag XV til gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011, hvis der foreligger data.

Andet: Priserne gælder for produkter ab emballeringsvirksomhed, sorteret, emballeret og eventuelt på paller.

5.   Bananer

Indberetningens indhold: Engrospriser på gule bananer henhørende under KN-kode 0803 90 10, udtrykt pr. 100 kg produkt.

Berørte medlemsstater: Alle medlemsstater, der markedsfører mere end 50 000 ton gule bananer pr. kalenderår.

Andet: Priserne meddeles pr. gruppe af oprindelseslande.

6.   Kød

Indberetningens indhold: Priser for slagtekroppe af kvæg, svin og får og visse levende kvæg, kalve og smågrise for så vidt angår klassificeringen af slagtekroppe af kvæg, svin og får og indberetning af markedspriser i overensstemmelse med EU-reglerne i forordning (EU) nr. 1308/2013.

Berørte medlemsstater: Alle medlemsstater.

Andet: Hvis medlemsstatens kompetente myndighed mener, at der ikke er tilstrækkeligt mange slagtekroppe eller levende dyr at indberette, kan medlemsstaten beslutte at suspendere indberetningen af priser for de pågældende slagtekroppe eller levende dyr og underrette Kommissionen om årsagen til denne beslutning.

7.   Mælk og mejeriprodukter

Indberetningens indhold: Priser på vallepulver, skummetmælkspulver, sødmælkspulver, smør og standardost, udtrykt pr. 100 kg produkt.

Berørte medlemsstater: Medlemsstater, hvis nationale produktion tegner sig for mindst 2 % af EU-produktionen, eller i tilfælde af standardoste, hvis ostetypen udgør mindst 4 % af den samlede nationale osteproduktion.

Andet: Priserne indberettes for produkter købt hos producenten, eksklusive eventuelle andre omkostninger (transport, lastning, håndtering, opbevaring, paller, forsikring osv.) på grundlag af kontrakter, der er indgået med henblik på levering inden for tre måneder.

8.   Æg

Indberetningens indhold: Engrospris på klasse A æg fra burhøns (gennemsnittet af vægtklasse L og M), udtrykt pr. 100 kg produkt.

Berørte medlemsstater: Alle medlemsstater.

Andet: Emballeringsvirksomhedernes produktpriser indberettes. Når produktionen i bure ikke længere er repræsentativ, indberetter den pågældende medlemsstat engrosprisen på klasse A æg produceret af æglæggende høner i lader, udtrykt pr. 100 kg.

9.   Fjerkrækød

Indberetningens indhold: Gennemsnitlig engrospris på hele kyllinger af klasse A, (»65 %-kyllinger«), udtrykt pr. 100 kg produkt.

Berørte medlemsstater: Alle medlemsstater.

Andet: Priserne indberettes for slagteriprodukter eller produkter noteret på de repræsentative markeder. Hvis en anden præsentation af kyllinger eller særlige kyllingeudskæringer er vigtige pga. markedsstrukturen, kan den pågældende medlemsstat ud over den gennemsnitlige engrospris på hele kyllinger af klasse A (»65 %-kyllinger«) indberette engrosprisen på forskellige præsentationer af kyllinger eller kyllingeudskæringer af klasse A-kvalitet med præcisering af præsentationen eller udskæringen, som prisen henviser til, udtrykt pr. 100 kg.


BILAG II

Krav vedrørende ikkeugentlig indberetning af priser, jf. artikel 12, litra a)

1.   Sukker

Indberetningens indhold

a)

De vægtede gennemsnit af følgende sukkerpriser, udtrykt pr. ton sukker, samt de tilsvarende samlede mængder og de vægtede standardafvigelser:

i)

Salgsprisen for den foregående måned

ii)

Salgsprisen i henhold til gældende kontrakter eller andre transaktioner for den løbende måned.

b)

Den vægtede gennemsnitspris på sukkerroer i det foregående produktionsår, udtrykt pr. ton sukkerroer, samt de tilsvarende samlede mængder.

Berørte medlemsstater

a)

Når det gælder prisen på sukker, alle medlemsstater, hvor der produceres mere end 10 000 ton sukker af sukkerroer eller råsukker.

b)

Når det gælder prisen på sukkerroer, alle medlemsstater, hvor der produceres sukkerroer.

Indberetningsfrist

a)

Når det gælder prisen på sukker, ved udgangen af hver måned.

b)

Når det gælder prisen på sukkerroer, senest 30. juni hvert år.

Andet

Priserne fastsættes i overensstemmelse med den metode, som Kommissionen offentliggør og gælder for:

a)

Priser på hvidt sukker i løs ladning ab fabrik for sukker af standardkvalitet, jf. punkt B.II i bilag III til forordning (EU) nr. 1308/2013, indhentet fra sukkervirksomheder og raffinaderier.

b)

Prisen på sukkerroer for sukkerroer af standardkvalitet, jf. punkt B.I i bilag III til forordning (EU) nr. 1308/2013, som sukkervirksomheder og raffinaderier betaler producenterne. Roerne henføres til det samme produktionsår som sukkeret, der udvindes.

2.   Spindhør

Indberetningens indhold: Gennemsnitlige priser ab fabrik for den foregående måned noteret på de vigtigste repræsentative markeder for lange hørfibre, udtrykt pr. ton produkt.

Berørte medlemsstater: Alle medlemsstater, hvor der produceres lange hørfibre på dyrkningsarealer på over 1 000 ha.

Indberetningsfrist: Senest den 25. hver måned for den foregående måned.

3.   Vin

Indberetningens indhold: For så vidt angår de vine, der er nævnt i punkt 1 i del II i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013:

a)

en oversigt over priser for den foregående måned, udtrykt pr. hektoliter vin med henvisning til de pågældende mængder, eller

b)

senest 31. juli 2017 de offentlige informationskilder, der anses for troværdige til konstatering af priserne.

Berørte medlemsstater: Medlemsstater, hvor vinproduktion i de seneste fem år gennemsnitligt har udgjort over 5 % af EU's samlede vinproduktion.

Indberetningsfrist: Senest den 15. hver måned for den foregående måned.

Andet: Priserne vedrører uemballeret vare ab producent. For så vidt angår oplysningerne i litra a) og b), udvælger de pågældende medlemsstater de otte mest repræsentative markeder, der skal følges, hvoraf mindst to skal være for vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse.

4.   Mælk og mejeriprodukter

a)   Mælk

Indberetningens indhold: Prisen på råmælk og den anslåede pris for leverancer i den igangværende måned, udtrykt pr. 100 kg produkt på grundlag af det faktiske fedt- og proteinindhold.

Berørte medlemsstater: Alle medlemsstater.

Indberetningsfrist: Ved udgangen af hver måned for den foregående måned.

Andet: Der er tale om den pris, der betales af første købere på medlemsstatens territorium.

b)   Mælkeprodukter

Indberetningens indhold: Priserne for ost, bortset fra standardoste omhandlet i punkt 7 i bilag I, udtrykt pr. 100 kg produkt.

Berørte medlemsstater: Alle medlemsstater, når det gælder ostetyper, der er relevante for det nationale marked.

Indberetningsfrist: Senest den 15. hver måned for den foregående måned.

Andet: Priserne gælder for ost købt hos producenten, eksklusive eventuelle andre omkostninger (transport, lastning, håndtering, opbevaring, paller, forsikring osv.) på grundlag af kontrakter, der er indgået med henblik på levering inden for tre måneder.


BILAG III

Krav vedrørende indberetning af produktions- og markedsoplysninger, jf. artikel 12, litra b)

1.   Ris

Indberetningens indhold: For så vidt angår de rissorter, der er nævnt i punkt 2 og 3 i del I i bilag II til forordning (EU) nr. 1308/2013:

a)

Dyrkningsareal, dyrkningsudbytte, produktion af uafskallet ris i produktionsåret og forarbejdningsudbytte.

b)

Rislagre (udtrykt i sleben ris) hos producenter og rismøller pr. 31. august hvert år, opdelt i ris produceret i Den Europæiske Union og importeret ris.

Indberetningsfrist: Senest den 15. januar hvert år for det foregående år.

Berørte medlemsstater

a)

For så vidt angår uafskallet ris, alle risproducerende medlemsstater.

b)

For så vidt angår rislagre, alle risproducerende medlemsstater og medlemsstater med rismøller.

2.   Sukker

A.   Sukkerroearealer

Indberetningens indhold: Sukkerroeareal for indeværende produktionsår og et overslag over det følgende produktionsår.

Indberetningsfrist: Senest 31. maj hvert år.

Berørte medlemsstater: Alle medlemsstater med dyrkningsarealer med over 1 000 ha sukkerroer det pågældende år.

Andet: Tallene udtrykkes i hektar og opdeles efter arealer beregnet til produktion af sukker og arealer beregnet til produktion af bioethanol.

B.   Sukker og bioethanolproduktion

Indberetningens indhold: De enkelte virksomheders produktion af sukker og bioethanol i det foregående produktionsår og et overslag over hver enkelt virksomheds sukkerproduktion for indeværende produktionsår.

Indberetningsfrist: Senest 30. november hvert år, for så vidt angår det foregående produktionsår, og senest 31. marts hvert år (30. juni for de franske departementer Guadeloupe og Martinique), for så vidt angår indeværende produktionsår.

Berørte medlemsstater: Alle medlemsstater, der producerer mere end 10 000 ton sukker.

Andet

a)

»Sukkerproduktion« er den samlede mængde, udtrykt i ton hvidt sukker af:

i)

hvidt sukker uanset kvalitetsforskelle

ii)

råsukker i forhold til den udbytteprocent, der fastlægges i overensstemmelse med punkt B.III i bilag III til forordning (EU) nr. 1308/2013

iii)

invertsukker i vægt

iv)

sirup af saccharose eller invertsukker med en renhed på mindst 70 %, fremstillet af sukkerroer, på grundlag af indholdet af ekstraherbart sukker eller det faktiske udbytte

v)

sirup af saccharose eller invertsukker med en renhed på mindst 75 %, fremstillet af sukkerrør på grundlag af indholdet af ekstraherbart sukker eller det faktiske udbytte.

b)

Sukkerproduktion omfatter ikke hvidt sukker fremstillet af de produkter, der er omhandlet i litra a), eller produkter, der fremstilles ved aktiv forædling.

c)

Sukker udvundet af sukkerroer, der er sået i løbet af et givet produktionsår, henføres til det efterfølgende produktionsår. Medlemsstaterne kan dog beslutte at henføre sukker udvundet af sukkerroer, der er sået i efteråret i et givent produktionsår, til det samme produktionsår og underrette Kommissionen om deres beslutning senest 1. oktober 2017.

d)

Tallene for sukker opdeles efter måned og skal, for så vidt angår indeværende produktionsår, svare til de foreløbige tal indtil februar og overslagene over de resterende måneder af produktionsåret.

e)

Bioethanolproduktion omfatter kun bioethanol fremstillet af de produkter, der er omhandlet i litra a), og udtrykkes i hektoliter.

C.   Isoglucoseproduktion

Indberetningens indhold

a)

Mængden af egen isoglucoseproduktion, som de enkelte procenter leverede det foregående produktionsår.

b)

Mængden af egen isoglucoseproduktion, som de enkelte procenter leverede den foregående produktionsmåned.

Indberetningsfrist: Senest 30. november hvert år for det foregående produktionsår og senest den 25. i hver måned for den foregående måned.

Berørte medlemsstater: Alle medlemsstater, hvor der produceres isoglucose.

Andet:»Isoglucoseproduktion« er den samlede mængde produkt, der fremstilles af glucose eller dens polymerer med mindst 41 % vægtprocent fruktose i tørstoffet, udtrykt i tørstof, uanset fruktoseindholdet ud over grænsen på 41 %. De årlige produktionstal opdeles efter måned.

D.   Sukker- og isoglucoselagre

Indberetningens indhold

a)

Mængden af sukkerproduktion, som sukkervirksomheder og -raffinaderier oplagrer ved udgangen af hver måned.

b)

Mængden af isoglucoseproduktion, som isoglucoseproducenter oplagrede ved udgangen af det foregående produktionsår.

Indberetningsfrist: Senest ved udgangen af hver måned for den foregående måned, når det gælder sukker, og senest 30. november, når det gælder isoglucose.

Berørte medlemsstater

a)

For sukker alle medlemsstater, der har sukkervirksomheder eller -raffinaderier, og hvor sukkerproduktionen overstiger 10 000 ton.

b)

For isoglucose alle medlemsstater, hvor der produceres isoglucose.

Andet: Tallene vedrører produkter, som oplagres i fri omsætning på Unionens område, og sukker- og isoglucoseproduktion, jf. definitionen i punkt B og C.

For så vidt angår sukker:

vedrører tallene de mængder, der ejes af virksomheden eller raffinaderiet, eller som er omfattet af et opslagsbevis

skal det i forbindelse med mængderne ved udgangen af juli, august og september præciseres, hvilken mængde der stammer fra sukkerproduktionen i det efterfølgende produktionsår

hvis oplagringen finder sted i en anden medlemsstat end den indberettende medlemsstat, skal sidstnævnte underrette den pågældende medlemsstat om de mængder, der oplagres på dens område, og hvor de oplagres, senest ved udgangen af den måned, der følger efter indberetningen til Kommissionen.

Når det gælder isoglucose, vedrører mængderne de mængder, der ejes af producenten.

3.   Tekstilplanter

Indberetningens indhold

a)

Dyrkningsarealer med spindhør for indeværende produktionsår og et overslag over det følgende produktionsår, udtrykt i hektar.

b)

Produktionen af lange hørfibre for foregående produktionsår og et overslag over indeværende produktionsår, udtrykt i ton.

c)

Bomuldsarealer for foregående produktionsår og et overslag over indeværende produktionsår, udtrykt i hektar.

d)

Produktionen af ikkeegreneret bomuld for foregående produktionsår og et overslag over indeværende produktionsår, udtrykt i ton.

e)

Gennemsnitsprisen på ikkeegreneret bomuld betalt til bomuldsproducenter i det foregående produktionsår, udtrykt pr. ton produkt.

Indberetningsfrist

a)

For dyrkningsarealer med spindhør senest 31. juli hvert år.

b)

For produktionen af lange hørfibre senest 31. oktober hvert år.

c), d) og e)

For bomuld senest 15. oktober hvert år.

Berørte medlemsstater

a) og b):

Alle medlemsstater, hvor der produceres lange hørfibre på dyrkningsarealer på over 1 000 ha.

c), d) og e):

For bomuld alle medlemsstater, hvor der sås mindst 1 000 ha bomuld.

4.   Humle

Indberetningens indhold: Nedenstående produktionsoplysninger oplyst som samlet tal, og for så vidt angår oplysningerne i litra b)-d) opdelt i bitter og aromatisk humle:

a)

antal humleproducerende landbrugere

b)

humlearealer, udtrykt i hektar

c)

mængder i ton og gennemsnitlig pris ab landmand, udtrykt pr. kg humle solgt under en fremtidig leveringskontrakt og uden en sådan kontrakt

d)

produktion af alfasyre i ton og gennemsnitligt indhold af alfasyre ( %).

Indberetningsfrist: Senest 30. april i året efter humlehøsten.

Berørte medlemsstater: Medlemsstater med dyrkningsarealer med over 200 ha humle det foregående år.

5.   Olivenolie

Indberetningens indhold

a)

Data om endelig produktion, samlet indenlandsk forbrug (herunder forarbejdningsindustrien) og slutlagre for den forudgående årlige periode fra 1. oktober til 30. september.

b)

Et overslag over månedsproduktionen og overslag over den samlede produktion, det indenlandske forbrug (herunder forarbejdningsindustrien) og slutlagre for den indeværende årlige periode fra 1. oktober til 30. september.

Indberetningsfrist

a)

For den forudgående årlige periode senest 31. oktober hvert år.

b)

For den indeværende årlige periode senest 31. oktober og senest den 15. hver måned fra november til juni.

Berørte medlemsstater: Medlemsstater, der producerer olivenolie.

6.   Bananer

Indberetningens indhold

a)

Gennemsnitlige salgspriser på lokale markeder for grønne bananer, der markedsføres i produktionsområdet, udtrykt pr. 100 kg produkt og relaterede mængder.

b)

Gennemsnitlige salgspriser for grønne bananer, der markedsføres uden for produktionsområdet, udtrykt pr. 100 kg produkt og relaterede mængder.

Indberetningsfrist

Senest 15. juni hvert år for den forudgående periode fra 1. januar til 30. april.

Senest 15. oktober hvert år for den forudgående periode fra 1. maj til 31. august.

Senest 15. februar hvert år for den forudgående periode fra 1. september til 31. december.

Berørte medlemsstater: Medlemsstater med produktionsområder, navnlig:

a)

De Kanariske Øer

b)

Guadeloupe

c)

Martinique

d)

Madeira og Azorerne

e)

Kreta og Lakonien

f)

Cypern.

Andet: Priserne for grønne bananer, der markedsføres i Unionen uden for det område, hvor de er produceret, vedrører første udskibningshavn (ulosset).

7.   Tobak

Indberetningens indhold: For hver sortsgruppe af råtobak:

i)

antal landbrugere

ii)

areal (hektar)

iii)

leveret mængde (ton)

iv)

gennemsnitspris betalt til landbrugere, eksklusive skatter og andre afgifter, udtrykt pr. kg produkt.

Indberetningsfrist: Senest 31. juli i året efter produktionsåret.

Berørte medlemsstater: Medlemsstater med dyrkningsarealer på over 3 000 ha tobak ved foregående høst.

Andet: Der er følgende sortsgrupper af råtobak:

Gruppe I

:

Flue-cured: Tobak, der er tørret i ovne, hvor luftcirkulation, temperatur og fugtighedsgrad kontrolleres, især Virginia.

Gruppe II

:

Light air-cured: Tobak, der er tørret i fri luft under tag, og som ikke har fået lov til at fermentere, især Burley og Maryland.

Gruppe III

:

Dark air-cured: Tobak, der er tørret i fri luft under tag, og som har fået lov til at fermentere naturligt, før den afsættes, især Badischer Geudertheimer, Fermented Burley, Havana, Mocny Skroniowski, Nostrano del Brenta og Pulawski.

Gruppe IV

:

Fire-cured: Tobak, der er tørret ved ild, især Kentucky og Salento.

Gruppe V

:

Sun-cured: Tobak, der er tørret i solen, også kaldet »orientalske sorter«, især Basmas, Katerini og Kaba-Koulak.

8.   Vinprodukter

Indberetningens indhold

a)

Overslag over produktionen af vinprodukter (herunder druemost, der anvendes til vinfremstilling, og druemost, der ikke anvendes til vinfremstilling) på medlemsstatens område i det indeværende produktionsår.

b)

Det endelige resultat af produktionsanmeldelserne omhandlet i artikel 9 i forordning (EF) nr. 436/2009 samt et overslag over den produktion, der ikke er omfattet af sådanne produktionsanmeldelser.

c)

En sammenfatning af lageranmeldelserne omhandlet i artikel 11 i forordning (EF) nr. 436/2009 pr. 31. juli i det foregående produktionsår.

d)

Den endelige årsopgørelse for det foregående produktionsår, herunder fuldstændige oplysninger om tilgængelighed (lagre, produktion, import), anvendelse (menneskelig og industriel konsum, forarbejdning, eksport og tab) og slutlager.

Indberetningsfrist

a)

For overslag over produktionen senest 30. september hvert år.

b)

For det endelige resultat af produktionsanmeldelserne senest 15. marts hvert år.

c)

For sammenfatningen af lageranmeldelsen senest 31. oktober hvert år.

d)

For den endelige årsopgørelse senest 15. januar hvert år.

Berørte medlemsstater: Medlemsstater, der fører en ajourført fortegnelse over vindyrkningsarealer i henhold til artikel 145, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013.

9.   Mælk og mejeriprodukter

Indberetningens indhold: Den samlede mængde rå komælk, udtrykt i kilogram på grundlag af det faktiske fedtindhold.

Indberetningsfrist: Senest den 25. hver måned.

Berørte medlemsstater: Alle medlemsstater.

Andet: Mængderne vedrører mælk leveret i den foregående måned til første opkøbere på medlemsstatens territorium. Medlemsstaterne sikrer, at alle de første opkøbere på deres territorium, rettidigt og på korrekt vis anmelder til den kompetente nationale myndighed mængden af rå komælk, de har fået leveret hver måned, med henblik på opfyldelse af dette krav.

10.   Æg

Indberetningens indhold: Antallet af ægproduktionsanlæg opdelt efter produktionsmetoderne omhandlet i bilag II til forordning (EF) nr. 589/2008, herunder virksomhedens maksimumskapacitet, for så vidt angår antallet af æglæggende høner.

Indberetningsfrist: Senest 1. april hvert år.

Berørte medlemsstater: Alle medlemsstater.

11.   Ethylalkohol

Indberetningens indhold: For alkohol, udtrykt i hektoliter ren alkohol:

a)

Produktion ved gæring og destillation, opdelt efter den landbrugsråvare, der anvendes til fremstilling af den pågældende alkohol.

b)

De mængder, der overføres fra alkoholproducenter eller -importører til forarbejdning eller emballering, opdelt efter anvendelseskategori (føde- og drikkevarer, brændstof, industrianvendelse og andet).

Indberetningsfrist: Senest 1. marts hvert år for det foregående kalenderår.

Berørte medlemsstater: Alle medlemsstater.


Top