Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32002R2104

Kommissionens forordning (EF) nr. 2104/2002 af 28. november 2002 om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 577/98 om gennemførelse af en stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet og Kommissionens forordning (EF) nr. 1575/2000 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 577/98 for så vidt angår den liste over variabler for teoretisk og praktisk uddannelse og den kodning af disse, der skal anvendes ved indberetning af data fra og med 2003

EFT L 324 af 29.11.2002, p. 14–19 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2020; stiltiende ophævelse ved 32019R1700

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2002/2104/oj

32002R2104

Kommissionens forordning (EF) nr. 2104/2002 af 28. november 2002 om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 577/98 om gennemførelse af en stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet og Kommissionens forordning (EF) nr. 1575/2000 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 577/98 for så vidt angår den liste over variabler for teoretisk og praktisk uddannelse og den kodning af disse, der skal anvendes ved indberetning af data fra og med 2003

EF-Tidende nr. L 324 af 29/11/2002 s. 0014 - 0019


Kommissionens forordning (EF) nr. 2104/2002

af 28. november 2002

om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 577/98 om gennemførelse af en stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet og Kommissionens forordning (EF) nr. 1575/2000 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 577/98 for så vidt angår den liste over variabler for teoretisk og praktisk uddannelse og den kodning af disse, der skal anvendes ved indberetning af data fra og med 2003

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 577/98 af 9. marts 1998 om gennemførelse af en stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet(1), ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1991/2002(2), særlig artikel 4, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Udviklingen inden for metoder og modeller, især hvad angår sondringen mellem formel uddannelse og andre former for undervisningsaktiviteter og anvendelsen af klassifikationen af fagområder inden for teoretisk og praktisk uddannelse, gør det nødvendigt at tilpasse den liste over variabler for teoretisk og praktisk uddannelse, der er fastlagt i artikel 4, stk. 1, litra h), i forordning (EF) nr. 577/98.

(2) Derfor bør der også foretages en tilpasning af kodningen af disse variabler, som er fastlagt i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1575/2000 af 19. juli 2000(3). Den nye liste og kodning bør anvendes allerede i 2003 for at sikre fuld overensstemmelse med 2003-ad-hoc-modulet om livslang læring(4).

(3) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Statistiske Program, der er nedsat ved Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom(5) -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 4, stk. 1, litra h), i Rådets forordning (EF) nr. 577/98 ændres således:

"h) teoretisk og praktisk uddannelse

deltagelse i formel uddannelse i de forudgående fire uger

- niveau

- fagområde

deltagelse i kurser og andre undervisningsaktiviteter i de forudgående fire uger

- samlet varighed

- formål med seneste kursus eller undervisningsaktivitet

- fagområde for seneste undervisningsaktivitet

- deltaget i den seneste undervisningsaktivitet inden for arbejdstiden

uddannelsesniveau

- højeste fuldførte uddannelsesniveau

- fagområde for dette højeste fuldførte uddannelsesniveau

- år, hvor dette højeste niveau fuldførtes."

Artikel 2

Kodningen af de variabler for teoretisk og praktisk uddannelse, der skal anvendes ved indberetning af data fra og med 2003, som fastlagt i bilaget til denne forordning, erstatter de tilsvarende variabler i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1575/2000.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2002.

På Kommissionens vegne

Pedro Solbes Mira

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 77 af 14.3.1998, s. 3.

(2) EFT L 308 af 9.11.2002, s. 1.

(3) EFT L 181 af 20.7.2000, s. 16.

(4) EFT L 192 af 20.7.2002, s. 16.

(5) EFT L 181 af 28.6.1989, s. 47.

BILAG

1. Variablerne kodes som følger:

>TABELPOSITION>

2. Følgende variabler er fakultative:

EDUCFIELD, COURFIELD, COURPURP, COURWORH.

3. Følgende variabler er fakultative for så vidt angår 2003:

EDUCSTAT, EDUCLEVEL, COURATT, COURLEN

Top