32002L0004

Kommissionens direktiv 2002/4/EF

af 30. januar 2002

om registrering af virksomheder, der holder æglæggende høner, og som er omfattet af Rådets direktiv 1999/74/EF

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 1999/74/EF af 19. juli 1999 om mindstekrav til beskyttelse af æglæggende høner(1), særlig artikel 7, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Direktiv 1999/74/EF fastlægger særlige krav til beskyttelse af æglæggende høner i forskellige produktionssystemer og overlader det til medlemsstaterne at vælge det system eller de systemer, der er mest velegnet.

(2) I henhold til artikel 7 i direktiv 1999/74/EF skal medlemsstatens myndigheder registrere de virksomheder, der er omfattet af direktivets anvendelsesområde, under et kodenummer, som skal bidrage til at spore oprindelsen af de æg, der markedsføres til konsum.

(3) Ifølge Rådets forordning (EØF) nr. 1907/90 af 26. juni 1990 om handelsnormer for æg(2), senest ændret ved forordning (EF) nr. 5/2001(3), er det obligatorisk at stemple æg med en kode, der angiver producentens kontrolnummer, så produktionsmetoden kan fastslås.

(4) Produktionsmetoderne er defineret i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1274/91 af 15. maj 1991 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1907/90 om handelsnormer for æg(4), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1651/2001(5), og også i Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler(6), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2491/2001(7), når det drejer sig om økologisk produktion.

(5) Virksomhederne skal registreres under et kodenummer, for at æg, der markedsføres til konsum, skal kunne spores.

(6) De i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

1. Medlemsstaterne

a) indfører en ordning til registrering af hvert produktionssted (i det følgende benævnt virksomhed), der er omfattet af direktiv 1999/74/EF, og tildeler dem et kodenummer i henhold til bilaget til dette direktiv

b) sørger for, at de nationale myndigheder for hver af disse virksomheder mindst får de oplysninger, der er fastsat i punkt 1 i bilaget, inden for en frist, som medlemsstaten fastsætter; fristen skal være lang nok til, at virksomhederne kan blive registreret i henhold til litra c)

c) sørger for, at de virksomheder, som der er givet oplysninger om inden udløbet af den frist, som fastsættes i henhold til litra b), registreres og tildeles et kodenummer senest den 31. maj 2003.

2. Medlemsstaterne fastsætter, at fra den 1. juni 2003

a) må virksomheder, som der ikke inden udløbet af den fastsatte frist er givet oplysninger om i henhold til stk. 1, litra b), ikke længere fortsætte driften

b) må nye virksomheder ikke sættes i drift, før de er registreret og har fået tildelt et kodenummer.

3. Medlemsstaterne sørger for, at de nationale myndigheder har adgang til det virksomhedsregister, som er oprettet i henhold til stk. 1, så de kan spore æg, der markedsføres til konsum.

4. Medlemsstaterne sørger for, at myndighederne straks får meddelelse om ændringer af registrerede data, og at registret omgående ajourføres, når oplysningerne indgår.

Artikel 2

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 31. marts 2003. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og administrative bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. januar 2002.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 203 af 3.8.1999, s. 53.

(2) EFT L 173 af 6.7.1990, s. 5.

(3) EFT L 2 af 5.1.2001, s. 1.

(4) EFT L 121 af 16.5.1991, s. 11.

(5) EFT L 220 af 15.8.2001, s. 5.

(6) EFT L 198 af 22.7.1991, s. 1.

(7) EFT L 337 af 20.12.2001, s. 9.

BILAG

Definitionerne i artikel 2 i direktiv 1999/74/EF finder anvendelse i det omfang, der er behov herfor.

1. DATA, DER SKAL REGISTRERES

For hver virksomhed skal mindst følgende data registreres:

- virksomhed:

- virksomhedens navn

- adresse

- den fysiske person (i det følgende benævnt bruger), der har ansvaret for de æglæggende høner:

- navn

- adresse

- registreringsnummer på andre virksomheder, der er omfattet af direktiv 1999/74/EF, og som brugeren driver eller ejer

- virksomhedens ejer, hvis denne er forskellig fra brugeren:

- navn

- adresse

- registreringsnummer på andre virksomheder, der er omfattet af direktiv 1999/74/EF, og som ejeren ejer eller driver

- yderligere oplysninger om virksomheden:

- produktionsmetode(r), jf. de definitioner, der er nævnt i punkt 2.1

- virksomhedens maksimumskapacitet angivet som det antal dyr, der er plads til samtidig; anvendes der forskellige produktionsmetoder, oplyses endvidere det maksimale antal dyr, der er plads til samtidig pr. produktionsmetode.

2. KODENUMMER

Kodenummeret skal bestå af et ciffer, der angiver produktionsmetoden, jf. punkt 2.1, efterfulgt af landekoden, jf. punkt 2.2, og et identifikationsnummer, som medlemsstaten fastlægger til identifikation af virksomheden.

2.1. Kode for produktionsmetoden

Virksomhedens produktionsmetode(r), jf. definitionerne i forordning (EØF) nr. 2092/91, angives med følgende kode:

>TABELPOSITION>

Den produktionsmetode, der anvendes af virksomheder, som producerer i henhold til forordning (EØF) nr. 2092/91, angives med følgende kode:

>TABELPOSITION>

2.2. Kode for den registrerende medlemsstat

>TABELPOSITION>

2.3. Identifikation af virksomheden

Hver enkelt medlemsstat indfører et system, så hver registreret virksomhed får tildelt et særskilt nummer, som kan anvendes til andre formål end dette direktivs formål, såfremt virksomhedens identifikation er sikret.

Medlemsstaterne kan føje yderligere tegn til identifikationsnummeret, f.eks. til identifikation af individuelle flokke, der holdes i separate bygninger på en virksomhed.