This document is an excerpt from the EUR-Lex website
EU-traktaterne er bindende aftaler mellem EU’s medlemslande. De fastsætter EU’s mål, reglerne for EU-institutionerne, hvordan beslutninger træffes og forholdet mellem EU og medlemslandene.
Oprettelsen af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) blev startskuddet til mere end 50 år med udarbejdelse af europæiske traktater.
De vigtigste traktater er:
Disse traktater blev ændret ved:
Eftersom nogle EU-lande havde vanskeligheder ved at ratificere den europæiske forfatningstraktat, der blev undertegnet i 2004, blev de europæiske ledere i 2007 enige om at indkalde en regeringskonference for at afslutte og vedtage ikke en forfatning, men en »reformtraktat« for EU.
Lissabontraktaten, der blev undertegnet den , blev ratificeret af alle EU-lande og trådte i kraft den . Den indførte ændringer i de eksisterende traktater, og EF-traktaten blev til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
De stiftende traktater blev også ændret i forbindelse med nye EU-landes tiltrædelse i 1973 (Danmark, Det Forenede Kongerige1 og Irland), i 1981 (Grækenland), i 1986 (Portugal og Spanien), i 1995 (Finland, Sverige og Østrig), i 2004 (Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn), i 2007 (Bulgarien og Rumænien) og i 2013 (Kroatien).
(1) Storbritannien forlader EU og bliver dermed et tredjeland (ikke-EU-land) fra og med den .