—

fysisk isolering fra alt andet plante-/skadegøremateriale, herunder overvejelse af kontrol med vækster i omkringliggende områder

—

udpegning af en kontaktperson, der er ansvarlig for aktiviteterne

—

begrænsning af adgangen til lokalerne og faciliteterne og til det omkringliggende område til navngivne personer

—

passende identifikation af lokalerne og faciliteterne med angivelse af aktivitetstype og ansvarligt personale

—

føring af et register over aktiviteterne og en vejledning i arbejdprocedurer, herunder procedurer i tilfælde af, at skadegørere undslipper fra karantæne

—

passende sikkerheds- og alarmsystemer

—

passende kontrolforanstaltninger for at hindre indslæbning og spredning af, og skadegørere i lokalerne

—

kontrollerede procedurer for prøvetagning og for flytning af materialet mellem lokaler og faciliteter

—

kontrolleret bortskaffelse af affald, jord og vand

—

passende hygiejne- og desinfektionsprocedurer og -faciliteter for personale, bygninger og udstyr

—

passende foranstaltninger og faciliteter til bortskaffelse af forsøgsmateriale

—

passende indekseringsfaciliteter (herunder til undersøgelser) og -procedurer, og

—

opbevaring i faciliteter med adgang for personalet gennem en sluse

—

opbevaring under overtryk

—

opbevaring i beholdere, hvorfra materialet ikke kan undslippe, med passende maskestørrelse og andre hindringer, f.eks. vandbarriere for mider, lukkede jordbeholdere for nematoder, elektriske insektfælder

—

opbevaring isoleret fra andre skadegørere og andet materiale, f. eks spiseligt virusinficeret plantemateriale og værtsmateriale

—

opbevaring af avlsmateriale i beholdere med håndteringsanordninger

—

ingen krydsning af skadegørere med lokale stammer eller arter

—

undgåelse af fortsat dyrkning eller avl af skadegørere

—

opbevaring under forhold, under hvilke skadegørerens formering nøje kontrolleres, f.eks. under en miljøordning af en sådan art, at der ikke forekommer diapause

—

opbevaring på en sådan måde, at der ikke kan forekomme spredning af skadegørere, f.eks. bør luftstrømme undgås

—

procedurer til kontrol af, at kulturer af skadegørere er fri for parasitter og andre skadegørere

—

hensigtsmæssige kontrolprogrammer for materialet for at udelukke eventuelle vektorer

—

for in vitro-aktiviteter, håndtering af materialet under sterile forhold: indretning af laboratoriet til gennemførelse af aseptiske procedurer

—

opbevaring af skadegørere, der spredes af vektorer, under sådanne forhold, at der ikke forekommer nogen spredning via vektorer, f.eks. kontrolleret maskestørrelse, tilbageholdelse af jord

—

sæsonbestemt isolering for at sikre, at aktiviteterne finder sted i perioder med ringe plantesundhedsrisiko.

a)

Citrus greening bacterium

b)

Citrus variegated chlorosis

c)

Citrus mosaic virus

d)

Citrus tristeza virus (alle isolater)

e)

Citrus vein enation woody gall

f)

Leprose

g)

Naturligt spredende psorose

h)

Phoma tracheiphila (Petri) Kanchaveli & Gikashvili

i)

Satsuma dwarf virus

j)

Spiroplasma citri Saglio et al

k)

Tatter leaf virus

l)

Witches' broom (MLO)

m)

Xanthomonas campestris (alle stammer, der er patogene over for Citrus)

a)

Arabis mosaic virus

b)

Raspberry ringspot virus

c)

Strawberry crinkle virus

d)

Strawberry latent »C« virus

e)

Strawberry latent ringspot virus

f)

Strawberry mild yellow edge virus

g)

Strawberry vein banding virus

h)

Strawberry witches' broom mycoplasm

i)

Tomato black ring virus

j)

Tomato ringspot virus

k)

Colletotrichum acutatum Simmonds

l)

Phytophthora fragariae Hickman var. fragariae Wilcox & Duncan

m)

Xynthomonas fragariae Kennedy & King.

i)

hvis plantematerialet har oprindelse i et land, der ikke vides at være fri for nogen af de følgende skadegørere:

udføres undersøgelserne ved hjælp af passende laboratoriemetoder og, hvor det er relevant, indikatorplanter til påvisning af de relevante skadegørere, og

ii)

uanset plantematerialets oprindelsesland udføres undersøgelserne ved hjælp af passende laboratoriemetoder og, hvor det er relevant, indikatorplanter til påvisning af mindst følgende skadegørere:

i)

hvis plantematerialet har oprindelse i et land, der ikke vides at være fri for nogen af de følgende skadegørere:

udføres undersøgelserne ved hjælp af passende laboratoriemetoder og, hvor det er relevant, indikatorplanter til påvisning af de relevante skadegørere, og

ii)

uanset plantematerialets oprindelsesland udføres undersøgelserne ved hjælp af passende laboratoriemetoder og, hvor det er relevant, indikatorplanter til påvisning af mindst følgende skadegørere:

a)

Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al.

b)

Pear decline mycoplasm.

i)

Ajinashika disease

undersøgelserne udføres ved hjælp af en passende laboratoriemetode. Hvis resultatet er negativt, undersøges plantematerialet med vinstoksorten Koshu som indikatorplante og holdes under observation i mindst to vækstcykler

ii)

Grapevine stunt virus

undersøgelserne udføres ved hjælp af passende indikatorplanter, herunder vinstoksorten Campbell Early, og plantematerialet holdes under observation i et år

iii)

Summer mottle

undersøgelserne udføres ved hjælp af passende indikatorplanter, herunder vinstoksorterne Sideritis, Cabernet-Franc og Mission.

a)

Blueberry leaf mottle virus

b)

Grapevine Flavescence dorée MLO og andre grapevine yellows

c)

Peach rosette mosaic virus

d)

Tobacco ringspot virus

e)

Tomato ringspot virus (»yellow vein« og andre stammer)

f)

Xylella fastidiosa (Well & Raju)

g)

Xylophilus ampelinus (Panagopoulos) Willems et al.

a)

Clavibacter michiganensis (Smith) Davis et al ssp. sepedonicus (Spieckermann og Kotthoff) Davis et al.

b)

Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al.

a)

Andean potato latent virus

b)

Potato black ringspot virus

c)

Potato spindle tuber viroid

d)

Potato yellowing alfamovirus

e)

Potato virus T

f)

Andean potato mottle virus

g)

Almindelig kartoffelvirus A, M, S, V, X og Y (inkl. Yo, og Yn og Yc) og bladrullesygevirus.

1.

For knolde undersøges navlen af hver knold. Standardprøven omfatter 200 knolde. Proceduren kan dog gennemføres med prøver af færre end 200 knolde.

2.

For unge planter og stiklinger (herunder også mikroplanter) undersøges den nedre del af stænglen og, hvor det er relevant, rødderne for hver del af plantematerialet.

3.

Det anbefales, at afkom af knolde eller stængelbasis af ikke-knolddannende arter undersøges over en normal vækstcyklus efter den undersøgelse, der er nævnt i punkt 1 og 2.

4.

For det i punkt 1 nævnte materiale er undersøgelsesmetoden for Clavibacter michiganensis (Smith) Davis et a.l ssp. sepedonicus (Spieckermann og Kotthoff) Davis et al den fællesskabsmetode, der er anført i bilag I til Rådets direktiv 93/85/EØF (1). For det i punkt 2 nævnte materiale vil denne undersøgelsesmetode kunne anvendes.

5.

For det i punkt 1 nævnte materiale er undersøgelsesmetoden for Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al. den interimsundersøgelsesordning, der er anført i bilag II til Rådets direktiv 98/57/EF (2). For det i punkt 2 nævnte materiale vil denne undersøgelsesmetode kunne anvendes.

1.

Undersøgelser af plantemateriale (knolde, unge planter og stiklinger, herunder også mikroplanter) omfatter mindst en serologisk undersøgelse, der gennemføres på eller tæt på blomstringstidspunktet for hver af de på listen anførte skadegørere bortset fra potato spindle tuber viroid, efterfulgt af en biologisk undersøgelse af det materiale, der gav et negativt resultat af den serologiske undersøgelse. For bladrullesygevirus gennemføres der to serologiske undersøgelser.

2.

Undersøgelser af læggekartofler omfatter mindst en serologisk undersøgelse eller en biologisk undersøgelse, hvis en serologisk undersøgelse ikke kan foretages. Det anbefales kraftigt at gennemføre en ny undersøgelse af en del af de negative prøver og at undersøge grænseresultater ved en anden metode.

3.

De serologiske og biologiske undersøgelser, der er nævnt i punkt 1 og 2, gennemføres på væksthusplanter, hvoraf der udtages prøver mindst to steder på hver stængel, herunder et ungt, fuldt udviklet blad fra toppen af hver stængel og et ældre blad fra en position midt på stænglen; der udtages prøver af hver stængel på grund af en mulig ikke-systemisk infektion. I forbindelse med den serologiske undersøgelser må blade fra forskellige planter ikke samles, medmindre anvendelsesmetoden berettiger til, at prøverne samles; blade fra den samme stængel må dog samles for at lave én prøve af hver plante. I forbindelse med den biologiske undersøgelse må der højst samles blade fra fem planter med podning af et minimum af identiske indikatorplanter.

4.

De relevante indikatorplanter, der anvendes til den i punkt 1 og 2 nævnte undersøgelse, er dem, der er opført på listen fra European and Mediterranean Plant Protection Organization (EPPO), eller andre officielt godkendte indikatorplanter, som har vist sig at kunne påvise vira.

5.

Kun materiale, der er blevet direkte undersøgt, frigives fra karantæne. Hvis der er gennemført øjenindeksering, må kun afkom af det undersøgte øje frigives. Knolden bør ikke frigives på grund af mulige problemer med ikke-systemiske infektioner.

1.

Til alle undersøgelser anvendes væksthusplanter, som er godt i vækst, men inden blomstring og pollenproduktion. Undersøgelser af knoldspirer/in vitro-planter/små aflæggere bør kun betragtes som en foreløbig undersøgelse.

2.

Prøver tages fra et fuldt udviklet blad i toppen af hver stængel af planten.

3.

Alt undersøgelsesmateriale dyrkes ved en temperatur på ikke under 18 °C (helst ved temperaturer på over 20 °C) og med en lysperiode på mindst 16 timer.

4.

Undersøgelser foretages ved hjælp af radioaktivt eller ikke-radioaktivt mærkede cDNA eller RNA-sonder, return-PAGE (med sølvfarvning) eller RT-PCR.

5.

Den maksimale samlesats for sonder og return-PAGE er 5. Anvendelse af denne eller større samlesatser skal valideres.