Retsstatsprincippet

Retsstatsprincippet er nedfældet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union som en af de fælles værdier for alle EU-medlemsstater. Ifølge retsstatsprincippet skal alle offentlige myndigheder altid handle inden for lovens grænser, i overensstemmelse med de demokratiske værdier og grundlæggende rettigheder og under uafhængige og upartiske domstoles kontrol. Respekt for retsstatsprincippet er afgørende for et velfungerende EU: for en effektiv anvendelse af EU-lovgivningen, for et velfungerende indre marked, for bevarelse af et investeringsvenligt miljø og for gensidig tillid.

EU har udviklet en række forskellige instrumenter med henblik på at fremme og opretholde retsstatsprincippet. EU’s politiktilgang til retsstatsprincippet hviler på tre søjler:

• styrkelse af retsstaten i EU, hvilket indebærer en udvidelse af det fælles arbejde med at udbrede forståelsen af retsstatsprincippet i Europa
• forebyggelse af retsstatsproblemer, hvis de opstår i en medlemsstat, idet der er kapacitet til at gribe hurtigt ind og undgå en forværring af problemerne, herunder især den europæiske retsstatsmekanisme med den årlige rapport om retsstatssituationen i centrum
• evnen til at iværksætte en effektiv indsats, når der identificeres et problem af tilstrækkelig betydning i en medlemsstat, herunder proceduren i henhold til artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union.

Sammen med et funktionelt demokrati og respekt for menneskerettigheder, herunder rettigheder for de personer, der tilhører mindretal, er retsstaten også et af de politiske kriterier, som de lande, der ønsker at komme med i EU, skal opfylde.