32003R0782

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 782/2003

af 14. april 2003

om forbud mod organiske tinforbindelser på skibe

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 80, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

efter høring af Regionsudvalget,

i henhold til proceduren i traktatens artikel 251(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Fællesskabet er dybt foruroliget over de miljøskader, der forårsages af organiske tinforbindelser i antibegroningssystemer ("antifouling systems" (AFS)) på skibe og navnlig maling med tributyltin (TBT).

(2) Den 5. oktober 2001 vedtoges en international konvention om kontrol af skadelige antibegroningssystemer på skibe (AFS-konventionen) på en diplomatisk konference (AFS-konferencen) under Den Internationale Søfartsorganisations (IMO) auspicier, hvor Fællesskabets medlemsstater var repræsenteret.

(3) AFS-konventionen er en rammekonvention, der giver mulighed for at forbyde skadelige antibegroningssystemer på skibe efter veldefinerede procedurer og under iagttagelse af forsigtighedsprincippet som udtrykt i Rio-erklæringen om miljø og udvikling.

(4) AFS-konventionen forbyder på nuværende tidspunkt kun anvendelse af organiske tinforbindelser på skibe.

(5) I AFS-konventionen fastsættes følgende iværksættelsesdatoer: den 1. januar 2003 for forbud mod påføring af organiske tinforbindelser på skibe og den 1. januar 2008 for eliminering af organiske tinforbindelser på skibe.

(6) AFS-konventionen træder først i kraft 12 måneder efter, at den er ratificeret af mindst 25 stater, som repræsenterer mindst 25 % af verdens tonnage.

(7) Medlemsstaterne bør ratificere AFS-konventionen snarest muligt.

(8) Medlemsstaterne bør stilles bedst muligt med henblik på en hurtig ratificering af AFS-konventionen, og der bør findes en løsning på eventuelle problemer, som kan hindre en ratificering.

(9) Da AFS-konferencen vurderede, at det næppe ville være muligt at sikre, at AFS-konventionen kunne træde i kraft pr. 1. januar 2003, og da den ønskede at sikre, at anvendelsen af organiske tinforbindelser inden for skibsfart reelt ophørte den 1. januar 2003, anmodede den i sin resolution nr. 1 IMO's medlemslande om at gøre deres yderste for snarest muligt at kunne iværksætte AFS-konventionen og opfordrede de berørte erhvervsgrene til senest at indstille markedsføring, salg og anvendelse af organiske tinforbindelser på denne dato.

(10) Som umiddelbar opfølgning på AFS-konferencen udstedte Kommissionen direktiv 2002/62/EF af 9. juli 2002 om niende tilpasning til den tekniske udvikling af bilag I til Rådets direktiv 76/769/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (organiske tinforbindelser)(4) med henblik på pr. 1. januar 2003 at forbyde markedsføring og anvendelse af organiske tinforbindelser i antibegroningssystemer for alle skibe, uanset længde.

(11) Med udgangspunkt i AFS-konferencens resolution nr. 1 bør der tages yderligere skridt til gennemførelse af foranstaltninger vedrørende organiske tinforbindelser med henblik på at sikre et generelt forbud mod TBT-maling på skibe i hele Fællesskabet og dets omgivende farvande på de datoer, der er fastsat i AFS-konventionen.

(12) En forordning er det rette retlige instrument, da det inden for en kort tidsramme og direkte pålægger redere og medlemsstater præcise krav, som skal gennemføres samtidig og på samme måde overalt i Fællesskabet. Forordningen bør udelukkende have til formål at forbyde organiske tinforbindelser og ikke være en gentagelse af AFS-konventionen.

(13) Denne forordning bør ikke berøre de bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (organiske tinforbindelser), som er fastsat i direktiv 76/769/EØF(5).

(14) Der bør ikke være nogen usikkerhed forbundet med et totalt forbud mod aktiv TBT-maling på fællesskabsplan; skibsfartsindustrien i hele verden, der har behov for at planlægge vedligeholdelsen af deres flåde, bør klart og rettidigt gøres opmærksom på, at skibe med aktiv TBT-maling på skroget pr. 1. januar 2008 ikke længere vil få adgang til Fællesskabets havne.

(15) Tredjelande kan, navnlig hvis de ikke har de fordele, der er forbundet med overstatslig regulering, få vanskeligt ved gennem deres nationale lovgivning at indføre forbud mod at anvende TBT-maling på deres skibe fra den dato, hvor forbuddet træder i kraft i henhold til denne forordning. Forbuddet i nærværende forordning mod anvendelse af TBT-malinger på skibe, der fører en tredjestats flag, gælder således ikke i overgangsperioden, som begynder den 1. juli 2003 og slutter den dato, AFS-konventionen træder i kraft.

(16) Flagstater, som har forbudt TBT-malinger på deres skibe, har en økonomisk interesse i at sikre, at AFS-konventionen træder i kraft snarest muligt for at sikre lige betingelser på verdensplan. Nærværende forordning, som har til formål snarest muligt at forbyde anvendelse af TBT-maling på alle skibe, der fører en medlemsstats flag, bør derfor udgøre en yderligere tilskyndelse for flagstaterne til at ratificere AFS-konventionen.

(17) De i denne forordning anvendte definitioner og bestemmelser bør så vidt muligt bygge på definitionerne og bestemmelserne i AFS-konventionen.

(18) Denne forordning bør også gælde for skibe, der drives under en medlemsstats myndighed for at sikre, at den også gælder for offshore-platforme. Den bør ikke gælde for krigsskibe og andre statsejede skibe, da behandlingssystemerne for disse i tilstrækkelig grad er omfattet af AFS-konventionen.

(19) Et forbud fra den 1. juli 2003 mod aktiv TBT-maling på alle skibe, der er berettiget til at føre en medlemsstats flag, og hvis antibegroningssystem er blevet påført, ændret eller erstattet efter denne dato, bør udgøre en tilskyndelse for skibsfartsindustrien til at gennemføre henstillingen i AFS-konferencens resolution nr. 1.

(20) Det er hensigtsmæssigt at oprette den samme syns- og certificeringsordning som den i AFS-konventionen omhandlede. I henhold til denne forordning bør alle skibe med en bruttotonnage på 400 og derover uafhængig af sejladsens art synes, mens skibe med en længde på 24 meter og derover, men med en bruttotonnage under 400, kun skal medføre en erklæring om overensstemmelse med nærværende forordning eller med AFS-konventionen. Fællesskabet bør have ret til at indføre en harmoniseret synsordning for disse skibe, hvis det viser sig nødvendigt på et senere tidspunkt.

(21) For skibe med en længde på under 24 meter er der ikke behov for specifikke bestemmelser om syn eller erklæring, da disse skibe, som hovedsageligt er fritidsfartøjer og fiskeskibe, vil være tilstrækkeligt dækket af bestemmelserne i direktiv 76/769/EØF.

(22) Certifikater og dokumenter, der er udstedt i overensstemmelse med denne forordning, samt AFS-certifikater og AFS-erklæringer, der er udstedt af aftaleparter til AFS-konventionen, bør anerkendes.

(23) Hvis AFS-konventionen ikke er trådt i kraft den 1. januar 2007, bør Kommissionen have mulighed for at vedtage passende foranstaltninger, så skibe, der fører en tredjestats flag, kan vise, at de overholder bestemmelserne i denne forordning, samt foranstaltninger med henblik på kontrol med gennemførelse af disse bestemmelser.

(24) Den ordning, der er fastlagt i Rådets direktiv 95/21/EF af 19. juni 1995 om håndhævelse over for skibe, der anløber Fællesskabets havne og sejler i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion, af internationale standarder for skibes sikkerhed, for forureningsforebyggelse samt for leve- og arbejdsvilkår om bord (havnestatskontrol)(6), er den mest hensigtsmæssige ordning til kontrol med gennemførelse af forbud mod TBT-maling på skibe og af AFS-konventionens krav, og nævnte direktiv bør ændres, når det er hensigtsmæssigt. Nævnte direktiv har et specifikt anvendelsesområde, og der bør derfor anvendes tilsvarende bestemmelser for skibe, der fører en medlemsstats flag, i overgangsperioden.

(25) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(7).

(26) Kommissionen bør aflægge beretning for Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på at vurdere, om målet med denne forordning er nået, og forelægge forslag om eventuelle nødvendige ændringer af forordningen.

(27) Nærværende forordnings ikrafttræden bør muliggøre et reelt forbud mod organiske tinforbindelser på skibe snarest muligt -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Formål

Formålet med denne forordning er at begrænse eller fjerne negative virkninger på havmiljøet og menneskers sundhed som følge af anvendelse af organiske tinforbindelser, der fungerer som aktive biocider i antibegroningssystemer på skibe, der fører en medlemsstats flag, eller som drives under en medlemsstats myndighed, og på skibe, der uanset flagstat sejler til eller fra medlemsstaternes havne.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1) "antibegroningssystemer": en belægning, maling, overfladebehandling, overflade eller anordning, der anvendes på et skib til at begrænse eller hindre, at uønskede organismer sætter sig fast

2) "bruttotonnage": bruttotonnage beregnet i overensstemmelse med de tonnagemålebestemmelser, der foreligger i bilag I til den internationale konvention om skibsmåleregler af 1969 eller en konvention, der afløser denne

3) "længde": længde som defineret i den internationale konvention om lastelinjer af 1966, ændret ved hertil knyttet protokol af 1988, eller en konvention, der afløser denne konvention

4) "skib": et fartøj af enhver type, der opererer i havmiljøet, herunder flyvebåde, hovercrafts, undervandsfartøjer, flydende fartøjer, faste og flydende platforme, flydende anlæg med lagringsfaciliteter (floating storage units - FSU) og flydende produktionsanlæg med lagrings- og afskibningsfaciliteter (floating production storage and off-loading units - FPSO)

5) "AFS-konventionen": den internationale konvention om kontrol af skadelige antibegroningssystemer på skibe, vedtaget den 5. oktober 2001, uafhængigt af dens ikrafttræden

6) "godkendt organisation": organ, der er godkendt i henhold til bestemmelserne i Rådets direktiv 94/57/EF af 22. november 1994 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed(8)

7) "AFS-certifikat": certifikat, der udstedes til skibe i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 4 til AFS-konventionen, eller, i overgangsperioden, et certifikat, der udfærdiges i overensstemmelse med det i denne forordnings bilag II fastlagte format, når det udstedes af myndighederne i en medlemsstat eller på deres vegne af en anerkendt organisation

8) "AFS-erklæring": en erklæring, der er udfærdiget i henhold til bestemmelserne i bilag 4 til AFS-konventionen, eller, i overgangsperioden, en erklæring underskrevet af rederen eller rederens autoriserede agent, udfærdiget i overensstemmelse med det i denne forordnings bilag III fastlagte format

9) "AFS-overensstemmelseserklæring": en erklæring om overensstemmelse med bilag 1 til AFS-konventionen, som er udstedt af en godkendt organisation på vegne af en medlemsstats myndighed

10) "overgangsperiode": den periode, der begynder den 1. juli 2003 og slutter den dato, AFS-konventionen træder i kraft.

Artikel 3

Anvendelsesområde

1. Denne forordning gælder for:

a) skibe, der fører en medlemsstats flag

b) skibe, der ikke fører en medlemsstats flag, men som drives under en medlemsstats myndighed, og

c) skibe, som anløber en medlemsstats havn eller offshore terminal, men som ikke falder ind under litra a) eller b).

2. Denne forordning gælder ikke for orlogsfartøjer, marinehjælpeskibe eller andre skibe, der ejes eller drives af en stat og på det pågældende tidspunkt kun anvendes i statens tjeneste til ikke-kommercielle formål.

Artikel 4

Forbud mod anvendelse af organiske tinforbindelser med biocidfunktion

Fra den 1. juli 2003 må organiske tinforbindelser med biocidfunktion i skibes antibegroningssystemer ikke påføres eller genpåføres.

I overgangsperioden gælder denne bestemmelse dog kun for skibe, der er omfattet af artikel 3, stk. 1, litra a) og b).

Artikel 5

Forbud mod forekomst af organiske tinforbindelser med biocidfunktion

1. På et skib, der fra den 1. juli 2003 er berettiget til at føre en medlemsstats flag, og hvis antibegroningssystem er blevet påført, ændret eller erstattet efter denne dato, må der ikke på skrog, yderdele og overflader findes organiske tinforbindelser med biocidfunktion i antibegroningssystemer, hvis de ikke er dækket med en belægning, som hindrer, at disse forbindelser udvaskes fra det underliggende forbudte antibegroningssystem.

2. Pr. 1. januar 2008 må de skibe, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, enten ikke have organiske tinforbindelser med biocidfunktion i deres antibegroningssystemer på skrog, yderdele og overflader, eller disse skal være dækket med en belægning, som hindrer, at disse forbindelser udvaskes fra det underliggende, forbudte antibegroningssystem.

3. Stk. 1 og 2 gælder ikke for faste og flydende platforme, FSU'er og FPSO'er, konstrueret inden den 1. juli 2003 og som ikke har været i tørdok på denne dato eller derefter.

Artikel 6

Syn og certificering

1. Der gælder følgende vedrørende syn og certificering af skibe, der fører en medlemsstats flag:

a) Skibe på 400 bruttotons og derover, undtagen faste og flydende platforme, FSU'er og FPSO'er, synes og certificeres fra den 1. juli 2003 i overensstemmelse med kravene i bilag I, inden de tages i brug for første gang, eller når antibegroningssystemerne ændres eller erstattes.

b) Skibe med en længde på 24 meter og derover, men med en bruttotonnage på under 400, undtagen faste og flydende platforme, FSU'er og FPSO'er, skal til dokumentation for, at de opfylder artikel 4 og 5, medføre en AFS-erklæring.

Kommissionen kan i overensstemmelse med proceduren i artikel 9, stk. 2, fastsætte en harmoniseret syns- og certificeringsordning for disse skibe, hvis dette er påkrævet.

c) Medlemsstaterne kan fastsætte passende foranstaltninger for skibe, der ikke falder ind under bestemmelserne i litra a) og b), for at sikre, at denne forordning overholdes.

2. Der gælder følgende vedrørende anerkendelse af certifikater, erklæringer og overensstemmelseserklæringer:

a) Medlemsstaterne anerkender fra den 1. juli 2003 ethvert AFS-certifikat.

b) Medlemsstaterne skal indtil et år efter den i litra a) nævnte dato anerkende enhver AFS-overensstemmelseserklæring.

c) Medlemsstaterne anerkender fra den 1. juli 2003 enhver AFS-erklæring.

Disse erklæringer skal ledsages af passende dokumentation (f.eks. kvittering for maling eller faktura fra leverandør) eller indeholde passende påtegninger.

3. Hvis AFS-konventionen ikke er trådt i kraft den 1. januar 2007, vedtager Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i artikel 9, stk. 2, passende foranstaltninger, så skibe, der fører en tredjestats flag, kan vise, at de overholder bestemmelserne i artikel 5.

Artikel 7

Havnestatskontrol

I overgangsperioden anvender medlemsstaterne kontrolbestemmelser, som svarer til de i direktiv 95/21/EF fastlagte bestemmelser for skibe med en bruttotonnage på 400 og derover, som fører en medlemsstats flag. Hvad angår inspektion og påvisning af overtrædelser, lader medlemsstaterne sig vejlede af bestemmelserne i AFS-konventionens artikel 11.

Hvis AFS-konventionen ikke er trådt i kraft den 1. januar 2007, fastsætter Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i artikel 9, stk. 2, hensigtsmæssige procedurer for denne kontrol.

Artikel 8

Tilpasninger

Henvisningerne til AFS-konventionen, AFS-certifikatet, AFS-erklæringen og AFS-overensstemmelseserklæringen og/eller bilagene i nærværende forordning, herunder de relevante retningslinjer fra Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) vedrørende artikel 11 i AFS-konventionen, kan ændres i henhold til den procedure, der er fastlagt i artikel 9, stk. 2, for at tage hensyn til udviklingen på internationalt plan, navnlig i IMO, eller for at forbedre forordningens effektivitet på grundlag af erfaringerne.

Artikel 9

Udvalg

1. Kommissionen bistås af det Udvalg for Sikkerhed til Søs og Forebyggelse af Forurening fra Skibe, der er nedsat ved artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2099/2002 af 5. november 2002 om et udvalg for sikkerhed til søs og forebyggelse af forurening fra skibe (USS), og om ændring af forordningen om sikkerhed til søs og om forebyggelse af forurening fra skibe(9).

2. Når der henvises til nærværende stykke, anvendes proceduren i artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 10

Evaluering

Senest den 10. maj 2004, aflægger Kommissionen beretning for Europa-Parlamentet og Rådet om, hvor langt ratificeringen af AFS-konventionen er kommet, og oplyser, i hvilket omfang der stadig benyttes organiske tinforbindelser med biocidfunktion i antibegroningssystemer på skibe, som ikke fører en medlemsstats flag, og som sejler til og fra fællesskabshavne. På baggrund af denne beretning kan Kommissionen om nødvendigt foreslå sådanne ændringer, som kan fremskynde en nedbringelse af bidraget til tilstedeværelsen af skadelige begroningshindrende stoffer i de farvande, der hører under medlemsstaternes jurisdiktion, fra skibe, der ikke sejler under en medlemsstats flag.

Artikel 11

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den 14. april 2003.

På Europa-Parlamentets vegne

P. Cox

Formand

På Rådets vegne

A. Giannitsis

Formand

(1) EFT C 262 E af 29.10.2002, s. 492.

(2) Udtalelse af 11.12.2002 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 20.11.2002 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 17.3.2003.

(4) EFT L 183 af 12.7.2002, s. 58.

(5) EFT L 262 af 27.9.1976, s. 201. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2003/3/EF (EFT L 4 af 9.1.2003, s. 12).

(6) EFT L 157 af 7.7.1995, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/84/EF (EFT L 324 af 29.11.2002, s. 53).

(7) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(8) EFT L 319 af 12.12.1994, s. 20. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/84/EF.

(9) EFT L 324 af 29.11.2002, s. 1.

BILAG I

Syns- og certificeringskrav for antibegroningssystemer på skibe, der fører en medlemsstats flag

1. Syn

1.1. Skibe med en bruttotonnage på 400 og derover, undtagen faste og flydende platforme, FSU'er og FPSO'er, underkastes fra den 1. juli 2003 syn som følger:

a) første syn, før skibet går i fart, eller når skibet er i tørdok for første gang med henblik på påføring af antibegroningssystemer, og

b) syn, når antibegroningssystemerne ændres eller erstattes. Sådanne syn anføres på det certifikat, der kræves i henhold til punkt 2.1.

1.2. Synet skal være af en sådan art, at det sikrer, at skibets antibegroningssystem fuldt ud opfylder denne forordnings artikel 4 og 5.

1.3. Syn udføres af personer, der er behørigt autoriseret af myndigheden i medlemsstaten, en anden medlemsstat eller en aftalepart til AFS-konventionen, eller af en inspektør, der er udnævnt til formålet af en af disse myndigheder eller af en godkendt organisation, der handler på myndighedens vegne.

1.4. Medmindre andet er fastsat i nærværende forordning, følger medlemsstaterne for de i punkt 1.1 nævnte syn de krav, der er fastlagt i bilag 4 til AFS-konventionen, samt de retningslinjer for syn og certificering af antibegroningssystemer på skibe, der er vedføjet MEPC-resolution 101(48) af 11. oktober 2002 fra IMO's Komité til Beskyttelse af Havmiljøet.

2. Certificering

2.1. Efter syn, som anført i punkt 1.1, litra a) eller b), udsteder en medlemsstat, som endnu ikke er aftalepart til AFS-konventionen, et certifikat i henhold til det format, der er fastlagt i bilag II. En medlemsstat, som er aftalepart til AFS-konventionen, udsteder et AFS-certifikat.

2.2. En medlemsstat kan anvende en AFS-overensstemmelseserklæring til at vise, at kravene i denne forordnings artikel 4 og 5 er overholdt. Senest et år efter den i punkt 1.1 fastsatte dato skal denne AFS-overensstemmelseserklæring erstattes af et certifikat, som anført i punkt 2.1.

2.3. Medlemsstaterne skal kræve, at et skib som omhandlet i punkt 1.1 medfører et certifikat, der er udstedt i overensstemmelse med punkt 2.1.

2.4. Med henblik på den i punkt 2.1 nævnte certificering følger medlemsstaterne kravene i bilag 4 til AFS-konventionen.

BILAG II

>PIC FILE= "L_2003115DA.000702.TIF">

>PIC FILE= "L_2003115DA.000801.TIF">

>PIC FILE= "L_2003115DA.000901.TIF">

>PIC FILE= "L_2003115DA.001001.TIF">

BILAG III

>PIC FILE= "L_2003115DA.001102.TIF">