EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015D2248

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/2248 af 28. oktober 2015 om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet til øjeblikkelige budgetforanstaltninger som led i den europæiske dagsorden for migration

EUT L 318 af 4.12.2015, p. 36–37 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2015/2248/oj

4.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 318/36


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2015/2248

af 28. oktober 2015

om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet til øjeblikkelige budgetforanstaltninger som led i den europæiske dagsorden for migration

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (1), særlig punkt 12,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Artikel 11 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (2) tillader anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet inden for det årlige loft på 471 mio. EUR (2011-priser) for at gøre det muligt at finansiere nøje fastlagte udgifter, der ikke kunne finansieres inden for de lofter, der var til rådighed under et eller flere udgiftsområder.

(2)

Efter at have undersøgt alle muligheder for omfordeling af bevillingerne under udgiftsloftet for udgiftsområde 3 (Sikkerhed og unionsborgerskab) har det vist sig nødvendigt at anvende fleksibilitetsinstrumentet til at supplere finansieringen i Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015 med 66,1 mio. EUR til at finansiere foranstaltninger vedrørende migration.

(3)

De betalingsbevillinger, der svarer til anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet, udgør 52,9 mio. EUR i 2016 og 13,2 mio. EUR i 2017 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

For Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015 anvendes fleksibilitetsinstrumentet med henblik på tilvejebringelse af forpligtelsesbevillinger på 66,1 mio. EUR under udgiftsområde 3 (Sikkerhed og unionsborgerskab).

Beløbet skal anvendes til at finansiere foranstaltninger til håndtering af flygtningekrisen.

De betalingsbevillinger, der svarer til anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet, vil udgøre 52,9 mio. EUR i 2016 og 13,2 mio. EUR i 2017.

Artikel 2

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Strasbourg, den 28. oktober 2015.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

N. SCHMIT

Formand


(1)  EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(2)  Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).


Top