Vælg de eksperimentelle funktioner, som du ønsker at prøve

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 32021R2061

    Rådets forordning (EU) 2021/2061 af 11. november 2021 om fordeling af de fiskerimuligheder, der er fastsat i protokollen til gennemførelse af partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union og Den Islamiske Republik Mauretanien (2021-2026)

    ST/12411/2021/INIT

    EUT L 421 af 26.11.2021, s. 1–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentets juridiske status I kraft: Denne retsakt er ændret. Nuværende konsoliderede version: 08/12/2023

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/2061/oj

    26.11.2021   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 421/1


    RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/2061

    af 11. november 2021

    om fordeling af de fiskerimuligheder, der er fastsat i protokollen til gennemførelse af partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union og Den Islamiske Republik Mauretanien (2021-2026)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien (»Mauretanien«), som blev godkendt ved Rådets forordning (EF) nr. 1801/2006 (1), har fundet midlertidig anvendelse fra den 8. august 2008. Den tilhørende protokol om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen, og som har fundet midlertidig anvendelse fra samme dag, er blevet erstattet flere gange.

    (2)

    Den gældende protokol udløber den 15. november 2021.

    (3)

    Den 8. juli 2019 vedtog Rådet en afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med Mauretanien om indgåelse af en ny partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri og en ny protokol til gennemførelse af aftalen.

    (4)

    I perioden fra september 2019 til juli 2021 fandt der otte forhandlingsrunder sted med Mauretanien. Disse forhandlinger blev afsluttet, og partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union og Den Islamiske Republik Mauretanien (»partnerskabsaftalen«) og den tilhørende gennemførelsesprotokol (»protokollen«) blev paraferet den 28. juli 2021.

    (5)

    I overensstemmelse med Rådets afgørelse ST 12392/21 (2) blev partnerskabsaftalen og protokollen undertegnet den 15. november 2021.

    (6)

    De fiskerimuligheder, der fastsættes ved protokollen, bør fordeles mellem medlemsstaterne for hele protokollens anvendelsesperiode.

    (7)

    Denne forordning bør træde i kraft snarest muligt i betragtning af den økonomiske betydning af Unionens fiskeri i den mauretanske fiskerizone og behovet for, alt efter tilfældet, at undgå eller begrænse afbrydelsen af dette fiskeri mest muligt.

    (8)

    Protokollen vil finde midlertidig anvendelse fra datoen for dens undertegnelse for at gøre det muligt for EU-fartøjer at fortsætte deres fiskeri. Denne forordning bør derfor finde anvendelse fra samme dato —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    De fiskerimuligheder, der er fastsat i protokollen, fordeles mellem medlemsstaterne som følger:

    1)

    Fiskerikategori 1 — Fartøjer til fiskeri efter krebsdyr undtagen languster og krabbe:

    Spanien

    4 150 ton

    Italien

    600 ton

    Portugal

    250 ton

    I denne fiskerikategori kan der maksimalt anvendes 15 fartøjer ad gangen i mauretanske farvande.

    2)

    Fiskerikategori 2 — Trawlere uden fryseanlæg og langlinefartøjer med bundline til fiskeri efter senegalesisk kulmule:

    Spanien

    6 000 ton

    I denne fiskerikategori kan der maksimalt anvendes 4 fartøjer ad gangen i mauretanske farvande.

    3)

    Fiskerikategori 2a – (Fryse)trawlere, der fisker efter senegalesisk kulmule

    Spanien:

    Senegalesisk kulmule

    3 500 ton

    Blæksprutte

    1 450 ton

    Sepiablæksprutte

    600 ton

    I denne fiskerikategori kan der maksimalt anvendes 6 fartøjer ad gangen i mauretanske farvande.

    4)

    Fiskerikategori 3 — Fartøjer, der fisker efter andre demersale arter end kulmule, med andre redskaber end trawl

    Spanien

    3 000 ton

    I denne fiskerikategori kan der maksimalt anvendes 6 fartøjer ad gangen i mauretanske farvande.

    5)

    Fiskerikategori 4 — Notfartøjer til tunfiskeri (14 000 ton — referencemængde)

    Spanien

    17 årlige licenser

    Frankrig

    12 årlige licenser

    6)

    Fiskerikategori 5 — Stangfiskerfartøjer til tunfiskeri og langlinefartøjer med flydeline (7 000 ton — referencemængde)

    Spanien

    14 årlige licenser

    Frankrig

    1 årlig licens

    7)

    Fiskerikategori 6 –Frysetrawlere til pelagisk fiskeri

    Tyskland

    13 038,4 ton

    Frankrig

    2 714,6 ton

    Letland

    55 966,6 ton

    Litauen

    59 837,6 ton

    Nederlandene

    64 976,1 ton

    Polen

    27 106,6 ton

    Irland

    8 860,1 ton

    I løbet af protokollens anvendelsesperiode har medlemsstaterne nedenstående antal kvartalslicenser:

    Tyskland

    4

    Frankrig

    2

    Letland

    20

    Litauen

    22

    Nederlandene

    16

    Polen

    8

    Irland

    2

    Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, hvis visse licenser kan stilles til rådighed for andre medlemsstater.

    I denne fiskerikategori kan der maksimalt anvendes 19 fartøjer ad gangen i mauretanske farvande.

    8)

    Fiskerikategori 7 — Fartøjer uden fryseanlæg til pelagisk fiskeri

    Irland

    15 000 ton

    Hvis disse fiskerimuligheder ikke benyttes, overføres de til kategori 6 i henhold til fordelingsnøglen for denne kategori.

    I denne fiskerikategori kan der maksimalt anvendes 2 fartøjer ad gangen i mauretanske farvande.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den finder anvendelse fra 15. november 2021.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 11. november 2021.

    På Rådets vegne

    Z. POČIVALŠEK

    Formand


    (1)  Rådets forordning (EF) nr. 1801/2006 af 30. november 2006 om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien (EUT L 343 af 8.12.2006, s. 1).

    (2)  Rådets afgørelse ST 12392/21 af 11. november 2021 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og om midlertidig anvendelse af partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union og Den Islamiske Republik Mauretanien og den tilhørende gennemførelsesprotokol (endnu ikke offentliggjort i EUT).


    Op