31971L0127

++++

RAADETS DIREKTIV

af 1 . marts 1971

om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om foererspejle til motordrevne koeretoejer

( 71/127/EOEF )

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab , saerlig artikel 100 ,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ,

under henvisning til udtalelse fra Det europaeiske Parlament ( 1 ) ,

under henvisning til udtalelse fra Det oekonomiske og sociale Udvalg ( 2 ) , og

ud fra foelgende betragtninger :

De tekniske forskrifter , som motordrevne koeretoejer skal opfylde i henhold til de enkelte staters lovgivning , omfatter ogsaa foererspejle ;

disse forskrifter er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat ; det er derfor noedvendigt , at alle medlemsstater - enten ved siden af eller i stedet for deres nuvaerende ordning - gennemfoerer ensartede bestemmelser , navnlig med henblik pa , at EOEF-standardtypegodkendelse i henhold til Raadets direktiv af 6 . februar 1970 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne koeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil ( 3 ) kan anvendes for alle koeretoejstyper ;

ordningen vedroerende foererspejle omfatter forskrifter baade om spejlenes placering paa koeretoejet og om deres konstruktion ;

i forbindelse med en indbyrdes tilpasset fremgangsmaade for typegodkendelse af foererspejle kan den enkelte medlemsstat konstatere , om de faelles bestemmelser for konstruktion og afproevning er overholdt , og underretter de andre medlemsstater herom ved fremsendelse af en afskrift af den typegodkendelse , der udstedes for det enkelte foererspejl ;

ved tildeling af et EOEF-godkendelsesmaerke for alle spejle , der fremstilles i overensstemmelse med den godkendte konstruktion , overfloediggoeres en teknisk kontrol af disse spejle i de andre medlemsstater ,

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV :

Artikel 1

1 . Den enkelte medlemsstat meddeler typegodkendelse til enhver type af foererspejle , der er i overensstemmelse med konstruktions - og afproevningsforskrifterne i bilag I , punkt 2 .

2 . Den medlemsstat , der har meddelt typegodkendelse , traeffer - om noedvendigt i samarbejde med de kompetente myndigheder i de oevrige medlemsstater - de noedvendige foranstaltninger med henblik paa i noedvendigt omfang at kontrollere , at produktionen er i overensstemmelse med den godkendte konstruktion . Kontrollen udoeves ved stikproever .

Artikel 2

Medlemsstaterne tildeler fabrikanten eller dennes repraesentant et godkendelsesmaerke som vist i bilag I , punkt 2.6 , for enhver type af foererspejle , som de paa grundlag af artikel 1 meddeler EOEF-typegodkendelse for .

Medlemsstaterne traeffer alle hensigtsmaessige foranstaltninger for at hindre , at der anvendes godkendelsesmaerker , der kan medfoere forveksling af foererspejle , for hvis konstruktion der er meddelt typegodkendelse i henhold til artikel 1 , med andre spejlkonstruktioner .

Artikel 3

1 . Medlemsstaterne kan ikke forbyde salg af foererspejle under henvisning til deres konstruktion eller funktion nar de er forsynet med EOEF-godkendelsesmaerke .

2 . Denne bestemmelse er dog ikke til hinder for , at en medlemsstat traeffer sadanne foranstaltninger vedroerende foererspejle med EOEF-godkendelsesmaerke , der systematisk afviger fra den godkendte type .

Den pagaeldende medlemsstat underretter omgaende de oevrige medlemsstater og Kommissionen om de trufne foranstaltninger og begrunder samtidig sin beslutning . Artikel 5 finder ligeledes anvendelse .

Uoverensstemmelse med den typegodkendte konstruktion i henseende til stk . 1 foreligger , nar de i bilag I , punkt 2.1 , 2.2 og 2.4 , naevnte forskrifter ikke er overholdt .

Artikel 4

De kompetente myndigheder i den enkelte medlemsstat fremsender inden en maaned til de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater kopier af typegodkendelsesskemaerne for de foererspejlkonstruktioner , som de meddeler eller naegter typegodkendelse for .

Artikel 5

1 . Konstaterer en medlemsstat , der har meddelt en EOEF-typegodkendelse , at flere med samme godkendelsesmaerke forsynede foererspejle ikke er i overensstemmelse med den konstruktion , den har meddelt typegodkendelse for , traeffer den de noedvendige foranstaltninger for at sikre , at produktionen bringes i overensstemmelse med den godkendte konstruktion . De kompetente myndigheder i den paagaeldende medlemsstat underretter de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater om de trufne foranstaltninger , der eventuelt vil kunne udstraekkes til at omfatte tilbagekaldelse af typegodkendelsen . Disse myndigheder traeffer de samme foranstaltninger , naar de af de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat underrettes om sadan manglende overensstemmelse .

2 . De kompetente myndigheder i medlemsstaterne skal inden en maaned underrette hinanden om tilbagekaldelse af en meddelt EOEF-typegodkendelse og om grundene hertil .

3 . Bestrider den medlemsstat , der har meddelt EOEF-typegodkendelsen , rigtigheden af den til den indberettede manglende overensstemmelse , skal de paagaeldende medlemsstater bestraebe sig paa at bilaegge uoverensstemmelsen . Kommissionen holdes loebende underrettet herom . Om fornoedent foranstalter den konstultationer med henblik paa at naa frem til en loesning .

Artikel 6

Enhver afgoerelse truffet paa grundlag af de til gennemfoerelse af dette direktiv udstedte bestemmelser , hvorved en typegodkendelse naegtes eller tilbagekaldes , eller hvorved der udstedes forbud mod salg eller benyttelse , skal noeje begrundes . Saadanne afgoerelser skal meddeles de interesserede parter med oplysning om de gaeldende retsmidler og fristerne for disses anvendelse .

Artikel 7

Medlemsstaterne kan ikke naegte EOEF-standardtypegodkendelse eller national godkendelse af et koeretoej under henvisning til foererspejlene , naar disse er forsynet med EOEF-godkendelsesmaerke og anbragt som foreskrevet i bilag I , punkt 3 .

Artikel 8

Ved koeretoejer forstaas i dette direktiv alle motordrevne koeretoejer med eller uden karrosseri , der er bestemt til faerdsel paa vej , og som har mindst fire hjul og en konstruktivt bestemt maksi * hastighed paa mere end 25 km/t , med undtagelse af skinnekoeretoejer , landbrugstraktorer og -arbejdsredskaber samt andre arbejdsredskaber .

Artikel 9

AEndringer , der er noedvendige for at tilpasse bilagene I , II og III til den tekniske udvikling , gennemfoeres i overensstemmelse med den fremgangsmaade , der er fastsat i artikel 13 i Raadets direktiv af 6 . februar 1970 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne koeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil .

Artikel 10

1 . Medlemsstaterne saetter de noedvendige bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden 18 maaneder efter dets meddelelse og giver omgaaende Kommissionen meddelelse herom .

2 . Medlemsstaterne drager omsorg for , at tilsende Kommissionen ordlyden af de vigtigste nationale bestemmelser , de udsteder paa det omraade , der er omfattet af dette direktiv .

Artikel 11

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne .

Udfaerdiget i Bruxelles , den 1 . marts 1971 .

Paa Raadets vegne

M . SCHUMANN

Formand

( 1 ) EFT nr . C 160 af 18 . 12 . 1969 , s . 7 .

( 2 ) EFT nr . C 48 af 16 . 4 . 1969 , s . 16 .

( 3 ) EFT nr . L 42 af 23 . 2 . 1970 , s . 1 .

BILAG I

1 . DEFINITIONER

1.1 . " Foererspejl " er udstyr , der inden for et i henhold til punkt 3.5 geometrisk defineret synsfelt giver et tydeligt udsyn bagud , som inden for acceptable graenser hverken maa skjules af dele af koeretoejet eller af personer , der befinder sig i koeretoejet .

1.2 . " Indvendige foererspejle " er udstyr i henhold til punkt 1.1 , der er placeret inde i koeretoejet .

1.3 . " Udvendige foererspejle " er udstyr i henhold til punkt 1.1 , der er placeret paa en udvendig del af koeretoejet .

1.4 . En " foererspejlgruppe " er samtlige udstyrsdele med et eller flere faelles kendetegn eller en eller flere faelles funktioner . Indvendige foererspejle hoerer til gruppe I . Udvendige foererspejle hoerer til gruppe II , resp . gruppe III .

1.5 . " Koeretoejer i kategori A " er alle koeretoejer med en teknisk tilladt totalvaegt , der overstiger 3500 kg .

1.6 . " Koeretoejer i kategori B " er alle koeretoejer med en teknisk tilladt totalvaegt , der ikke overstiger 3500 kg .

1.7 . Som " foererens synsudgangspunkter " betegnes to punkter , beliggende i en afstand af 65 mm fra hinanden i en hoejde af 635 mm lodret over det punkt H paa foerersaedet , der er defineret i bilag III . Den rette linie , der forbinder de to punkter , er vinkelret paa koeretoejets laengdesymmetriplan . Midten af denne linie , der forbinder de to synsudgangspunkter ligger i det lodrette laengdeplan , der gaar gennem midtpunktet for styreapparatets betjeningsanordning . Gaar dette plan ikke gennem foerersaedets tilsyneladende midtpunkt , sideforskydes dette plan svarende hertil .

1.8 . Med " R " angives i millimeter middelvaerdien af krumningsradien maalt i hovedplanerne i spejlets midte .

2 . FORSKRIFTER FOR EOEF-TYPEGODKENDELSE AF FOERERSPEJLE

2.1 . Almindelige bestemmelser

2.1.1 . Alle foererspejle skal vaere indstillelige .

2.1.2 . Spejlenes reflekterende flade skal vaere anbragt i en indfatning med afrundet kant , hvis krumningsradius andrager mindst 3,5 mm .

2.1.3 . Udvendige foererspejle maa ikke have fremstaaende dele , hvis krumningsradius er mindre end 3,5 mm .

2.2 . Dimensioner

2.2.1 . Indvendige foererspejle ( gruppe I )

Den reflekterende flades dimensioner skal vaere saaledes , at der kan indskrives et rektangel i den , hvis ene side er 4 cm , og den anden : Se EFT

2.2.2 . Udvendige foererspejle ( gruppe II og III )

2.2.2.1 . Den reflekterende flades dimensioner skal vaere saaledes , at foelgende kan indskrives i den :

- et rektangel med hoejde 4 cm og bredde a cm , samt

- en linie , parallel med rektanglets hoejde , hvis laengde er b cm .

2.2.2.2 . Mindstevaerdierne for a og b fremgaar af foelgende tabel :

Spejlgruppe * Koeretoejskategori for hvilken spejlene er bestemt * a * b *

II * A * 17 / ( 1 + 1000/R ) * 20 *

III * B * 13 / ( 1 + 1000/R ) * 7 *

2.3 . Reflekterende flade og refleksionskoefficient

2.3.1 . Den reflekterende flade skal vaere begraenset af en kurve af simpel konveks form .

2.3.2 . Den reflekterende flade skal trods vejrpaavirkning under normale anvendelsesforhold kunne bevare egenskaberne i henhold til punkt 2.3.5 .

2.3.3 . De reflekterende flader skal vaere udfoert som plane eller konvekse spejle . Forskellen mellem krumningsradierne i hovedplanerne maa ikke i noget punkt i spejlets midterdel vaere stoerre end 0,25 R

2.3.4 . Middelvaerdien R for krumningsradierne i henhold til punkt 1.8 maa ikke vaere mindre end :

- 1 800 mm for foererspejle af gruppe II ,

- 1 200 mm for foererspejle af gruppe I og III .

2.3.5 . Den normale refleksionskoefficient maa ikke vaere mindre end 35 % . For spejle med variabel indstilling ( " dag " og " nat " ) maa normalrefleksionskoefficienten ved nat-indstillingen ikke vaere mindre end 4 % . Spejlet skal vaere af en saadan beskaffenhed , at trafiksignalernes farver kan identificeres .

2.4 . Afproevning

2.4.1 . Foererspejlene slagproeves i overensstemmelse med punkt 2.4.2 . og underkastes boejningsproever med indfatningen fastholdt i spejlholderen i overensstemmelse med punkt 2.4.3 .

2.4.2 . Slagproeve

2.4.2.1 . Beskrivelse af afproevningsapparatet .

2.4.2.1.1 . Afproevningsapparatet bestaar af et pendul i form af en svingarm med paasat hammer . Til fastspaending af proeveemnerne er pendulstanderen forsynet med fast anlaeg ( fig . 1 ) .

Slagproeveapparatets hoveddimensioner

Fig . 1 : Se EFT

2.4.2.1.2 . Forsiden af den hammer , der anvendes til slagproeven , skal have form som en kuglekalot med diameter 165 mm mere eller mindre 5 mm . Den skal vaere massiv og have en 5 mm tyk gummibelaegning af Shore-haardhed A 50 .

2.4.2.1.3 . Pendulets slagcentrum er beliggende i kuglekalottens midte paa hammerens forside . Dets afstand fra pendulets aksel er 1 m mere eller mindre 10 mm . Pendulets samlede masse transformeret til pendulets slagcentrum udgoer m0 = 6,8 kg mere eller mindre 50 g ( forholdet mellem m0 og pendulets samlede masse m samt afstanden 1 mellem pendulets tyngdepunkt og dets aksel er udtrykt ved ligningen :

m0 = m 1/a ) .

2.4.2.2 . Beskrivelse af afproevningen .

2.4.2.2.1 . Spejlene fastspaendes saaledes paa anlaegget , at dette ikke udgoer nogen bevaegelseshindring for spejlets bevaegelige dele . Spejlets fastspaending paa anlaegget og holderens indstilling retter sig efter ansoegerens forslag .

2.4.2.2.2 . Spejle med indstillelig armlaengde indstilles paa mindste afstand mellem spejl og spejlets monteringsflade .

2.4.2.2.3 . Afproevningen bestaar i , at man lader hammeren falde fra en hoejde , der svarer til et penduludslag paa 60 i forhold til lodret plan , saaledes at spejlet , naar pendulet naar sin lodrette stilling , rammes saaledes , at det paagaeldende punkt paa hammeren ligger paa en vandret linie gennem pendulets slagcentrum .

2.4.2.2.4 . Slagproeven gennemfoeres under foelgende betingelser :

2.4.2.2.4.1 . Indvendige foererspejle

Afproevning 1 - Slaget skal ramme vinkelret paa spejlfladen , idet det punkt , der rammes , vaelges saaledes , at slagretningen gaar gennem fastspaendingsstedets for spejlindfatningen paa spejholderen . Slaget skal rettes mod den reflekterende flade .

Afproevning 2 - Slag paa spejlindfatningens kant , idet slagretningen danner en vinkel paa 45 med spejlplanet og ligger i et vandret plan , der gaar gennem fastspaendingsstedet for spejlindfatningen paa spejlholderen . Slaget rettes mod den reflekterende flade .

2.4.2.2.4.2 . Udvendige foererspejle

Afproevning 1 - Slaget skal ramme vinkelret paa spejlfladen , idet det punkt , der rammes , vaelges saaledes , at slagretningen gaar gennem fastspaendingsstedet for spejlindfatningen paa spejlholderen .

Afproevning 1' - Spejlet afproeves ved et slag bagfra paa spejlholderen ( idet afstanden mellem hammer og fastspaendingsplan er den samme som ved afproevning 1 , og idet spejlet anbringes vinkelret paa den af slagcentret beskrevne bane ) .

Afproevning 2 - Slag paa spejlindfatningens kant , idet slagretningen danner en vinkel paa 45 med spejlplanet og ligger i et vandret plan , der gaar gennem fastspaendigsstedet for spejlfatningen paa spejlholderen . Slaget rettes mod den reflekterende flade .

2.4.2.2.4.3 . Almindelige bemaerkninger .

2.4.2.2.4.3.1 . Som afproevningspunkt vaelges spejlets midtpunkt , naar proeveemnerne ikke tydeligt viser en spejlholder , resp . naar fastspaendingsstedet ligger ved spejlindfatningens yderkant .

2.4.2.2.4.3.2 . Kan de under punkt 2.4.2.2 beskrevne proever ikke gennemfoeres , forskydes det punkt , hvor , pejlet rammes i pendulets symmetriplan , paa en saadan maade , at hammerens underste punkt befinder sig i en afstand af 40 mm fra fastspaendingsplanet .

2.4.3 . Boejningsproever med indfatningen fastgjort til en holder

2.4.3.1 . Beskrivelse af afproevningen .

Spejlindfatningen anbringes vandret i en spaendeanordning , saaledes at holderen fastholdes i sin stilling . Den ende af spejlindfatningen , der er naermest ved spejlholderens fastspaendingssted , fixeres i forhold til den stoerste dimension med et stift , 15 mm anslaag , der daekker spejlindfatningen i hele dens bredde .

I den modsatte ende af spejlindfatningen anbringes et lignende anslag , hvor proeveelastningen paafoeres ( fig . 2 ) .

Eksempel paa et apparat til boejningsafproevning af spejlindfatninger .

Fig . 2 : Se EFT

2.4.3.2 . Proevebelastningen udgoer 25 kg . Den opretholdes i et minut .

2.5 . Maalingsresultaternes fortolkning

2.5.1 . Ved alle proever , der gennemfoeres i henhold til punkt 2.4.2 , skal pendulet , efter at det har ramt proeveemnet , fortsaette sin bevaegelse og herved mindst naa en vinkel af 20 i forhold til en lodret linie .

2.5.2 . Ved proeverne i henhold til punkt 2.4.2 maa i tilfaelde af et brud paa spejlholderen den i spaendeanordningen tilbageblevne del hoejst rage 1 cm ud fra spejlets monteringsflade . Loesner holderen sig , maa den tilbegeblevne del ikke have farlige fremspring .

2.5.3 . Ved proeverne i henhold til punkterne 2.4.2 og 2.4.3 ma spejlet ikke gaa itu . Et brud paa spejlet kan dog accepteres , naar en af foelgende betingelser er opfyldt :

2.5.3.1 . Brudstykkerne haenger fast i spejlindfatningen eller ved en flade , der er fast forbundet med indfatningen , saaledes at glasset ikke har loesnet sig fra spejlindfatningen over stoerre bredde end 5 mm .

2.5.3.2 . Spejlet bestaar af splintfrit glas .

2.6 . Godkendelsesmaerke

2.6.1 . Godkendelsesmaerket bestaar af et rektangel , inden i hvilket er anfoert bogstavet " e " efterfulgt af et nummer eller kendingsbogstav for det land , der har givet typegodkendelsen ( u for Tyskland , 2 for Frankrig , 3 for Italien , 4 for Nederlandene , 6 for Belgien og L for Luxembourg ) samt et typegodkendelsesnummer svarende til nummeret paa det typegodkendelsesbevis , der er udstedt for den paagaeldende type , anbragt i naerheden af rektanglet .

2.6.2 . Godkendelsesmaerket ( bogstav , kendigstal og nummer ) anbringes paa en af spejlets vaesentlige konstruktionsdele saaledes , at det er holdbart og er let synligt , naar spejlet er anbragt paa koeretoejet .

Eksempel paa EOEF-godkendelsesmaerke ( 1 ) : Se EFT

Forklaring

Det foererspejl , der har foranstaende EOEF-godkendelsesmaerke tilhoerer gruppe I ( indvendige foererspejle ) og er godkendt i Tyskland under nummer 1471 .

3 . FORSKRIFTER FOR SPEJLENES PLACERING PAA KOERETOEJET

3.1 . Almindelige bestemmelser

3.1.1 . Foererspejle skal anbringes paa koeretoejet paa en saadan maade , at deres indstilling bibeholdes under normale koerselsforhold .

3.1.2 . Paa koeretoejer af kategori A skal der anbringes udvendige foererspejle af gruppe II , og paa koeretoejer af kategori B udvendige foererspejle af gruppe III .

3.2 . Antal

3.2.1 . Ethvert koeretoej skal vaere forsynet med et indvendigt foererspejl og et udvendigt foererspejl , der anbringes paa koeretoejets venstre side .

3.2.2 . Dersom de i punkt 3.5 fastsatte betingelser vedroerende det indvendige foererspejls synsfelt ikke er opfyldt , skal der anbringes et udvendigt foererspejl paa koeretoejets hoejre side . I sa fald - hvis det indvendige foererspejl ikke giver noget udsyn bagud - er et indvendigt foererspejl ikke paakraevet .

3.3 . Anbringelsessted

3.3.1 . Foererspejlene skal vaere placeret saaledes , at foereren fra sit saede ved normal koerestilling har oversigt over koerebanen bag koeretoejet .

3.3.2 . De udvendige foererspejle skal vaere synlige gennem den del af forruden , der daekkes af forrudeviskerne , eller gennem sideruderne . Denne bestemmelse gaelder ikke udvendige foererspejle , der er anbragt i hoejre side paa koeretoejer af de internationale kategorier M2 og M3 som defineret i Raadets direktiv om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivninger om godkendelse af motordrevne koeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil .

3.3.3 . For koeretoejer med venstrestyring skal det foreskrevne udvendige foererspejl paa koeretoejets venstre side vaere anbragt saaledes , at vinklen mellem koeretoejets lodrette laengdesymmetriplan og det lodrette plan gennem foererspejlets centrum og midten af den linie , der forbinder foererens synsudgangspunkter , ikke overstiger 55 .

3.3.4 . Foererspejle maa ikke i vaesentligt omfang rage uden for koeretoejets yderflader og ikke mere end noedvendigt for overholdelse af bestemmelserne om synsfelt i punkt 3.5 .

3.3.5 . Befinder det udvendige foererspejls underkant sig for et koeretoej i belastet stand i en hoejde af under 2 m over koerebanen , maa det udvendige foererspejl ikke rage mere end 0,20 m ud over koeretoejets stoerste bredde , maalt uden spejl .

3.3.6 . Under de betingelser , der er anfoert i punkterne 3.3.4 og 3.3.5 , maa de udvendige foererspejle rage ud over den af myndighederne tilladte maksimale koeretoejsbredde .

3.4 . Indstilling

3.4.1 . Det indvendige foererspejl skal kunne indstilles af foereren siddende i foerersaedet i normal stilling .

3.4.2 . Det udvendige foererspejl , der er placeret paa foerersiden af koeretoejet , skal kunne indstilles inde fra koeretoejet ved lukket doer . Spejlets fastspaending i den oenskede indstilling kan foretages uden for koeretoejet ( 2 ) .

3.4.3 . Bestemmelserne i punkt 3.4.2 gaelder ikke for udvendige foererspejle af den type , der giver efter for stoed og derefter gaar tilbage til deres udgangsstilling uden at skulle indstilles paany .

3.5 . Synsfelt

3.5.1 . Almindelige bestemmelser

De i det foelgende definerede synsfelter gaelder ved brug af begge oejne og saaledes , at den undersoegende persons oejne er sammenfaldende med " foererens synsudgangspunkter " i henhold til punkt 1.7 . Maaling af synsfeltet skal ske med ubelastet koeretoej , hvori kun den undersoegende person befinder sig . Maalingen skal foretages gennem ruder , hvis lysgennemgangsfaktor udgoer over 70 % .

3.5.2 . Indvendige foererspejle

Synsfeltet skal vaere saaledes , at foereren mindst kan overse en jaevn og horisontal del af koerebanen , der ligger centreret omkring koeretoejets lodrette laengdesymmetriplan , er 20 m bred og straekker sig fra horisonten til en afstand af 60 m bag koeretoejet ( fig . 3 ) .

3.5.3 . Venstre udvendige foererspejl

Synsfeltet skal vaere saaledes , at foereren kan se mindst et fladt og vandret vejstykke af en bredde paa 2,50 m ; afgraenset til hoejre af et plan parallelt med koeretoejets lodrette laengdesymmetriplan og tangerende koeretoejets yderste venstre punkt over en afstand fra 10 m bag foererens synsudgangspunkter og til horisonten ( fig . 4 ) .

3.5.4 . Hoejre udvendige foererspejl

Synsfeltet skal vaere saaledes , at foereren kan se mindst et fladt og vandret vejstykke af en bredde paa 3,50 m , afgraenset til venstre af et plan parallelt med koeretoejets lodrette laengdesymmetriplan og tangerende koeretoejets yderste hoejre punkt fra en afstand af 30 m bag foererens synsudgangspunkter og til horisonten .

Foereren skal desuden kunne begynde at se vejen over en bredde af 0,75 m fra et punkt , der ligger 4 m bag det lodrette plan gennem foererens synsudgangspunkter ( fig . 4 ) .

Indvendigt foererspejl

Fig . 3 : Se EFT

Udvendigt foererspejl

Fig . 4 : Se EFT

( 1 ) Tallene er kun anfoert som eksempel .

( 2 ) Det tilstraebes , at udvendige foererspejle , der ikke er forsynet med fastspaendingsordning , skal kunne indstilles af foereren i normal stilling inde fra koeretoejet ved lukket doer .

Med henblik paa optagelse af denne forbedring i direktivet anvendes artikel 9 , saa snart mere oekonomiske og forenklede fremstillings - og anbringelsesmetoder er blevet mulige ved den tekniske udvikling .

BILAG II

TYPEGODKENDELSES-MEDDELELSE

Navnet paa den kompetente myndighed ...

Oplysninger om meddelelse , naegtelse eller inddragelse af typegodkendelse for en foererspejl-konstruktion ...

Typegodkendelse nr . ...

1 . Fabriks - eller varemaerke ...

2 . Gruppe ( I , II , III ) ...

3 . Fabrikantens navn og adresse ...

4 . Navn og adresse paa fabrikantens eventuelle repraesentant ...

5 . Forelagt til typegodkendelse den ...

6 . Proevestation ...

7 . Proeverapportens dato og nummer ...

8 . Dato for meddelelse/naegtelse/inddragelse af typegodkendelsen ( 1 ) ...

9 . Sted ...

10 . Dato ...

11 . Bilagene omfatter foelgende dokumenter , der er forsynet med foranstaaende typegodkendelsesnummer : ... ( tegninger , skitser og beskrivelser af foererspejlet ) .

12 . Bemaerkninger ...

... Underskrift

( 1 ) Det ikke-gaeldende overstreges .

BILAG III ( 1 )

METODE TIL BESTEMMELSE AF H-PUNKTET

1 . Definition

H-punktet karakteriserer en persons position inde i koeretoejet : det er skaeringspunktet mellem den teoretiske akse mellem ben og krop paa en dukke , der forestiller et menneske og et lodret laengdeplan .

2 . Bestemmelse af H-punktet

2.1 . H-punktet skal bestemmes for foerersaedet .

( 2.1.1 . )

( 2.1.2 . )

2.2 . Ved enhver bestemmelse af H-punktet skal saedet befinde sig i den af fabrikanten forudsatte normale koerestilling , idet indstillelige ryglaen stilles omtrent lodret .

3 . Dukkens opbygning

3.1 . Der anvendes en tredimensional dukke , hvis vaegt og kontur svarer til en voksen person af mellemstoerrelse . Dukken er vist i fig . 1 og 2 .

3.2 . Dukken bestaar af

3.2.1 . to elementer , der forestiller henholdsvis ryg og saedeparti og er drejelige om en aksel , der forestiller drejeakslen mellem krop og laar . Det sted , hvor denne aksel traeder frem paa dukkens ene side , betegnes som H-punktet ;

3.2.2 . to elementer , der forestiller benene , og som er drejelige i forhold til saedepartiet ;

3.2.3 . to elementer , der forestiller foedderne , og som er forbundet med benene ved led , der svarer til fodleddene ;

3.2.4 . endvidere skal det element , der forestiller saedepartiet , vaere forsynet med en libelle , hvormed tvaerstillingen kan kontrolleres .

3.3 . Paa dukkens enekelte elementer anbringes lodder , der vaegtmaessigt svarer til de tilsvarende legemsdele , i punkter svarende til de paagaeldende legemsdeles tyngdepunkter og saaledes , at den samlede dukkevaegt udgoer ca . 75,8 kp ( 74,4 daN ) . De enkelte lodders vaegte er anfoerte i tabellen i fig . 2 .

4 . Dukkens anbringelse paa saedet

Anbringelsen af den tredimensionale dukke foregaar paa foelgende maade :

4.1 . Koeretoejet anbringes paa en vandret flade , og saedet indstilles i henhold til punkt 2.2 ;

4.2 . saedet forsynes med et betraek af et egnet stof for at lette anbringelsen af dukken ;

4.3 . dukken saettes paa saedet ;

4.4 . dukkens foedder indstilles paa foelgende maade :

4.4.1 . Hoejre fod anbringes paa speederen i hvilestilling , og venstre fod indstilles saaledes , at libellen til kontrol af saedepartiets tvaerstilling viser vandret stilling .

( 4.4.2 . )

( 4.4.3 . )

4.5 . Laarlodderne anbringes , saedepartiet justeres igen i vandret stilling , og saedepartilodderne anbringes .

4.6 . Ved traek i knaeledakslen frigoeres dukken fra ryglaenet , og ryggen boejes forover . Derefter bringes dukken paany paa plads i saedet , idet saedepartiet skubbes saa langt tilbage , at der maerkes modstand . Derefter rettes dukkens ryg igen bagud og trykkes mod ryklaenet .

4.7 . Dukken paavirkes to gange med en vandret kraft paa ca . 10,2 kp ( 10 daN ) . Retning og paavirkningspunkt for denne kraft er vist i fig . 2 ved en sort pil .

4.8 . Lodderne paa hoejre og venstre side og derefter vaegtene pa overkroppen anbringes . Herved skal dukkens tvaerlibelle fortsat visse vandret stilling .

4.9 . Under bibeholdelse af libellens vandrette stilling boejes dukkens ryg forover , indtil lodderne paa overkroppen befinder sig over H-punktet , for paa denne maade at udelukke enhver friktion mod ryglaenet .

4.10 . Nu rettes dukkens ryg igen forsigtigt bagover , hvormed dukkens anbringelse er afsluttet . Tvaerlibellen skal vise vandret stilling . Er dette ikke tilfaeldet , maa man igen gennemfoere anbringelsesproceduren som beskrevet ovenfor .

5 . Resultater

5.1 . Naar dukken er anbragt som anfoert i punkt 4 , anses det paa dukken angivne H-punkt som saedets H-punkt .

5.2 . Ved maalingen af H-punktets kartesianske koordinater maa afvigelsen ikke udgoere over 1 mm . Det samme gaelder for koordinaterne af noejagtigt bestemte karakteristiske punkter inde i koeretoejet . Disse punkters projektion paa det lodrette laengdeplan overfoeres til et skema .

Den tredimensionale dukkes elementer

Fig . 1 : Se EFT

Dukkens dimensioner

Fig . 2 : Se EFT

Dukkens vaegte * kg *

Dukkens ryg - og saedepartielementer * 16,6 *

Ryglodder * 31,2 *

Lodder paa saedeparti * 7,8 *

Lodder paa laar * 6,8 *

Lodder paa ben * 13,2 *

Ialt : * 75,6 *

( 1 ) Ordlyden af bilag III er i overensstemmelse med regulativ nr . 14 ; idet punkterne er i overensstemmelse med punkterne i det naevnte regulativ . Indeholder dette direktiv et punkt , der ikke modsvares af en bestemmelse i regulativ nr . 14 , er nummeret paa dette punkt anfoert i parentes .