11.5.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 122/47

(1)

Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) offentliggjorde den 13. august 2010 en meddelelse (2) (»indledningsmeddelelsen«) i Den Europæiske Unions Tidende om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til EU af visse fedtalkoholer og blandinger heraf (»den undersøgte vare«) med oprindelse i Indien, Indonesien og Malaysia (»de pågældende lande«).

(2)

Antidumpingproceduren blev indledt, efter at to EU-producenter, Cognis GmbH og Sasol Olefins & Surfactants GmbH (»de klagende«), indgav en klage den 30. juni 2010. Begge virksomheder er selskaber stiftet i henhold til tysk lovgivning med produktionsanlæg i Tyskland, Frankrig og Italien. De to virksomheder tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde over 25 %, af den samlede EU-produktion af den undersøgte vare. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der foregik dumpingimport af den pågældende vare med oprindelse i de pågældende lande, og at dette havde medført væsentlig skade, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(3)

Kommissionen underrettede officielt de klagende, andre kendte EU-producenter, importører/forhandlere og brugere, som den vidste, var berørt af sagen, de kendte eksporterende producenter og repræsentanter for de pågældende eksporterende lande om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen.

(4)

Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(5)

I betragtning af det store antal importører i klagen påtænktes det i indledningsmeddelelsen at anvende stikprøver for importører i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1. Fire importører indsendte de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. I betragtning af det lave antal importører, der gav sig selv til kende, blev det besluttet ikke at anvende stikprøver.

(6)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de eksporterende producenter, EU-producenter, importører og til alle brugere og leverandører, som den vidste, var berørt af sagen, samt til alle andre parter, som anmodede om det inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(7)

Der indkom svar på spørgeskemaerne fra fem EU-producenter, to importører, 21 brugere i EU, to eksporterende producenter i Indien, to eksporterende producenter i Indonesien og deres forretningsmæssigt forbundne forhandlere og tre eksporterende producenter i Malaysia og deres forretningsmæssigt forbundne forhandlere.

(8)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for en foreløbig afgørelse af, om der er tale om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(9)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. juli 2009 til 30. juni 2010 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 1. januar 2007 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(10)

Den pågældende vare er mættede fedtalkoholer med en carbonkædelængde på C8, C10, C12, C14, C16 eller C18 (ekskl. forgrenede isomerer), herunder rene mættede fedtalkoholer (også benævnt »single cuts«), blandinger, der hovedsageligt indeholder en kombination af carbonkædelængderne C6-C8, C6-C10, C8-C10, C10-C12 (normalt klassificeret som C8-C10), blandinger, der hovedsagelig indeholder en kombination af carbonkædelængderne C12-C14, C12-C16, C12-C18, C14-C16 (normalt klassificeret som C12-C14), og blandinger, der hovedsageligt indeholder en kombination af carbonkædelængderne C16-C18, med oprindelse i Indien, Indonesien og Malaysia (»den pågældende vare«), som i øjeblikket henhører under KN-kode ex 2905 16 85, 2905 17 00, ex 2905 19 00 og ex 3823 70 00.

(11)

Den undersøgte vare er et mellemprodukt fremstillet af naturlige (oliekemiske) eller syntetiske (petrokemiske) materialer, f.eks. naturlige fedtstoffer og olier, råolie, naturgas, flydende naturgas og kul. Den anvendes hovedsageligt som tilført materiale ved fremstilling af fedtalkoholsulfater, fedtalkoholethoxylater og fedtalkoholethersulfater (såkaldte overfladeaktive stoffer). Overfladeaktive stoffer anvendes til fremstilling af vaskemidler, husholdnings- og rengøringsmidler samt produkter til personlig pleje.

(12)

Den vare, der blev eksporteret til Unionen fra Indien, Indonesien og Malaysia, og den vare, der blev fremstillet og solgt på hjemmemarkedet i disse lande, og også den vare, der blev fremstillet og solgt i Unionen af EU-producenter, blev anset for at have de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber såvel som de samme anvendelsesformål. Det konkluderes derfor foreløbigt, at disse varer er identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(13)

I forbindelse med undersøgelsen hævdede visse parter, at en af de klagende på et af sine produktionsanlæg fremstillede en vare, der indeholder forgrenede isomerer, som ikke er omfattet af varedefinitionen, og at denne produktion derfor ikke burde anses for at henhøre under samme vare. Det fastslås foreløbigt, at denne påstand er berettiget, og derfor blev data vedrørende denne producent ikke anvendt i forbindelse med skadesanalysen. Det bør bemærkes, at to andre virksomheder, hvoraf den ene samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, af samme grund blev udelukket fra definitionen af EU-erhvervsgrenen.

(14)

Med hensyn til fastsættelsen af den normale værdi blev det først for hver af de eksporterende producenter fastslået, om det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder var repræsentativt i forhold til virksomhedens samlede eksportsalg til EU. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, anses hjemmemarkedssalget for at være repræsentativt, når det samlede hjemmemarkedssalg udgør mindst 5 % af det samlede salg af den pågældende vare til Unionen. Det konstateredes, at det samlede salg for hver af de eksporterende producenter af samme vare på hjemmemarkedet var repræsentativt.

(15)

For hver varetype, som en eksporterende producent solgte på sit hjemmemarked, og som fandtes at være direkte sammenlignelig med den varetype, der solgtes med henblik på eksport til Unionen, blev det undersøgt, om hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en bestemt varetype blev anset for tilstrækkelig repræsentativt, hvis den samlede mængde af den pågældende varetype solgt af den berørte eksporterende producent på hjemmemarkedet til uafhængige kunder i UP udgjorde mindst 5 % af den samlede salgsmængde af den sammenlignelige varetype, der solgtes med henblik på eksport til Unionen.

(16)

Det undersøgtes også, om hjemmemarkedssalget af hver varetype kunne anses for at have fundet sted i normal handel i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 4. Det blev gjort ved at fastlægge, hvor stor en andel af hjemmemarkedssalget af hver eksporteret type af den pågældende vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet i UP der var fortjenstgivende.

(17)

For de varetyper, hvor over 80 % af salgsmængden på hjemmemarkedet af den varetype lå over produktionsomkostningerne, og den vejede gennemsnitlige salgspris på den type var lig med eller lå over enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi efter varetype beregnet som et vejet gennemsnit af de faktiske hjemmemarkedspriser for alt salg af den pågældende type, uanset om salget var fortjenstgivende eller ej.

(18)

I de tilfælde, hvor mængden af fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde højst 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, og hvor den vejede gennemsnitspris for den varetype lå under enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, der blev beregnet som et vejet gennemsnit af kun de fortjenstgivende hjemmemarkedssalg for denne varetype i UP.

(19)

De eksporterende producenter i Indien eksporterede begge den pågældende vare direkte til uafhængige kunder i Unionen. Eksportpriserne blev derfor fastsat på grundlag af de priser, der faktisk betaltes eller skulle betales af disse uafhængige kunder for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(20)

Den normale værdi og eksportprisen for de eksporterende producenter blev sammenlignet ab fabrik.

(21)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, via justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirker priser og prisernes sammenlignelighed. På den baggrund blev der foretaget justeringer for forskelle i omkostninger til afgifter, transport, forsikring, håndtering og lastning samt dermed forbundne omkostninger, emballering, kreditter og provisioner, når dette var relevant og berettiget.

(22)

De eksporterende producenter hævdede begge, at der burde ses bort fra deres salg til en af de klagende i Unionen i UP ved beregning af dumpingmargenen, fordi salget omfattede betydelige mængder og foregik til priser fastsat efter hårde forhandlinger. Der er dog ikke ingen retlige forhold, som kan begrunde, at der bør ses bort fra en sådan eksport af den pågældende vare ved beregning af dumpingmargenen. Begge de eksporterende producenters påstande afvises derfor.

(23)

De eksporterende producenter krævede begge en justering for valutaomregning og hævdede, at en længerevarende opskrivning af den indiske rupee (INR) i forhold til euroen (EUR) fra november 2009 ville fordreje dumpingberegningerne. Kravet vedrørte salget i euro fra januar 2010 og fremefter, og producenterne anmodede om, at man ved omregning af salgsværdien til indiske rupeer ikke anvendte vekselkursen i den måned, hvor salget foregik, men i stedet vekselkursen fra to måneder tidligere. Artikel 2, stk. 10, litra j), indeholder faktisk bestemmelser om justering for valutaomregninger under visse omstændigheder. Det skal dog bemærkes, at opskrivningen af den indiske rupee først fandt sted i den anden halvdel af UP. Endvidere skal det bemærkes, at begge de indiske virksomheder gentagne gange hævede deres priser til de største kunder i Unionen i den pågældende periode efter et ret ensartet mønster, og at de klagendes priser i Unionen også steg støt i den anden halvdel af UP. Der er ikke noget entydigt bevis for, at opskrivningen af den indiske rupee ikke i rette tid blev afspejlet i de priser, som de indiske eksporterende producenter forlangte af deres kunder i EU, eller at opskrivningen havde en ubehørig negativ indvirkning på dumpingberegningen. Begge virksomheders påstande blev derfor afvist.

(24)

Dumpingmargenen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Indien blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, fastlagt på grundlag af en sammenligning mellem den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit og det vejede gennemsnit af eksportpriserne.

(25)

Ud fra de foreliggende oplysninger fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Indien og oplysningerne i klagen og i betragtning af de forhåndenværende statistiske oplysninger er der ingen andre producenter af den pågældende vare i Indien. Derfor blev den landsdækkende dumpingmargen for Indien fastsat på det samme niveau som den højeste margen, der var blevet fastsat for en samarbejdsvillig eksporterende producent.

(26)

På det grundlag blev de midlertidige dumpingmargener, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, fastsat til følgende:

(27)

Med hensyn til fastsættelsen af den normale værdi blev det først for hver af de eksporterende producenter fastslået, om det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder var repræsentativt i forhold til virksomhedens samlede eksportsalg til EU. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, anses hjemmemarkedssalget for at være repræsentativt, når det samlede hjemmemarkedssalg udgør mindst 5 % af det samlede salg af den pågældende vare til Unionen. Det konstateredes, at det samlede salg for hver af de eksporterende producenter af samme vare på hjemmemarkedet var repræsentativt.

(28)

For hver varetype, som en eksporterende producent solgte på sit hjemmemarked, og som fandtes at være direkte sammenlignelig med den varetype, der solgtes med henblik på eksport til Unionen, blev det undersøgt, om hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en bestemt varetype blev anset for tilstrækkelig repræsentativt, hvis den samlede mængde af den pågældende varetype solgt af den berørte eksporterende producent på hjemmemarkedet til uafhængige kunder i UP udgjorde mindst 5 % af den samlede salgsmængde af den sammenlignelige varetype, der solgtes med henblik på eksport til Unionen.

(29)

Det undersøgtes også, om hjemmemarkedssalget af hver varetype kunne anses for at have fundet sted i normal handel i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 4. Det blev gjort ved at fastlægge, hvor stor en andel af hjemmemarkedssalget af hver eksporteret type af den pågældende vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet i UP, der var fortjenstgivende.

(30)

For de varetyper, hvor over 80 % af salgsmængden på hjemmemarkedet af den varetype lå over produktionsomkostningerne, og den vejede gennemsnitlige salgspris på den type var lig med eller lå over enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi efter varetype beregnet som et vejet gennemsnit af de faktiske hjemmemarkedspriser for alt salg af den pågældende type, uanset om salget var fortjenstgivende eller ej.

(31)

I de tilfælde, hvor mængden af fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde højst 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, og hvor den vejede gennemsnitspris for den varetype lå under enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, der blev beregnet som et vejet gennemsnit af kun de fortjenstgivende hjemmemarkedssalg for denne varetype i UP.

(32)

I de tilfælde, hvor en eksporterende producent ikke solgte en bestemt varetype på hjemmemarkedet, blev den normale værdi beregnet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3.

(33)

I forbindelse med beregningen af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3, bygger salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste på de faktiske beløb, som påløber i forbindelse med produktion og salg i normal handel af samme vare for den eksporterende producent, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6, hovedet.

(34)

De eksporterende producenters eksportsalg til Unionen fandt enten sted direkte til uafhængige kunder eller gennem forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomheder beliggende i Singapore og Unionen.

(35)

I de tilfælde, hvor eksportsalget til Unionen enten gik direkte til uafhængige kunder i Unionen eller gennem forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomheder i Singapore, blev eksportpriserne fastsat på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(36)

I de tilfælde, hvor eksportsalget til Unionen gik gennem forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomheder i Unionen, blev eksportpriserne fastsat på grundlag af priserne ved disse forretningsmæssigt forbundne forhandleres første videresalg til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9.

(37)

Den normale værdi og eksportprisen for de eksporterende producenter blev sammenlignet ab fabrik.

(38)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, via justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirker priser og prisernes sammenlignelighed. På den baggrund blev der foretaget justeringer for forskelle i omkostninger til afgifter, transport, forsikring, håndtering og lastning samt dermed forbundne omkostninger, emballering, kreditter og provisioner, når dette var relevant og berettiget.

(39)

En virksomhed krævede justering for forskellige fysiske egenskaber med den begrundelse, at virksomheden eksporterer den undersøgte vare til EU i både flydende og fast form, mens den kun sælger varen i fast form på hjemmemarkedet, og at priserne for varen i flydende form er lavere end priserne for den undersøgte vare i fast form. Men virksomheden forelagde ikke en beregning af justeringen. En sammenligning af eksportpriserne på den undersøgte vare i fast og flydende form er ikke i sig selv nok til at begrunde en justering for forskellige fysiske egenskaber. Virksomhedens regnskabssystem gør det heller ikke muligt at skelne behørigt mellem omkostninger til varen i fast og flydende form. Derfor kunne en eventuel justering ikke beregnes på pålidelig vis, og kravet måtte afvises.

(40)

De klagende påstod, at energiomkostningerne i Indonesien blev fordrejet på grund af lave, subsidierede energipriser. De har dog ikke indgivet dokumentation for, hvordan de fordrejede omkostninger til energi, som anvendes til produktion med henblik på hjemmemarkedet og eksport, kan påvirke dumpingberegningerne. Påstanden blev derfor afvist.

(41)

Dumpingmargenen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Indonesien blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, fastlagt på grundlag af en sammenligning mellem den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit og det vejede gennemsnit af eksportpriserne.

(42)

Ud fra de foreliggende oplysninger fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Indonesien og oplysningerne i klagen og i betragtning af de forhåndenværende statistiske oplysninger er der ingen andre producenter af den pågældende vare i Indonesien. Derfor blev den landsdækkende dumpingmargen for Indonesien fastsat på det samme niveau som den højeste margen, der var blevet fastsat for en samarbejdsvillig eksporterende producent.

(43)

På det grundlag blev de midlertidige dumpingmargener, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, fastsat til følgende:

(44)

Med hensyn til fastsættelsen af den normale værdi blev det først for hver af de eksporterende producenter fastslået, om det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder var repræsentativt i forhold til virksomhedens samlede eksportsalg til EU. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, anses hjemmemarkedssalget for at være repræsentativt, når det samlede hjemmemarkedssalg udgør mindst 5 % af det samlede salg af den pågældende vare til Unionen. Det konstateredes, at det samlede salg for to af de samarbejdsvillige eksporterende producenter af samme vare på hjemmemarkedet var repræsentativt. For den resterende samarbejdsvillige eksporterende producent konstateredes der ikke salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet i UP.

(45)

For hver varetype, som en eksporterende producent solgte på sit hjemmemarked, og som fandtes at være direkte sammenlignelig med den varetype, der solgtes med henblik på eksport til Unionen, blev det undersøgt, om hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en bestemt varetype blev anset for tilstrækkelig repræsentativt, hvis den samlede mængde af den pågældende varetype solgt af den berørte eksporterende producent på hjemmemarkedet til uafhængige kunder i UP udgjorde mindst 5 % af den samlede salgsmængde af den sammenlignelige varetype, der solgtes med henblik på eksport til Unionen.

(46)

Det undersøgtes også, om hjemmemarkedssalget af hver varetype kunne anses for at have fundet sted i normal handel i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 4. Det blev gjort ved at fastlægge, hvor stor en andel af hjemmemarkedssalget af hver eksporteret type af den pågældende vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet i UP der var fortjenstgivende.

(47)

For de varetyper, hvor over 80 % af salgsmængden på hjemmemarkedet af den varetype lå over produktionsomkostningerne, og den vejede gennemsnitlige salgspris på den type var lig med eller lå over enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi efter varetype beregnet som et vejet gennemsnit af de faktiske hjemmemarkedspriser for alt salg af den pågældende type, uanset om salget var fortjenstgivende eller ej.

(48)

I de tilfælde, hvor mængden af fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde højst 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, og hvor den vejede gennemsnitspris for den varetype lå under enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, der blev beregnet som et vejet gennemsnit af kun de fortjenstgivende hjemmemarkedssalg for denne varetype i UP.

(49)

I de tilfælde, hvor en eksporterende producent ikke solgte en bestemt varetype på hjemmemarkedet, blev den normale værdi beregnet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3.

(50)

I forbindelse med beregningen af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3, bygger salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste på de faktiske beløb, som påløber i forbindelse med produktion og salg i normal handel af samme vare for den eksporterende producent, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6, hovedet.

(51)

For den eksporterende producent uden hjemmemarkedssalg i UP bygger salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra a), på det vejede gennemsnit af de faktiske beløb, der er fastsat for de to andre eksporterende producenter, som er omfattet af undersøgelsen, for så vidt angår produktion og salg af samme vare på det malaysiske marked.

(52)

De eksporterende producenters eksportsalg til Unionen fandt enten sted direkte til uafhængige kunder eller gennem forretningsmæssigt forbundne handelsselskaber i Unionen.

(53)

I de tilfælde, hvor eksportsalget til Unionen gik direkte til uafhængige kunder i EU, blev eksportpriserne fastsat på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(54)

I de tilfælde, hvor eksportsalget til Unionen gik gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen, blev eksportpriserne fastsat på grundlag af priserne ved disse forretningsmæssigt forbundne virksomheders første videresalg til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9.

(55)

Den normale værdi og eksportprisen for de eksporterende producenter blev sammenlignet ab fabrik.

(56)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, via justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirker priser og prisernes sammenlignelighed. På den baggrund blev der foretaget justeringer for omkostninger til transport, forsikring, håndtering og lastning samt dermed forbundne omkostninger, emballering og kreditter, når dette var relevant og berettiget.

(57)

En malaysisk eksporterende producent hævdede, at virksomhedens forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Unionen faktisk er producentens eksportafdeling. Virksomheden hævdede derfor, at fradraget i forbindelse med beregningen af prisen ab fabrik ville blive for stort i tilfælde af justeringer for samtlige salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. I den forbindelse kunne det konstateres, at den forretningsmæssigt forbundne virksomhed havde udstedt fakturaer til kunder i Unionen, og at den forretningsmæssigt forbundne virksomhed havde modtaget betalinger fra kunder i Unionen. Desuden skal det bemærkes, at der var en avance på denne forretningsmæssigt forbundne virksomheds salg. Endvidere fremgik det af forhandlerens regnskaber, at virksomheden havde almindelige salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger mellem import og videresalg. Meget tyder derfor på, at den forretningsmæssigt forbundne virksomhed rent faktisk varetager typiske importørfunktioner. Virksomhedens påstand blev derfor afvist.

(58)

For så vidt angår Malaysia, fremsatte de klagende den samme påstand vedrørende energiomkostninger, jf. betragtning 40, som for Indonesien. Denne påstand blev også afvist af samme grunde.

(59)

Dumpingmargenen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Malaysia blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, fastlagt på grundlag af en sammenligning mellem den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit og det vejede gennemsnit af eksportpriserne.

(60)

Ud fra de foreliggende oplysninger fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Malaysia og oplysningerne i klagen og i betragtning af de forhåndenværende statistiske oplysninger er der ingen andre producenter af den pågældende vare i Malaysia. Derfor blev den landsdækkende dumpingmargen for Malaysia fastsat på det samme niveau som den højeste margen, der var blevet fastsat for en samarbejdsvillig eksporterende producent.

(61)

På det grundlag blev de midlertidige dumpingmargener, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, fastsat til følgende:

(62)

I undersøgelsesperioden blev samme vare fremstillet af to kendte og en række andre meget små producenter i EU. Alle tilgængelige oplysninger om EU-producenterne, herunder oplysninger anført i klagen og oplysninger indsamlet hos EU-producenterne før og efter undersøgelsens indledning, blev anvendt til at fastsætte den samlede EU-produktion. På det grundlag blev den samlede EU-produktion anslået til mellem 400 000 og 500 000 tons i UP. De EU-producenter, der tegner sig for den samlede EU-produktion, udgør EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(63)

Visse interesserede parter hævdede, at en af de klagende ikke burde betragtes som en del af EU-erhvervsgrenen, fordi virksomheden importerede den pågældende vare i UP. Det blev dog ved kontrol fastlagt, at den vare, som virksomheden importerede fra de pågældende lande i UP, svarede til en ret begrænset, og derfor ikke en væsentlig, procentdel af virksomhedens produktion af samme vare. Endvidere var importen overvejende af midlertidig karakter. Det kan derfor bekræftes, at virksomhedens vigtigste aktiviteter er produktion og salg af den undersøgte vare i EU, og at dens hovedinteresser svarer til en EU-producents. Derfor fastslås det foreløbigt, at denne påstand ikke er berettiget.

(64)

Forbruget blev fastsat på grundlag af EU-erhvervsgrenens samlede salg på EU-markedet, den bundne anvendelse og den samlede import (ifølge Eurostat). Eurostats data omfatter også andre varer end den pågældende, og derfor blev der foretaget passende justeringer. Oplysningerne er angivet i indekseret form (2007 = 100) af fortrolighedshensyn.

(65)

I løbet af den betragtede periode faldt EU-forbruget en anelse med 2 %. Først steg forbruget fra 2007 til 2008 med 2,2 %, og derefter faldt det fra 2008 til 2009 med 4,8 %. Fra 2009 til udgangen af UP steg forbruget igen med 4,6 %.

(66)

Den økonomiske nedtur har bidraget til nedgangen i forbruget siden 2008, da brugerne af den pågældende vare oplevede et fald i efterspørgslen efter deres varer. I begyndelsen af UP begyndte markedssituationen at bedres en anelse, hvilket førte til en stigning i efterspørgslen efter den pågældende vare i forhold til første halvdel af 2009.

(67)

Kommissionen overvejede, om virkningerne af dumpingimporten fra de pågældende lande burde vurderes kumulativt, idet der blev taget hensyn til kriterierne i grundforordningens artikel 3, stk. 4. Ifølge denne artikel vurderes følgevirkningerne af indførsel fra mere end ét land, der samtidig er omfattet af antidumpingundersøgelser, kun kumulativt, hvis det fastslås, at a) den dumpingmargen, der er fastlagt for indførslen fra hvert af de pågældende lande, er højere end den minimumsværdi, der er anført i grundforordningens artikel 9, stk. 3, og at den importerede mængde fra hvert land ikke er ubetydelig, og b) det vil være hensigtsmæssigt at foretage en kumulativ vurdering af virkningerne af importen på baggrund af vilkårene for konkurrencen mellem de indførte varer og den i Fællesskabet fremstillede samme vare.

(68)

De dumpingmargener, der er fastsat i forbindelse med importen fra hvert af de pågældende lande, ligger over den ubetydelighedsgrænse, der er fastsat i grundforordningens artikel 9, stk. 3, dvs. 2 % af eksportpriserne, og den importerede mængde fra hvert af de pågældende lande ligger over den tærskel for markedsandelen på 1 %, der er fastsat i grundforordningens artikel 5, stk. 7.

(69)

Det fremgik endvidere af undersøgelsen, at konkurrencebetingelserne både mellem de dumpingimporterede varer indbyrdes og mellem de dumpingimporterede varer og samme vare var sammenlignelige. Det kunne konstateres, at gennemsnitspriserne på import fra alle de pågældende lande faldt i den betragtede periode og fulgte den samme tendens. Endvidere var den undersøgte vare importeret fra de pågældende lande identisk i enhver henseende, den er indbyrdes udskiftelig og sælges i Unionen gennem sammenlignelige salgskanaler og på ensartede kommercielle vilkår, således at den konkurrerer indbyrdes og med den undersøgte vare fremstillet i Unionen.

(70)

På dette grundlag konkluderes det foreløbigt, at alle betingelserne for at foretage kumulativ vurdering er opfyldt, og at virkningerne af dumpingimporten med oprindelse i de pågældende lande derfor bør vurderes samlet i forbindelse med skadesanalysen.

(71)

Udtrykt i mængde steg importen fra de pågældende lande væsentligt med 57 % i den betragtede periode. Den største stigning registreredes mellem 2007 og 2008, hvor importen steg med 58 %. Derefter faldt importen en anelse i 2009 og steg igen til niveauet i 2008 i UP.

(72)

Gennemsnitspriserne på import fra de pågældende lande svingede voldsomt i den betragtede periode, svarende til et samlet fald på 6 %. I hele den betragtede periode var gennemsnitspriserne på import fra de pågældende lande konstant lavere end de priser, der blev fastsat i resten af verden og af EU-erhvervsgrenen, svarende til en stigning i de pågældende landes markedsandel.

(73)

De pågældende landes markedsandel steg væsentligt med 54 % i den betragtede periode. Den største stigning fandt sted mellem 2007 og 2008. Der kunne konstateres en begrænset nedgang i importen under den økonomiske krise, og derfor faldt de pågældende landes markedsandel med 2 % mellem 2008 og 2009, men de genvandt dog denne markedsandel inden udgangen af den betragtede periode.

(74)

For at kunne undersøge prisunderbuddet blev de vejede gennemsnitlige priser for hver varetype, som EU-erhvervsgrenen solgte til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik, sammenlignet med de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser for import fra de pågældende lande ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet, fastsat på cif-basis med en passende justering for gældende told og omkostninger efter importen. Prissammenligningen blev foretaget for transaktioner i samme handelsled, efter passende justering og efter fradrag af nedslag og rabatter. Sammenligningen viste, at der forekom betydelige prisunderbudsmargener, udtryk i procent af EU-erhvervsgrenens salgspriser i undersøgelsesperioden (op til 16 %). Disse prisunderbudsmargener tyder på, at importen fra de pågældende lande udøvede et pristryk på EU-markedet.

(75)

Underbudsmargenerne for de pågældende lande var som følger:

(76)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation fra 2007 til udgangen af UP.

(77)

Fra 2007 til 2009 faldt EU-produktionen væsentligt med 23 %, men steg en anelse mellem 2009 og udgangen af UP, svarende til et samlet fald på 17 % i den betragtede periode. Det skal bemærkes, at selv om EU-forbruget faldt med ca. 5 % mellem 2008 og 2009, faldt EU-erhvervsgrenens produktion langt mere, med 15 %, og at produktionen ikke formåede at drage fordel af stigningen i EU-forbruget i UP.

(78)

EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet faldt med ca. 2 % i den betragtede periode. Efter en stigning på ca. 9 % i 2008 blev kapaciteten reduceret i de følgende år, svarende til en samlet reduktion på 2 % i den betragtede periode.

(79)

Men i lighed med de faldende produktionsmængder blev kapacitetsudnyttelsen reduceret med 15 % i den betragtede periode. Den største nedgang fandt sted i 2009 under den generelle økonomiske krise og blev udlignet en anelse i UP.

(80)

Salgstallene i tabellen nedenfor vedrører salget udtrykt i mængde og værdi til den første ikke forretningsmæssigt forbundne kunde på EU-markedet.

(81)

Salgsmængderne og markedsandelen faldt mellem 2007 og UP med henholdsvis 18 % og 12 %. I begyndelsen af den betragtede periode, dvs. fra 2007 til 2008, faldt EU-erhvervsgrenens salgsvolumen med 15 % til trods for en stigning i EU-forbruget, og den mistede 12 % af markedsandelen. I 2009 faldt EU-forbruget, hvilket førte til en yderligere nedgang i EU-erhvervsgrenens salgsvolumen på 6,5 %. I UP steg EU-salget en anelse i tråd med det øgede EU-forbrug. Markedsandelen forblev dog konstant fra 2008 til udgangen af UP.

(82)

Priserne steg betydeligt fra 2007 til 2008, med 20 %. Det skal bemærkes, at de eksporterende producenter også øgede deres priser i denne periode, selv om det var med langt mindre end EU-erhvervsgrenen.

(83)

I 2009 blev EU-erhvervsgrenen nødt til at reducere priserne for at imødegå presset fra den øgede import fra de pågældende lande. I 2008 steg importen fra disse lande med 57 %, og priserne var væsentligt lavere end EU-erhvervsgrenens. EU-erhvervsgrenen kunne dog ikke reducere sine priser til det samme niveau som de eksporterende producenter.

(84)

I UP fastholdt EU-erhvervsgrenen prisniveauet fra 2009, svarende til en samlet prisstigning i den betragtede periode på 7 %.

(85)

EU-erhvervsgrenens lagerbeholdninger faldt med 33 % i den betragtede periode. Lagerbeholdningerne faldt navnlig meget mellem 2008 og UP med 51 %.

(86)

Som følge af en indskrænkning af EU-erhvervsgrenen blev antallet af ansatte reduceret i overensstemmelse hermed, dvs. med 13 %, i den betragtede periode. Arbejdskraftomkostningerne pr. ansat steg en anelse i den betragtede periode med 6 %. Dette betragtes som en naturlig stigning, som ligger under inflationsraten for den betragtede periode.

(87)

EU-erhvervsgrenens rentabilitet blev beregnet som nettooverskuddet (i dette tilfælde tabet) før skat ved salg af samme vare udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. Det kunne konstateres, at EU-erhvervsgrenens rentabilitet har været negativ siden begyndelsen af den berørte periode i 2007, og i den betragtede periode øgedes tabene væsentligt. Efter en nedgang i tabene i 2008 steg de igen betydeligt i 2009 under den generelle økonomiske krise. Det økonomiske opsving i UP gjorde det dog muligt for EU-erhvervsgrenen at mindske sine tab i forhold til omsætningen, men det lykkedes dog langt fra at vende tilbage til positive overskudstal.

(88)

Tendensen, som fremgår af likviditeten, der er erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter, afspejler i stort omfang udviklingen i rentabiliteten. Likviditeten var negativ i 2007 og udviste en væsentlig forringelse i den betragtede periode. Det samme kan siges om investeringsafkastet, som udviste en tilsvarende negativ udvikling i tråd med de negative resultater, som EU-erhvervsgrenen opnåede i den betragtede periode.

(89)

Af ovenstående fremgår det, at EU-erhvervsgrenens evne til at investere blev begrænset, da likviditeten forværredes markant i den betragtede periode. Derfor faldt investeringerne med ca. 35 % i den betragtede periode.

(90)

EU-forbruget forblev ret stabilt i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens salgsvolumen og markedsandel faldt dog i denne periode med henholdsvis 18 % og 12 %.

(91)

I betragtning af mængden af, markedsandelen for og priserne på de pågældende landes dumpingimport kan den faktiske dumpingmargens virkning for EU-erhvervsgrenen ikke anses for ubetydelig.

(92)

Undersøgelsen har vist, at de fleste skadesindikatorer såsom produktion (– 17 %), kapacitetsudnyttelse (– 13 %), salgsmængde (– 18 %), markedsandel (– 12 %) og beskæftigelse (– 14 %) forværredes i den betragtede periode. Desuden blev skadesindikatorerne vedrørende EU-erhvervsgrenens finansielle resultater, som f.eks. likviditet og rentabilitet, påvirket i alvorlig grad. Dette betyder, at EU-erhvervsgrenens evne til at rejse kapital blev undermineret, navnlig i UP.

(93)

I lyset af ovenstående blev det konkluderet, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(94)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, blev det undersøgt, om dumpingimporten af den pågældende vare med oprindelse i de pågældende lande forvoldte EU-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kunne betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne være skadevoldende for EU-erhvervsgrenen, blev også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(95)

Undersøgelsen viste, at EU-forbruget forblev ret stabilt i den betragtede periode, hvorimod de dumpede importmængder fra de pågældende lande steg betydeligt, dvs. med 57 %.

(96)

Dumpingimporten fra de pågældende lande udøvede pres på EU-erhvervsgrenen, særlig i 2008, da importen steg med 58 %. I det år var de pågældende landes priser ifølge Eurostat meget lavere end EU-erhvervsgrenens. Som følge heraf faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel med ca. 12 %, mens de pågældende lande øgede deres markedsandel med 54 %.

(97)

For at imødegå presset sænkede EU-erhvervsgrenen sine priser i 2009. Selv om importmængderne fra de pågældende lande faldt (– 6,7 %) i tråd med den økonomiske nedgang og EU-markedets indskrænkning, faldt importpriserne mere end EU-erhvervsgrenens priser, og det forhindrede EU-erhvervsgrenen i at genvinde den tabte markedsandel.

(98)

I UP blev EU-erhvervsgrenen nødt til at reducere priserne yderligere, men de pågældende landes underbud, baseret på kontrollerede eksporttal, lå fortsat på 3 %. EU-erhvervsgrenens salg steg igen en anelse udtrykt i mængde (+ 4,3 %) og værdi (+ 3,9 %), men selv om prisforskellen i forhold til de pågældende landes importpriser mindskedes, var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at drage fordel af stigningen i forbruget, og markedsandelen forblev uændret. Samtidig kunne der konstateres en yderligere stigning i importmængderne fra de pågældende lande (6,6 %) og i markedsandelen (2 %) i UP.

(99)

De andre faktorer, som blev undersøgt i forbindelse med årsagssammenhæng, er import fra andre lande, EU-erhvervsgrenens eksportresultater og den økonomiske krises indvirkning.

(100)

Ifølge Eurostat faldt importen udtrykt i mængde til Unionen af den undersøgte vare med oprindelse i visse tredjelande, der ikke er berørt af undersøgelsen, med 7 % i den betragtede periode. Den tilsvarende markedsandel for disse lande faldt med 9 %.

(101)

Gennemsnitspriserne for disse importerede varer lå over de pågældende landes eksporterende producenters priser og over EU-erhvervsgrenens priser.

(102)

På grundlag af ovenstående konkluderedes det foreløbigt, at importen fra disse tredjelande ikke bidrog til den væsentlige skade, der var blevet påført EU-erhvervsgrenen.

(103)

EU-erhvervsgrenens eksportsalg udtrykt i mængde faldt med 55 % i den betragtede periode. Følgerne af nedgangen blev dog til dels udlignet af en stigning i den gennemsnitlige enhedssalgspris på 71 % i den samme periode, hvorved faldet i eksportsalget udtrykt i værdi blev begrænset til 24 %. Da eksportsalget kun tegnede sig for 5 % af det samlede salg i UP, har de beskrevne forhold ført til den foreløbige konklusion, at eksportresultaterne ikke bryder årsagssammenhængen mellem den skade, EU-erhvervsgrenen har lidt, og importen fra de pågældende lande.

(104)

Den økonomiske krise bidrog til indskrænkningen i EU-forbruget og til pristrykket. Den lave efterspørgsel efter den undersøgte vare medførte et fald i EU-erhvervsgrenens produktion og bidrog delvis til trykket på salgspriserne.

(105)

Under normale økonomiske forhold uden et kraftigt pristryk og øget dumpingimport ville Unionen muligvis have haft svært ved at klare nedgangen i forbruget og stigningen i de faste omkostninger pr. enhed på grund af reduceret kapacitetsudnyttelse mellem 2007 og UP. Dumpingimporten har dog forværret virkningerne af den økonomiske nedgang og gjort det umuligt at sælge til priser, som ligger over kostprisen.

(106)

Ud fra ovenstående har faldet i EU-efterspørgslen i tilknytning til den økonomiske krise bidraget til den skade, der påførtes EU-erhvervsgrenen. Det bryder dog ikke årsagssammenhængen med dumpingimporten til lave priser fra de pågældende lande.

(107)

Ovennævnte analyse har vist, at dumpingimporten til lave priser fra de pågældende lande steg kraftigt i mængde og markedsandel i den betragtede periode. Desuden konstateredes det, at importen skete til dumpingpriser, der lå under EU-erhvervsgrenens priser for tilsvarende varetyper på EU-markedet.

(108)

Denne stigning i mængde og markedsandel for dumpingimporten til lave priser fra de pågældende lande var sammenfaldende med en generel vedvarende stigning i forbruget i Unionen i den betragtede periode, men også sammenfaldende med den negative udvikling i EU-erhvervsgrenens markedsandel i samme periode. Endvidere lykkedes det til trods for den generelle økonomiske afmatning og faldet i EU-forbruget fra 2008 og fremefter for eksportørerne fra de pågældende lande at bevare deres markedsandel ved at reducere priserne, der fortsat underbød EU-priserne. Samtidig blev der observeret endnu en negativ udvikling i EU-erhvervsgrenens markedsandel og i de vigtigste indikatorer for dennes økonomiske situation. Den kraftige stigning i dumpingimporten fra Indien, Indonesien og Malaysia til lave priser, som konstant underbød EU-erhvervsgrenens priser, førte rent faktisk til et fald i EU-erhvervsgrenens rentabilitet i den betragtede periode og dermed til svære tab i UP.

(109)

Undersøgelsen af de andre kendte faktorer, som kunne have forårsaget skade for EU-erhvervsgrenen, afslørede, at disse faktorer ikke synes at være af en sådan beskaffenhed, at de bryder årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra de pågældende lande og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(110)

På baggrund af ovenstående analyse, hvor der behørigt blev skelnet mellem alle de kendte faktorer, der har betydning for EU-erhvervsgrenens situation, og de skadevoldende virkninger af dumpingimporten, konkluderedes det foreløbigt, at dumpingimporten fra Indien, Indonesien og Malaysia har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(111)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 blev det undersøgt, om der til trods for de foreløbige konklusioner om skadevoldende dumping var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foreløbige antidumpingforanstaltninger i dette tilfælde. Unionens interesser blev analyseret på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(112)

EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade som følge af dumpingimporten fra Indien, Indonesien og Malaysia. Der mindes om, at hovedparten af skadesindikatorerne udviste en negativ tendens i den betragtede periode. Navnlig skadesindikatorerne vedrørende EU-erhvervsgrenens finansielle resultater, f.eks. likviditet, investeringsafkast og rentabilitet, blev påvirket i alvorlig grad. Uden foranstaltninger forekommer en yderligere forringelse af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation meget sandsynlig.

(113)

Det forventes, at indførelsen af midlertidig antidumpingtold vil genoprette effektive handelsvilkår på EU-markedet og sætte EU-erhvervsgrenen i stand til at tilpasse priserne på den undersøgte vare, så de afspejler omkostningerne i forbindelse med de forskellige komponenter og markedsvilkårene. Det kan forventes, at indførelsen af midlertidige foranstaltninger vil betyde, at EU-erhvervsgrenen kan genvinde i det mindste en del af den markedsandel, der blev tabt i den betragtede periode, med yderligere positive virkninger for den økonomiske situation og rentabiliteten.

(114)

Det blev derfor konkluderet, at indførelsen af midlertidige antidumpingforanstaltninger over for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Indien, Indonesien og Malaysia vil være i EU-erhvervsgrenens interesse.

(115)

Der blev udsendt spørgeskemaer til 21 importører i Unionen. Kun to importører, begge fra Det Forenede Kongerige, samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen og tegnede sig tilsammen for 0,3 % af den samlede import fra de pågældende lande i UP. Der blev kun aflagt besøg hos den største importør. Under besøget på virksomheden nægtede importøren dog at give adgang til regnskabet, og de relevante oplysninger kunne derfor ikke kontrolleres. Selv om det stod klart, at eventuelle antidumpingforanstaltninger ville påføre virksomheden større omkostninger, ville sådanne foranstaltninger ikke afstedkomme alvorlige problemer for virksomhedens aktiviteter, selv med de samme kunder, eller om nødvendigt ved omlægning af forretningsområdet.

(116)

Ud fra de tilgængelige oplysninger blev det konkluderet, at denne importør burde være i en situation, hvor virksomheden kan videregive i det mindste en del af omkostningsstigningen til sine kunder og/eller skifte til andre forsyningskilder, selv om eventuelle midlertidige antidumpingforanstaltninger ville få en negativ indvirkning på ovennævnte importør. Derfor formodes indførelsen af midlertidige antidumpingforanstaltninger ikke at have en negativ indvirkning på importørerne.

(117)

Brugerne af den undersøgte vare har udvist stor interesse i denne sag. Ud af de 97 brugere, der blev kontaktet, har 21 samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen. De samarbejdsvillige brugere tegnede sig for ca. 25 % af importen til EU af den pågældende vare i UP. Virksomhederne befinder sig spredt i hele Unionen og inden for sektorer, som beskæftiger sig med produkter til personlig pleje, husholdningsvaskemidler og vaskemidler til industrielt brug.

(118)

Der blev aflagt besøg på 5 af de 21 virksomheder, og de tegnede sig for 18 % af den samlede EU-import af den undersøgte vare fra de pågældende lande i undersøgelsesperioden. De efterprøvede oplysninger viser, at den undersøgte vare udgør en betydelig del af virksomhedernes udgifter til produktionsstrukturer, dvs. mellem 10 % og 20 %, afhængigt af slutproduktet.

(119)

I tre af de fem besøgte virksomheder arbejder ca. 15 % af det samlede antal ansatte inden for sektorer, som bruger den pågældende vare, i en virksomhed var der tale om ca. 70 %, mens den sidste ikke lå inde med sådanne oplysninger på grund af den komplicerede selskabsstruktur og varesortimentet.

(120)

I undersøgelsesperioden svarede den del af forretningsaktiviteterne, hvor der blev gjort brug af den undersøgte vare, for de besøgte virksomheder til 22 % i gennemsnit af de samlede aktiviteter, mens fortjenstmargenen inden for disse forretningsaktiviteter udgjorde ca. 6 %. Da de foreslåede foranstaltninger er af relativt beskedent omfang skønnedes det derfor, at midlertidig antidumpingtold på importen fra de pågældende lande generelt vil få en ret begrænset virkning. Visse brugere hævdede, at antidumpingforanstaltninger ville føre til mangel på den undersøgte vare i Unionen, i og med at der kun findes to store EU-producenter, og at efterspørgslen efter den undersøgte vare stiger mere og mere. Det skal dog bemærkes, at de foreslåede foranstaltninger er af så relativt begrænset omfang, at de ikke burde udelukke muligheden for at importere den undersøgte vare fra de pågældende lande. Endvidere udnyttede de to EU-producenter ikke deres kapacitet fuldt ud i den betragtede periode. Ydermere er import fra andre tredjelande, som ikke er genstand for foranstaltninger, også altid en mulighed. Derfor blev denne påstand afvist.

(121)

Selv om de fleste brugere sandsynligvis vil blive påvirket negativt af foranstaltningerne over for importen fra de pågældende lande, forekommer indvirkningen således generelt begrænset. Derfor blev det ud fra de tilgængelige oplysninger foreløbigt konkluderet, at virkningen af antidumpingforanstaltningerne på importen af den undersøgte vare med oprindelse i de pågældende lande sandsynligvis ikke vil få en væsentlig negativ indvirkning for brugerne af den pågældende vare.

(122)

I lyset af ovenstående blev det ud fra de tilgængelige oplysninger om Unionens interesser foreløbigt konkluderet, at der overordnet set ikke er tvingende grunde til ikke at indføre midlertidige foranstaltninger over for importen af den undersøgte vare med oprindelse i de pågældende lande.

(123)

På baggrund af konklusionerne om dumping, skade, årsagssammenhæng og EU's interesser bør der indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger for at hindre, at der forvoldes EU-erhvervsgrenen yderligere skade ved dumpingimport.

(124)

For at fastsætte omfanget af disse foranstaltninger blev de konstaterede dumpingmargener taget i betragtning, såvel som den told, der kræves for at bringe den skadevoldende situation, som EU-erhvervsgrenen har befundet sig i, til ophør.

(125)

Ved beregningen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af skadevoldende dumping, blev det fastslået, at enhver foranstaltning bør give EU-erhvervsgrenen mulighed for at dække sine produktionsomkostninger og opnå en fortjeneste før skat på salget af samme vare i Unionen, som det med rimelighed kan forventes for en erhvervsgren af denne type i sektoren under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport.

(126)

Derfor blev skadestærsklen beregnet på grundlag af en sammenligning mellem dumpingimportens gennemsnitlige pris og EU-erhvervsgrenens målpris. Målprisen blev fastsat ved at beregne EU-erhvervsgrenens nulpunktssalgspris (da den led tab i UP) og lægge målfortjenstmargenen til denne salgspris. EU-erhvervsgrenen hævdede, at 15 % ville være passende som målfortjenstmargen, men kunne ikke dokumentere hvorfor. Derfor blev målfortjenstmargenen foreløbigt sat til 7,7 %, svarende til den laveste fortjenstmargen hos en af de klagende i det sidste fortjenstgivende år inden den betragtede periode.

(127)

Den gennemsnitlige underbudsmargen blev fastsat til 24,2 % for Indien, 9,1 % for Indonesien og 25,7 % for Malaysia.

(128)

På baggrund af ovenstående bør der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af den pågældende vare med oprindelse i Indien, Indonesien og Malaysia svarende til den lavest fundne dumpingmargen og skadestærskel i henhold til reglen om den lavest mulige told. I alle undtagen et tilfælde er de midlertidige antidumpingtoldsatser fastsat på grundlag af dumpingmargenen.

(129)

På grundlag af ovenstående foreslås følgende midlertidige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet:

(130)

Antidumpingtolden for individuelle virksomheder i denne forordning blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. Den afspejler således den situation, der konstateredes i forbindelse med undersøgelsen vedrørende ovennævnte virksomheder. Denne told finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på importen af varer med oprindelse i de pågældende lande og fremstillet af virksomhederne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte, kan ikke være omfattet af disse satser, men er underlagt tolden for »alle andre virksomheder«.

(131)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle antidumpingtoldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (4) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af virksomhedens aktiviteter i forbindelse med fremstilling og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive ændret ved en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuel told.

(132)

For at sikre korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør resttoldsatsen ikke blot anvendes på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter, men også på de producenter, der ikke foretog eksport til EU i UP.

(133)

I overensstemmelse med god administrativ praksis bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, der gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen, kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Det skal desuden bemærkes, at denne forordnings indførelse af told er baseret på foreløbige undersøgelsesresultater, der eventuelt tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig told —