»DEL 12

Statistik over værdipapirudstedelser

Afsnit 1: Indledning

Statistikken over værdipapirer, der er udstedt i euroområdet, indeholder to hovedaggregater:

—	alle udstedelser — uanset udstedelsesvaluta — foretaget af residenter i euroområdet og

—	alle udstedelser i hele verden i euro, både indenlandske og internationale.

Hovedsondringen sker på grundlag af udstederens hjemsted, således at de nationale centralbanker i Eurosystemet tilsammen dækker alle udstedelser foretaget af residenter i euroområdet (1). Den Internationale Betalingsbank (BIS) indberetter udstedelser foretaget af »resten af verden«, dvs. alle residenter uden for euroområdet (herunder internationale organisationer, som ikke er residenter i euroområdet).

Nedenstående tabel giver et overblik over rapporteringskravene.

	Værdipapirudstedelser
	Foretaget af residenter i euroområdet (hver national centralbank indberetter vedrørende indenlandske residenter)	Foretaget af residenter i resten af verden (BIS/nationale centralbanker)
		Medlemsstater uden for euroområdet	Andre lande
I euro/nationale denominationer	Blok A	Blok B
I andre valutaer  (2)	Blok C	Blok D udfyldes ikke

Afsnit 2: Rapporteringskrav

Tabel 1

Rapporteringsskema for nationale centralbanker, blok A

	INDENLANDSKE RESIDENTERS UDSTEDELSER//EURO/NATIONALE DENOMINATIONER
	Udestående forretninger	Bruttoudstedelser	Indfrielser	Nettoudstedelser (4)
	A1	A2	A3	A4
1.   KORTFRISTEDE GÆLDSINSTRUMENTER  (3)
I alt	S1	S68	S135	S202
ECB/nationale centralbanker	S2	S69	S136	S203
MFI'er undtagen centralbanker	S3	S70	S137	S204
OFI'er	S4	S71	S138	S205
Heraf FVC'er	S5	S72	S139	S206
Finansielle hjælpeenheder	S6	S73	S140	S207
Koncerntilknyttede finansielle institutioner	S7	S74	S141	S208
Forsikringsselskaber og pensionskasser	S8	S75	S142	S209
Ikke-finansielle selskaber	S9	S76	S143	S210
Statslig forvaltning og service	S10	S77	S144	S211
Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau	S11	S78	S145	S212
Sociale kasser og fonde	S12	S79	S146	S213
2.   LANGFRISTEDE GÆLDSINSTRUMENTER  (3)
I alt	S13	S80	S147	S214
ECB/nationale centralbanker	S14	S81	S148	S215
MFI'er undtagen centralbanker	S15	S82	S149	S216
OFI'er	S16	S83	S150	S217
Heraf FVC'er	S17	S84	S151	S218
Finansielle hjælpeenheder	S18	S85	S152	S219
Koncerntilknyttede finansielle institutioner	S19	S86	S153	S220
Forsikringsselskaber og pensionskasser	S20	S87	S154	S221
Ikke-finansielle selskaber	S21	S88	S155	S222
Statslig forvaltning og service	S22	S89	S156	S223
Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau	S23	S90	S157	S224
Sociale kasser og fonde	S24	S91	S158	S225
2.1.   heraf med fast rente:
I alt	S25	S92	S159	S226
ECB/nationale centralbanker	S26	S93	S160	S227
MFI'er undtagen centralbanker	S27	S94	S161	S228
OFI'er	S28	S95	S162	S229
Heraf FVC'er	S29	S96	S163	S230
Finansielle hjælpeenheder	S30	S97	S164	S231
Koncerntilknyttede finansielle institutioner	S31	S98	S165	S232
Forsikringsselskaber og pensionskasser	S32	S99	S166	S233
Ikke-finansielle selskaber	S33	S100	S167	S234
Statslig forvaltning og service	S34	S101	S168	S235
Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau	S35	S102	S169	S236
Sociale kasser og fonde	S36	S103	S170	S237
2.2.   heraf med variabel rente:
I alt	S37	S104	S171	S238
ECB/nationale centralbanker	S38	S105	S172	S239
MFI'er undtagen centralbanker	S39	S106	S173	S240
OFI'er	S40	S107	S174	S241
Heraf FVC'er	S41	S108	S175	S242
Finansielle hjælpeenheder	S42	S109	S176	S243
Koncerntilknyttede finansielle institutioner	S43	S110	S177	S244
Forsikringsselskaber og pensionskasser	S44	S111	S178	S245
Ikke-finansielle selskaber	S45	S112	S179	S246
Statslig forvaltning og service	S46	S113	S180	S247
Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau	S47	S114	S181	S248
Sociale kasser og fonde	S48	S115	S182	S249
2.3.   heraf nulkuponobligationer:
I alt	S49	S116	S183	S250
ECB/nationale centralbanker	S50	S117	S184	S251
MFI'er undtagen centralbanker	S51	S118	S185	S252
OFI'er	S52	S119	S186	S253
Heraf FVC'er	S53	S120	S187	S254
Finansielle hjælpeenheder	S54	S121	S188	S255
Koncerntilknyttede finansielle institutioner	S55	S122	S189	S256
Forsikringsselskaber og pensionskasser	S56	S123	S190	S257
Ikke-finansielle selskaber	S57	S124	S191	S258
Statslig forvaltning og service	S58	S125	S192	S259
Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau	S59	S126	S193	S260
Sociale kasser og fonde	S60	S127	S194	S261
3.   NOTEREDE AKTIER  (5)
I alt	S61	S128	S195	S262
ECB/nationale centralbanker	S62	S129	S196	S263
MFI'er undtagen centralbanker	S63	S130	S197	S264
OFI'er	S64	S131	S198	S265
Finansielle hjælpeenheder	S65	S132	S199	S266
Forsikringsselskaber og pensionskasser	S66	S133	S200	S267
Ikke-finansielle selskaber	S67	S134	S201	S268

Tabel 2

Rapporteringsskema for nationale centralbanker, blok C

	INDENLANDSKE RESIDENTERS UDSTEDELSER//ANDRE VALUTAER
	Udestående forretninger	Bruttoudstedelser	Indfrielser	Nettoudstedelser
	C1	C2	C3	C4
4.   KORTFRISTEDE GÆLDSINSTRUMENTER
I alt	S269	S335	S401	S467
ECB/nationale centralbanker	S270	S336	S402	S468
MFI'er undtagen centralbanker	S271	S337	S403	S469
OFI'er	S272	S338	S404	S470
Heraf FVC'er	S273	S339	S405	S471
Finansielle hjælpeenheder	S274	S340	S406	S472
Koncerntilknyttede finansielle institutioner	S275	S341	S407	S473
Forsikringsselskaber og pensionskasser	S276	S342	S408	S474
Ikke-finansielle selskaber	S277	S343	S409	S475
Statslig forvaltning og service	S278	S344	S410	S476
Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau	S279	S345	S411	S477
Sociale kasser og fonde	S280	S346	S412	S478
5.   LANGFRISTEDE GÆLDSINSTRUMENTER
I alt	S281	S347	S413	S479
ECB/nationale centralbanker	S282	S348	S414	S480
MFI'er undtagen centralbanker	S283	S349	S415	S481
OFI'er	S284	S350	S416	S482
Heraf FVC'er	S285	S351	S417	S483
Finansielle hjælpeenheder	S286	S352	S418	S484
Koncerntilknyttede finansielle institutioner	S287	S353	S419	S485
Forsikringsselskaber og pensionskasser	S288	S354	S420	S486
Ikke-finansielle selskaber	S289	S355	S421	S487
Statslig forvaltning og service	S290	S356	S422	S488
Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau	S291	S357	S423	S489
Sociale kasser og fonde	S292	S358	S424	S490
5.1.   heraf med fast rente:
I alt	S293	S359	S425	S491
ECB/nationale centralbanker	S294	S360	S426	S492
MFI'er undtagen centralbanker	S295	S361	S427	S493
OFI'er	S296	S362	S428	S494
Heraf FVC'er	S297	S363	S429	S495
Finansielle hjælpeenheder	S298	S364	S430	S496
Koncerntilknyttede finansielle institutioner	S299	S365	S431	S497
Forsikringsselskaber og pensionskasser	S300	S366	S432	S498
Ikke-finansielle selskaber	S301	S367	S433	S499
Statslig forvaltning og service	S302	S368	S434	S500
Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau	S303	S369	S435	S501
Sociale kasser og fonde	S304	S370	S436	S502
5.2.   heraf med variabel rente:
I alt	S305	S371	S437	S503
ECB/nationale centralbanker	S306	S372	S438	S504
MFI'er undtagen centralbanker	S307	S373	S439	S505
OFI'er	S308	S374	S440	S506
Heraf FVC'er	S309	S375	S441	S507
Finansielle hjælpeenheder	S310	S376	S442	S508
Koncerntilknyttede finansielle institutioner	S311	S377	S443	S509
Forsikringsselskaber og pensionskasser	S312	S378	S444	S510
Ikke-finansielle selskaber	S313	S379	S445	S511
Statslig forvaltning og service	S314	S380	S446	S512
Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau	S315	S381	S447	S513
Sociale kasser og fonde	S316	S382	S448	S514
5.3.   heraf nulkuponobligationer:
I alt	S317	S383	S449	S515
ECB/nationale centralbanker	S318	S384	S450	S516
MFI'er undtagen centralbanker	S319	S385	S451	S517
OFI'er	S320	S386	S452	S518
Heraf FVC'er	S321	S387	S453	S519
Finansielle hjælpeenheder	S322	S388	S454	S520
Koncerntilknyttede finansielle institutioner	S323	S389	S455	S521
Forsikringsselskaber og pensionskasser	S324	S390	S456	S522
Ikke-finansielle selskaber	S325	S391	S457	S523
Statslig forvaltning og service	S326	S392	S458	S524
Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau	S327	S393	S459	S525
Sociale kasser og fonde	S328	S394	S460	S526
6.   NOTEREDE AKTIER
I alt	S329	S395	S461	S527
MFI'er undtagen centralbanker	S330	S396	S462	S528
OFI'er	S331	S397	S463	S529
Finansielle hjælpeenheder	S332	S398	S464	S530
Forsikringsselskaber og pensionskasser	S333	S399	S465	S531
Ikke-finansielle selskaber	S334	S400	S466	S532

Tabel 3

Rapporteringsskema for nationale centralbanker, blok A, memorandumposter

	INDENLANDSKE RESIDENTERS UDSTEDELSER//EURO/NATIONALE DENOMINATIONER
	Udestående forretninger	Bruttoudstedelser	Indfrielser	Nettoudstedelser
	A1	A2	A3	A4
6.   NOTEREDE AKTIER
Koncerntilknyttede finansielle institutioner	S533	S544	S555	S566
7.   UNOTEREDE AKTIER
I alt	S534	S545	S556	S567
MFI'er undtagen centralbanker	S535	S546	S557	S568
OFI'er	S536	S547	S558	S569
Forsikringsselskaber og pensionskasser	S537	S548	S559	S570
Ikke-finansielle selskaber	S538	S549	S560	S571
8.   ANDRE KAPITALANDELE
I alt	S539	S550	S561	S572
MFI'er undtagen centralbanker	S540	S551	S562	S573
OFI'er	S541	S552	S563	S574
Forsikringsselskaber og pensionskasser	S542	S553	S564	S575
Ikke-finansielle selskaber	S543	S554	S565	S576

1.   Udsteders hjemsted

Værdipapirudstedelser, som foretages af datterselskaber, der ejes af ikke-residenter i rapporteringslandet, men som opererer inden for dettes økonomiske område, skal klassificeres som udstedelser foretaget af residente enheder i rapporteringslandet.

Ligeledes skal udstedelser foretaget af hovedkontorer, der er beliggende inden for rapporteringslandets økonomiske område, men som opererer internationalt, anses for udstedelser foretaget af residente enheder. Udstedelser foretaget af hovedkontorer eller datterselskaber, der er beliggende uden for rapporteringslandets økonomiske område, men som ejes af residenter i rapporteringslandet, skal betragtes som udstedelser foretaget af ikke-residenter. F.eks. betragtes udstedelser foretaget af Volkswagen Brazil som udstedt af residente enheder i Brasilien og ikke inden for rapporteringslandets område. Hvis et foretagende ikke har nogen fysisk dimension, bestemmes dets hjemsted ud fra det økonomiske område, efter hvis lovgivning foretagendet er oprettet eller registreret (6).

For at undgå dobbeltindberetning og huller skal indberetningen af udstedelser foretaget af special purpose-enheder ske bilateralt mellem de berørte indberetningspligtige. Det er de nationale centralbanker og ikke BIS, der skal indberette udstedelser foretaget af special purpose-enheder, som opfylder hjemstedskriterierne i ENS 2010 og klassificeres som residenter i euroområdet.

2.   Sektoropdeling af udstedere

Udstedelser skal klassificeres efter den sektor, der pådrager sig forpligtelsen for de udstedte værdipapirer. Sektorklassifikationen omfatter følgende 12 kategorier af udstedere:

—	ECB/nationale centralbanker

—	andre MFI'er

—

OFI'er

—	heraf financial vehicle corporations, der deltager i securitisation

—	finansielle hjælpeenheder

—	koncerntilknyttede finansielle institutioner

—	forsikringsselskaber og pensionskasser (7)

—	ikke-finansielle selskaber

—	statslig forvaltning og service

—	offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau

—	sociale kasser og fonde

—	internationale institutioner.

Værdipapirer udstedt via special purpose-enheder, hvor det er moderorganisationen og ikke special purpose-enheden, som pådrager sig den endelige forpligtelse, skal klassificeres i overensstemmelse med moderorganisationens og ikke special purpose-enhedens sektortilhørsforhold. Eksempelvis skal udstedelser foretaget af en special purpose-enhed, der er udskilt af AJAX Electronics, et ikke-finansielt selskab beliggende i et land i euroområdet, »land A«, klassificeres som en udstedelse foretaget af sektoren ikke-finansielle selskaber og indberettes af land A. Special purpose-enheden og moderselskabet skal imidlertid være residenter i det samme land. Hvis moderselskabet ikke er resident i rapporteringslandet, skal special purpose-enheden derfor betragtes som en fiktiv resident i rapporteringslandet, og udstedersektoren skal svare til special purpose-enhedens økonomiske funktion. Hvis f.eks. ACME Motors er et ikke-finansielt selskab, en bilfabrikant, der er resident i Japan, og ACME Motor Finance er et datterselskab, der er resident i et land i euroområdet, »land B«, skal udstedelser foretaget af ACME Motor Finance klassificeres som foretaget af koncerntilknyttede finansielle institutioner i land B, fordi moderselskabet ACME Motors ikke er resident i det samme land. Den eneste undtagelse herfra er special purpose-enheder ejet af offentlig forvaltning og service, hvor værdipapiret klassificeres som udstedt af offentlig forvaltning og service i moderselskabets land (8).

Et offentligt ejet selskab, der privatiseres, ved at der udstedes noterede aktier, skal klassificeres i sektoren »ikke finansielle selskaber«. Tilsvarende skal et offentligt ejet kreditinstitut, som privatiseres, klassificeres i sektoren »MFI'er undtagen centralbanker«. Udstedelser foretaget af husholdninger eller nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger skal klassificeres som udstedelser foretaget af ikke-finansielle selskaber.

3.   Udstedelsers løbetid

Kortfristede gældsinstrumenter omfatter værdipapirer med en oprindelig løbetid på et år eller kortere, også selv om de er udstedt under langfristede faciliteter.

Langfristede gældsinstrumenter omfatter værdipapirer med en oprindelig løbetid på mere end et år. Udstedelser med fakultative udløbsdatoer, hvoraf den seneste ligger mere end et år frem i tiden, og udstedelser med ubestemt løbetid klassificeres som langfristede.

En toårig løbetidsopdeling som den, der findes i MFI-balancestatistikken, er ikke påkrævet.

4.   Klassifikation af langfristede gældsinstrumenter efter rente

Langfristede gældsinstrumenter opdeles i:

Fastforrentede gældsinstrumenter, dvs. gældsinstrumenter, der udstedes og indfries til pari, og gældsinstrumenter, der udstedes til over eller under pari.

Gældsinstrumenter med variabel rente, dvs. gældsinstrumenter, hvor kuponrenten og/eller den underliggende hovedstol er knyttet til et generelt prisindeks for varer og tjenesteydelser (f.eks. forbrugerprisindekset), en rente eller en aktivpris, som medfører en variabel nominel kuponbetaling i løbet af udstedelsens løbetid. I statistikken over værdipapirudstedelser klassificeres gældsinstrumenter med blandet rente som gældsinstrumenter med variabel rente (9).

Nulkuponobligationer udstedt til underkurs, dvs. instrumenter, der ikke har rentebetaling og udstedes til en kurs, som ligger betragteligt under pari. Størstedelen af underkursen svarer til den rente, der er påløbet over obligationens løbetid.

5.   Klassifikation af udstedelser

Udstedelserne analyseres i to brede grupper: a) gældsinstrumenter (10) og b) noterede aktier (11). Værdipapirer udstedt via privat placering (private placement) er så vidt muligt omfattet. Pengemarkedspapirer indgår som en ikke-særskilt del af gældsinstrumenter. Unoterede aktier (12) og andre ejerandelsbeviser (13) kan indberettes på frivillig basis som to separate memorandumposter. Aktier og andele i pengemarkedsforeninger og andre investeringsforeninger indgår ikke.

Følgende er en ikke-udtømmende liste over instrumenter, der er omfattet i statistikken over værdipapirudstedelser:

a)

Gældsinstrumenter i) kortfristede gældsinstrumenter Følgende instrumenter indgår som minimum: — skatkammerbeviser og andre kortfristede papirer udstedt af sektoren offentlig forvaltning og service — omsættelige kortfristede papirer udstedt af finansielle og ikke-finansielle selskaber. Der anvendes forskellige betegnelser for disse papirer, bl.a. virksomhedscertifikater (»commercial paper«), veksler, vareveksler, handelsveksler, egenveksler (solaveksler) og indskudsbeviser — kortfristede værdipapirer, der er udstedt under en langfristet garanti for salg af de nyudstedte gældsbeviser — bankaccepter. ii) Langfristede gældsinstrumenter Følgende instrumenter er illustrative og indgår som minimum: — ihændehaverobligationer — efterstående obligationer — obligationer med fakultativ udløbsdato, hvoraf den seneste ligger mere end ét år frem i tiden — uamortisable eller evigtløbende obligationer — gældsbeviser med variabel rente — konvertible obligationer — dækkede obligationer — indeksregulerede værdipapirer, hvor den pålydende værdi knyttes til et prisindeks, et råvareindeks eller et valutakursindeks — obligationer til langt under pari, der har mindre kuponbetalinger, og som udstedes til en kurs, som ligger under pari — nulkuponobligationer — eurobonds — globale obligationer — privat udstedte obligationer — værdipapirer, der stammer fra konvertering af udlån — udlån, som de facto er blevet omsættelige — obligationer og lån, der kan konverteres til aktier i enten det udstedende selskab eller i et andet selskab, så længe konverteringen endnu ikke har fundet sted. Hvis konverteringsoptionen (der anses for et finansielt derivat) kan adskilles fra den underliggende obligation, er den ikke omfattet — aktier og obligationer, der giver et fast afkast, men som ikke giver ret til andel i udlodning af restformuen i et selskab ved dettes opløsning, inklusive præferenceaktier uden ejerandelsrettigheder — finansielle aktiver udstedt som værdipapirer til securitisering af lån, lån i fast ejendom, kreditkortfordringer, udestående fordringer og andre aktiver. Følgende instrumenter er ikke omfattet: — transaktioner i værdipapirer, der indgår i genkøbsforretninger — udstedelser af ikke-omsættelige værdipapirer — ikke-omsættelige udlån.

b)

Noterede aktier Noterede aktier omfatter: — aktier eller anparter udstedt af aktie- eller anpartsselskaber — udbyttebeviser udstedt af aktie- eller anpartsselskaber — dividendeaktier udstedt af aktie- eller anpartsselskaber — præferenceaktier eller aktier, som giver ret til andel i udlodning af restformuen ved opløsning af selskabet. Disse kan være noteret eller unoteret på en autoriseret fondsbørs — private placeringer, om muligt. Hvis et selskab privatiseres, og det offentlige beholder en del af aktierne i det privatiserede selskab, mens resten noteres på et reguleret marked, registreres hele selskabets aktiekapital som noteret, da alle aktierne potentielt kan handles til markedsprisen når som helst. Det samme gør sig gældende, hvor en del af aktierne sælges til store investorer, og kun de tiloversblevne aktier, dvs. free float, handles på børsen. Noterede aktier omfatter ikke: — udbudte, men ikke tegnede aktier — obligationer og lån, som kan konverteres til aktier. De omfattes, når de er konverteret til aktier — de andele, der er tegnet af komplementarerne i kommanditselskaber — offentlige kapitalindskud i internationale organisationer, som juridisk set er aktieselskaber — udstedte fondsaktier — kun på udstedelsestidspunktet — og udstedte opdelte aktier. Fondsaktier og opdelte aktier er dog indeholdt i den samlede beholdning af noterede aktier uden separat angivelse.

6.   Udstedelsesvaluta

Dobbeltmøntede obligationer skal klassificeres efter obligationens denomineringsvaluta. Dobbeltmøntede obligationer defineres som obligationer, der er fastlagt således, at indløsningen eller kuponbetalingen finder sted i en anden valuta end den, obligationen er denomineret i. Hvis en sådan obligation udstedes i mere end én valuta, skal hver andel indberettes som en separat udstedelse i henhold til dens udstedelsesvaluta. Hvis en udstedelse er denomineret i to valutaer — f.eks. 70 % i euro og 30 % i amerikanske dollar — skal de relevante dele af udstedelsen så vidt muligt indberettes hver for sig fordelt på denomineringsvaluta. I dette eksempel skal 70 % af udstedelsen således indberettes som udstedelser i euro/nationale denominationer af euro (14), mens 30 % indberettes som udstedelser i andre valutaer. Hvis det ikke er muligt at identificere udstedelsens enkelte valutakomponenter, skal rapporteringslandet i de forklarende noter angive, hvilken opdeling der faktisk er anvendt.

7.   Registreringstidspunktet for udstedelsen

En udstedelse betragtes som foretaget, når udsteder modtager sin betaling, og ikke når syndikatet påtager sig udstedelsesforpligtelserne.

8.   Afstemning af beholdninger og strømme

De nationale centralbanker skal indsende informationer om udestående beløb, bruttoudstedelser, indfrielser og nettoudstedelser af kortfristede og langfristede gældsinstrumenter samt om noterede aktier.

Tabellen nedenfor giver en oversigt over sammenhængen mellem beholdninger (dvs. udestående beløb) og strømme (dvs. bruttoudstedelser, indfrielser og nettoudstedelser). I praksis er sammenhængen mere kompleks på grund af ændringer i børskurser og valutakurser og som følge af geninvesterede (dvs. påløbne) renter, omklassifikationer, revisioner og andre justeringer.

i)	Udestående udstedelser ultimo rapporteringsperioden	≈	Udestående udstedelser ultimo foregående rapporteringsperiode	+	Bruttoudstedelser i rapporteringsperioden	–	Indfrielser i rapporteringsperioden	+	Omklassifikationer og andre ændringer
ii)	Udestående udstedelser ultimo rapporteringsperioden	≈	Udestående udstedelser ultimo foregående rapporteringsperiode	+	Nettoudstedelser i rapporteringsperioden			+	Omklassifikationer og andre ændringer

a)   Bruttoudstedelser

Bruttoudstedelser i rapporteringsperioden skal omfatte alle udstedelser af gældsinstrumenter og noterede aktier, hvor udstederen sælger nyudstedte værdipapirer mod kontanter. Bruttoudstedelser vedrører den løbende skabelse af nye instrumenter. Tidspunktet for udstedelsen defineres som det tidspunkt, hvor betalingen foretages. Registreringen af udstedelser skal derfor så tæt som muligt afspejle tidspunktet for betalingen af den underliggende udstedelse.

Vedrørende noterede aktier og andele omfatter bruttoudstedelser nyudstedte aktier og andele, der udstedes mod kontanter af selskaber, som optages til børsnotering for første gang, herunder nyetablerede selskaber eller private selskaber, der omdannes til offentlige selskaber. Bruttoudstedelser dækker også nyudstedte aktier, som udstedes mod kontanter i forbindelse med privatiseringen af offentlige selskaber, når deres aktier optages til børsnotering. Udstedelse af fondsaktier er ikke omfattet (15). Bruttoudstedelser skal ikke indberettes, hvis et selskab blot noteres på en fondsbørs, uden at der rejses ny kapital.

Udveksling eller overførsel af eksisterende værdipapirer i forbindelse med virksomhedsovertagelse eller fusion er ikke omfattet (16) af indberettede bruttoudstedelser og indfrielser med undtagelse af nye instrumenter, der udstedes mod kontanter af en enhed, der er resident i euroområdet.

Udstedelser af værdipapirer, der senere kan konverteres til andre instrumenter, skal registreres som udstedelser inden for den instrumentkategori, som det oprindelige gældsinstrument tilhører. Ved konverteringen skal de registreres som indfriet i denne kategori med et tilsvarende beløb og behandles herefter som bruttoudstedelser i en ny instrumentkategori (17).

b)   Indfrielser

Indfrielser i rapporteringsperioden omfatter alle former for tilbagekøb af gældsinstrumenter og noterede aktier foretaget af udstederen, hvor investor modtager kontant betaling for værdipapirerne. Indfrielser vedrører den regelmæssige afvikling af instrumenter. Heri indgår alle betalinger på gældsinstrumenter såvel ved udløb som ved førtidige indfrielser. Selskabers opkøb af egne aktier er omfattet i de tilfælde, hvor selskabet enten tilbagekøber alle sine aktier kontant inden en ændring af selskabets juridiske status, eller hvis selskabet mod kontant betaling tilbagekøber en del af sine egne aktier og efterfølgende annullerer dem for derved at nedbringe aktiekapitalen. Selskabers tilbagekøb af egne aktier er ikke omfattet, hvis der er tale om investeringer i egne aktier (18).

Indfrielser skal ikke indberettes, hvis der blot er tale om fjernelse fra børslisten.

c)   Nettoudstedelser

Nettoudstedelser er differencen mellem alle bruttoudstedelser og alle indfrielser i rapporteringsperioden.

Udestående noterede aktier skal dække markedsværdien af alle de residente enheders noterede aktier. Omfanget af udestående noterede aktier, som indberettes af et land i euroområdet, kan derfor øges eller reduceres som følge af en omplacering af en børsnoteret enhed. Dette gælder også i tilfælde af en overtagelse eller fusion, hvor der ikke udstedes instrumenter mod kontant betaling og heller ikke indløses instrumenter mod kontant betaling, hvorefter de annulleres. For at undgå dobbeltindberetning og huller for gældsinstrumenter og noterede aktier skal de relevante nationale centralbanker koordinere rapporteringstidspunktet bilateralt, når en udsteder flytter til et andet land.

9.   Værdiansættelse

Værdien af en værdipapirudstedelse indeholder en priskomponent og — hvis udstedelsen er foretaget i en anden valuta end rapporteringslandets — en valutakurskomponent.

De nationale centralbanker skal indberette kortfristede gældsinstrumenter til pålydende værdi (19) og noterede aktier til markedsværdi. For så vidt angår langfristede gældsinstrumenter kan der anvendes forskellige metoder til værdiansættelsen afhængig af rentetype, hvilket resulterer i en blandet værdiansættelse for de samlede udstedelser. Eksempelvis værdiansættes fastforrentede og variabelt forrentede udstedelser normalt til pålydende værdi, mens nulkuponobligationer værdiansættes på grundlag af det nominelle beløb. Normalt udgør nulkuponobligationer kun en relativt lille andel af de samlede udstedelser, hvorfor kodelisten ikke indeholder særlige koder for blandede værdiansættelser. Den samlede værdi af langfristede gældsinstrumenter indberettes til pålydende værdi. Hvor dette fænomen er af signifikant størrelse, anvendes koden »Z« for »ikke specificeret«. Generelt gælder, at hvor der er tale om blandet værdiansættelse, oplyser den nationale centralbank herom på attributniveau i henhold til attributterne i bilag III.

a)

Prisfastsættelse Beholdninger og strømme af noterede aktier skal indberettes til markedsværdi. En undtagelse fra reglen om, at beholdninger og strømme af gældsinstrumenter opgøres til pålydende værdi, er obligationer udstedt til langt under pari og nulkuponobligationer, hvor udestående beløb og bruttoudstedelser registreres til nominel værdi, dvs. til underkursværdien på købstidspunktet plus påløbne renter, og indfrielser registreres på forfaldsdatoen til pålydende værdi. Den nominelle værdi af de udestående beløb af nulkuponobligationer kan beregnes efter nedenstående metode. hvor A = nominel værdi = det faktisk betalte beløb plus påløbne renter E = underkursværdien på udstedelsestidspunktet (beløbet betalt på udstedelsestidspunktet) P = pålydende værdi (tilbagebetales ved forfald) T = tid fra udstedelsesdato til forfaldsdato (i dage) t = tid, der er gået siden udstedelsesdato (i dage). Der kan være visse forskelle i prisfastsættelsesmetoderne landene imellem. I ENS 2010 prisfastsættes strømme af gældsinstrumenter og aktier til transaktionsværdi, mens beholdninger opgøres til markedsværdi. Denne metode anvendes ikke i nærværende sammenhæng. For obligationer udstedt til langt under pari og nulkuponobligationer skal den rapporterende nationale centralbank, hvor det er muligt, beregne påløbne renter.

b)

Rapporteringsvaluta og fastsættelse af valutakurs Alle data, der indberettes fra de nationale centralbanker til ECB, også historiske serier, skal være opgjort i euro. Ved omregning til euro af værdipapirer udstedt i andre valutaer af indenlandske residenter (blok C) (20) skal de nationale centralbanker følge de principper for fastsættelse af valutakurs, der er angivet i ENS 2010, så tæt som muligt (21) som angivet nedenfor. i) Udestående udstedelser skal omregnes til euro/nationale denominationer af euro til den relevante middelkurs, der er gældende ultimo rapporteringsperioden, dvs. ved forretningstids ophør på rapporteringsperiodens sidste arbejdsdag. ii) Bruttoudstedelser og indfrielser skal omregnes til euro/nationale denominationer af euro ved hjælp af middelkursen gældende på betalingstidspunktet. Hvis det ikke er muligt at fastslå den nøjagtige valutakurs, der skal anvendes ved omregningen, kan der anvendes en valutakurs, der ligger så tæt som muligt på middelkursen på betalingstidspunktet.

10.   Begrebsmæssig konsistens

Statistikken over værdipapirudstedelser hænger sammen med MFI-balancestatistikken, hvad angår omsættelige instrumenter udstedt af MFI'er. Begrebsmæssigt er der overensstemmelse mellem instrumenterne og de MFI'er, der udsteder dem, ligesom der er overensstemmelse mellem de to statistikkers opdeling af instrumenter på løbetidsbånd og valuta. Der er forskel på de værdiansættelsesprincipper, der anvendes til statistik over værdipapirudstedelser og MFI-balancestatistik (vedrørende gældsinstrumenter anvendes således pålydende værdi i førstnævnte statistik og markedsværdi i sidstnævnte). Ser man bort fra forskelle i værdiansættelserne og netting af egne beholdninger af værdipapirer på MFI-balancen for hvert land, svarer den værdi af udestående værdipapirer udstedt af MFI'er, som indberettes til statistikken over værdipapirudstedelser, til post 11 (»udstedte gældsinstrumenter«) på MFI-balancens passivside. Kortfristede værdipapirer, som defineret i statistikken over værdipapirudstedelser, svarer til gældsinstrumenter udstedt med løbetid på op til et år. Langfristede gældsinstrumenter, som defineret i statistikken over værdipapirudstedelser, er lig med summen af gældsinstrumenter udstedt med løbetid på over et og op til to år og gældsinstrumenter udstedt med løbetid på over to år.

De nationale centralbanker skal gennemgå dækningen, hvad angår statistikken over værdipapirudstedelser og MFI-balancestatistikken, og gøre ECB opmærksom på eventuelle begrebsmæssige forskelle. Der gennemføres tre former for konsistenskontrol for udstedelser foretaget af: a) nationale centralbanker i euro/nationale denominationer af euro, b) MFI'er undtagen centralbanker i euro/nationale denominationer af euro, og c) MFI'er undtagen centralbanker, denomineret i andre valutaer. Der kan forekomme begrebsmæssige forskelle mellem statistikken over værdipapirudstedelser og MFI-balancestatistikken, da statistikken over værdipapirudstedelser og MFI-balancestatistikken bygger på forskellige rapporteringssystemer på nationalt niveau, som tjener forskellige formål.

11.   Datakrav

Der forventes indberetninger af alle relevante tidsserier fra hvert enkelt land. De nationale centralbanker skal straks give ECB skriftlig underretning med en tilhørende redegørelse, hvis en bestemt post ikke er relevant i et bestemt land. De nationale centralbanker kan midlertidigt undlade at indberette en tidsserie, hvis det underliggende fænomen ikke eksisterer. De nationale centralbanker skal også underrette ECB om dette og om alle andre afvigelser i forhold til den rapporteringsordning, der er beskrevet i bilag III. Endvidere skal de underrette ECB, når der indsendes revisioner med tilhørende redegørelse for revisionernes art.

Afsnit 3: Nationale forklarende noter

Hver enkelt national centralbank skal indsende en rapport, der beskriver de data, som indgår i statistikken. Rapporten skal omhandle de nedenfor anførte emner og så vidt muligt følge det angivne format. De nationale centralbanker skal give yderligere oplysninger om de tilfælde, hvor de indberettede data afviger fra denne retningslinje, eller hvor de ikke har indberettet dataene, samt om årsagerne hertil. Rapporten skal indsendes senest sammen med dataene.

1.   Datakilder/dataindsamlingssystem: Her redegøres i detaljer for de datakilder, der er anvendt ved opgørelse af statistikken over værdipapirudstedelser, det være sig administrative kilder, for så vidt angår udstedelser foretaget af offentlig forvaltning og service, direkte indberetninger fra MFI'er og andre institutioner, aviser og andre dataleverandører som f.eks. International Financial Review. De nationale centralbanker skal angive, om dataene indsamles og lagres således, at hver enkelt udstedelse kan identificeres, samt ud fra hvilke kriterier. Alternativt skal de nationale centralbanker angive, om dataene indsamles og lagres som ikke-adskilte beløb udstedt af enkelte udstedere i rapporteringsperioden, som f.eks. ved direkte indsamling af data. De nationale centralbanker skal indsende oplysninger om de kriterier, der ved direkte indberetning ligger til grund for identifikation af rapporteringsenhederne og de oplysninger, som disse tilvejebringer.

2.   Databehandlingsprocedurer: Der gives en kort beskrivelse af den anvendte databehandlingsmetode, f.eks. aggregering af informationer om individuelle værdipapirudstedelser og ordninger vedrørende eksisterende tidsserier, og hvorvidt de offentliggøres eller ikke.

3.   Udsteders hjemsted: De nationale centralbanker skal angive, om det er muligt fuldt ud at anvende definitionen i ENS 2010 (og IMF's definition) af hjemsted ved klassifikationen af udstedelser. Hvis det ikke er muligt, eller det kun er delvis muligt, skal de nationale centralbanker give en fuldstændig redegørelse for de faktisk anvendte kriterier.

4.   Sektoropdeling af udstedere: De nationale centralbanker skal anføre afvigelser fra udstederklassifikationen i henhold til sektoropdelingen i afsnit 2, punkt 2. De angivne afvigelser og eventuelle gråzoner skal forklares i noterne.

5.   Udstedelsesvaluta: Hvis de enkelte valutakomponenter i en udstedelse ikke kan identificeres separat, skal de nationale centralbanker gøre rede for afvigelser fra reglerne. Nationale centralbanker, som ikke for alle værdipapirers vedkommende kan sondre mellem udstedelser i lokale denominationer, i euro/andre nationale denominationer af euro og i andre valutaer, skal endvidere angive, hvorledes de enkelte udstedelser er klassificeret, samt det samlede beløb for udstedelser, der ikke er korrekt opdelt, for dermed at belyse omfanget af forvridningen.

6.   Klassifikation af udstedelser: De nationale centralbanker skal tilvejebringe fyldestgørende oplysninger om den type værdipapirer, der er omfattet af de nationale data, herunder de nationale betegnelser. Er de nationale centralbanker bekendt med, at dækningen kun er partiel, skal de give en redegørelse for manglerne. De nationale centralbanker skal navnlig tilvejebringe nedenstående oplysninger:

—   Private placeringer (private placements): De nationale centralbanker skal angive, om disse indgår i de indberettede data eller ikke.

—   Bankaccepter: Hvis bankaccepter er omsættelige og indgår i de data for kortfristede gældsinstrumenter, der indberettes, skal den rapporterende nationale centralbank i de nationale forklarende noter gøre rede for de nationale procedurer for registreringen af disse og for deres karakteristika.

—   Noterede aktier: De nationale centralbanker skal angive, om unoterede aktier eller andre ejerandelsbeviser indgår i de indberettede data, og estimere størrelsen af unoterede aktier og/eller andre ejerandelsbeviser for at belyse omfanget af forvridningen. For de noterede aktier skal de nationale centralbanker i de nationale forklarende noter angive de områder, hvor man ved, at dækningen er mangelfuld.

7.   Instrumentanalyse af langfristede gældsinstrumenter: Hvis summen af fastforrentede obligationer, variabelt forrentede obligationer og nulkuponobligationer ikke svarer til det samlede beløb for langfristede gældsinstrumenter, skal de nationale centralbanker angive arten og værdien af de langfristede værdipapirer, der ikke har kunnet opdeles i disse kategorier.

8.   Udstedelsers løbetid: Hvis der ikke kan foretages en opdeling, der er i fuld overensstemmelse med definitionen af kortfristet og langfristet, skal de nationale centralbanker angive de områder, hvor de indberettede data afviger fra definitionerne.

9.   Indfrielser: De nationale centralbanker skal angive, hvordan de udleder informationerne om indfrielser, og om informationerne stammer fra direkte indberetninger eller er beregnet residualt.

10.   Prisfastsættelse: De nationale centralbanker skal i de nationale forklarende noter gøre indgående rede for den værdiansættelsesprocedure, der er anvendt for a) kortfristede gældsinstrumenter, b) langfristede gældsinstrumenter, c) obligationer til underkurs og d) noterede aktier. Er der forskelle mellem værdiansættelsen af beholdninger og strømme, skal disse forklares.

11.   Rapporteringsfrekvens, tidsfrister og tidshorisonter: De nationale centralbanker skal angive, hvorvidt de data, der opgøres i forbindelse med denne statistik, er tilvejebragt i overensstemmelse med brugerkravene, dvs. med en tidsfrist på fem uger for månedsdata. Længden af de tidsserier, der tilvejebringes, skal ligeledes angives. Databrud i serierne skal indberettes, f.eks. forskelle gennem tiden i dækningen af værdipapirer.

12.   Revisioner: De nationale centralbanker skal i de forklarende noter gøre kort rede for eventuelle revisioner og præcisere deres årsag og omfang.

13.   Estimeret dækningsgrad for de forskellige instrumenter udstedt af indenlandske residenter: De nationale centralbanker skal tilvejebringe nationale estimater af dækningsgraden inden for hver kategori af værdipapirer, der er udstedt af indenlandske residenter, dvs. udstedelser af kortfristede værdipapirer, langfristede værdipapirer og noterede aktier, i lokal valuta, i euro/andre nationale denominationer af euro, inklusive ecu, og i andre valutaer i overensstemmelse med tabellen nedenfor. Estimaterne af »dækningsgrad i %« skal for hvert instrument angive den procentdel, som værdipapirerne udgør af den samlede udstedelse, som i henhold til rapporteringsreglerne skal indberettes under den relevante overskrift. Der kan gives en kortfattet forklaring under »kommentarer«. De nationale centralbanker skal desuden angive ændringer i dækningsgraden som følge af tiltrædelse af Den Monetære Union.

			Dækningsgrad i %:	Kommentarer:
Udstedelser i euro/nationale denominationer af euro	Lokal denomination	STS
		LTS
		QUS
	Euro/andre nationale denominationer end den lokale valuta inklusive ecu	STS
		LTS
I andre valutaer		STS
		LTS
STS = kortfristede gældsinstrumenter. LTS = langfristede gældsinstrumenter. QUS = noterede aktier.

Afsnit 4: Krav gældende for Den Internationale Betalingsbank

Rapporteringskravene for BIS følger de samme principper som dem, der gælder for de nationale centralbanker, der er beskrevet i afsnit 1-3, bortset fra følgende:

Tabel 4

Rapporteringsskema for BIS, blok B

	UDSTEDELSER FORETAGET AF RESIDENTER I RESTEN AF VERDEN//EURO/NATIONALE DENOMINATIONER
	Udestående forretninger	Bruttoudstedelser	Indfrielser
	B1	B2	B3
9.   KORTFRISTEDE GÆLDSINSTRUMENTER
I alt	S577	S642	S707
Nationale centralbanker	S578	S643	S708
MFI'er undtagen centralbanker	S579	S644	S709
OFI'er	S580	S645	S710
Heraf FVC'er	S581	S646	S711
Finansielle hjælpeenheder	S582	S647	S712
Koncerntilknyttede finansielle institutioner	S583	S648	S713
Forsikringsselskaber og pensionskasser	S584	S649	S714
Ikke-finansielle selskaber	S585	S650	S715
Statslig forvaltning og service	S586	S651	S716
Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau	S587	S652	S717
Sociale kasser og fonde	S588	S653	S718
Internationale organisationer	S589	S654	S719
10.   LANGFRISTEDE GÆLDSINSTRUMENTER
I alt	S590	S655	S720
Nationale centralbanker	S591	S656	S721
MFI'er undtagen centralbanker	S592	S657	S722
OFI'er	S593	S658	S723
Heraf FVC'er	S594	S659	S724
Finansielle hjælpeenheder	S595	S660	S725
Koncerntilknyttede finansielle institutioner	S596	S661	S726
Forsikringsselskaber og pensionskasser	S597	S662	S727
Ikke-finansielle selskaber	S598	S663	S728
Statslig forvaltning og service	S599	S664	S729
Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau	S600	S665	S730
Sociale kasser og fonde	S601	S666	S731
Internationale organisationer	S602	S667	S732
10.1.   heraf med fast rente:
I alt	S603	S668	S733
Nationale centralbanker	S604	S669	S734
MFI'er undtagen centralbanker	S605	S670	S735
OFI'er	S606	S671	S736
Heraf FVC'er	S607	S672	S737
Finansielle hjælpeenheder	S608	S673	S738
Koncerntilknyttede finansielle institutioner	S609	S674	S739
Forsikringsselskaber og pensionskasser	S610	S675	S740
Ikke-finansielle selskaber	S611	S676	S741
Statslig forvaltning og service	S612	S677	S742
Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau	S613	S678	S743
Sociale kasser og fonde	S614	S679	S744
Internationale organisationer	S615	S680	S745
10.2.   heraf med variabel rente:
I alt	S616	S681	S746
Nationale centralbanker	S617	S682	S747
MFI'er undtagen centralbanker	S618	S683	S748
OFI'er	S619	S684	S749
Heraf FVC'er	S620	S685	S750
Finansielle hjælpeenheder	S621	S686	S751
Koncerntilknyttede finansielle institutioner	S622	S687	S752
Forsikringsselskaber og pensionskasser	S623	S688	S753
Ikke-finansielle selskaber	S624	S689	S754
Statslig forvaltning og service	S625	S690	S755
Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau	S626	S691	S756
Sociale kasser og fonde	S627	S692	S757
Internationale organisationer	S628	S693	S758
10.3.   heraf nulkuponobligationer:
I alt	S629	S694	S759
Nationale centralbanker	S630	S695	S760
MFI'er undtagen centralbanker	S631	S696	S761
OFI'er	S632	S697	S762
Heraf FVC'er	S633	S698	S763
Finansielle hjælpeenheder	S634	S699	S764
Koncerntilknyttede finansielle institutioner	S635	S700	S765
Forsikringsselskaber og pensionskasser	S636	S701	S766
Ikke-finansielle selskaber	S637	S702	S767
Statslig forvaltning og service	S638	S703	S768
Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau	S639	S704	S769
Sociale kasser og fonde	S640	S705	S770
Internationale organisationer	S641	S706	S771

Udstedelsers løbetid

Hvad angår løbetid, betragter BIS alle euro commercial paper og andre euro notes udstedt under et kortfristet program som kortfristede instrumenter og alle andre instrumenter udstedt under langfristet dokumentation som langfristede instrumenter, uanset deres oprindelige løbetid.

Sektoropdeling af udstedere

BIS sammenkæder den sektoropdeling af udstedere, der anvendes i BIS' database, med den sektoropdeling, der kræves anvendt i rapporteringsskemaerne, som angivet i nedenstående tabel:

Sektoropdeling i BIS' database		Klassifikation i rapporteringsskemaer
Centralbank	→	Nationale centralbanker og ECB
Forretningsbanker	→	MFI'er
OFI	→	OFI'er
Statslig forvaltning og service	→	Statslig forvaltning og service
Anden offentlig forvaltning og service Organer på delstatsniveau	→	Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau
Selskaber	→	Ikke-finansielle selskaber
Internationale institutioner	→	Internationale institutioner (resten af verden)

Klassifikation af udstedelser

I BIS' database er følgende instrumenter klassificeret som gældsinstrumenter i statistikken over værdipapirudstedelser:

—	indskudsbeviser

—	virksomhedscertifikater (commercial paper)

—	skatkammerbeviser

—	obligationer

—	euro commercial paper

—	mellemfristede gældsbeviser

—	øvrige kortfristede værdipapirer.

Værdiansættelse

BIS' gældende regler for værdiansættelse er pålydende værdi for gældsinstrumenter og udstedelseskurs for noterede aktier.

Alle udstedelser i euro/nationale denominationer af euro (blok B), der er foretaget af residenter i resten af verden, indberettes af BIS til ECB opgjort i amerikanske dollar til valutakursen pr. ultimo rapporteringsperioden for udestående beløb og til den gennemsnitlige valutakurs i rapporteringsperioden for udstedelser og indfrielser. ECB omregner alle data til euro ved brug af det samme princip, som oprindeligt er anvendt af BIS. For perioder før 1. januar 1999 skal kursen mellem ecu og amerikanske dollar anvendes som en tilnærmelse.«