Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 12008E282

Konsolideret udgave af traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde - SJETTE DEL: INSTITUTIONELLE OG FINANSIELLE BESTEMMELSER - AFSNIT I: BESTEMMELSER VEDRØRENDE INSTITUTIONERNE - Kapitel 1: Institutionerne - 6. afdeling: Den Europæiske Centralbank - Artikel 282

EUT C 115 af 9.5.2008, p. 167–167 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/treaty/tfeu_2008/art_282/oj

12008E282

Konsolideret udgave af traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde - SJETTE DEL: INSTITUTIONELLE OG FINANSIELLE BESTEMMELSER - AFSNIT I: BESTEMMELSER VEDRØRENDE INSTITUTIONERNE - Kapitel 1: Institutionerne - 6. afdeling: Den Europæiske Centralbank - Artikel 282

EU-Tidende nr. 115 af 09/05/2008 s. 0167 - 0167


Artikel 282

1. Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker udgør Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) . Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta — som tilsammen udgør eurosystemet — fører Unionens monetære politik.

2. ESCB styres af Den Europæiske Centralbanks besluttende organer. Hovedmålet for ESCB er at fastholde prisstabilitet. Uden at dette mål herved berøres, støtter systemet de generelle økonomiske politikker i Unionen for at bidrage til gennemførelsen af Unionens mål.

3. Den Europæiske Centralbank har status som juridisk person. Den har eneret til at bemyndige udstedelse af euro. Den er uafhængig i udøvelsen af sine beføjelser og i forvaltningen af sine finanser. Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer samt medlemsstaternes regeringer respekterer denne uafhængighed.

4. Den Europæiske Centralbank vedtager de foranstaltninger, der er nødvendige for udøvelsen af dens funktioner, i henhold til artikel 127-133 og artikel 138 og på de betingelser, der er fastsat i statutten for ESCB og ECB. I henhold til nævnte artikler bevarer de medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, og deres centralbanker deres beføjelser på det monetære område.

5. Den Europæiske Centralbank skal på sine beføjelsesområder høres om ethvert udkast til EU-retsakt og om ethvert udkast til national retsforskrift og kan afgive udtalelse.

--------------------------------------------------

Top