EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 22.6.2022

COM(2022) 305 final

2022/0196(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og om ændring af forordning (EU) 2021/2115

(EØS-relevant tekst)

{SEC(2022) 257 final} - {SWD(2022) 169 final} - {SWD(2022) 170 final} - {SWD(2022) 171 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Pesticider 1 er blandinger af et eller flere formulerede aktivstoffer og hjælpestoffer, som anvendes i vid udstrækning til at beskytte planter ved at afskrække eller afbøde angreb fra skadegørere eller dræbe dem. De anvendes hovedsagelig i landbruget, men også inden for skovbrug og i grønne byområder og langs transportårer såsom veje og jernbaner. Da pesticider kan have skadelige virkninger for miljøet og menneskers sundhed, er de underlagt strenge regler EU-plan. I det foreliggende forslag vil udtrykket "pesticider" blive anvendt synonymt med "plantebeskyttelsesmidler".

Direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider ("pesticiddirektivet") 2 blev vedtaget i 2009 som en af de opfølgende foranstaltninger i Kommissionens tematiske strategi for bæredygtig anvendelse af pesticider 3 . Medlemsstaterne skulle sætte de nationale bestemmelser til gennemførelse af pesticiddirektivet i kraft senest den 26. november 2011. Kommissionen vurderede, at det var hensigtsmæssigt at foretage en evaluering af pesticiddirektivet, hvori man også så på de konstaterede problemer med direktivets gennemførelse, håndhævelse og anvendelse i medlemsstaterne. Dette arbejde blev udført som en back-to-back-vurdering, som omfattede både en evaluering og en konsekvensanalyse. Kommissionen håbede, at vurderingen kunne indgå som en del af grundlaget for at fremsætte et nyt lovgivningsforslag om revision af pesticiddirektivet senest i 1. kvartal 2022 som bebudet i jord til bord-strategien 4 .

Gennemførelsen, anvendelsen og håndhævelsen af pesticiddirektivet er i dag præget af mangler. Disse mangler er blevet fremhævet af Kommissionens audit og factfinding-besøg i medlemsstaterne og gennemførelsesrapporter fra/i form af:

i)Kommissionen

ii)Europa-Parlamentets Forskningstjenestes undersøgelse om gennemførelsen af pesticiddirektivet og

iii)en nylig beretning fra Den Europæiske Revisionsret om plantebeskyttelsesmidler. Den voksende bekymring i samfundet over brugen af pesticider ses desuden i de mange andragender, to europæiske borgerinitiativer 5 og forespørgsler fra Europa-Parlamentet om dette spørgsmål.

Den feedback, der blev modtaget under den offentlige høring om Kommissionens evalueringskøreplan og indledende konsekvensanalyse, gav indtryk af alvorlige mangler i gennemførelsen af pesticiddirektivet i nogle medlemsstater. I samme feedback opfordredes Kommissionen også til at indføre strengere regler, f.eks. i form af en EU-forordning, idet formålet skulle være øget sammenhæng og indførelse af mere effektive politikker i de enkelte medlemsstater. Harmoniseringen af de nationale politikker for brug af pesticider kunne bidrage til at forbedre det indre markeds funktion og mindske handelsforvridninger medlemsstaterne imellem.

Opnåelse af sikker, bæredygtig, retfærdig, klimaansvarlig og prisoverkommelig fødevareproduktion, der foregår med respekt for bæredygtighedsprincipper og miljøet, beskytter biodiversiteten og økosystemer og garanterer fødevaresikkerheden, ligger borgerne meget på sinde og er blandt de 49 forslag, der er indeholdt i den endelige rapport fra konferencen om Europas fremtid 6 , som blev offentliggjort den 9. maj 2022. Borgerne anmoder også Unionen om at beskytte og genoprette biodiversiteten, landskaber og havene og udrydde forurening og at træffe afgørende foranstaltninger til at fremme og garantere et mere økologisk og klimaorienteret landbrug 7 .

Som led i den europæiske grønne pagt 8 fremhæves i Kommissionens jord til bord-strategi 9 behovet for at gå over til et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem. I jord til bord-strategien understreges også betydningen af at forbedre landbrugernes position (idet landbrugerne spiller en afgørende rolle med hensyn til at forvalte denne omstilling) i værdikæden. Der foreslås med strategien to specifikke mål for reduktion af brugen af — og risikoen ved — kemiske pesticider og mere farlige pesticider inden udgangen af 2030. EU's regulering på dette område er et afgørende redskab til at nå de mål, der er skitseret i jord til bord-strategien, og bør derfor styrkes.

Som forklaret i den ledsagende konsekvensanalyse, og under hensyntagen til den understøttende evaluering, har forslaget følgende fire mål:

●Det første mål er at:

i)reducere brugen af og risikoen ved kemiske pesticider, navnlig pesticider, der indeholder mere farlige aktivstoffer

ii)øge anvendelsen og håndhævelsen af integreret bekæmpelse af skadegørere (IPM-bekæmpelse) og

iii)øge brugen af mindre farlige og ikke-kemiske alternativer til kemiske pesticider til bekæmpelse af. skadegørere.

●Det andet mål er at forbedre tilgængeligheden af overvågningsdata, herunder data om:

i)udbringning og brugen af samt risikoen ved pesticider og

ii)sundheds- og miljøovervågning. Dette vil sikre en bedre ramme for måling af de fremskridt, der gøres.

●Det tredje mål er at forbedre gennemførelsen, anvendelsen og håndhævelsen af retlige bestemmelser i alle medlemsstaterne og dermed gøre politikken mere effektiv.

●Det fjerde mål er at fremme indførelsen af ny teknologi, såsom præcisionslandbrug, hvor der gøres brug af rumdata og -tjenester (herunder geospatiale lokaliseringsteknikker), med det formål at opnå en samlet reduktion af brugen af og risikoen ved pesticider.

Den nylige evaluering af pesticiddirektivet bekræftede de påpegede vanskeligheder gennem længere tid med direktivets anvendelse, gennemførelse og håndhævelse. I lyset af disse vanskeligheder har dette forslag til forordning om bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler ("pesticidforordningen") til formål at:

i)erstatte pesticiddirektivet med hensyn til regulering af brugen af pesticider og

ii)sikre en bedre tilpasning til målene i den europæiske grønne pagt og jord til bord-strategien.

Dette forslag sigter mod at mindske risiciene ved — og virkningerne af — brug af pesticider for menneskers sundhed og miljøet ved at:

i)nå pesticidreduktionsmålene i jord til bord-strategien og

ii)fremme udbredelsen af IPM-bekæmpelse og alternativer til kemiske pesticider.

En forordning er et velegnet middel til at sikre, at ambitionsniveauet i jord til bord-strategien opretholdes, og afhjælpe de problemer, der er konstateret i forbindelse med gennemførelsen af pesticiddirektivet, ved at der fastsættes klare og ensartede regler.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Forslaget er i overensstemmelse med den europæiske grønne pagts målsætning om, at alle EU-politikker skal bidrage til bevarelse og genopretning af Europas naturkapital. Det er også i overensstemmelse med målene om at:

i)reducere brugen af — og risikoen ved — kemiske pesticider og

ii)reducere brugen af mere farlige pesticider.

Disse mål er beskrevet i følgende dokumenter:

i)jord til bord-strategien

ii)biodiversitetsstrategien 10  

iii)handlingsplanen for nulforurening 11 og

iv)jordbundsstrategien 12 .

Dette mål er også i overensstemmelse med opfyldelsen af målene for EU's bestøverinitiativ 13 , EU's kemikaliestrategi 14 med bæredygtighed for øje og EU-strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027 15 .

Forslaget er tillige i overensstemmelse med Europa-Kommissionens mål om, at andelen af det samlede landbrugsareal i EU, der dyrkes økologisk, skal være nået op på mindst 25 % — og at der skal være sket en væsentlig stigning i omfanget af økologisk akvakultur — inden udgangen af 2030. Forslaget supplerer også andre igangværende initiativer. F.eks. vil forordning xxx/xxx om statistikker over landbrugsmæssige input og output [referencen til den vedtagne retsakt indsættes] give Kommissionen mulighed for at offentliggøre flere data om salget og brugen af pesticider opdelt efter de enkelte aktivstoffer. Som led i jord til bord-handlingsplanen har Kommissionen udarbejdet fire udkast til forordninger om datakrav for, kriterier for godkendelse af og principper for evaluering af aktivstoffer, der er mikroorganismer, og de plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dem, med det formål at lette adgangen til markedet for produkter, der er alternativer til kemiske pesticider. Disse tekster vil blive vedtaget og træde i kraft i efteråret 2022. Målet er at give landbrugerne værktøjer til at erstatte kemiske plantebeskyttelsesmidler med andre produkter. Ved at lette markedsføringen af biologiske plantebeskyttelsesmidler vil man give landbrugerne — herunder dem, der producerer økologiske afgrøder — flere alternative metoder til bæredygtig afgrødebeskyttelse i hænde.

Forslaget er også relevant for regionerne i EU's yderste periferi, jf. artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som ligger i Atlanterhavet, Caribien og Det Indiske Ocean. På grund af permanente begrænsninger såsom deres afsides beliggenhed i forhold til EU's kontinent, deres økarakter og deres afhængighed af et snævert produktudvalg, og fordi de er meget eksponeret for klimaændringer, er de berettiget til særlige foranstaltninger til støtte for deres socioøkonomiske udvikling. Som det også fremgår af EU's biodiversitetsstrategi for 2030, bør der lægges særlig vægt på at beskytte og genoprette økosystemerne i regionerne i den yderste periferi i betragtning af disse regioners enestående rigdom med hensyn til biodiversitet.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Den fælles landbrugspolitik

Under den nye fælles landbrugspolitik 16 (som skal gennemføres fra den 1. januar 2023) vil medlemsstaterne få hjælp til at: i) finansiere foranstaltninger i overensstemmelse med pesticidreduktionsmålene i jord til bord-strategien og ii) fremme bæredygtige landbrugsmetoder. Relevante elementer i det nuværende pesticiddirektiv er allerede omfattet af konditionalitetsordningen under den fælles landbrugspolitik. Den nye fælles landbrugspolitik omfatter desuden en række instrumenter til fremme af præcisionslandbrug. Medlemsstaterne kan gøre brug af bioordninger samt forvaltningsforpligtelser i forhold til blandt andet miljø og klima til støtte for gennemførelsen af præcisionslandbrugspraksis. Den fælles landbrugspolitik giver desuden mulighed for finansiering af investeringer, f.eks. i maskiner, og risikostyringsværktøjer samt støtte til opbygning af teknisk viden såsom uddannelse, rådgivning, samarbejde og vidensudveksling. Mere specifikt skal medlemsstaterne via bedriftsrådgivningstjenesterne under den fælles landbrugspolitik tilbyde landbrugerne rådgivning om bæredygtig anvendelse af pesticider, innovation, digitale teknologier, reduktion af eksponeringen for pesticider og bæredygtig næringsstofforvaltning. Kapacitetsopbygning med henblik på udbredelse og effektiv udrulning af digitale teknologier blandt landbrugerne kan også styrkes via støtte, samarbejde og det europæiske innovationspartnerskab for landbrugets produktivitet og bæredygtighed (EIP-AGRI). Medlemsstaterne skal i deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik redegøre for, hvordan de vil anvende den fælles landbrugspolitiks instrumenter til at opfylde relevante behov og målsætninger.

Miljø- og kemikaliepolitik

Dette forslag indgår i et samspil med en række miljøpolitikker og retsakter, herunder:

i)planlagte naturgenopretningsmål 17  

ii)bestøverinitiativet 18 , som har til formål at imødegå nedgangen i antallet af bestøvere i EU og bidrage til den globale bevaringsindsats

iii)listerne over forurenende stoffer og forskriftsmæssige standarder i direktivet om miljøkvalitetskrav 19 , grundvandsdirektivet 20 og drikkevandsdirektivet 21 .

Forslaget er af afgørende betydning for at kunne nå de mål, der er fastsat i EU's vandlovgivning, herunder vandrammedirektivet 22 . Det er tillige forbundet med habitatdirektivets og fugledirektivets naturbeskyttelseskrav.

EU's politik for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

Forslaget supplerer bestemmelserne i den relevante EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, navnlig rammedirektiv 89/391/EØF 23 , direktiv 98/24/EF 24 , direktiv 2004/37/EF 25 , direktiv 2009/104/EF 26 og direktiv 89/656/EØF 27 . Det er i overensstemmelse med EU-strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027, hvormed der sættes særligt fokus på behovet for at styrke indsatsen på uddannelsesområdet for at øge landbrugernes færdigheder og bevidsthed om sundheds- og sikkerhedsreglerne på landbrugsbedrifter, herunder sikker anvendelse af kemiske stoffer, navnlig plantebeskyttelsesmidler.

Initiativ til et bæredygtigt EU-fødevaresystem

Dette forslag supplerer det planlagte lovgivningsinitiativ om en ramme for et bæredygtigt fødevaresystem, som har til formål at fremme politikkohærens på EU-niveau og nationalt plan, integrere bæredygtighed i alle fødevarerelaterede politikker og styrke modstandsdygtigheden i Unionens fødevaresystem. Dette planlagte initiativ er baseret på en horisontal tilgang, som indebærer indførelse af bæredygtighedsrelaterede mål, fælles definitioner, almindelige principper samt krav med et bæredygtigt EU-fødevaresystem for øje, samtidig med at der tages hensyn til det ansvar, der påhviler alle aktører i fødevaresystemet. Rammen vil, kombineret med mærkning af fødevarers performance med hensyn til bæredygtighed og med målrettede incitamenter, gøre det muligt for operatørerne at få udbytte af bæredygtig praksis og sikre, at fødevarer på EU-markedet og fødevarerelaterede aktiviteter i stigende grad bliver bæredygtige. Bestemmelserne i denne forordning vil fungere som lex specialis i forhold til kravene i henhold til det planlagte initiativ, i det omfang forordningen indeholder mere specifikke bestemmelser med samme formål, af samme art og med samme virkning som dem, der skal fastsættes i det planlagte initiativ.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Retsgrundlaget for indsatsen på dette område er artikel 192, stk. 1, i TEUF, som giver Den Europæiske Union beføjelse til at træffe foranstaltninger til at bevare, beskytte og forbedre miljøkvaliteten og beskytte menneskers sundhed. EU's indsats på dette område er velbegrundet i lyset af de miljø- og folkesundhedsmæssige problemstillinger, der er i spil.

•Nærhedsprincippet

Med pesticiddirektivet skabte man en ramme for bæredygtig anvendelse af pesticider. Fortsat mangel på sammenhæng i de foranstaltninger, der træffes i medlemsstaterne, kombineret med varierende/ufuldstændig gennemførelse af pesticiddirektivet (som beskrevet i den evaluering, der ledsager dette forslag) ville føre til forskellige sundheds- og miljøbeskyttelsesniveauer. Dette ville også — i strid med traktaternes mål — føre til divergerende betingelser for de primære brugere af pesticider 28 . Den trussel mod biodiversiteten og økosystemerne, der er forbundet med brugen af pesticider, overskrider grænserne og kræver en stærk indsats på EU-plan. Lige konkurrencevilkår i hele det indre marked hæmmes af de nuværende forskelle i omfanget af de foranstaltninger, der træffes i de forskellige medlemsstater.

En koordineret EU-indsats vil kunne supplere og styrke nationale og lokale tiltag vedrørende bæredygtig anvendelse af pesticider. EU råder også over andre nøgleinstrumenter inden for landbrugs- og fødevarepolitikken, for hvilke der er synergier med de foranstaltninger, der er beskrevet i forslaget. Det forventes, at en stærkere indsats på pesticidområdet i EU-regi (blandt andet i forbindelse med relaterede politikker såsom den fælles landbrugspolitik), kombineret med incitamenter og mulige risikobegrænsende foranstaltninger, vil kunne:

i)bidrage til at mindske de nuværende indbyrdes forskelle i de nationale tilgange og

ii)medvirke til at sikre en mere homogen tilgang i fremtiden.

Disse mål kan ikke fastsættes af medlemsstaterne på egen hånd: Omfanget af den nødvendige indsats betyder, at disse mål bedre kan nås på EU-plan. En ensartet EU-indsats er derfor begrundet og nødvendig.

•Proportionalitetsprincippet

Dette forslag er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, fordi det ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at sikre:

i)et passende ambitionsniveau og

ii)en mere effektiv politik.

Dette opnås ved at tage hensyn til resultaterne af den evaluering, der ledsager dette forslag. Forslaget indebærer såvel tilvejebringelse af bedre data som bedre overvågning/gennemførelse af foranstaltninger til reduktion af brugen af — og risikoen ved — pesticider.

Med hensyn til medlemsstaternes mål undlades det i dette forslag at fastsætte ens bindende mål for medlemsstaterne. Det skyldes, at det nuværende referencescenarie for brug af pesticider varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat. Proportionaliteten i målfastsættelsesprocessen er sikret med den valgte lovgivningstilgang, som giver mulighed for at tage hensyn til forskelle medlemsstaterne imellem mht. hidtidige fremskridt og intensiteten af brugen af pesticider.

•Valg af retsakt

Den foreliggende dokumentation for mangler i gennemførelsen af pesticiddirektivet i medlemsstaterne viser, at den hidtidige tilgang med at overlade fastsættelsen af de nærmere regler til medlemsstaterne ved gennemførelse i henhold til et direktiv ikke har fungeret i det omfang, der var forudset i det oprindelige forslag til pesticiddirektivet. Resultaterne af evalueringen af pesticiddirektivet bekræfter den uensartede og ujævne gennemførelse, anvendelse og håndhævelse af pesticiddirektivet i de forskellige medlemsstater. Disse resultater blev bekræftet med et indeks for Kommissionens overvågning af overholdelsen, som er beskrevet i evalueringen. Den Europæiske Revisionsret vurderede også, at der var behov for klarere kriterier og mere specifikke krav vedrørende IPM-bekæmpelse for at bidrage til at sikre håndhævelsen og vurdere overholdelsen 29 . Da der findes mange komplekse landbrugsvariabler inden for bekæmpelse af skadegørere, er der behov for klare og ensartede regler, der forenkler overholdelsen og forbedrer håndhævelsen. En ensartet anvendelse af politikken på tværs af medlemsstaterne opnås bedre med en forordning end med et direktiv. Desuden vil en forordning fremme mere lige konkurrencevilkår for pesticidbrugerne, da indbyrdes forskellige regler om brug af pesticider i medlemsstaterne har tendens til at skabe illoyal konkurrence og underminere betingelserne for et velfungerende indre marked.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Det fremgik af den evaluering, der ledsager dette forslag, at pesticiddirektivets interne og eksterne sammenhæng med andre EU-politikker og -instrumenter generelt er stærk, uden større uoverensstemmelser eller overlapninger. Målene med pesticiddirektivet var, og er stadig, yderst relevante med henblik på at imødegå de risici, brug af pesticider udgør for miljøet og menneskers sundhed. Pesticiddirektivet har imidlertid kun i begrænset omfang været virkningsfuldt. De svagheder, som Kommissionen og andre har påpeget, vedrører gennemførelsen og håndhævelsen af IPM-bekæmpelse og medlemsstaternes nationale handlingsplaners begrænsede effektivitet. Mange medlemsstater fastsætter ikke kvantitative mål eller indikatorer i deres nationale handlingsplaner for fremme af bæredygtig anvendelse af pesticider eller bedre beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet. Der findes heller ikke noget effektivt overvågningssystem, hvilket har resulteret i begrænsede data om brugen af pesticider. Dette har gjort det vanskeligt at nå frem til en konklusion om, i hvilket omfang pesticiddirektivet har beskyttet menneskers sundhed og miljøet mod pesticiders skadelige virkninger. Tidligere indførte foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik har ikke været tilstrækkelige som incitament for landbrugerne til at sikre en mere bæredygtig anvendelse af pesticider.

Kommissionens Udvalg for Forskriftskontrol afgav den 26. november 2021 negativ udtalelse om Kommissionens udkast til konsekvensanalyse af dette forslag. Udkastet til konsekvensanalyse blev fremlagt i form af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene. Udvalget for Forskriftskontrol anmodede om, at dokumentet blev ændret med henblik på:

i)mere klart at beskrive de(n) tilgængelige data og dokumentation, initiativet er baseret på

ii)tilvejebringe en mere solid analyse eller beskrivelse af målene for reduktion af brugen af og risikoen ved pesticider

iii)mere klart at beskrive tilgængeligheden og prisoverkommeligheden af præcisionslandbrugsteknikker og mindre farlige alternativer til kemiske pesticider og

iv)identificere og foretage en bedre analyse af initiativets virkninger for og afvejninger i forhold til miljøet, sundheden og økonomien.

Udvalget for Forskriftskontrol afgav den 26. januar 2022 endnu en udtalelse — denne gang positiv med forbehold — om det ændrede arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om konsekvensanalysen. Efter denne anden udtalelse blev dokumentet ændret yderligere for at imødekomme Udvalget for Forskriftskontrols forbehold med henblik på i dokumentet:

●klart at redegøre både for manglen på dokumentation for salget og brugen af pesticider og for de begrænsninger, denne mangel på dokumentation giver for problemformuleringen, beskrivelsen af løsningsmodeller og konsekvensanalysen

●bedre at begrunde valget af de to bindende 50 %-reduktionsmål, og hvordan de hænger sammen

●nærmere at angive, hvilke fremskridt der er nødvendige i de enkelte medlemsstater, for at disse kan opfylde de to bindende EU-reduktionsmål, og at præcisere, hvordan dette vil blive målt/fordelt eller resultere i en rimelig byrdefordeling

●nærmere at beskrive de ledsageforanstaltninger, der indgår i udgangspunktet for konsekvensanalysen, og

●at fastlægge en mere troværdig basis og tidsramme for den fremtidige evaluering af initiativet.

Den endelige konsekvensanalyse blev udarbejdet i form af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene og er blevet ændret i overensstemmelse med udtalelserne, bemærkningerne og punkterne til forbedring fra Udvalget for Forskriftskontrol.

•Høringer af interesserede parter

En kombineret evalueringskøreplan/indledende konsekvensanalyse for dette forslag blev offentliggjort og gjort til genstand for feedback fra offentligheden fra den 29. maj til den 7. august 2020. Man modtog i alt 360 svar. Den offentlige høring fandt sted fra den 18. januar til den 12. april 2021 og afstedkom i alt 1 699 svar. Den modtagne feedback repræsenterede en bred vifte af synspunkter som skitseret i den sammenfattende rapport, som opsummerer høringen af interesserede parter (denne sammenfattende rapport er vedlagt den konsekvensanalyse, der ledsager dette forslag). Professionelle brugere af pesticider understregede behovet for at beskytte høstudbyttet og afgrødernes kvalitet. Andre interesserede parter understregede behovet for at fremme IPM-bekæmpelse, øge tilgængeligheden af alternativer til kemiske pesticider og mere tilbundsgående vurdere de sundheds- og miljømæssige virkninger af brug af kemiske pesticider. Kommissionen afholdt virtuelle arrangementer for interesserede parter om dette initiativ den 19. januar, den 25. juni og den 5. oktober 2021. Der blev rejst en række spørgsmål under disse interessentarrangementer, herunder:

i)bekymring blandt pesticidbrugerne over udsigten til, at der vil kunne være færre pesticider på markedet

ii)den begrænsede økonomiske støtte under den fælles landbrugspolitik til gennemførelse af IPM-bekæmpelse

iii)behovet for at beskytte landbrugernes indkomst

iv)fremme af nye teknologiers rolle

v)beskyttelsen af menneskers helbred og miljøet og

vi)hvorvidt forbuddet mod udbringning af pesticider fra luftning bør opretholdes. De fleste NGO'er understregede betydningen af at opfylde ambitionerne og de dertil knyttede mål i den europæiske grønne pagt. En anden problemstilling, der blev fremhævet under interessentarrangementerne, var behovet for at forbedre gennemførelsen af de nationale handlingsplaner.

Der blev også gennemført målrettede undersøgelser, workshopper og casestudier i forbindelse med:

i)en ekstern undersøgelse bestilt af Kommissionen til støtte for evalueringen og konsekvensanalysen og

ii)en supplerende fremsynsundersøgelse vedrørende fremtidsscenarier for bæredygtig anvendelse af pesticider.

Nærmere oplysninger om høringerne af interesserede parter findes på Kommissionens websted 30 og på portalen for bedre regulering 31 . De interesserede parter, der deltog og bidrog til disse høringsaktiviteter, omfattede:

i)landbrugere og kontrahenter, der bruger pesticider

ii)ikke-landbrugsrelaterede brugere af pesticider

iii)sundheds- og miljø-NGO'er

iv)faglige sammenslutninger, der repræsenterer industrien og økonomiske aktører i de generelevante sektorer (såsom biavlere, den kemiske industri, producenter af pesticidudbringningsudstyr, frøindustrien osv.)

v)forbrugersammenslutninger

vi)arbejdsmarkedets parter (arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer)

vii)den brede offentlighed

viii)nationale og regionale kompetente myndigheder i og uden for EU og

ix)videnskabelige eksperter.

Det fremgik af svarene vedrørende de forskellige aktiviteter, at de interesserede parters synspunkter i store træk kunne opdeles i to overordnede holdninger. Den første gruppe var af den opfattelse, at brugen af pesticider burde reduceres i overensstemmelse med målsætningen om risikoreduktion på en måde, der fungerer for brugerne af plantebeskyttelsesmidler. Den anden gruppe mente, at brugen af pesticider burde reduceres væsentligt — måske endda helt bringes til ophør. Forslaget er udviklet som en forholdsmæssigt afpasset og realistisk — men stadig ambitiøs — tilgang til håndtering af bekymringerne i samfundet vedrørende brugen af og risikoen ved pesticider. Denne tilgang:

i)gør det muligt fortsat at bruge pesticider, i det omfang det er nødvendigt og hensigtsmæssigt og sker på en sikker måde, og

ii)fremmer ordninger for uddannelse i og rådgivning om alternative metoder til bekæmpelse af skadegørere og bedre gennemførelse af IPM-bekæmpelse.

Som beskrevet i konsekvensanalysen blev en række løsningsmodeller forkastet på grundlag af den modtagne feedback fra de interesserede parter. Med ambitionsniveauet i de løsningsmodeller, man endte med at vælge, har man også taget hensyn til de interesserede parters feedback.

•Europæiske borgerinitiativer

To europæiske borgerinitiativer vedrører brugen af pesticider og opfordrer til ambitiøse reduktionsmål. Med det vellykkede europæiske borgerinitiativ " Indfør et forbud mod glyphosat, og beskyt mennesker og miljø mod giftige pesticider " opfordredes Kommissionen, som mål nr. 3, til "at fastsætte obligatoriske EU-reduktionsmål for anvendelsen af pesticider med det formål at sikre en fremtid uden pesticider". I sit svar, som blev vedtaget den 12. december 2017 , erklærede Kommissionen, at den ville revurdere behovet for EU-dækkende obligatoriske mål for pesticider.

Med initiativet " Red bier og landmænd! Mod et bivenligt landbrug for et sundt miljø " opfordres Kommissionen til at foreslå retsakter, der udfaser syntetiske pesticider i landbruget i EU med 80 % inden udgangen af 2030, idet der begyndes med de farligste, med henblik på at blive fri for syntetiske stoffer inden udgangen af 2035. Pr. 30. september 2021 var der med initiativet indsamlet over 1 million støttetilkendegivelser, som medlemsstaternes myndigheder nu er ved at kontrollere. Hvis de valideres og indsendes officielt, vil Kommissionen i en meddelelse skitsere eventuelle foranstaltninger, den agter at træffe.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

Initiativet blev understøttet af to eksterne undersøgelser bestilt af Kommissionen, som omfattede en grundig gennemgang af litteraturen samt workshopper, casestudier og rundspørger.

Konsekvensanalysen byggede desuden på yderligere oplysninger fra en række andre undersøgelser, hvori der anvendtes økonomiske modeller til vurdering af de potentielle virkninger af at nå målene i jord til bord-strategien, herunder målene for reduktion af brugen af og risikoen ved pesticider.

•Konsekvensanalyse

Resuméet af konsekvensanalysen findes her . Udvalget for Forskriftskontrols positive udtalelse findes her .

Forslagets mål om at reducere brugen af — og risikoen ved — pesticider for at beskytte sundheden, biodiversiteten og miljøet er relevant for Kommissionens ambition om at opfylde FN's mål for bæredygtig udvikling. Det er navnlig relevant for mål 3 (sundhed og trivsel), 6 (rent vand), 8 (anstændige job og økonomisk vækst), 11 (bæredygtige byer), 12 (bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion), 14 (livet i havet) og 15 (livet på land).

I overensstemmelse med målene i den europæiske grønne pagt følger forslaget også princippet om ikke at gøre væsentlig skade. I henhold til dette princip må aktiviteter ikke væsentligt skade nogen af de seks miljømål, der er fastsat i klassificeringsforordningens artikel 9, jf. samme forordnings artikel 17 32 . De seks mål er: modvirkning af klimaændringer, tilpasning til klimaændringer, bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, omstilling til en cirkulær økonomi, forebyggelse og bekæmpelse af forurening og beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer.

Følgende primære løsningsmodeller blev vurderet i forhold til et sandsynligt referencescenarie, hvor pesticiddirektivet ikke ændres.

Løsningsmodel 1: EU's mål om at reducere brugen af pesticider med 50 % og reducere risikoen ved pesticider med 50 %, som skal nås inden udgangen af 2030, ville fortsat ikke være juridisk bindende. Rådgivningsordningerne for og vejledningen af pesticidbrugere ville blive forbedret. Præcisionslandbrugsteknikker ville blive fremmet for at mindske brugen af — og risikoen ved — kemiske pesticider.

Løsningsmodel 2: 50 %-reduktionsmålene ville blive juridisk bindende på EU-plan. Medlemsstaterne ville fastsætte deres egne nationale reduktionsmål på grundlag af nærmere fastlagte kriterier. Disse nationale mål ville derefter være juridisk bindende (i henhold til national ret) og underlagt forvaltningsmekanismer knyttet til regelmæssig årlig rapportering fra medlemsstaterne. Brugen af mere farlige pesticider ville være forbudt i følsomme områder såsom grønne byområder. Professionelle pesticidbrugere ville skulle føre elektroniske fortegnelser over brugen af pesticider og IPM-bekæmpelse med henblik på at bidrage til at reducere brugen af pesticider. De nationale myndigheder ville indsamle og analysere disse fortegnelser for at overvåge fremskridtene og som fornødent udtænke korrigerende foranstaltninger på nationalt plan. Uafhængige rådgivningstjenester ville rådgive pesticidbrugere om alternative teknikker og IPM-bekæmpelse.

Løsningsmodel 3 ville svare til løsningsmodel 2. Dog ville 50 %-reduktionsmålene med løsningsmodel 3 blive juridisk bindende på både EU-niveau og nationalt plan. Det ville være forbudt at anvende kemiske pesticider af enhver art i følsomme områder såsom byområder og områder beskyttet i henhold til direktiv 2000/60/EF, Natura 2000-områder osv.

Den foretrukne løsning er løsningsmodel 3, bortset fra målene, hvor løsningsmodel 2 foretrækkes. I dette tilfælde ville målene om at reducere både brugen af pesticider og risikoen ved pesticider med 50 % blive juridisk bindende på EU-plan, mens medlemsstaterne ville fastsætte deres egne nationale reduktionsmål i henhold til national ret. Løsningsmodellerne er blevet vurderet i forhold til et sandsynligt referencescenarie, hvor pesticiddirektivet ikke ændres. Et forbud mod brug af plantebeskyttelsesmidler af enhver art i følsomme områder vil maksimere de dermed forbundne sundheds- og miljømæssige fordele.

Den foretrukne løsning er i overensstemmelse med ambitionerne i den europæiske grønne pagt, jord til bord-strategien, biodiversitetsstrategien og handlingsplanen for nulforurening. Denne foretrukne løsning vil medføre en række fordele for samfundet, biodiversiteten og økosystemerne ved at mindske risiciene for menneskers sundhed og miljøet som følge af brug af pesticider. Beskyttelsen af biodiversiteten vil tillige bidrage til at reducere CO2-emissionerne. Dette er i overensstemmelse med det EU-dækkende 2050-mål om kulstofneutralitet og det mellemliggende mål om at reducere emissionerne med 55 % inden udgangen af 2030, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, i den europæiske klimalov 33 . Med denne foretrukne løsning vil pesticidbrugerne blive bedre informeret om effektive alternativer til kemiske pesticider, så de vil kunne reducere deres brug af pesticider og de dermed forbundne omkostninger, samtidig med at de fortsat producerer fødevarer, der er konkurrencedygtige på markedet. Takket være mere detaljerede data om brug af pesticider og IPM-bekæmpelse under denne foretrukne løsning vil medlemsstaternes myndigheder kunne sikre, at nationale foranstaltninger i videst muligt kommer landbrugerne, offentligheden, andre interesserede parter og miljøet til gavn. Den foretrukne løsning sikrer også, at medlemsstaternes foranstaltninger ville blive mere gennemsigtige og gennemskuelige.

I overensstemmelse med målene i den grønne pagt, jord til bord-strategien og biodiversitetsstrategien har reduktionen i brugen af kemiske plantebeskyttelsesmidler til formål ikke blot at sikre folkesundheden, men også at bevare biodiversiteten og beskytte miljøet, navnlig hvor globale problemstillinger er i spil, såsom behovet for at beskytte bestøverbestande.

Denne foretrukne løsning indebærer en stigning i produktionsomkostningerne pr. enhed som følge af:

i)strengere og mere detaljerede rapporteringskrav

ii)det forventede fald i udbyttet som følge af reduceret brug af pesticider og

iii)en ekstra udgiftspost for professionelle brugere, der ikke i dag benytter sig af rådgivere.

I henhold til dette forslag vil medlemsstaterne kunne yde støtte under den fælles landbrugspolitik til dækning af landbrugernes omkostninger til opfyldelse af alle de lovkrav, der følger af forslaget, i 5 år. Dette burde forhindre stigninger i fødevarepriserne som følge af de nye forpligtelser, der indføres med dette forslag. Mange af bestemmelserne i forslaget var allerede indeholdt i pesticiddirektivet og burde derfor ikke have nogen indvirkning på fødevarepriserne eller høstudbyttet. De ændringer, der indføres med dette forslag, vil være gradvise, hvilket yderligere vil minimere eventuelle konsekvenser for fødevareforsyningssikkerheden.

Der vil også potentielt være behov for kompenserende og risikobegrænsende foranstaltninger med det formål at imødegå uønskede negative konsekvenser for lande uden for EU, især udviklingslande. Sådanne EU-foranstaltninger kunne understøtte FAO's arbejde med at:

i)mindske risikoen ved pesticider gennem en forsvarlig livscyklusstyringstilgang

ii)hjælpe regeringer og interesserede parter i udviklingslandene med at indføre økosystembaseret praksis og

iii)forbedre forvaltningen af pesticider i landbruget globalt set.

De berørte SMV'er vil omfatte:

i)landbrugere og andre SMV'er, der bruger og sælger pesticider og pesticidudbringningsudstyr

ii)virksomheder, der håndterer landbrugsprodukter og pesticider

iii)fødevareforarbejdningsvirksomheder og mellemled

iv)landbrugskontrahenter og

v)landbrugsrådgivere.

Den foretrukne løsning vil give SMV'er forskellige omkostninger og fordele. Medlemsstaterne vil kunne anvende incitamenter eller afbødende foranstaltninger, bl.a. inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, for at imødegå nogle af løsningens virkninger. Desuden vil en mere konsekvent og ensartet anvendelse af reglerne om brug af pesticider mindske markedsforvridninger mellem pesticidbrugerne i de forskellige medlemsstater, som i øjeblikket anvender de eksisterende regler i varierende omfang.

Der vil være kontrol- og administrationsomkostninger for medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen og håndhævelsen af de ajourførte regler og i forbindelse med indsamling og analyse af de relevante overvågningsdata. Dette gælder navnlig eventuelle indledende etableringsomkostninger til indførelse af et dataindsamlingssystem.

•Målrettet regulering og forenkling

Forslaget er — i overensstemmelse med Kommissionens tilsagn om bedre lovgivning — udarbejdet på en inkluderende måde baseret på gennemsigtighed og løbende inddragelse af interesserede parter. Evalueringen viste ikke muligheder for lovgivningsmæssig forenkling eller mindskelse af regelbyrden, der ville gøre det lettere at nå målene om bæredygtig anvendelse af pesticider. Mikrovirksomheder er ikke undtaget fra dette forslag, hvilket skyldes betydningen af en ensartet gennemførelse af foranstaltninger til at reducere både brugen af pesticider og den risiko, de udgør for menneskers sundhed og miljøet.

Dette forslag er i tråd med en digitaliseringsparat politik, idet det indebærer fremme af elektronisk registrering og onlineoffentliggørelse af tendenserne med hensyn til de fremskridt, der gøres i retning af at nå de relevante mål, nemlig:

i)pesticidreduktionsmål

ii)gennemførelsen af nationale handlingsplaner

iii)årlige status- og gennemførelsesrapporter

iv)Kommissionens henstillinger og

v)indsatsen i medlemsstaterne som svar herpå.

Relevante bestemmelser om omkostningseffektive, brugercentrerede og interoperable digitale tjenester vil blive taget i betragtning i gennemførelsesregler for de elektroniske registre, der vil blive oprettet som et resultat af forslaget.

•Grundlæggende rettigheder

Forslaget respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der er knæsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder 34 . Det bidrager især til målsætningen om et højt miljøbeskyttelsesniveau i overensstemmelse med princippet om en bæredygtig udvikling som fastsat i artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Bedre håndhævelse af politikker med henblik på at mindske risikoen i tilknytning til brug af pesticider og beskytte sundheden kunne også bidrage til den grundlæggende ret til "retfærdige og rimelige arbejdsforhold" (artikel 31 i EU's charter om grundlæggende rettigheder). Først og fremmest ville den kunne bidrage til at sikre retten til arbejdsforhold, der respekterer arbejdstagernes sundhed, sikkerhed og værdighed.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Dette forslag har ingen virkninger for EU-budgettet.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Den eksisterende indikator til måling af opfyldelsen af de to pesticidmål i jord til bord-strategien vil danne grundlag for den årlige centrale overvågning af de fremskridt, der gøres med hensyn til at nå disse mål på EU- og medlemsstatsniveau. Det skal bemærkes, at data, der viser, om 2030-målene for reduktion af brugen af og risikoen ved pesticider er nået, sandsynligvis først vil foreligge i 2032.

Medlemsstaterne vil skulle overvåge:

●etableringen og brugen af uafhængige rådgivningstjenester

●gennemførelsen af IPM-regler på bedriftsniveau via det elektroniske register over integreret bekæmpelse af skadegørere og brug af plantebeskyttelsesmidler

●inspektion af udbringningsudstyr i professionel brug via særlige registre

●uddannelsen af professionelle brugere, distributører og rådgivere

●brugen af plantebeskyttelsesmidler via et elektronisk register.

Medlemsstaterne vil hvert år skulle indberette oplysninger, der er indsamlet som led i denne overvågning, til Kommissionen. Kommissionen vil vurdere oplysningerne og supplere dem med sine egne audit.

Som supplement til denne årlige overvågning foreslår Kommissionen, at den formelt evaluerer dette initiativ, tidligst 7 år efter at det planlagte lovforslag er trådt i anvendelse.

Overvågningsdataene som beskrevet her og i den ledsagende konsekvensanalyse vil også kunne anvendes direkte til at overvåge de overordnede politikmål, der er fastsat inden for rammerne af den europæiske grønne pagt og det 8. miljøhandlingsprogram, herunder: jord til bord-strategien, biodiversitetsstrategien og overvågnings- og prognoserammen for nulforurening.

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

I kapitel I fastlægges genstand, anvendelsesområde og definitioner.

I kapitel II fastsættes EU's mål om at reducere brugen af — og risikoen ved — pesticider med 50 %, som er i overensstemmelse med jord til bord-strategien, og som medlemsstaterne skal bidrage (kollektivt) til. Det fastsættes, at medlemsstaterne skal vedtage mål, der er bindende i henhold til deres nationale regelsæt, og som vil kunne afvige fra EU-målene på 50 % inden for parametrene for en bindende formel. Denne formel gør det muligt for medlemsstaterne at tage hensyn til hidtidige fremskridt og intensiteten af brugen af pesticider ved fastsættelsen af nationale mål. Der fastsættes bestemmelser om, at Kommissionen skal udstede henstillinger med henblik på fastsættelse af gradvist højere mål i visse tilfælde og offentliggøre tendenserne for så vidt angår opfyldelsen af EU's reduktionsmål for 2030.

I kapitel III beskrives det, hvad de nationale handlingsplaner skal indeholde, samt kravene med hensyn til:

i)offentlige høringer om disse nationale handlingsplaner, og

ii)at de nationale handlingsplaner skal være i overensstemmelse med de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik.

Det angives i dette kapitel tillige, præcist hvad de vejledende mål for alternativer til kemiske pesticider skal omfatte. Der fastsættes bestemmelser om:

i)at medlemsstaterne i årlige status- og gennemførelsesrapporter skal oplyse om tendenserne på nationalt plan for så vidt angår opfyldelsen af de to mål og angive andre kvantitative data, og

ii)at Kommissionen skal analysere disse rapporter og fremsætte henstillinger.

Kapitel IV indeholder kravene til professionelle brugere i relation til IPM-bekæmpelse i tilfælde, hvor medlemsstaterne henholdsvis har/ikke har vedtaget afgrødespecifikke regler. Det foreskrives, at professionelle brugere skal føre fortegnelser over IPM-bekæmpelse og brug af uafhængige rådgivere. Kapitlet indeholder bestemmelser om vedtagelse af og tilsyn med afgrødespecifikke regler for IPM-bekæmpelse, som professionelle brugere skal overholde. Det fastsættes i dette kapitel tillige, at der skal indføres et elektronisk IPM-register.

I kapitel V fastsættes krav om, at professionelle brugere, distributører og rådgivere under visse omstændigheder skal være i besiddelse af et uddannelsesbevis. Kapitlet indeholder også generelle krav vedrørende brug af pesticider og udbringningsudstyr. Det indeholder tillige bestemmelser om:

i)    brug af pesticider i følsomme områder

ii)    beskyttelse af vandmiljøet og drikkevandet

iii)    udbringning fra luften

iv)    opbevaring, bortskaffelse og håndtering og

v)    rådgivning om brug af pesticider.

I kapitel VI fastsættes der krav vedrørende salg af plantebeskyttelsesmidler. Kapitlet indeholder tillige bestemmelser om, hvilken type oplysninger om pesticider der skal gives til køberne på salgstidspunktet.

I kapitel VII pålægges medlemsstaterne at indføre en ordning for uddannelse og certificering af professionelle brugere, rådgivere og distributører. Det fastsættes, at der skal etableres en uafhængig rådgivningsordning. Medlemsstaterne pålægges at øge bevidstheden om pesticidspørgsmål og at offentliggøre centrale oplysninger online. Kapitlet indeholder også bestemmelser om, at medlemsstaterne skal indsamle oplysninger om tilfælde af akut og kronisk forgiftning forårsaget af pesticider.

Kapitel VIII omhandler pesticidudbringningsudstyr. Det indeholder krav vedrørende inspektion af udbringningsudstyr i professionel brug. Kapitlet indeholder bestemmelser om registrering af oplysninger om alt udbringningsudstyr i professionel brug i et elektronisk register/elektroniske registre. Der fastsættes i samme kapitel krav vedrørende meddelelse om overdragelse af ejendomsret eller udtagning af brug. Der foreskrives inspektioner hvert tredje år, med mulighed for at fravige disse inspektionskrav for visse typer udbringningsudstyr.

I kapitel IX beskrives metoden til beregning af harmoniserede risikoindikatorer og til beregning af de fremskridt, der gøres med hensyn til at nå reduktionsmålene for 2030.

Kapitel X indeholder administrative og finansielle bestemmelser om:

i)underretning af Kommissionen om de relevante kompetente myndigheder

ii)sanktioner og

iii)gebyrer og afgifter.

I kapitel XI fastsættes betingelserne for vedtagelse af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i henhold til pesticidforordningen.

Kapitel XII ophæver pesticiddirektivet og indeholder bestemmelser om pesticidforordningens ikrafttræden og anvendelse.

2022/0196 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og om ændring af forordning (EU) 2021/2115

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 35 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 36 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)I henhold til traktaten skal der sikres et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet ved udformningen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter, ligesom traktaten foreskriver, at Unionens politik på miljøområdet skal tage sigte på et højt beskyttelsesniveau.

(2)Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF 37 blev der fastlagt en ramme, der skulle sikre en bæredygtig anvendelse af pesticider ved at mindske de risici og virkninger for menneskers sundhed og miljøet, der er forbundet med brug af pesticider. Evalueringen 38 af nævnte direktiv viste, at direktivets overordnede mål ikke er blevet opfyldt, og at medlemsstaterne ikke har gennemført direktivet på tilfredsstillende vis. Denne konklusion blev bekræftet i rapporter fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet i 2017 39 og 2020 40 .

(3)Europa-Parlamentet bemærkede i sin beslutning af 12. februar 2019 om gennemførelse af direktiv 2009/128/EF om bæredygtig brug af pesticider 41 , at Unionen skal handle uden ophold med henblik på overgang til en mere bæredygtig anvendelse af pesticider, og opfordrede Kommissionen til at foreslå et ambitiøst EU-dækkende bindende mål for mindsket brug af pesticider. Europa-Parlamentet gentog sin opfordring til bindende reduktionsmål i sin beslutning af 20. oktober 2021 om en jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem 42 .

(4)I 2018 konstaterede man i en undersøgelse 43 foretaget af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste (EPRS) fremskridt i mange medlemsstater, men kun en begrænset samlet opfyldelse af målene i direktiv 2009/128/EF. I en særberetning 44 fra Den Europæiske Revisionsret fra 2020 om bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler blev det konstateret, at der kun er gjort begrænsede fremskridt med hensyn til at måle og mindske risiciene ved brug af plantebeskyttelsesmidler, og der blev konstateret svagheder i den nuværende EU-ramme. Som Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg påpegede i sin informationsrapport vedrørende evalueringen af direktiv 2009/128/EF 45 , mener udvalget også, at det er vigtigt at revurdere de krav, mål, betingelser og tidsplaner, der er fastsat i de nationale handlingsplaner.

(5)For at sikre, at målene i Unionens retlige ramme for bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler opfyldes fuldt ud, er det nødvendigt at tilpasse denne ramme ved at fastsætte klarere og direkte anvendelige regler for operatørerne. Derudover bør en række regler præciseres, herunder reglerne om integreret bekæmpelse af skadegørere, begrænsninger for brug af plantebeskyttelsesmidler og inspektion af udstyr, der anvendes til at udbringe plantebeskyttelsesmidler. Direktiv 2009/128/EF bør derfor ophæves og erstattes af en forordning.

(6)Reglerne vedrørende biocidholdige produkter er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 46 , og der er planlagt en evaluering af nævnte forordning. Der bør af samme grund ikke indføres nye regler om brug af biocidholdige produkter ved nærværende forordning.

(7)Kommissionens meddelelse med titlen "Den europæiske grønne pagt" 47 indeholder en køreplan for de vigtigste foranstaltninger, herunder lovgivningsmæssige tiltag, til væsentligt at reducere brugen af og risikoen ved kemiske pesticider. I jord til bord-strategien 48 , EU's biodiversitetsstrategi for 2030 49 og handlingsplanen for nulforurening 50 forpligtede Kommissionen sig til at træffe foranstaltninger til at reducere den samlede brug af og risikoen ved kemiske pesticider med 50 % inden udgangen af 2030 og reducere brugen af mere farlige pesticider (plantebeskyttelsesmidler, der indeholder et eller flere aktivstoffer, der er godkendt som kandidater til substitution i henhold til artikel 24 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 51 og er opført i del E i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 52 , eller indeholder et eller flere aktivstoffer opført i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/408 53 ) med 50 % inden udgangen af 2030. Bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler supplerer også fremme af økologisk landbrug og opfyldelse af jord til bord-strategiens mål om, at andelen af det samlede landbrugsareal i Unionen, der dyrkes økologisk, skal være nået op på mindst 25 % inden udgangen af 2030. Den understøtter målene i EU-strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 54 og bidrager dermed til gennemførelsen af princip nr. 10 i den europæiske søjle for sociale rettigheder om et sundt, sikkert og veltilpasset arbejdsmiljø.

(8)To europæiske borgerinitiativer vedrører brugen af pesticider og opfordrer til ambitiøse reduktionsmål. Med initiativet " Indfør et forbud mod glyphosat, og beskyt mennesker og miljø mod giftige pesticider ", som blev fremlagt for Kommissionen den 6. oktober 2017, opfordredes Kommissionen, som mål nr. 3, til "at fastsætte obligatoriske EU-reduktionsmål for anvendelsen af pesticider med det formål at sikre en fremtid uden pesticider". I sit svar, som blev vedtaget den 12. december 2017 , erklærede Kommissionen, at den ville revurdere behovet for EU-dækkende obligatoriske mål for pesticider. Med det mere nylige initiativ " Red bier og landmænd! Mod et bivenligt landbrug for et sundt miljø " opfordres Kommissionen til at foreslå retsakter, der udfaser syntetiske pesticider i landbruget i EU med 80 % inden udgangen af 2030, idet der begyndes med de farligste, med henblik på at blive fri for syntetiske stoffer inden udgangen af 2035. Pr. 30. september 2021 var der med initiativet indsamlet over 1 million støttetilkendegivelser, som medlemsstaternes myndigheder nu er ved at kontrollere.

(9)I den endelige rapport fra konferencen om Europas fremtid, som blev offentliggjort den 9. maj 2022, anmoder borgerne i relation til forslagene vedrørende landbrug, fødevareproduktion, biodiversitet og økosystemer og forurening først og fremmest Unionen om en væsentlig reduktion i brugen af kemiske pesticider og gødningsstoffer, i overensstemmelse med de eksisterende mål, samtidig med at fødevaresikkerheden sikres, og støtte til forskning med henblik på udvikling af mere bæredygtige og naturbaserede alternativer. Borgerne efterlyser mere forskning og innovation, bl.a. i teknologiske løsninger vedrørende bæredygtig produktion, resistens i planter og præcisionslandbrug, og mere omfattende kommunikation, rådgivningsordninger og uddannelse for og fra landbrugere, og anmoder tillige Unionen om at beskytte insekterne, navnlig indenlandske, bestøvende insekter. 55  

(10)I sine konklusioner af 19. oktober 2020 56 påpegede Rådet for Den Europæiske Union, som noterede sig Kommissionens reduktionsmål for brugen af pesticider i jord til bord-strategien, at opfyldelsen af disse mål vil kræve en indsats fra medlemsstaternes og alle interesserede parters side og et intensivt samarbejde og intensive høringer. Rådet anmodede også Kommissionen om at sikre, at disse mål er EU-mål, som alle medlemsstaterne skal bidrage til at nå gennem tiltag på nationalt plan. I Rådets konklusioner opfordres der til, at sådanne mål fastsættes under hensyntagen til de gode resultater, der allerede er opnået, og medlemsstaternes forskellige udgangspunkter, omstændigheder og betingelser.

(11)Biologiske bekæmpelsesmidler er et bæredygtigt alternativ til brug af kemiske produkter til bekæmpelse af skadegørere. Som det bemærkes i Rådets afgørelse (EU) 2021/1102 57 , har biologiske bekæmpelsesmidler en stigende betydning inden for bæredygtigt landbrug og skovbrug, ligesom de spiller en afgørende rolle for en vellykket gennemførelse af integreret bekæmpelse af skadegørere og økologisk landbrug. Adgang til biologisk bekæmpelse gør det lettere at bevæge sig væk fra kemiske plantebeskyttelsesmidler. Landbrugerne bør tilskyndes til at skifte til landbrugsmetoder med lavt input, herunder økologisk landbrug. Begrebet biologisk bekæmpelse bør derfor defineres som grundlag for, at medlemsstaterne kan fastsætte vejledende mål med henblik på at øge den procentuelle andel af afgrøder, som der anvendes biologiske bekæmpelsesmidler til.

(12)Formålet med jord til bord-strategien er at gøre væsentlige fremskridt i retning af at reducere brugen af kemiske plantebeskyttelsesmidler på en økonomisk bæredygtig måde. For at kunne nå dette mål er det nødvendigt at fastsætte kvantificerede mål på EU- og medlemsstatsplan for reduktion af brugen af og risikoen ved kemiske plantebeskyttelsesmidler samt brugen af mere farlige plantebeskyttelsesmidler. Der bør opstilles nationale mål i national ret for at sikre tilfredsstillende fremskridt og den fornødne ansvarlighed i forhold til disse. Medlemsstaterne bør også nå disse bindende nationale mål inden udgangen af 2030. Reduktionen i brugen af kemiske plantebeskyttelsesmidler forventes at ville mindske arbejdsmiljørisiciene væsentligt for professionelle brugere.

(13)I betragtning af at de fremskridt, der er gjort hidtil, og intensiteten af brugen af pesticider varierer medlemsstaterne imellem, er det nødvendigt at give medlemsstaterne en vis fleksibilitet, når de fastsætter deres egne bindende nationale mål ("nationale reduktionsmål for 2030"). Brugsintensiteten måles bedst ved at dividere den samlede mængde aktivstoffer, der er markedsført, og dermed brugt, i form af plantebeskyttelsesmidler i en bestemt medlemsstat, med det overfladeareal, aktivstofferne er udbragt på. Intensiteten i brugen af kemiske pesticider, og især de mere farlige pesticider, korrelerer med en større afhængighed af kemiske pesticider, større risici for menneskers sundhed og miljøet og mindre bæredygtige landbrugsmetoder. Medlemsstater med en lavere brugsintensitet for kemiske pesticider end EU-gennemsnittet bør derfor have mulighed for at tage hensyn til dette ved fastsættelsen af deres nationale reduktionsmål for 2030. Tilsvarende bør medlemsstater med en højere brugsintensitet for kemiske pesticider end EU-gennemsnittet skulle tage hensyn til dette ved fastsættelsen af deres nationale reduktionsmål for 2030. Medlemsstaterne bør desuden — så deres hidtidige bestræbelser anerkendes — tillige have mulighed for ved fastsættelsen af nationale reduktionsmål for 2030 at tage hensyn til de fremskridt, de har gjort inden vedtagelsen af jord til bord-strategien. Omvendt bør medlemsstater, der måtte have øget eller kun i begrænset omfang har reduceret deres brug af og risikoen ved kemiske plantebeskyttelsesmidler, nu yde et større bidrag til opfyldelsen af Unionens reduktionsmål for 2030, dog under hensyntagen til intensiteten af deres brug af pesticider. Med henblik på at sikre en fair og kollektiv indsats for at nå EU-dækkende mål og et passende ambitionsniveau bør der fastsættes minimumsgrænser for de nationale reduktionsmål for 2030. Regionerne i EU's yderste periferi, jf. traktatens artikel 349, ligger i Atlanterhavet, Caribien og Det Indiske Ocean. På grund af permanente begrænsninger såsom deres afsides beliggenhed i forhold til det europæiske kontinent, deres økarakter og det, at de er meget eksponeret for klimaændringer, bør medlemsstaterne kunne tage hensyn til disse regioners særlige behov med hensyn til brug af plantebeskyttelsesmidler og foranstaltninger, der er skræddersyet til specifikke klimatiske forhold og afgrøder. For at sikre en fair og kollektiv indsats for at nå EU-dækkende mål bør en medlemsstat, der når sit nationale reduktionsmål for 2030 inden 2030, ikke være forpligtet til at iværksætte yderligere reduktionstiltag, men den bør nøje overvåge årlige udsving i brugen af og risikoen ved kemiske plantebeskyttelsesmidler og i brugen af mere farlige plantebeskyttelsesmidler med henblik på at sikre udviklingen med hensyn til opfyldelsen af landets nationale reduktionsmål for 2030. Af hensyn til gennemsigtigheden bør medlemsstaternes svar på henstillinger fra Kommissionen vedrørende ambitionsniveauet for de nationale mål og de årlige fremskridt hen imod at nå dem være offentligt tilgængelige.

(14)Medlemsstaterne bør udarbejde og offentliggøre nationale handlingsplaner. For at medlemsstaternes nationale handlingsplaner skal kunne være effektive, bør de indeholde kvantitative målsætninger, henvisninger til bindende nationale reduktionsmål for 2030 som fastsat i national ret samt tilhørende vejledende mål fastsat i de nationale handlingsplaner, foranstaltninger, tidsplaner og indikatorer til reduktion af risici ved og virkninger af brug af pesticider for menneskers sundhed og miljøet. Dette vil muliggøre en struktureret tilgang til fastsættelsen af kvantitative målsætninger og mål og sikre en klar sammenhæng med de nationale reduktionsmål for 2030. For at overvåge overholdelsen af denne forordning bør medlemsstaterne også forpligtes til hvert år at rapportere om mål og præcise kvantitative data vedrørende overholdelsen af bestemmelserne om brug, uddannelse, udbringningsudstyr og integreret bekæmpelse af skadegørere.

(15)Med henblik på opfyldelsen af såvel de EU-dækkende reduktionsmål ("Unionens reduktionsmål for 2030") som de nationale reduktionsmål for 2030 er det nødvendigt at øge tilgængeligheden og brugen af biologisk bekæmpelse og andre ikke-kemiske alternativer. Tilgængeligheden af sådanne alternativer vil være et incitament til indførelse af metoder til bekæmpelse af skadegørere med lavt pesticidforbrug, såsom økologisk landbrug.

(16)Gennemførelsen af politikker og foranstaltninger inden for bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler har indvirkning på miljøet, folkesundheden og arbejdsforholdene. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at offentligheden og arbejdsmarkedets parter får tilstrækkelige muligheder for at deltage i og blive hørt om udarbejdelsen af medlemsstaternes nationale handlingsplaner i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF 58 , i det omfang det er relevant.

(17)Med det formål at sikre sammenhæng og komplementaritet med anden, relevant lovgivning bør der med medlemsstaternes nationale handlingsplaner tages hensyn til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF 59 , Rådets direktiv 92/43/EØF 60 , Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF 61 , Rådets direktiv 91/676/EØF 62 , Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF 63 , Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 64 samt forordning xxx/xxx om naturgenopretning [referencen til den vedtagne retsakt indsættes], ligesom planerne bør være i overensstemmelse med de strategiske planer, der udarbejdes under den fælles landbrugspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 65 .

(18)Økonomiske instrumenter, herunder instrumenterne under den fælles landbrugspolitik, hvormed der ydes støtte til landbrugere, kan spille en afgørende rolle med hensyn til at nå målene for bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og navnlig til at mindske brugen af kemiske plantebeskyttelsesmidler. Medlemsstaterne skal i deres nationale strategiske planer under den fælles landbrugspolitik vise, at deres gennemførelse af den fælles landbrugspolitik bidrager til og understøtter anden relevant EU-lovgivning og deres målsætninger, herunder målsætninger i henhold til denne forordning.

(19)Af hensyn til gennemsigtigheden og for at tilskynde til yderligere fremskridt er det nødvendigt at måle medlemsstaternes fremskridt med hensyn til opfyldelsen af de nationale reduktionsmål for 2030 og andre nationale, vejledende reduktionsmål. Dette bør ske på årsbasis ved hjælp af årlige status- og gennemførelsesrapporter. Med henblik på at sikre en strømlinet, let sammenlignelig overvågning af overholdelsen af denne forordning bør medlemsstaterne også medtage kvantitative data vedrørende implementeringen af denne forordning for så vidt angår brug, uddannelse, udbringningsudstyr og integreret bekæmpelse af skadegørere. For at danne grundlag for indsatsen fra Kommissionens side for at tilskynde til fremskridt med hensyn til at nå de nationale reduktionsmål for 2030 og andre nationale, vejledende reduktionsmål, herunder eventuelle foranstaltninger til støtte for målopfyldelsen, bør Kommissionen analysere fremskridtene og foranstaltningerne hvert andet år.

(20)Det er nødvendigt med en tilgang til skadegørerbekæmpelse, der er i overensstemmelse med integreret bekæmpelse af skadegørere og indebærer overvejelse af alle til rådighed stående metoder og bidrager til at hindre skadegørere i at udvikle sig, samtidig med at brugen af kemiske plantebeskyttelsesmidler holdes på et økonomisk og økologisk forsvarligt niveau, og risiciene for menneskers sundhed og miljøet minimeres, med beskyttelse af netop menneskers sundhed og miljøet for øje. Med "integreret bekæmpelse af skadegørere" lægges der vægt på dyrkning af sunde afgrøder med så få forstyrrelser af landbrugsøkosystemerne som muligt, fremme af naturlige mekanismer til bekæmpelse af skadegørere og begrænsning af kemisk bekæmpelse til tilfælde, hvor alle andre bekæmpelsesmuligheder er udtømt. Det er nødvendigt ved denne forordning at fastsætte klare regler med det formål at sikre, at integreret bekæmpelse af skadegørere gennemføres konsekvent i praksis. En professionel bruger bør, med henblik på at opfylde forpligtelsen til at anvende integreret bekæmpelse af skadegørere, overveje og iværksætte alle metoder og praksisser, der overflødiggør brug af plantebeskyttelsesmidler. Kemiske plantebeskyttelsesmidler bør kun anvendes, når alle andre bekæmpelsesmuligheder er udtømt. For at sikre og overvåge overholdelsen af dette krav er det vigtigt, at professionelle brugere, når de anvender plantebeskyttelsesmidler, fører fortegnelser over årsagerne hertil og over årsagerne til enhver anden foranstaltning, der træffes i overensstemmelse med integreret bekæmpelse af skadegørere, samt over rådgivning, som de modtager fra uafhængige rådgivere til støtte for deres gennemførelse af integreret bekæmpelse af skadegørere. Disse fortegnelser er også påkrævet for udbringning fra luften.

(21)For at undgå unødvendig overlapning bør Kommissionen fastlægge en standardmodel, så medlemsstaterne kan integrere de fortegnelser, professionelle brugere fører over foranstaltninger, der træffes i overensstemmelse med integreret bekæmpelse af skadegørere, med dem, der føres i henhold til artikel 67 i forordning (EF) nr. 1107/2009.

(22)For at lette overholdelsen af integreret bekæmpelse af skadegørere er det nødvendigt at fastsætte afgrødespecifikke regler, som en professionel bruger skal følge i forhold til den pågældende afgrøde og den region, som den professionelle bruger opererer i. Med disse regler bør kravene vedrørende integreret bekæmpelse af skadegørere omsættes i verificerbare kriterier, som gælder for den pågældende afgrøde. For at sikre, at de afgrødespecifikke regler er i overensstemmelse med kravene vedrørende integreret bekæmpelse af skadegørere, bør der fastsættes detaljerede regler for, hvad de skal indeholde, ligesom Kommissionen bør kontrollere udarbejdelsen, gennemførelsen og håndhævelsen af reglerne i praksis.

(23)Med henblik på verifikation af, at professionelle brugere overholder reglerne om integreret bekæmpelse af skadegørere, bør der føres et elektronisk register over integreret bekæmpelse af skadegørere og brug af plantebeskyttelsesmidler med det formål at kontrollere, at denne forordnings regler om integreret bekæmpelse af skadegørere overholdes, og at støtte udviklingen af Unionens politik. De nationale statistikmyndigheder bør også have adgang til registret med henblik på udvikling, udarbejdelse og formidling af officielle statistikker i overensstemmelse med kapitel V i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 66 . I dette register bør alle forebyggende foranstaltninger eller indgreb samt begrundelsen for de pågældende forebyggende foranstaltninger eller indgreb registreres. Dette vil sikre, at de kompetente myndigheder har adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere, om en professionel bruger har gennemført en beslutningsproces i overensstemmelse med integreret bekæmpelse af skadegørere, inden brugeren traf beslutning om den/det pågældende forebyggende foranstaltning eller indgreb. Registret bør også indeholde nærmere oplysninger om den rådgivning, der kræves hvert år til befordring af integreret bekæmpelse af skadegørere, med henblik på verifikation af, at der anvendes en sådan strategisk, langsigtet planlægning i relation til integreret bekæmpelse af skadegørere.

(24)For at sikre, at plantebeskyttelsesmidler og det relevante udbringningsudstyr anvendes på en måde, der beskytter menneskers sundhed og miljøet, er det nødvendigt at fastsætte generelle krav til professionelle brugere med hensyn til den uddannelse, der kræves for at kunne bruge visse plantebeskyttelsesmidler eller visse typer udbringningsudstyr, brug af mere farlige plantebeskyttelsesmidler og nødvendigheden af at overholde inspektionskravene vedrørende udbringningsudstyr i professionel brug.

(25)Det kan have særligt negative virkninger at bruge plantebeskyttelsesmidler i visse områder, der i vid udstrækning benyttes af den brede offentlighed eller af sårbare grupper, lokalsamfund, hvor mennesker bor og arbejder, og økologisk følsomme områder, såsom Natura 2000-områder, der er beskyttede i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF 67 og Rådets direktiv 92/43/EØF 68 . Hvor der anvendes plantebeskyttelsesmidler i områder, der benyttes af den brede offentlighed, er der stor sandsynlighed for, at mennesker eksponeres for de pågældende plantebeskyttelsesmidler. For at beskytte menneskers sundhed og miljøet bør det derfor være forbudt at bruge plantebeskyttelsesmidler i følsomme områder og inden for en afstand af 3 meter fra sådanne områder. Undtagelser fra forbuddet bør kun være mulige, hvis bestemte betingelser er opfyldt, og beslutninger om sådanne undtagelser bør skulle træffes fra sag til sag.

(26)Vandmiljøet og drikkevandsforsyningen er særligt følsomme over for plantebeskyttelsesmidler. For at beskytte vandmiljøet bør det derfor være forbudt at bruge plantebeskyttelsesmidler i og omkring overfladevandområder. Medlemsstaterne bør indføre egnede foranstaltninger til at undgå forringelse af overflade- og grundvand samt kyst- og havvand og gøre det muligt at opnå en god tilstand for overflade- og grundvand, således at vandmiljøet og drikkevandsforsyningen beskyttes mod virkningerne af plantebeskyttelsesmidler. Dertil kommer, at det er vigtigt, at professionelle brugere uddannes i, hvordan man minimerer eller helt undgår brug af visse plantebeskyttelsesmidler, der er klassificeret som "skadelig for vandlevende organismer, med langvarige virkninger", "meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer" eller "giftig for vandlevende organismer, med langvarige virkninger". Det er også vigtigt, at professionelle brugere uddannes i betydningen af at prioritere lavrisikoplantebeskyttelsesmidler eller ikke-kemiske alternativer, brug af afdriftsreducerende teknologi og risikobegrænsende foranstaltninger.

(27)Med præcisionslandbrug menes landbrugsstyringssystemer, hvor dyrkningsmetoderne nøjes tilpasses til de lokale forhold, herunder dem, der gør sig gældende inden for de enkelte jordparceller. Anvendelse af eksisterende teknologi, herunder brug af Unionens rumdata og -tjenester (Galileo og Copernicus), kan potentielt reducere brugen af pesticider væsentligt. Det er derfor nødvendigt at etablere en lovramme, der tilskynder til udvikling af præcisionslandbrug. Udbringning af plantebeskyttelsesmidler fra et luftfartøj, herunder fra fly, helikoptere og droner, er normalt mindre præcis end andre udbringningsmetoder og kan derfor potentielt have alvorlige negative virkninger for menneskers sundhed og miljøet. Udbringning fra luften bør derfor forbydes, med begrænsede undtagelser — afgjort fra sag til sag — i tilfælde, hvor denne form for udbringning har mindre negativ indvirkning på menneskers sundhed og miljøet end alle alternative udbringningsmetoder, eller hvor der ikke er nogen brugbar alternativ udbringningsmetode til rådighed. Det er også nødvendigt at registrere antallet af udbringninger fra luften, der foretages på grundlag af udstedte tilladelser til udbringning fra luften, med henblik på at få klare data for, hvor mange af de udbringninger fra luften, som der gives tilladelse til, der rent faktisk finder sted.

(28)Det er imidlertid sandsynligt, at visse ubemandede luftfartøjer (herunder droner) vil give mulighed for målrettet udbringning af plantebeskyttelsesmidler fra luften. Sådanne ubemandede luftfartøjer kan forventes at ville bidrage til at reducere brugen af plantebeskyttelsesmidler via målrettet udbringning og dermed til at mindske risiciene for menneskers sundhed og miljøet i forhold til brug af landbaseret udbringningsudstyr. Der bør derfor ved denne forordning fastsættes kriterier for undtagelse af visse ubemandede luftfartøjer fra forbuddet mod udbringning fra luften. Anvendelsen af denne undtagelse bør desuden udskydes i 3 år i lyset af den aktuelle videnskabelige usikkerhed.

(29)Håndtering af plantebeskyttelsesmidler, bl.a. i forbindelse med opbevaring, fortynding og opblanding af sådanne produkter, rengøring af udbringningsudstyr efter brug, nyttiggørelse og bortskaffelse af restsprøjtevæske i tanke og bortskaffelse af tom emballage og rester af plantebeskyttelsesmidler er forbundet med en særligt høj risiko for eksponering af mennesker og miljøet. Der bør derfor fastsættes særlige regler vedrørende disse aktiviteter. I det omfang brug, opbevaring og bortskaffelse af pesticider kræver overholdelse af minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, er disse forskrifter fastsat ved bl.a. Rådets direktiv 89/391/EØF 69 , Rådets direktiv 89/656/EØF 70 og Rådets direktiv 98/24/EF 71 samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF 72 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/104/EF 73 .

(30)Grundet betydningen af rådgivning om brug af plantebeskyttelsesmidler som et middel til at fremme brug af dem på en måde, der beskytter menneskers sundhed og miljøet i overensstemmelse med integreret bekæmpelse af skadegørere, er det vigtigt, at rådgiverne har den fornødne uddannelse.

(31)Salg af et plantebeskyttelsesmiddel er et vigtigt element i distributionskæden, fordi distributørerne i forbindelse med salget har mulighed for at give de oplysninger, der er nødvendige for at sikre en korrekt anvendelse af det pågældende produkt. Køberen eller slutbrugeren bør på salgstidspunktet have adgang til specifik vejledning om sikkerhedsinstrukser vedrørende menneskers sundhed og miljøet, så de har mulighed for at få besvaret spørgsmål, der vil lette en korrekt anvendelse af det pågældende plantebeskyttelsesmiddel. For ikke-professionelle brugere bør der på salgsstedet foreligge generelle oplysninger om sikker anvendelse, håndtering og opbevaring af plantebeskyttelsesmidler og om bortskaffelse af emballagen til de pågældende produkter, eftersom disse brugere generelt ikke har den samme praktiske viden som professionelle brugere.

(32)Det er vigtigt, at medlemsstaterne indfører og opretholder ordninger for både grund- og efteruddannelse for distributører, rådgivere og professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler samt certificeringsordninger til registrering af sådan uddannelse, med henblik på at sikre, at de pågældende operatører har fuldt kendskab til de potentielle risici for menneskers sundhed og miljøet og til egnede foranstaltninger til at mindske disse risici mest muligt. Uddannelsen af rådgivere bør være mere omfattende end uddannelsen af distributører og professionelle brugere, da rådgiverne skal kunne støtte en korrekt gennemførelse af integreret bekæmpelse af skadegørere og afgrødespecifikke regler. Anvendelse eller køb af et plantebeskyttelsesmiddel, der er godkendt til professionel brug, skal være forbeholdt personer, der er i besiddelse af et uddannelsesbevis. For at sikre, at plantebeskyttelsesmidler anvendes på en måde, der er sikker for menneskers sundhed og miljøet, bør distributører desuden være forpligtet til at give både professionelle og ikke-professionelle købere af plantebeskyttelsesmidler produktspecifikke oplysninger på salgsstedet.

(33)For at sikre en velovervejet tilgang til (metoder til) bekæmpelse af skadegørere over flere vækstsæsoner med henblik på at begrænse brugen af kemiske plantebeskyttelsesmidler til et absolut minimum og for at sikre en korrekt gennemførelse af integreret bekæmpelse af skadegørere bør professionelle brugere være forpligtet til regelmæssigt at rådføre sig med uddannede, uafhængige rådgivere om bekæmpelse af skadegørere, således at plantebeskyttelsesmidler kun anvendes som en sidste udvej.

(34)I betragtning af de mulige risici for menneskers sundhed og miljøet ved brug af plantebeskyttelsesmidler bør offentligheden have adgang til bedre oplysninger om den samlede virkning af brugen af sådanne produkter gennem oplysningsprogrammer, information fra distributørerne og andre passende foranstaltninger.

(35)Med henblik på at sikre en bedre indsigt i tendenserne for så vidt angår tilfælde af akut forgiftning og kronisk forgiftning som følge af menneskers eksponering for plantebeskyttelsesmidler bør de enkelte medlemsstater indsamle oplysninger om disse tendenser. Kommissionen bør desuden overvåge de generelle tendenser på EU-plan.

(36)For at minimere plantebeskyttelsesmidlers skadelige virkninger for menneskers sundhed og miljøet er det nødvendigt at indføre ordninger for regelmæssig teknisk inspektion af udbringningsudstyr i professionel brug. Da udbringningsudstyr i professionel brug, der kun anvendes i meget begrænset omfang, potentielt også kun har begrænsede virkninger, bør medlemsstaterne desuden have mulighed for at fastsætte mindre strenge inspektionskrav og fastsætte andre inspektionsintervaller for sådant udstyr. Dertil kommer, at der på grund af de relativt lave omkostninger ved køb af nyt håndholdt udbringningsudstyr og rygsprøjter sammenlignet med omkostningerne ved inspektion bør være mulighed for på nationalt plan at undtage sådant udstyr fra obligatorisk inspektion, forudsat at der foretages en risikovurdering, der omfatter de risici for menneskers sundhed og miljøet, som det pågældende udstyr udgør. Denne vurdering bør omfatte et skøn over omfanget af brugen af udstyret. For at sikre, at inspektionskravene overholdes, er det nødvendigt at kræve, at den enkelte medlemsstat skal oprette et register over udbringningsudstyr i professionel brug og holde dette register ajour. Da noget udbringningsudstyr ikke har unikke identifikatorer (ID'er), er det nødvendigt at fastsætte bestemmelser om, at sådant udbringningsudstyr skal forsynes med et unikt ID, så det sikres, at alt udstyr er fysisk identificeret.

(37)Med henblik på at overvåge, hvilke fremskridt der gøres med at reducere risiciene ved og de negative virkninger for menneskers sundhed og miljøet af brugen af plantebeskyttelsesmidler, er det nødvendigt fortsat at anvende det system med harmoniserede risikoindikatorer, der indførtes ved direktiv 2009/128/EF.

(38)Der bør anvendes statistiske data om plantebeskyttelsesmidler indsamlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1185/2009 74 til beregning af disse harmoniserede risikoindikatorer og af fremskridtene med hensyn til at nå de bindende EU-mål og nationale mål baseret på jord til bord-strategien. Da brugen af pesticider varierer fra år til år afhængigt af især vejret, vil det være hensigtsmæssigt med en 3-årig basislinjeperiode, så der tages højde for sådanne udsving. Basislinjeperioden for beregning af harmoniseret risikoindikator 1 og 2 er 2011-2013, da dette var den første treårsperiode, for hvilken Kommissionen modtog data i henhold til forordning (EF) nr. 1185/2009, og den falder sammen med ikrafttrædelsen af direktiv 2009/128/EF. Basislinjeperioden for beregning af de fremskridt, der gøres med hensyn til at nå Unionens reduktionsmål for 2030, er 2015-2017, da disse tre år er de sidste tre år, der forelå data for på tidspunktet for bekendtgørelsen af jord til bord-strategien. Basislinjeperioden for beregning af en ny harmoniseret risikoindikator 2a er 2022-2024, da dette vil være den første treårsperiode, for hvilken der vil foreligge data om de arealer, der er behandlet i henhold til hver enkelt tilladelse givet i en nødsituation i forbindelse med plantebeskyttelse.

(39)På nuværende tidspunkt er de eneste tilgængelige solide statistiske data på EU-plan om markedsføring og brug af plantebeskyttelsesmidler statistikkerne over mængderne af aktivstoffer i markedsførte markedsplantebeskyttelsesmidler og dataene om antallet af tilladelser, der er givet i nødsituationer i forbindelse med plantebeskyttelse i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009. Disse statistikker anvendes til beregning af harmoniseret risikoindikator 1 og 2 i henhold til direktiv 2009/128/EF samt til beregning af de fremskridt, der gøres med hensyn til at nå de bindende reduktionsmål for 2030 henholdsvis for Unionen og på nationalt plan baseret på jord til bord-strategien. Den nye harmoniserede risikoindikator 2a vil blive beregnet ved hjælp af statistikker over antallet af tilladelser givet i nødsituationer i forbindelse med plantebeskyttelse samt egenskaberne ved aktivstofferne i de plantebeskyttelsesmidler, der er omfattet af de pågældende tilladelser, og de arealer, der er behandlet i henhold til tilladelserne, med henblik på bedre at kunne kvantificere de risici, der følger af tilladelser givet i nødsituationer i forbindelse med plantebeskyttelse.

(40)Af hensyn til gennemsigtigheden og for at sikre en ensartet gennemførelse i alle medlemsstaterne bør metoden til beregning af de fremskridt, der gøres med hensyn til at nå Unionens to reduktionsmål og de to nationale reduktionsmål for 2030, og metoden til beregning af harmoniserede risikoindikatorer på EU-plan og nationalt plan fastlægges i et bilag til denne forordning.

(41)Det anerkendes i EU's biodiversitetsstrategi for 2030, at der er behov for hurtig handling for at beskytte biodiversiteten. Der foreligger dokumentation for en omfattende nedgang i antallet af arter, navnlig insekter og bestøvere, i Unionen. Tabet af biodiversitet skyldes bl.a. brugen af plantebeskyttelsesmidler, og medlemsstaternes foranstaltninger under Unionens nuværende politikinstrumenter har endnu ikke kunnet bremse denne udvikling med tab af biodiversitet. Det er derfor af afgørende betydning at sikre, at plantebeskyttelsesmidler anvendes på en sådan måde, at risikoen for skadelige virkninger af produkterne på vilde dyr og planter afbødes med en række foranstaltninger, herunder uddannelse, inspektion af udbringningsudstyr i professionel brug og beskyttelse af vandmiljøet og følsomme områder.

(42)For at lette kommunikationen mellem Kommissionen og de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for implementeringen af denne forordning på nationalt plan, bør medlemsstaterne underrette Kommissionen om, hvilke kompetente myndigheder der udpeges i henhold til forordningen.

(43)Med henblik på håndhævelsen af de forpligtelser, der fastsættes ved denne forordning, bør medlemsstaterne fastsætte regler om sanktioner for overtrædelse af forordningen og sikre, at disse regler håndhæves. Sanktionerne bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Det er også vigtigt at fastsætte bestemmelser om, at medlemsstaterne kan få dækket omkostninger i forbindelse med opfyldelsen af forpligtelserne i henhold til denne forordning ved hjælp af gebyrer eller afgifter, så det sikres, at de kompetente myndigheder har tilstrækkelige finansielle ressourcer til rådighed.

(44)Målsætningen med denne forordning, nemlig at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod risici ved og virkninger af brug af plantebeskyttelsesmidler og at nå de mål, der er fastsat i jord til bord-strategien og EU's biodiversitetsstrategi, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af omfanget af brugen af dem og kompleksiteten og konsekvenserne af de risikoprofiler, der knytter sig til dem, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(45)Aktiviteter, der udføres af de kompetente myndigheder eller af andre organer eller fysiske personer, som har fået delegeret offentlige kontrolopgaver, med henblik på at verificere operatørernes overholdelse af denne forordning, er, med undtagelse af kontrolopgaverne vedrørende udstyr, der anvendes til udbringning af plantebeskyttelsesmidler, reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 75 . Nærværende forordning skal derfor kun indeholde bestemmelser om kontrol og audit i relation til inspektion af udbringningsudstyr i professionel brug.

(46)For at tage hensyn til tekniske fremskridt og den videnskabelige udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 290 med henblik på ændring af bestemmelserne om professionelle brugeres og rådgiveres forpligtelser i relation til integreret bekæmpelse af skadegørere, inspektion af udbringningsudstyr i professionel brug, beregning af harmoniserede risikoindikatorer, de data, der skal fremlægges i årlige status- og gennemførelsesrapporter og meddelelsesformularen for udbringningsudstyr, samt bilag II III, IV, V og VI. Tilsvarende bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på supplering af denne forordning ved nærmere fastsættelse af præcise kriterier vedrørende visse faktorer i relation til ubemandede luftfartøjer, når tekniske fremskridt og den videnskabelige udvikling gør det muligt at udvikle sådanne præcise kriterier. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning 76 . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(47)Kommissionen bør foretage en evaluering af denne forordning med det formål at vurdere, om forordningens mål nås på effektiv vis, og om forordningen er sammenhængende, fortsat er relevant og skaber merværdi på EU-plan.

(48)Med henblik på at sikre ensartede betingelser for implementeringen af denne forordnings bestemmelser om de registreringer, professionelle brugere skal foretage i det elektroniske register over integreret bekæmpelse af skadegørere og brug af plantebeskyttelsesmidler, for de kompetente myndigheders sammendrag og analyse af oplysningerne i dette register og for tilvejebringelsen af oplysninger om tilfælde af akut forgiftning og kronisk forgiftning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 77 .

(49)Medlemsstaternes implementering af denne forordning vil resultere i nye, skærpede forpligtelser for landbrugere og andre pesticidbrugere. Nogle af dem udgør lovgivningsbestemte forvaltningskrav og normer for god landbrugs- og miljømæssig stand af jord, jf. bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 78 , som landbrugerne i henhold til nævnte forordning skal overholde for at kunne modtage betalinger under den fælles landbrugspolitik, mens andre krav, som er mere vidtgående end de obligatoriske krav, kan udmøntes i supplerende betalinger inden for rammerne af frivillige ordninger, såsom bioordninger, jf. artikel 31 i forordning (EU) 2021/2115. I henhold til artikel 31, stk. 5, litra a) og b), og artikel 70, stk. 3, litra a) og b), i forordning (EU) 2021/2115 er finansiering under den fælles landbrugspolitik kun tilgængelig for praksis, der gennemføres i henhold til en bioordning eller en forpligtelse vedrørende miljø- og klimavenligt landbrug, som er mere vidtgående end de relevante lovgivningsbestemte forvaltningskrav og normer for god landbrugs- og miljømæssig stand af jord, der er fastsat ved nævnte forordning, og de relevante minimumskrav vedrørende brug af gødningsstoffer og plantebeskyttelsesmidler og dyrevelfærd samt andre relevante obligatoriske krav indført ved national ret og EU-retten. Landbrugere og andre brugere har behov for økonomisk støtte i forbindelse med deres omstilling til en mere bæredygtig anvendelse af pesticider, og det er derfor nødvendigt at ændre forordning (EU) 2021/2115, så det i en overgangsperiode bliver muligt at finansiere opfyldelse af krav pålagt i henhold til nærværende forordning. Denne ekstraordinære mulighed for medlemsstaterne til at yde supplerende finansiering til foranstaltninger, der træffes i forbindelse med implementeringen af denne forordning, bør omfatte enhver forpligtelse for landbrugere og andre brugere, der følger af forordningens anvendelse, herunder vedrørende landbrugsmetoder, der er obligatoriske i henhold til de afgrødespecifikke regler for integreret bekæmpelse af skadegørere. I henhold til artikel 73, stk. 5, i forordning (EU) 2021/2115 kan der ydes støtte til investeringer foretaget af landbrugere for at opfylde nye krav i henhold til EU-retten i højst 24 måneder fra den dato, hvor de bliver obligatoriske for bedriften. Tilsvarende bør der fastsættes en længere overgangsperiode for investeringer til opfyldelse af de krav, landbrugerne pålægges i henhold til denne forordning. Forordning (EU) 2021/2115 bør derfor ændres.

(50)Anvendelsen af denne forordning bør udskydes for at give de kompetente myndigheder og operatørerne mulighed for at forberede sig på de krav, der indføres ved forordningen —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes der regler for bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, idet der fastsættes mål, som skal opfyldes inden udgangen af 2030, for reduktion af brugen af og risikoen ved kemiske plantebeskyttelsesmidler og fastsættes krav til brug, opbevaring, salg og bortskaffelse af plantebeskyttelsesmidler og til udbringningsudstyr, ligesom der fastsættes regler om uddannelse og bevidstgørelse samt gennemførelse af integreret bekæmpelse af skadegørere.

Artikel 2

Anvendelsesområde

Denne forordning finder anvendelse på produkter i den form, hvori de leveres til brugeren, bestående af eller indeholdende aktivstoffer, safenere eller synergister og bestemt til et af følgende formål:

a)at beskytte planter eller planteprodukter mod alle skadegørere eller at forebygge angreb fra sådanne skadegørere, medmindre hovedformålet med de pågældende produkter må anses for at være af hygiejnemæssig karakter snarere end beskyttelse af planter eller planteprodukter

b)at påvirke planters livsprocesser, f.eks. ved at indvirke på planternes vækst, på anden måde end som næringsstof eller biostimulant til planter

c)at konservere planteprodukter, for så vidt de pågældende stoffer eller produkter ikke er omfattet af særlige EU-bestemmelser om konserveringsmidler

d)at ødelægge uønskede planter eller plantedele, bortset fra alger, medmindre produkterne anvendes på jord eller vand for at beskytte planter

e)at bremse eller forebygge uønsket vækst af planter, bortset fra alger, medmindre produkterne anvendes på jord eller vand for at beskytte planter.

Disse produkter er i det følgende benævnt "plantebeskyttelsesmidler".

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)"kemisk plantebeskyttelsesmiddel": et plantebeskyttelsesmiddel indeholdende et kemisk aktivstof, med undtagelse af planteprodukter, hvor aktivstoffet er et stof af biologisk oprindelse eller stoffer identiske hermed, såsom mikroorganismer, semiokemikalier, ekstrakter af planteprodukter som defineret i artikel 3, nr. 6), i forordning (EF) nr. 1107/2009 eller hvirvelløse makroorganismer

2)"lavrisikoplantebeskyttelsesmiddel": et plantebeskyttelsesmiddel godkendt i overensstemmelse med artikel 47, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009

3)"kemisk aktivstof": et andet aktivstof end en mikroorganisme, et semiokemikalie eller et ekstrakt af et planteprodukt som defineret i artikel 3, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1107/2009 

4)"biodiversitet": biodiversitet som defineret i artikel 3, nr. 29), i forordning (EF) nr. 1107/2009

5)"mere farligt plantebeskyttelsesmiddel": et plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder et eller flere aktivstoffer, der er godkendt som kandidater til substitution i henhold til artikel 24 i forordning (EF) nr. 1107/2009 og er opført i del E i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011, eller indeholder et eller flere aktivstoffer opført i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2015/408

6)"udnyttet landbrugsareal": et udnyttet landbrugsareal som defineret i artikel 2, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1091 79  

7)"professionel bruger": enhver, der anvender et plantebeskyttelsesmiddel i forbindelse med sine erhvervsmæssige aktiviteter

8)"distributør": enhver, der gør et plantebeskyttelsesmiddel tilgængeligt på markedet, f.eks. en engroshandler, en leverandør eller en detailhandler

9)"rådgiver": enhver, der professionelt eller kommercielt rådgiver om integreret bekæmpelse af skadegørere og sikker anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, herunder private og offentlige rådgivningstjenester

10)"udbringningsudstyr": ethvert udstyr, der på fremstillingstidspunktet med rimelighed kan forventes at ville blive anvendt til udbringning af et plantebeskyttelsesmiddel, samt tilbehør, der er nødvendigt for, at udstyret fungerer effektivt, med undtagelse af udstyr bestemt til såning eller plantning af formeringsmateriale, der er behandlet med plantebeskyttelsesmidler

11)"udbringningsudstyr i professionel brug": et af følgende:

a)udbringningsudstyr, der anvendes af en professionel bruger til udbringning af plantebeskyttelsesmidler

b)udbringningsudstyr med horisontal eller vertikal bom eller tågesprøjter, uanset om det anvendes til udbringning af plantebeskyttelsesmidler eller ej

12)"udbringning fra luften": udbringning af et plantebeskyttelsesmiddel fra et luftfartøj

13)"ubemandet luftfartøj": ethvert luftfartøj, der opererer eller er beregnet til at operere autonomt eller at blive fjernstyret uden en pilot om bord

14)"plantebeskyttelsesmiddel, der er godkendt til professionel brug": et plantebeskyttelsesmiddel, der kun er godkendt til professionelle brugere, jf. artikel 31 i forordning (EF) nr. 1107/2009

15)"integreret bekæmpelse af skadegørere": nøje overvejelse af alle til rådighed stående metoder, der bidrager til at hindre skadegørere i at udvikle sig, samtidig med at de holder brugen af kemiske plantebeskyttelsesmidler på et økonomisk og økologisk forsvarligt niveau og minimerer risiciene for menneskers sundhed og miljøet

16)"følsomt område": et af følgende:

a)et område, der benyttes af den brede offentlighed, såsom en offentlig park eller have, et rekreativt område, en sportsplads eller en offentlig sti

b)et område, der hovedsagelig anvendes af en sårbar gruppe som defineret i artikel 3, nr. 14), i forordning (EF) nr. 1107/2009

c)bebyggelser (lokalsamfund, hvor mennesker bor og arbejder), defineret som det senest ajourførte Land Cover-niveau 1 i CORINE (Coordination of information on the Environment), som vedligeholdes af Det Europæiske Miljøagentur (kunstige overflader) (bortset fra niveau 2 — 1.2: Industri, handel og transport og niveau 2 — 1.3: Miner, lossepladser og byggepladser) 80

d)et byområde med et vandløb eller en vandfeature

e)ikke-produktive arealer som defineret i EU-normerne for god landbrugs- og miljømæssig stand for jord (GLM), GLM-norm 8 opført i bilag III til forordning (EU) 2021/2115

f)et økologisk følsomt område, hvilket vil sige et af følgende:

i)ethvert område, der er beskyttet i henhold til direktiv 2000/60/EF, omfattende eventuelle beskyttelseszoner samt ændringer af de pågældende områder på grundlag af resultaterne af risikovurderingen for drikkevandsudvindingssteder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184 81

ii)lokaliteter af fællesskabsbetydning på den liste, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i direktiv 92/43/EØF, og særlige bevaringsområder udpeget i henhold til samme direktivs artikel 4, stk. 4, samt særligt beskyttede områder udlagt i henhold til artikel 4 i direktiv 2009/147/EF og ethvert andet nationalt, regionalt eller lokalt beskyttet område, som medlemsstaterne har indberettet til CDDA-databasen over nationalt udpegede beskyttede områder

iii)ethvert område, for hvilket overvågningen af bestøverarter i henhold til artikel 17, stk. 1, litra f), i forordning xxx/xxx [referencen til den vedtagne retsakt indsættes] viser, at det er levested for en eller flere bestøverarter, som på EU-rødlisterne (European Red Lists) er klassificeret som udryddelsestruede

17)"karantæneskadegører": en karantæneskadegører som defineret i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 82

18)"invasiv ikke-hjemmehørende art": en invasiv ikke-hjemmehørende art som defineret i artikel 3, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 83

19)"overfladevand": forekomst af overfladevand som defineret i artikel 2, nr. 1), i direktiv 2000/60/EF

20)"grundvand": forekomst af grundvand som defineret i artikel 2, nr. 2), i direktiv 2000/60/EF

21)"risikoindikator": en måleenhed for den relative ændring i de risici for menneskers sundhed eller miljøet, der er forbundet med brug af plantebeskyttelsesmidler, beregnet efter metoden i bilag VI

22)"ikke-kemiske metoder": alternativer til kemiske plantebeskyttelsesmidler

23)"biologisk bekæmpelse": bekæmpelse af skadegørere på planter eller planteprodukter ved hjælp af naturlige aktivstoffer af biologisk oprindelse eller stoffer identiske hermed, såsom mikroorganismer, semiokemikalier, ekstrakter af planteprodukter som defineret i artikel 3, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1107/2009 eller hvirvelløse makroorganismer.

KAPITEL II

REDUKTIONSMÅL FOR KEMISKE PLANTEBESKYTTELSESMIDLER

Artikel 4

Unionens reduktionsmål for 2030 for kemiske plantebeskyttelsesmidler

1.Hver medlemsstat bidrager, gennem vedtagelse og opfyldelse af nationale mål i overensstemmelse med artikel 5, til inden udgangen af 2030 at opnå en reduktion på 50 % i hele Unionen af både brugen af og risikoen ved kemiske plantebeskyttelsesmidler ("Unionens reduktionsmål 1 for 2030") samt brugen af mere farlige plantebeskyttelsesmidler ("Unionens reduktionsmål 2 for 2030") i forhold til gennemsnittet for årene 2015, 2016 og 2017 (under ét benævnt "Unionens reduktionsmål for 2030").

2.De fremskridt, der gøres med hensyn til at nå Unionens reduktionsmål for 2030, beregnes hvert år af Kommissionen efter metoden i bilag I.

Artikel 5

Medlemsstaternes reduktionsmål for 2030 for kemiske plantebeskyttelsesmidler

1.Senest den ... [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen — 6 måneder efter den dato, hvorfra denne forordning finder anvendelse] vedtager hver medlemsstat nationale mål i sin nationale lovgivning med henblik på inden udgangen af 2030 at opnå en reduktion, fastsat i overensstemmelse med denne artikel, i forhold til gennemsnittet for årene 2015, 2016 og 2017 af følgende:

a)brugen af og risikoen ved kemiske plantebeskyttelsesmidler som defineret i bilag I ("nationalt reduktionsmål 1 for 2030")

b)brugen af mere farlige plantebeskyttelsesmidler som defineret i bilag I ("nationalt reduktionsmål 2 for 2030").

I denne forordning benævnes de to nationale reduktionsmål i første afsnit, litra a) og b), samlet de "nationale reduktionsmål for 2030".

2.Kommissionen beregner hvert år efter metoden i bilag I de enkelte medlemsstaters fremskridt med hensyn til at nå de nationale reduktionsmål for 2030.

3.Hver medlemsstat skal nå de i stk. 1 omhandlede mål inden udgangen af 2030. En medlemsstat, der når et af sine nationale reduktionsmål for 2030 inden 2030, er ikke forpligtet til at iværksætte yderligere reduktionstiltag. Den overvåger de årlige udsving for at fastholde de fremskridt, der er gjort med hensyn til det pågældende nationale reduktionsmål for 2030.

4.De nationale reduktionsmål for 2030 fastsættes på et niveau, der er passende med henblik på at opnå en reduktion på mindst 50 % i den pågældende medlemsstat inden udgangen af 2030 i forhold til gennemsnittet for årene 2015, 2016 og 2017, jf. dog stk. 5-8.

5.En medlemsstat kan reducere sit nationale mål for brugen af og risikoen ved kemiske plantebeskyttelsesmidler som omhandlet i stk. 4 til en procentsats, der ligger midt imellem intensitetstallet som fastsat i dette stykkes andet afsnit og brugs- og risikotallet som fastsat i dette stykkes tredje afsnit. Er denne procentsats på over 50 %, hæver medlemsstaten sit nationale mål til denne procentsats.

Intensitetstallet er som følger:

a)35 %, hvis medlemsstatens vægtede brugsintensitet af og risiko ved kemiske plantebeskyttelsesmidler som et gennemsnit for årene 2015, 2016 og 2017 er på under 70 % af EU-gennemsnittet

b)50 %, hvis medlemsstatens vægtede brugsintensitet af og risiko ved kemiske plantebeskyttelsesmidler som et gennemsnit for årene 2015, 2016 og 2017 er på mellem 70 % og 140 % af EU-gennemsnittet

c)65 %, hvis medlemsstatens vægtede brugsintensitet af og risiko ved kemiske plantebeskyttelsesmidler som et gennemsnit for årene 2015, 2016 og 2017 er på over 140 % af EU-gennemsnittet.

Brugs- og risikotallet er som følger:

a)Hvis en medlemsstat har opnået en større reduktion i brugen af og risikoen ved kemiske plantebeskyttelsesmidler end EU-gennemsnittet mellem gennemsnittet for årene 2011, 2012 og 2013 og gennemsnittet for årene 2015, 2016 og 2017, fås tallet ved at trække forskellen mellem den opnåede reduktion og den gennemsnitlige reduktion i Unionen som helhed fra 50 %.

b)Hvis brugen af og risikoen ved kemiske plantebeskyttelsesmidler i en medlemsstat er steget, eller hvis medlemsstaten har opnået en mindre reduktion end EU-gennemsnittet mellem gennemsnittet for årene 2011, 2012 og 2013 og gennemsnittet for årene 2015, 2016 og 2017, fås tallet ved at lægge forskellen mellem den opnåede reduktion, eller i påkommende fald stigningen, og den gennemsnitlige reduktion i Unionen som helhed til 50 %, idet tallet dog højst kan være 70 %.

I dette stykke forstås ved "vægtet brugsintensitet af og risiko ved kemiske plantebeskyttelsesmidler" en værdi svarende til mængden af kemiske aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler solgt pr. år i en medlemsstat i kilo, vægtet i overensstemmelse med deres farevægtninger, jf. række iii) i tabellen i bilag I, divideret med antallet af hektar udnyttet landbrugsareal i den pågældende medlemsstat.

6.En medlemsstat kan reducere sit nationale mål for brugen af mere farlige plantebeskyttelsesmidler som omhandlet i stk. 4 til en procentsats, der ligger midt imellem intensitetstallet som fastsat i dette stykkes andet afsnit og brugstallet som fastsat i dette stykkes tredje afsnit. Er denne procentsats på over 50 %, hæver medlemsstaten sit nationale mål til denne procentsats.

Intensitetstallet er som følger:

a)35 %, hvis den gennemsnitlige intensitet af en medlemsstats brug af de mere farlige plantebeskyttelsesmidler i årene 2015, 2016 og 2017 er på under 70 % af EU-gennemsnittet

b)50 %, hvis den gennemsnitlige intensitet af en medlemsstats brug af de mere farlige plantebeskyttelsesmidler i årene 2015, 2016 og 2017 er på mellem 70 % og 140 % af EU-gennemsnittet

c)65 %, hvis den gennemsnitlige intensitet af en medlemsstats brug af de mere farlige plantebeskyttelsesmidler i årene 2015, 2016 og 2017 er på over 140 % af EU-gennemsnittet.

Brugstallet er som følger:

a)Hvis en medlemsstat har opnået en større reduktion i brugen af de mere farlige plantebeskyttelsesmidler end EU-gennemsnittet mellem gennemsnittet for årene 2011, 2012 og 2013 og gennemsnittet for årene 2015, 2016 og 2017, fås tallet ved at trække forskellen mellem den opnåede reduktion og den gennemsnitlige reduktion i Unionen som helhed fra 50 %.

b)Hvis brugen af de mere farlige plantebeskyttelsesmidler i en medlemsstat er steget, eller hvis medlemsstaten har opnået en mindre reduktion end EU-gennemsnittet mellem gennemsnittet for årene 2011, 2012 og 2013 og gennemsnittet for årene 2015, 2016 og 2017, fås tallet ved at lægge forskellen mellem den opnåede reduktion, eller i påkommende fald stigningen, og den gennemsnitlige reduktion i Unionen som helhed til 50 %, idet tallet dog højst kan være 70 %.

I dette stykke forstås ved "brugsintensitet for de mere farlige plantebeskyttelsesmidler" en værdi svarende til mængden af kemiske aktivstoffer i de mere farlige plantebeskyttelsesmidler solgt pr. år i en medlemsstat i kilo, divideret med antallet af hektar udnyttet landbrugsareal i den pågældende medlemsstat.

7.Medlemsstater med regioner i EU's yderste periferi, jf. traktatens artikel 349, kan tage hensyn til disse regioners særlige behov for så vidt angår brug af plantebeskyttelsesmidler, når de vedtager nationale reduktionsmål for 2030, begrundet i de specifikke klimatiske forhold og afgrøder i de pågældende regioner.

8.Anvendelsen af stk. 5, 6 og 7 må under ingen omstændigheder føre til, at et nationalt reduktionsmål for 2030 er på under 35 %.

9.Senest den ... [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen — 7 måneder efter den dato, hvorfra denne forordning finder anvendelse] meddeler hver medlemsstat Kommissionen sine nationale reduktionsmål for 2030.

10.Vedtager en medlemsstat ikke et nationalt reduktionsmål for 2030 senest den ... [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen – 6 måneder efter den dato, hvorfra denne forordning finder anvendelse ], anses målet for at være fastsat til enten 50 % eller, hvis procentsatsen i overensstemmelse med stk. 5 eller 6 ville være på over 50 %, denne højere procentsats.

Artikel 6

Kommissionens indledende vurdering af de nationale mål

1.Kommissionen vurderer de nationale reduktionsmål for 2030, som den er blevet meddelt i henhold til artikel 5, stk. 9, og oplysningerne til begrundelse af eventuelle sænkninger af mål i henhold til artikel 5, stk. 5 eller 6.

2.Konkluderer Kommissionen på grundlag af de oplysninger, den har modtaget, at de nationale reduktionsmål for 2030, som en medlemsstat har meddelt, nødvendigvis må være mere ambitiøse, henstiller den senest den ... [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen — 1 år efter den dato, hvorfra denne forordning finder anvendelse] til den pågældende medlemsstat at hæve niveauet for landets nationale reduktionsmål for 2030. Kommissionen offentliggør denne henstilling.

3.En medlemsstat, der justerer sine nationale reduktionsmål for 2030 i overensstemmelse med en henstilling fra Kommissionen, ændrer de nationale mål i sin lovgivning som fastsat i henhold til artikel 5 og inkluderer de justerede mål i sin nationale handlingsplan sammen med Kommissionens henstilling.

4.En medlemsstat, der beslutter ikke at justere sine nationale reduktionsmål for 2030 i overensstemmelse med en henstilling fra Kommissionen, inkluderer begrundelsen for denne beslutning i sin nationale handlingsplan sammen med teksten til Kommissionens henstilling.

5.Medlemsstater, der har modtaget en henstilling fra Kommissionen som omhandlet i stk. 2, meddeler Kommissionen de justerede mål, eller deres begrundelse for ikke at justere dem, alt efter hvad der er relevant, senest den ... [Publikationskontoret: Indsæt venligst dato – 18 måneder efter den dato, hvorfra denne forordning finder anvendelse].

6.Kommissionen kontrollerer efter at have vurderet niveauet for samtlige medlemsstaters nationale reduktionsmål for 2030 som fastsat i overensstemmelse med artikel 5, om deres gennemsnit er på mindst 50 %, så Unionens tilsvarende reduktionsmål for 2030 kan nås.

7.Hvis gennemsnittet af de nationale reduktionsmål for 2030 for samtlige medlemsstater er på under 50 %, henstiller Kommissionen til en eller flere medlemsstater at hæve niveauet for deres nationale reduktionsmål for 2030, så Unionens reduktionsmål for 2030 kan nås. Kommissionen offentliggør alle henstillinger.

8.En medlemsstat træffer senest en måned efter at have modtaget en henstilling som omhandlet i stk. 7 en af følgende foranstaltninger:

a)Den justerer sine nationale reduktionsmål for 2030 i overensstemmelse med en henstilling fra Kommissionen, ændrer de nationale mål i sin lovgivning som fastsat i henhold til artikel 5 og inkluderer de justerede mål i sin nationale handlingsplan sammen med Kommissionens henstilling.

b)Den begrunder sin beslutning om ikke at justere sine nationale reduktionsmål for 2030 i overensstemmelse med Kommissionens henstilling og inkluderer begrundelsen for denne beslutning i sin nationale handlingsplan sammen med Kommissionens henstilling.

Artikel 7

Kommissionens offentliggørelse af tendenserne i Unionens og de nationale reduktionsmål for 2030

1.Senest den 31. august hvert kalenderår offentliggør Kommissionen på et websted de gennemsnitlige tendenser med hensyn til de fremskridt, der gøres i retning af at nå Unionens reduktionsmål for 2030. Disse tendenser beregnes som forskellen mellem gennemsnittet for årene 2015-2017 og det år, der slutter 20 måneder før offentliggørelsen. Tendenserne beregnes efter metoden i bilag I.

2.Kommissionen ajourfører det i stk. 1 omhandlede websted mindst en gang om året.

3.Senest den 31. august hvert kalenderår offentliggør Kommissionen oplysninger for hver enkelt medlemsstat om tendenserne med hensyn til de fremskridt, der gøres i retning af at nå de nationale reduktionsmål for 2030. Disse tendenser beregnes som forskellen mellem gennemsnittet for årene 2015-2017 og det år, der slutter 20 måneder før offentliggørelsen. Tendenserne beregnes efter metoden i bilag I på det i stk. 1 omhandlede websted.

KAPITEL III

NATIONALE HANDLINGSPLANER

Artikel 8

Nationale handlingsplaner

1.Senest den ... [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen — 18 måneder efter den dato, hvorfra denne forordning finder anvendelse] udarbejder hver medlemsstat en national handlingsplan og offentliggør denne på et websted, idet planen skal indeholde følgende oplysninger:

a)de nationale reduktionsmål for 2030 vedtaget i overensstemmelse med kapitel II

b)oplysninger om de nationale reduktionsmål for 2030 som fastsat i artikel 9

c)nærmere oplysninger om planlagte fremskridt med hensyn til de elementer, der er relevante for implementeringen af denne forordning, og som er opført i bilag II, del 2

d)et link til de relevante dele af strategiske planer udarbejdet under den fælles landbrugspolitik i henhold til forordning (EU) 2021/2115, der indeholder planer for en forøgelse af det udnyttede landbrugsareal, der anvendes til økologisk landbrug, og beskriver, hvordan planerne vil bidrage til at nå målet i meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem 84 — om, at andelen af det samlede udnyttede landbrugsareal, der dyrkes økologisk, skal være nået op på 25 % inden udgangen af 2030

e)en liste over udbringningsudstyr i professionel brug, som medlemsstaten anvender andre inspektionskrav for i henhold til artikel 32, stk. 1

f)oplysninger om de anslåede årlige mængder plantebeskyttelsesmidler, der er anvendt ulovligt eller er beslaglagt som led i foranstaltninger til bekæmpelse af svig i de foregående 3 år, og om eventuelle planlagte foranstaltninger i den forbindelse

g)nationale foranstaltninger til fremme af professionelle brugeres anvendelse af ikke-kemiske metoder via økonomiske incitamenter i overensstemmelse med EU-lovgivningen om statsstøtte

h)planlagte og vedtagne foranstaltninger med det formål at fremme — eller ved hjælp af bindende krav fastsat i national ret sikre — innovation og udvikling og anvendelse af ikke-kemiske metoder til bekæmpelse af skadegørere

i)andre planlagte og vedtagne foranstaltninger med det formål at fremme — eller ved hjælp af bindende krav fastsat i national ret sikre — bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i overensstemmelse med principperne for integreret bekæmpelse af skadegørere, herunder principperne i afgrødespecifikke regler, jf. artikel 15, stk. 1.

Hver medlemsstat underretter uden ophold Kommissionen om den første offentliggørelse af sin nationale handlingsplan.

Hver medlemsstat revurderer sin nationale handlingsplan mindst hvert tredje år efter den første offentliggørelse. En medlemsstat kan på grundlag af revurderingen ændre sin nationale handlingsplan. Medlemsstaterne offentliggør ændrede udgaver af deres nationale handlingsplaner og fremsender uden ophold ændrede nationale handlingsplaner til Kommissionen.

Ajourførte udgaver af nationale handlingsplaner, der offentliggøres til og med 2030, skal indeholde de i første afsnit, litra a)-i), angivne oplysninger.

Ajourførte udgaver af nationale handlingsplaner, der offentliggøres efter 2030, skal indeholde de i første afsnit, litra c)-i), angivne oplysninger.

2.Hver medlemsstat gennemfører en offentlig høringsproces forud for vedtagelse eller ændring af medlemsstatens nationale handlingsplan i overensstemmelse med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF 85 .

3.Nationale handlingsplaner skal indeholde et sammendrag af den offentlige høringsproces, der er gennemført inden planens vedtagelse, og angivelse af, hvilke myndigheder der er ansvarlige for planens gennemførelse.

4.Nationale handlingsplaner skal være i overensstemmelse med medlemsstaternes planer som udarbejdet i overensstemmelse med direktiv 91/676/EØF, 92/43/EØF, 2000/60/EF, 2008/50/EF, 2009/147/EF og (EU) 2016/2284 samt forordning xxx/xxx om naturgenopretning [referencen til den vedtagne retsakt indsættes], være i overensstemmelse med de strategiske planer, der udarbejdes under den fælles landbrugspolitik i henhold til forordning (EU) 2021/2115, og redegøre for, hvordan den nationale handlingsplan er i overensstemmelse med disse planer.

5.Medlemsstater med regioner i EU's yderste periferi kan træffe foranstaltninger, der er skræddersyet til disse regioner, i deres nationale handlingsplaner under hensyntagen til de specifikke klimatiske forhold og afgrøder i de pågældende regioner.

Artikel 9

Oplysninger om nationale reduktionsmål for 2030 i de nationale handlingsplaner

1.De nationale handlingsplaner, der offentliggøres til og med 2030, skal indeholde alle følgende oplysninger vedrørende de nationale reduktionsmål for 2030:

a)en liste over som minimum de 5 aktivstoffer, der har størst indflydelse på tendensen med hensyn til reduktion af brugen af og risikoen ved kemiske plantebeskyttelsesmidler og af brugen af de mere farlige plantebeskyttelsesmidler, som fastslået efter metoden i bilag I, i de 3 år, der går forud for vedtagelsen af den nationale handlingsplan

b)en liste over de afgrøder, som hvert af de i litra a) omhandlede aktivstoffer anvendes mest på, med angivelse af antal hektar af hver behandlet afgrøde

c)en liste over skadegørere, som de i litra a) omhandlede aktivstoffer anvendes mod på de i litra b) omhandlede afgrøder

d)for hver af de i litra c) omhandlede skadegørere en liste over ikke-kemiske metoder, som anvendes eller sandsynligvis vil være tilgængelige senest i 2030.

2.De nationale handlingsplaner skal for hver ikke-kemisk metode angivet i henhold til stk. 1, litra d), indeholde følgende:

a)det anslåede omfang af dens anvendelse, baseret på data om salget af plantebeskyttelsesmidler, undersøgelser og ekspertvurderinger, i de 3 kalenderår, der gik forud for vedtagelsen af den nationale handlingsplan, sammen med et nationalt vejledende mål for forhøjelse af denne andel inden udgangen af 2030 og en liste over potentielle hindringer for at opnå en sådan stigning

b)en liste over foranstaltninger/tiltag, som medlemsstaten og andre aktører vil træffe for at imødegå potentielle hindringer som omhandlet i litra a), med en detaljeret tidsplan for mellemliggende skridt og angivelse af, hvilke myndigheder der er ansvarlige for hvert af de skridt, medlemsstaten skal tage.

3.For som minimum de 5 afgrøder, der har haft størst indflydelse på tendensen med hensyn til brugen af og risikoen ved kemiske plantebeskyttelsesmidler og med hensyn til brugen af de mere farlige plantebeskyttelsesmidler, som fastslået efter metoden i bilag I, i de 3 år, der går forud for vedtagelsen af den nationale handlingsplan, skal den nationale handlingsplan indeholde alle følgende oplysninger:

a)den procentuelle andel af alle plantebeskyttelsesmidler anvendt på disse afgrøder, der var biologiske bekæmpelsesmidler, i de 3 kalenderår, der gik forud for vedtagelsen af den nationale handlingsplan, sammen med de nationale vejledende mål for forhøjelse af denne andel inden udgangen af 2030 og en liste over potentielle hindringer for at nå op på denne forhøjede procentsats

b)en liste over foranstaltninger/tiltag, som medlemsstaten og andre aktører vil træffe for at imødegå potentielle hindringer som omhandlet i litra a), med en detaljeret tidsplan for mellemliggende skridt og angivelse af, hvilke myndigheder der er ansvarlige for hvert af de skridt, medlemsstaten skal tage.

4.Nationale handlingsplaner skal også indeholde nationale vejledende mål for forhøjelse af den procentuelle andel af det samlede salg af plantebeskyttelsesmidler, der ikke er kemiske plantebeskyttelsesmidler, fra en basislinjeperiode omfattende de 3 kalenderår, der gik forud for vedtagelsen af den nationale handlingsplan.

Artikel 10

Årlige status- og gennemførelsesrapporter

1.Senest den 31. august hvert år, dog tidligst den [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen — 30 måneder efter den dato, hvorfra denne forordning finder anvendelse], forelægger hver medlemsstat Kommissionen en årlig status- og gennemførelsesrapport med de i bilag II angivne oplysninger.

2.Den årlige status- og gennemførelsesrapport skal indeholde:

a)alle tendenser med hensyn til de fremskridt, der gøres i retning af at nå de nationale reduktionsmål for 2030, jf. bilag II, del 1, beregnet efter metoden i bilag I som forskellen mellem gennemsnittet for årene 2015-2017 og det år, der slutter 20 måneder før offentliggørelsen

b)alle tendenser med hensyn til de fremskridt, der gøres i retning af at nå de nationale vejledende mål som omhandlet i artikel 9, stk. 2, litra a), artikel 9, stk. 3, litra a), og artikel 9, stk. 4, beregnet årligt som forskellen mellem omfanget af brugen i de 3 kalenderår, der gik forud for vedtagelsen af den nationale handlingsplan i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, og det kalenderår, der slutter 20 måneder før offentliggørelsen af den relevante årlige status- og gennemførelsesrapport

c)alle andre kvantitative data i relation til implementeringen af denne forordning, jf. bilag II, del 2

d)konklusionen på evalueringen af resultaterne af hver enkelt af de harmoniserede risikoindikatorer foretaget i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1

e)alle tendenser med hensyn til de fremskridt, der gøres i retning af at opnå en forøgelse af andelen af det udnyttede landbrugsareal, der dyrkes økologisk, jf. artikel 8, stk. 1, litra d).

3.Hver medlemsstat offentliggør sin årlige status- og gennemførelsesrapport på et websted og underretter Kommissionen herom.

4.Kommissionen kan anmode en medlemsstat om at medtage yderligere oplysninger i sin årlige status- og gennemførelsesrapport.

Senest 2 måneder efter at have modtaget Kommissionens anmodning besvarer den pågældende medlemsstat denne og offentliggør sit svar på det i stk. 3 omhandlede websted.

5.Kommissionen offentliggør medlemsstaternes årlige status- og gennemførelsesrapporter på et websted.

6.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 40 om ændring af bilag II med henblik på at tage hensyn til data af relevans for bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler.

Artikel 11

Kommissionens analyse af de årlige status- og gennemførelsesrapporter

1.Senest den ... [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen — 2 år efter den dato, hvorfra denne forordning finder anvendelse], og derefter hvert andet år til og med 2030, offentliggør Kommissionen på et websted en analyse af:

a)tendenserne med hensyn til de fremskridt, der gøres i retning af at nå Unionens reduktionsmål for 2030

b)Medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at nå de nationale reduktionsmål for 2030.

2.Fra den ... [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen – 4 år efter den dato, hvorfra denne forordning finder anvendelse] inkluderer Kommissionen i den i stk. 1 omhandlede analyse en analyse af de oplysninger, medlemsstaterne skal fremlægge i henhold til artikel 10, stk. 2, litra a), b) og c).

3.Efter den i stk. 2 omhandlede analyse kan Kommissionen henstille til en medlemsstat at gøre et af følgende:

a)træffe yderligere foranstaltninger

b)øge ambitionsniveauet for et eller flere nationale vejledende mål som omhandlet i artikel 9, stk. 2, litra a), artikel 9, stk. 3, litra a), og artikel 9, stk. 4.

4.En medlemsstat, der i overensstemmelse med stk. 3 har modtaget en henstilling fra Kommissionen om at træffe yderligere foranstaltninger, fremlægger en af følgende oplysninger i sin næste årlige status- og gennemførelsesrapport:

a)en beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på henstillingen

b)begrundelsen for ikke at følge Kommissionens henstilling.

5.En medlemsstat, der i overensstemmelse med stk. 3, litra b), har modtaget en henstilling fra Kommissionen om at øge ambitionsniveauet for et nationalt vejledende mål som omhandlet i artikel 9, stk. 2, litra a), artikel 9, stk. 3, litra a), eller artikel 9, stk. 4, gør et af følgende:

a)ændrer niveauet for det pågældende mål i overensstemmelse med henstillingen ved at ændre sin nationale handlingsplan senest 6 måneder efter at have modtaget henstillingen

b)begrunder sin beslutning om ikke at følge Kommissionens henstilling i sin næste årlige status- og gennemførelsesrapport.

6.Konkluderer Kommissionen på grundlag af sin analyse af de årlige status- og gennemførelsesrapporter, at de fremskridt, der er gjort, er utilstrækkelige med henblik på i fællesskab at nå Unionens reduktionsmål for 2030, foreslår den foranstaltninger og udøver sine øvrige beføjelser på EU-plan for at sikre, at disse mål nås i fællesskab. Der skal med sådanne foranstaltninger tages hensyn til ambitionsniveauet i medlemsstaternes bidrag til Unionens reduktionsmål for 2030 som fastsat i de nationale reduktionsmål for 2030, de har vedtaget.

7.Senest den ... [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen — 5 år efter den dato, hvorfra denne forordning finder anvendelse] forelægger Kommissionen en rapport om de årlige status- og gennemførelsesrapporter for Europa-Parlamentet og Rådet.

KAPITEL IV

INTEGRERET BEKÆMPELSE AF SKADEGØRERE

Artikel 12

Integreret bekæmpelse af skadegørere

1.Professionelle brugere skal anvende integreret bekæmpelse af skadegørere som følger:

a)ved at anvende artikel 13, hvis den medlemsstat, som de opererer i, ikke har vedtaget afgrødespecifikke regler for den pågældende afgrøde og det pågældende område i henhold til artikel 15

b)ved at anvende afgrødespecifikke regler vedtaget af den medlemsstat, de opererer i, for den pågældende afgrøde og det pågældende område i henhold til artikel 15 og ved at træffe de i artikel 13, stk. 8, omhandlede foranstaltninger.

2.Rådgivere skal yde rådgivning, der er i overensstemmelse med de gældende afgrødespecifikke regler og med integreret bekæmpelse af skadegørere.

Artikel 13

Professionelle brugeres og rådgiveres forpligtelser i relation til integreret bekæmpelse af skadegørere

1.Professionelle brugere skal anvende foranstaltninger, der ikke kræver brug af kemiske plantebeskyttelsesmidler, til forebyggelse eller udryddelse af skadegørere, inden de tyr til brug af kemiske plantebeskyttelsesmidler.

2.En professionel brugers fortegnelser som omhandlet i artikel 14, stk. 1, skal dokumentere, at vedkommende har overvejet alle følgende muligheder:

–sædskifte

–anvendelse af moderne dyrkningsmetoder, herunder falsk såbedsteknik, såtidspunkter og -tæthed, undersåning, samdyrkning, pløjefri dyrkning, beskæring og direkte såning

–anvendelse af resistente eller tolerante kultivarer samt frø og plantemateriale, der er af høj kvalitet eller certificeret

–brug af afbalanceret gødskning, kalkning og vandings- eller afvandingsmetoder

–forebyggelse af spredning af skadegørere ved hjælp af hygiejneforanstaltninger, herunder ved jævnlig rensning af maskiner og udstyr

–beskyttelse og forøgelse af vigtige nytteorganismer, herunder gennem gavnlige plantebeskyttelsestiltag eller brug af økologiske infrastrukturer på og uden for produktionssteder

–udelukkelse af skadegørere ved brug af beskyttede strukturer, net og andre fysiske barrierer.

Har en professionel bruger undladt at træffe en foranstaltning angivet i dette stykkes første afsnit, skal de i artikel 14, stk. 1, omhandlede fortegnelser indeholde en begrundelse herfor.

3.Professionelle brugere skal overvåge skadegørere ved hjælp af passende metoder og værktøjer. Disse metoder og værktøjer skal omfatte mindst ét af følgende:

a)observationer i marken

b)videnskabeligt plausible varslings-, prognose- og tidlig diagnosticeringsordninger, i det omfang det kan lade sig gøre

c)rådgivning fra professionelt kvalificerede rådgivere.

4.Professionelle brugere skal anvende biologisk bekæmpelse samt fysiske og andre ikke-kemiske metoder. Professionelle brugere må kun anvende kemiske metoder, hvis de er nødvendige for at opnå et acceptabelt niveau for bekæmpelse af skadegørere, når alle andre, ikke-kemiske metoder, jf. stk. 1, 2 og 3, er udtømt, og en af følgende betingelser er opfyldt:

a)Det fremgår af resultaterne af overvågningen af skadegørere, baseret på registrerede observationer, at rettidig brug af kemiske plantebeskyttelsestiltag er påkrævet på grund af forekomst af et tilstrækkeligt stort antal skadegørere.

b)Den professionelle bruger beslutter, idet dette er berettiget på grundlag af et beslutningsstøttesystem eller rådgivning fra en rådgiver, der opfylder betingelserne i artikel 23, ved en registreret beslutning at bruge kemiske plantebeskyttelsesmetoder i forebyggelsesøjemed.

5.Professionelle brugere skal bruge plantebeskyttelsesmidler, der så specifikt som muligt bekæmper de pågældende målarter af skadegørere, og som har færrest mulige bivirkninger for menneskers sundhed, ikke-målorganismer og miljøet.

6.Professionelle brugere skal holde brugen af kemiske plantebeskyttelsesmidler og andre former for indgreb på et niveau, der ikke overstiger, hvad der er absolut nødvendigt for at bekæmpe skadegørerne, og som ikke øger risikoen for udvikling af resistens i populationer af skadegørere. Professionelle brugere skal så vidt muligt anvende følgende foranstaltninger:

a)nedsatte doser

b)mindre hyppig udbringning

c)delvise udbringninger

d)pletsprøjtning.

7.Professionelle brugere skal, hvis risikoen for resistens mod et plantebeskyttelsestiltag er kendt, og mængden af skadegørere kræver gentagen anvendelse af det pågældende tiltag på afgrøderne, bringe tilgængelige antiresistensstrategier i anvendelse for at sikre, at tiltaget fortsat er effektivt.

Professionelle brugere skal, hvis et plantebeskyttelsestiltag indebærer gentagen brug af plantebeskyttelsesmidler, anvende plantebeskyttelsesmidler med forskellige virkemåder.

8.Professionelle brugere skal træffe følgende foranstaltninger:

a)kontrollere og dokumentere, i hvilken udstrækning de anvendte plantebeskyttelsestiltag har givet de ønskede resultater, på grundlag af fortegnelserne over brugen af plantebeskyttelsesmidler og andre indgreb samt overvågningen af skadegørere

b)anvende de oplysninger, der er indsamlet ved at gennemføre de i litra a) omhandlede foranstaltninger, som led i beslutningsprocessen vedrørende fremtidige indgreb.

9.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 40 om ændring af nærværende artikel med henblik på at tage hensyn til tekniske fremskridt og den videnskabelig udvikling.

Artikel 14

Professionelle brugeres fortegnelser over forebyggende foranstaltninger og indgreb til beskyttelse af afgrøder og over rådgivning om brug af plantebeskyttelsesmidler

1.En professionel bruger, der træffer en forebyggende foranstaltning eller foretager et indgreb, skal registrere følgende oplysninger i det i artikel 16 omhandlede elektroniske register over integreret bekæmpelse af skadegørere og brug af plantebeskyttelsesmidler, som dækker det område, den professionelle bruger opererer i:

a)alle forebyggende foranstaltninger eller indgreb samt begrundelsen herfor, herunder fastlæggelse og vurdering af skadegørerniveauet, hvis den medlemsstat, som den professionelle bruger opererer i, ikke har vedtaget afgrødespecifikke regler for den pågældende afgrøde og det pågældende område

b)alle forebyggende foranstaltninger eller indgreb samt begrundelsen herfor, herunder fastlæggelse og vurdering af skadegørerniveauet, under henvisning til målbare kriterier fastsat i gældende afgrødespecifikke regler, hvis den medlemsstat, som den professionelle bruger opererer i, har vedtaget afgrødespecifikke regler for den pågældende afgrøde og det pågældende område.

2.En professionel bruger skal i det i artikel 16 omhandlede elektroniske register over integreret bekæmpelse af skadegørere og brug af plantebeskyttelsesmidler registrere en elektronisk fortegnelse over navnet på sin rådgiver og datoerne for og indholdet af den rådgivning, brugeren har modtaget i henhold til artikel 26, stk. 3. Den professionelle bruger skal efter anmodning stille disse fortegnelser til rådighed for den i artikel 15, stk. 2, omhandlede kompetente myndighed.

3.En professionel bruger skal indføre en elektronisk fortegnelse over enhver udbringning af et plantebeskyttelsesmiddel, jf. artikel 67 i forordning (EF) nr. 1107/2009, i det i artikel 16 omhandlede elektroniske register over integreret bekæmpelse af skadegørere og brug af plantebeskyttelsesmidler. En professionel bruger skal ligeledes registrere en elektronisk fortegnelse, hvoraf det fremgår, hvorvidt midlet er udbragt med fly eller med landbaseret udstyr. I tilfælde af udbringning fra luften skal en professionel bruger angive, hvilken type udstyr der er anvendt.

4.Med henblik på at sikre en ensartet struktur i de oplysninger, professionelle brugere skal registrere i det elektroniske register over integreret bekæmpelse af skadegørere og brug af plantebeskyttelsesmidler i overensstemmelse med stk. 1, 2 og 3, kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge en standardmodel til sådanne registreringer. En sådan model skal indeholde felter til indlæsning af fortegnelser, der skal føres i henhold til artikel 67 i forordning (EF) nr. 1107/2009, og skal kræve anvendelse af et individuelt ID. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 41, stk. 2.

Artikel 15

Gennemførelse af integreret bekæmpelse af skadegørere ved hjælp af afgrødespecifikke regler

1.Medlemsstaterne vedtager på grundlag af kontrol i relation til integreret bekæmpelse af skadegørere landbrugsvidenskabelige krav, som skal overholdes ved dyrkning eller opbevaring af en bestemt afgrøde, med det formål at sikre, at der kun gøres brug af kemisk afgrødebeskyttelse, når alle andre, ikke-kemiske metoder er udtømt, og når en bestemt indgrebstærskel er nået ("afgrødespecifikke regler"). De afgrødespecifikke regler skal sikre anvendelse af principperne om integreret bekæmpelse af skadegørere, jf. artikel 13, for den enkelte afgrøde og skal fastsættes ved en bindende retsakt.

2.Hver medlemsstat udpeger en kompetent myndighed, der er ansvarlig for at sikre, at de afgrødespecifikke regler er videnskabeligt robuste og i overensstemmelse med denne artikel.

3.Senest den ... [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = den første dag i måneden efter den 24. måned efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] skal hver medlemsstat have indført effektive afgrødespecifikke regler, som kan håndhæves, for afgrøder, der dækker et areal svarende til mindst 90 % af medlemsstatens udnyttede landbrugsareal (eksklusive køkkenhaver). Medlemsstaterne fastlægger disse reglers geografiske anvendelsesområde under hensyntagen til de relevante agronomiske forhold, herunder type jordbund og afgrøde og klimatiske forhold.

4.Mindst 9 måneder før en afgrødespecifik regel træder i anvendelse efter national ret, skal medlemsstaten træffe alle følgende foranstaltninger:

a)sende et udkast til offentlig høring

b)tage hensyn til bemærkninger fra interesserede parter og den brede offentlighed til udkastet og i den forbindelse sikre gennemsigtighed

c)forelægge Kommissionen et udkast, hvori der er taget hensyn til bemærkninger som omhandlet i litra b).

5.Ved underretning af Kommissionen om et udkast i henhold til stk. 4, litra c), kan Kommissionen, såfremt den mener, at udkastet ikke opfylder kriterierne i stk. 6, senest 6 måneder efter modtagelsen af udkastet gøre indsigelse mod den pågældende medlemsstats vedtagelse heraf. Hvis Kommissionen gør indsigelse, afstår medlemsstaten fra at vedtage udkastet, indtil den har ændret teksten for at afhjælpe de mangler, der er påpeget i Kommissionens indsigelse. Manglende reaktion fra Kommissionen i henhold til dette stykke på et udkast til en afgrødespecifik regel indskrænker ikke Kommissionens muligheder for at træffe foranstaltninger eller afgørelser efter andre EU-retsakter.

6.De afgrødespecifikke regler skal omsætte kravene vedrørende integreret bekæmpelse af skadegørere i artikel 13 til verificerbare kriterier, med angivelse af bl.a. følgende:

a)de økonomisk mest betydningsfulde skadegørere, der angriber den pågældende afgrøde

b)ikke-kemiske indgreb bestående i kulturteknisk, fysisk og biologisk bekæmpelse, som er effektive mod de i litra a) omhandlede skadegørere, og kvalitative kriterier eller betingelser for, hvornår disse indgreb skal foretages

c)lavrisikoplantebeskyttelsesmidler eller alternativer til kemiske plantebeskyttelsesmidler, som er effektive mod de i litra a) omhandlede skadegørere, og kvalitative kriterier eller betingelser for, hvornår disse indgreb skal foretages

d)kemiske plantebeskyttelsesmidler, der ikke er lavrisikoplantebeskyttelsesmidler, og som er effektive mod de i litra a) omhandlede skadegørere, og kvalitative kriterier eller betingelser for, hvornår disse indgreb skal foretages

e)de kvantitative kriterier eller betingelser for, hvornår kemiske plantebeskyttelsesmidler må anvendes, efter at alle andre bekæmpelsesmuligheder, som ikke kræver brug af kemiske plantebeskyttelsesmidler, er udtømt

f)de målbare kriterier eller betingelser for, hvornår mere farlige plantebeskyttelsesmidler må anvendes, efter at alle andre bekæmpelsesmuligheder, som ikke kræver brug af kemiske plantebeskyttelsesmidler, er udtømt

g)forpligtelsen til at registrere observationer, der godtgør, at den relevante tærskelværdi er nået.

7.Hver medlemsstat revurderer hvert år sine afgrødespecifikke regler og ajourfører dem som fornødent, f.eks. hvis det er nødvendigt for at afspejle ændringer i tilgængeligheden af værktøjer til bekæmpelse af skadegørere.

8.En medlemsstat, der planlægger at ajourføre en afgrødespecifik regel, skal, mindst 6 måneder før ajourføringen træder i anvendelse efter national ret:

a)sende et udkast til de ajourførte regler til offentlig høring

b)tage hensyn til bemærkninger fra interesserede parter og den brede offentlighed til udkastet og i den forbindelse sikre gennemsigtighed

c)forelægge Kommissionen et udkast, hvori der er taget hensyn til bemærkninger som omhandlet i litra b).

9.Ved underretning af Kommissionen om et udkast i henhold til stk. 8 kan Kommissionen, såfremt den mener, at udkastet ikke opfylder kriterierne i stk. 6, senest 3 måneder efter modtagelsen af udkastet gøre indsigelse mod medlemsstatens ajourføring af den pågældende afgrødespecifikke regel. Hvis Kommissionen gør indsigelse, afstår medlemsstaten fra at ajourføre den pågældende afgrødespecifikke regel, indtil den har ændret teksten for at afhjælpe de mangler, der er påpeget i Kommissionens indsigelse. Manglende reaktion fra Kommissionen i henhold til dette stykke på et udkast til en afgrødespecifik regel indskrænker ikke Kommissionens muligheder for at træffe foranstaltninger eller afgørelser efter andre EU-retsakter.

10.En medlemsstat med betydelige klimatiske eller agronomiske forskelle mellem regioner vedtager afgrødespecifikke regler for hver af de pågældende regioner.

11.Hver medlemsstat offentliggør alle sine afgrødespecifikke regler på ét enkelt websted.

12.Kommissionen offentliggør på et websted links til medlemsstaternes websteder som omhandlet i stk. 11.

13.Senest den ... [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = den første dag i måneden efter det 7. år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om vedtagelsen og håndhævelsen af afgrødespecifikke regler i medlemsstaterne og om disse reglers overensstemmelse med artikel 15.

Artikel 16

Elektronisk register over integreret bekæmpelse af skadegørere og brug af plantebeskyttelsesmidler

1.Hver medlemsstat udpeger en eller flere kompetente myndigheder til at oprette og føre et eller flere elektroniske registre over integreret bekæmpelse af skadegørere og brug af plantebeskyttelsesmidler.

Det eller de pågældende elektroniske registre over integreret bekæmpelse af skadegørere og brug af plantebeskyttelsesmidler skal i mindst 3 år efter registreringsdatoen indeholde alle følgende oplysninger:

a)alle forebyggende foranstaltninger eller indgreb og begrundelsen herfor, registreret i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1

b)rådgiverens navn samt datoer for og indholdet af rådgivningen, jf. artikel 14, stk. 2

c)en elektronisk fortegnelse over enhver udbringning af et plantebeskyttelsesmiddel, jf. artikel 67 i forordning (EF) nr. 1107/2009, og en rapport om enhver udbringning fra luften foretaget i henhold til artikel 20, jf. artikel 14, stk. 3.

2.Det eller de i stk. 1 omhandlede registre skal være tilgængelige for professionelle brugere, således at disse kan indlæse elektroniske fortegnelser i overensstemmelse med artikel 14.

3.Kompetente myndigheder som omhandlet i stk. 1 verificerer, at professionelle brugere overholder artikel 14.

4.Kompetente myndigheder som omhandlet i stk. 1 forelægger en gang om året Kommissionen et sammendrag og en analyse af de oplysninger, der er indsamlet i henhold til artikel 14, og af eventuelle supplerende data om brug af plantebeskyttelsesmidler, der er indsamlet i overensstemmelse med artikel 67 i forordning (EF) nr. 1107/2009.

5.Kompetente myndigheder som omhandlet i nærværende artikels stk. 1 udveksler de data, der er indsamlet i henhold til stk. 1, litra a) og c), med de nationale kompetente myndigheder med ansvar for gennemførelsen af direktiv 2000/60/EF og (EU) 2020/2184 med henblik på at sammenkoble disse data, i anonymiseret form, med data fra overvågning af miljø, grundvand og vandkvalitet med det formål at sikre en bedre identifikation, måling og reduktion af risici ved brug af plantebeskyttelsesmidler.

6.Kompetente myndigheder som omhandlet i stk. 1 sikrer, at nationale statistikmyndigheder har adgang til det eller de i stk. 1 omhandlede registre med henblik på udvikling, udarbejdelse og formidling af officielle statistikker.

7.Med henblik på at sikre en ensartet struktur i de i stk. 4 omhandlede sammendrag og analyser kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge en standardmodel for sådanne sammenfatninger og analyser. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 41, stk. 2.

KAPITEL V

BRUG, OPBEVARING OG BORTSKAFFELSE AF PLANTEBESKYTTELSESMIDLER

Artikel 17

Generelle krav vedrørende brug af plantebeskyttelsesmidler til professionel brug og af udbringningsudstyr i professionel brug

1.Et plantebeskyttelsesmiddel, der er godkendt til professionel brug, må kun anvendes af en professionel bruger, som:

a)har fået udstedt et uddannelsesbevis, der dokumenterer, at vedkommende har taget kurser for professionelle brugere, jf. artikel 25, eller er i besiddelse af et bevis for registrering af, at sådanne kurser er taget, i et centralt elektronisk register, jf. artikel 25, stk. 5, og

b)benytter en uafhængig rådgiver, jf. artikel 26, stk. 3.

2.Mere farlige plantebeskyttelsesmidler må kun bruges og købes af professionelle brugere.

3.Udbringningsudstyr i professionel brug må kun anvendes af professionelle brugere, der er i besiddelse af et uddannelsesbevis udstedt til dem, som dokumenterer, at de har taget kurser for professionelle brugere, jf. artikel 25, eller er i besiddelse af et bevis for registrering af, at sådanne kurser er taget, i et centralt elektronisk register, jf. artikel 25, stk. 5.

4.En professionel bruger skal senest 3 år efter datoen for første køb, og derefter hvert tredje år, stille sit udbringningsudstyr i professionel brug til rådighed for inspektion i henhold til artikel 31. Hvis der er gået 3 år efter datoen for første køb af udbringningsudstyr i professionel brug, må en professionel bruger kun anvende dette udstyr til udbringning af plantebeskyttelsesmidler, hvis det opfylder en af følgende betingelser:

a)Udstyret er ved inspektionen fundet at være i orden, og resultaterne er registreret i det elektroniske register over udbringningsudstyr i professionel brug i overensstemmelse med artikel 31, stk. 6.

b)Udstyret er undtaget fra inspektion i henhold til artikel 32, stk. 1, eller artikel 32, stk. 3.

Ved tilrådighedsstillelsen af udstyret med henblik på inspektion giver ejeren af udstyret eller dennes repræsentant samtidig den kompetente myndighed eller det kompetente organ, der foretager inspektionen, de oplysninger, der er nødvendige for, at den kompetente myndighed kan opfylde sine forpligtelser vedrørende føring af fortegnelser i henhold til artikel 30, stk. 1, litra b).

5.En professionel bruger skal inspicere og betjene udbringningsudstyr i overensstemmelse med fabrikantens brugsanvisning.

Artikel 18

Brug af plantebeskyttelsesmidler i følsomme områder

1.Brug af plantebeskyttelsesmidler er til enhver tid forbudt i følsomme områder og inden for en afstand af 3 meter fra sådanne områder. Denne stødpudezone på 3 meter må ikke reduceres ved brug af alternative risikoreduktionsteknikker.

2.Medlemsstaterne kan etablere større obligatoriske stødpudezoner omkring følsomme områder.

3.Uanset stk. 1 kan en kompetent myndighed udpeget af en medlemsstat give en professionel bruger tilladelse til at bruge et plantebeskyttelsesmiddel i et følsomt område i et begrænset tidsrum med en præcist angivet start- og slutdato, idet dette tidsrum skal være så kort som muligt og ikke må overstige 60 dage, og idet følgende betingelser alle skal være opfyldt:

a)Der er en dokumenteret alvorlig og ekstraordinær risiko for spredning af karantæneskadegørere eller invasive ikke-hjemmehørende arter.

b)Der findes ingen teknisk gennemførlig alternativ bekæmpelsesmetode med lavere risiko til inddæmning af spredningen af karantæneskadegørere eller invasive ikke-hjemmehørende arter.

4.En ansøgning fra en professionel bruger om tilladelse til at bruge et plantebeskyttelsesmiddel i et følsomt område skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at godtgøre, at betingelserne i stk. 3 er opfyldt.

5.Den i stk. 3 omhandlede kompetente myndighed træffer afgørelse om ansøgningen om tilladelse til at bruge et plantebeskyttelsesmiddel, senest 2 uger efter at ansøgningen er indgivet.

6.Tilladelsen til at bruge et plantebeskyttelsesmiddel i et følsomt område skal indeholde oplysninger om samtlige af følgende elementer:

a)betingelserne for ansøgerens begrænsede og kontrollerede brug

b)forpligtelsen til at opsætte opslag om brugen af plantebeskyttelsesmidler langs omkredsen af det areal, der skal behandles, og eventuelle særlige krav til, hvilken form disse opslag skal opsættes i

c)risikobegrænsende foranstaltninger

d)tilladelsens gyldighedsperiode.

7.En professionel bruger, der har fået tilladelse til at bruge et plantebeskyttelsesmiddel i et følsomt område, skal langs omkredsen af det areal, der skal behandles, oplyse herom i den form, der er angivet i tilladelsen.

8.I forbindelse med tilladelse til brug af et plantebeskyttelsesmiddel i et følsomt område offentliggør den i stk. 3 omhandlede kompetente myndighed inden startdatoen for tilladelsens gyldighedsperiode følgende oplysninger:

a)anvendelsesstedet

b)dokumentation for de ekstraordinære omstændigheder, der berettiger udbringning af et plantebeskyttelsesmiddel

c)start- og slutdatoen for tilladelsens gyldighedsperiode, som ikke må overstige 60 på hinanden følgende dage

d)de pågældende vejrforhold, som muliggør sikker anvendelse

e)navnet/navnene på det eller de pågældende plantebeskyttelsesmidler

f)det udbringningsudstyr, der skal anvendes, og de risikobegrænsende foranstaltninger, der skal træffes.

Artikel 19

Foranstaltninger til beskyttelse af vandmiljøet og drikkevandet

1.Brug af plantebeskyttelsesmidler er til enhver tid forbudt på overfladevand og inden for en afstand af 3 meter fra sådant vand. Denne stødpudezone på 3 meter må ikke reduceres ved brug af alternative risikoreduktionsteknikker.

2.Medlemsstaterne kan etablere større obligatoriske stødpudezoner omkring overfladevand.

3.Senest den ... [Publikationskontoret: Indsæt venligst den dato, hvorfra denne forordning finder anvendelse] skal medlemsstaterne have indført egnede foranstaltninger til at undgå forringelse af tilstanden af overflade- og grundvand samt kyst- og havvand og gøre det muligt at opnå en god tilstand for overflade- og grundvand, således at vandmiljøet og drikkevandsforsyningen beskyttes mod virkningerne af plantebeskyttelsesmidler, med henblik på som minimum at nå de mål, der er fastsat i direktiv 2000/60/EF, 2006/118/EF, 2008/105/EF, 2008/56/EF og (EU) 2020/2184.

Artikel 20

Udbringning af plantebeskyttelsesmidler fra luften

1.Udbringning fra luften er forbudt.

2.Uanset stk. 1 kan en kompetent myndighed udpeget af en medlemsstat tillade, at en professionel bruger foretager udbringning fra luften i følgende situationer:

a)Der findes på grund af utilgængeligt terræn ikke noget teknisk muligt alternativ til udbringning fra luften.

b)Udbringningen fra luften har en mindre negativ indvirkning på menneskers sundhed og miljøet end alle alternative udbringningsmetoder, enten fordi det pågældende udstyr til udbringning fra luften kan bringes i anvendelse i det relevante terræn hurtigere end landbaseret udstyr, således at man undgår en situation, hvor antallet af planteskadegørere stiger som følge af det længere tidsrum, der kræves til landbaseret udbringning, eller fordi anvendelse af udstyret begrænser jorderosion til et minimum i situationer, hvor ugunstige vejrforhold gør jorden uegnet til landkøretøjer, og følgende betingelser er alle opfyldt:

i)Det udbringningsudstyr, der er installeret på luftfartøjet, er registreret i det i artikel 33, stk. 1, omhandlede elektroniske register over udbringningsudstyr i professionel brug.

ii)Luftfartøjet er udstyret med tilbehør, der udgør den bedste tilgængelige teknologi til præcis udbringning af plantebeskyttelsesmidlerne og til reduktion af vindafdrift.

iii)Plantebeskyttelsesmidlet er godkendt til udbringning fra luften i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009.

3.En ansøgning fra en professionel bruger om tilladelse til udbringning fra luften skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at godtgøre, at betingelserne i stk. 2 er opfyldt.

4.I forbindelse med udstedelse af en tilladelse til udbringning fra luften gør den i stk. 2 omhandlede kompetente myndighed, inden den første mulige dato for udbringningen fra luften, følgende oplysninger offentligt tilgængelige:

a)sted og overfladeareal for udbringningen fra luften, angivet på et kort

b)gyldighedsperioden for tilladelsen til udbringning fra luften, som skal være et begrænset tidsrum med en præcist angivet start- og slutdato og være så kort som muligt, og som ikke må overstige 60 dage

c)de pågældende vejrforhold, som muliggør sikker anvendelse

d)navnet/navnene på det eller de pågældende plantebeskyttelsesmidler

e)det udbringningsudstyr, der skal anvendes, og de risikobegrænsende foranstaltninger, der skal træffes.

5.    En professionel bruger, der har fået tilladelse til udbringning fra luften, skal mindst 2 dage før datoen for hver enkelt udbringning fra luften opsætte opslag herom langs omkredsen af det areal, der skal behandles.

Artikel 21

Brug af plantebeskyttelsesmidler ved udbringning fra luften med visse kategorier af ubemandede luftfartøjer

1.En medlemsstat kan for kategorier af ubemandede luftfartøjer, der måtte opfylde kriterierne i stk. 2, undtage udbringning fra luften med de pågældende ubemandede luftfartøjer fra forbuddet i artikel 20, stk. 1, forud for hver enkelt udbringning af plantebeskyttelsesmidler fra luften.

2.En medlemsstat kan undtage udbringning fra luften med et ubemandet luftfartøj fra forbuddet i artikel 20, stk. 1, hvis faktorer vedrørende anvendelse af det ubemandede luftfartøj viser, at risiciene ved dets anvendelse er mindre end de risici, der er forbundet med andet luftfartøjsbaseret udstyr og landbaseret udbringningsudstyr. Disse faktorer omfatter kriterier vedrørende:

a)det ubemandede luftfartøjs tekniske specifikationer, herunder med hensyn til vindafdrift, antal og størrelse rotorer, nyttelast, bombredde og totalvægt samt driftshøjde og -hastighed

b)vejrforholdene, herunder vindhastigheden

c)det areal, der skal sprøjtes, herunder dets topografi

d)tilgængeligheden af plantebeskyttelsesmidler godkendt til anvendelse som ULV (ultra low volume)-formuleringer i den pågældende medlemsstat

e)det ubemandede luftfartøjs potentielle anvendelse i forbindelse med kinematisk præcisionslandbrug (RTK) i realtid i visse tilfælde

f)uddannelsesniveauet, der kræves for piloter, som opererer et ubemandet luftfartøj

g)potentiel samtidig anvendelse af flere ubemandede luftfartøjer i samme område.

3.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 40, der supplerer denne forordning, med henblik på at fastsætte præcise kriterier vedrørende de i stk. 2 omhandlede faktorer, når tekniske fremskridt og den videnskabelige udvikling gør det muligt at udvikle sådanne præcise kriterier.

Artikel 22

Opbevaring, bortskaffelse og håndtering

1.Senest den ... [Publikationskontoret: Indsæt venligst den dato, hvorfra denne forordning finder anvendelse] skal medlemsstaterne have indført effektive foranstaltninger og have etableret de nødvendige strukturer til på en måde, der ikke bringer menneskers sundhed eller miljøet i fare, at lette sikker bortskaffelse af ubrugte plantebeskyttelsesmidler, fortyndede opløsninger indeholdende plantebeskyttelsesmidler og emballage.

2.For så vidt angår professionelle brugere skal de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger omfatte detaljerede krav vedrørende:

a)sikker opbevaring og håndtering af plantebeskyttelsesmidler samt fortynding og opblanding heraf inden udbringning

b)håndtering af emballage til og rester af plantebeskyttelsesmidler

c)rengøring af udbringningsudstyr efter udbringning

d)bortskaffelse af forældede plantebeskyttelsesmidler og rester og emballagen hertil.

3.Medlemsstaterne træffer alle fornødne foranstaltninger til at forebygge — og hvis det ikke er muligt at forebygge, begrænse — farlige situationer i forbindelse med håndtering af plantebeskyttelsesmidler, der er godkendt til ikke-professionelle brugere. Disse foranstaltninger kan omfatte tiltag vedrørende begrænsning af størrelsen af emballage eller beholdere. Foranstaltningerne kan indebære regler om, at ikke-professionelle brugere kun må bruge lavrisikoplantebeskyttelsesmidler og andre plantebeskyttelsesmidler i form af færdigblandede formuleringer, og foranstaltninger vedrørende anvendelse af sikker lukning eller en låseanordning til emballage eller beholdere.

4.Fabrikanter, distributører og professionelle brugere skal sikre, at plantebeskyttelsesmidler opbevares i særlige lagerfaciliteter til plantebeskyttelsesmidler, som er konstrueret på en sådan måde, at uønskede udslip undgås.

Fabrikanter, distributører og professionelle brugere skal sikre, at lagerfacilitetens placering, størrelse, ventilation og byggematerialer er egnede til at forhindre uønskede udslip og beskytte menneskers sundhed og miljøet.

Artikel 23

Rådgivning om brug af plantebeskyttelsesmidler

Rådgivning til en professionel bruger om brug af et plantebeskyttelsesmiddel må kun gives af en rådgiver, der har fået udstedt et uddannelsesbevis, som dokumenterer, at vedkommende har taget kurser for rådgivere, jf. artikel 25, eller er i besiddelse af et bevis for registrering af, at sådanne kurser er taget, i et centralt elektronisk register, jf. artikel 25, stk. 5.

KAPITEL VI

SALG AF PLANTEBESKYTTELSESMIDLER

Artikel 24

Krav vedrørende salg af plantebeskyttelsesmidler

1.En distributør må kun sælge et plantebeskyttelsesmiddel, der er godkendt til professionel brug, til en køber eller dennes repræsentant, hvis distributøren på købstidspunktet har kontrolleret, at køberen eller repræsentanten er en professionel bruger og er i besiddelse af et uddannelsesbevis, som dokumenterer, at vedkommende har taget kurser for professionelle brugere, udstedt i overensstemmelse med artikel 25, eller er i besiddelse af et bevis for registrering af, at sådanne kurser er taget, i et centralt elektronisk register, jf. artikel 25, stk. 5.

2.En distributør kan, hvis køberen er en juridisk person, sælge et plantebeskyttelsesmiddel, der er godkendt til professionel brug, til en repræsentant for køberen af det pågældende plantebeskyttelsesmiddel, hvis distributøren på købstidspunktet har kontrolleret, at repræsentanten er i besiddelse af et uddannelsesbevis, som dokumenterer, at vedkommende har taget kurser for professionelle brugere, udstedt i overensstemmelse med artikel 25, eller er i besiddelse af et bevis for registrering af, at sådanne kurser er taget, i et centralt elektronisk register, jf. artikel 25, stk. 5.

3.En distributør skal give en køber af et plantebeskyttelsesmiddel instrukser om at læse etiketten inden brug og at bruge midlet i overensstemmelse med anvisningerne på etiketten og skal oplyse køberen om det i artikel 27 omhandlede websted.

4.En distributør skal give ikke-professionelle brugere generelle oplysninger om risiciene for menneskers sundhed og miljøet ved brug af plantebeskyttelsesmidler, herunder oplysninger om farer, eksponering, korrekt opbevaring, håndtering, udbringning og sikker bortskaffelse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF 86 , og skal anbefale alternative lavrisikoplantebeskyttelsesmidler og metoder til at afbøde risici i forbindelse med brug af plantebeskyttelsesmidler.

5.Enhver distributør skal sikre, at han råder over tilstrækkeligt personale, der er i besiddelse af et uddannelsesbevis, som dokumenterer, at de pågældende har taget kurser for distributører, udstedt i overensstemmelse med artikel 25, eller er i besiddelse af et bevis for registrering af, at sådanne kurser er taget, i et centralt elektronisk register, jf. artikel 25, stk. 5, til på salgstidspunktet at give købere af plantebeskyttelsesmidler fyldestgørende svar vedrørende brug af midlerne, dermed forbundne sundheds- og miljørisici og passende sikkerhedsinstrukser til håndtering af disse risici.

6.Den i stk. 5 omhandlede distributør skal oplyse køberen af et plantebeskyttelsesmiddel om mindre farlige bekæmpelsesmetoder, inden køberen køber et plantebeskyttelsesmiddel, der er forbundet med en højere risiko for menneskers sundhed og miljøet.

KAPITEL VII

UDDANNELSE, OPLYSNING OG BEVIDSTGØRELSE

Artikel 25

Uddannelse og certificering

1.En kompetent myndighed udpeget i henhold til stk. 2 udpeger et eller flere organer til at udbyde følgende former for uddannelse:

a)grund- og efteruddannelse for professionelle brugere og distributører i de emner, der er opført i bilag III

b)praktisk oplæring af professionelle brugere i brug af udbringningsudstyr i professionel brug

c)udvidet uddannelse af rådgivere i de emner, der er opført i bilag III, med særlig vægt på anvendelse af integreret bekæmpelse af skadegørere.

2.Hver medlemsstat udpeger en eller flere kompetente myndigheder, der er ansvarlig(e) for at implementere ordningen for uddannelse og certificering af al uddannelse som omhandlet i stk. 1 og for at udstede og forny uddannelsesbeviser, holde det centrale elektroniske register ajour, udstede bevis for registrering i det centrale elektroniske register og føre tilsyn med, at de i stk. 1 omhandlede opgaver udføres af det organ, der forestod uddannelsen.

3.Uddannelse som omhandlet i stk. 1 kan indgå i uddannelsestiltag iværksat af medlemsstaterne i henhold til artikel 78 i forordning (EU) 2021/2115.

4.Et uddannelsesbevis eller en registrering i et centralt elektronisk register skal indeholde følgende oplysninger:

a)navnet på den professionelle bruger, distributør eller rådgiver, der har taget uddannelsen

b)arbejdsgiveren for den professionelle bruger, distributør eller rådgiver, der har taget uddannelsen, hvis arbejdsgiveren er en juridisk person eller en fysisk person, der handler i en professionel kapacitet

c)den type uddannelse, der tilbydes, hvis en medlemsstat tilbyder forskellige typer uddannelse til forskellige kategorier af professionelle brugere, distributører eller rådgivere

d)datoen for, hvornår det blev godtgjort, at der var erhvervet tilstrækkelig viden om de relevante emner som opført i bilag III

e)navnet på det organ, der forestod uddannelsen

f)antal uddannelsestimer

g)gyldighedsperioden for uddannelsesbeviset eller registreringen i det centrale elektroniske register.

5.En kompetent myndighed udpeget i henhold til stk. 2 udsteder et elektronisk bevis for registrering i et centralt elektronisk register til en professionel bruger, en distributør eller en rådgiver på tidspunktet for registreringen. Et sådant elektronisk bevis skal angive gyldighedsperioden for registreringen i det centrale elektroniske register.

6.Et uddannelsesbevis eller en registrering i et centralt elektronisk register er gyldig(t) i 10 år for distributører eller professionelle brugere og i 5 år for rådgivere.

7.Et uddannelsesbevis eller en registrering i et centralt elektronisk register må kun udstedes/foretages eller fornyes, hvis indehaveren af beviset eller den person, hvis navn er blevet registreret i det centrale elektroniske register, på tilfredsstillende vis godtgør, at den pågældende har gennemført grund- og efteruddannelse eller udvidet uddannelse som omhandlet i stk. 1, litra a) eller c), jf. dog stk. 6.

8.Uanset stk. 6 kan der udstedes et uddannelsesbevis til personer, der kan dokumentere forudgående uddannelse i kraft af formelle kvalifikationer, som godtgør et mere indgående kendskab til de i bilag III opførte emner end det, uddannelse som omhandlet i stk. 1 ville give.

9.En kompetent myndighed udpeget i henhold til stk. 2 eller et udpeget organ som omhandlet i stk. 1 skal tilbagekalde et uddannelsesbevis, hvis det er udstedt eller fornyet fejlagtigt, eller rette en registrering i det centrale elektroniske register, hvis registreringen er foretaget fejlagtigt.

10.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 40 om ændring af bilag III med henblik på at tage hensyn til tekniske fremskridt og den videnskabelige udvikling.

Artikel 26

Uafhængig rådgivningsordning

1.Hver medlemsstat udpeger en kompetent myndighed til at oprette, føre tilsyn med og overvåge driften af et system af uafhængige rådgivere for professionelle brugere. Dette system kan gøre brug af upartiske bedriftsrådgivere, jf. artikel 15 i forordning (EU) 2021/2115, som skal uddannes løbende, og kan finansieres i henhold til samme forordnings artikel 78.

2.Den i stk. 1 omhandlede kompetente myndighed sikrer, at rådgivere, der er registreret i det i samme stykke omhandlede system ("uafhængige rådgivere"), ikke har interessekonflikter og navnlig ikke befinder sig i en situation, der direkte eller indirekte kan påvirke deres evne til at varetage deres arbejdsopgaver på en upartisk måde.

3.Enhver professionel bruger skal mindst en gang om året rådføre sig med en uafhængig rådgiver med henblik på at få den i stk. 4 omhandlede strategiske rådgivning. 

4.En rådgiver som omhandlet i stk. 3 skal yde strategisk rådgivning om følgende emner:

a)anvendelse af relevante bekæmpelsesmetoder til forebyggelse af skadegørere

b)gennemførelse af integreret bekæmpelse af skadegørere

c)præcisionslandbrugsteknikker, herunder anvendelse af rumdata og -tjenester

d)brug af ikke-kemiske metoder

e)hvis brug af kemiske plantebeskyttelsesmidler er påkrævet, foranstaltninger til effektivt at minimere risiciene for menneskers sundhed og miljøet, navnlig for biodiversiteten, herunder bestøvere, ved brugen af disse midler, herunder risikobegrænsende foranstaltninger og teknikker.

Artikel 27

Oplysning og bevidstgørelse

1.Hver medlemsstat udpeger en kompetent myndighed til at informere offentligheden, navnlig gennem oplysningsprogrammer, om de risici, der er forbundet med brug af plantebeskyttelsesmidler.

2.Den i stk. 1 omhandlede kompetente myndighed opretter et eller flere særlige websteder til oplysning om de risici, der er forbundet med brug af plantebeskyttelsesmidler. Disse oplysningerne kan gives direkte eller via links til andre nationale eller internationale organers relevante websteder.

3.Websteder oprettet i henhold til stk. 2 skal indeholde oplysninger om følgende emner:

a)de potentielle risici for menneskers sundhed og miljøet ved akutte eller kroniske virkninger i forbindelse med brug af plantebeskyttelsesmidler

b)den måde, hvorpå de i litra a) omhandlede potentielle risici kan afbødes

c)alternativer til kemiske plantebeskyttelsesmidler

d)proceduren for godkendelse af aktivstoffer og godkendelse af plantebeskyttelsesmidler

e)tilladelser udstedt i henhold til artikel 18 eller 20

f)et link til det i artikel 7 omhandlede websted

g)tredjeparters ret til at anmode om adgang til oplysninger om brugen af plantebeskyttelsesmidler ved henvendelse til den relevante kompetente myndighed i henhold til artikel 67, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009.

Artikel 28

Oplysninger om akut og kronisk forgiftning

1.Hver medlemsstat udpeger en kompetent myndighed til at opretholde eller indføre ordninger for indsamling og opbevaring af følgende oplysninger om tilfælde af akut eller kronisk forgiftning som følge af menneskers eksponering for plantebeskyttelsesmidler:

a)navn og godkendelsesnummer på plantebeskyttelsesmidlet og de aktivstoffer, der forårsagede tilfældet af akut eller kronisk forgiftning

b)antal forgiftede individer

c)symptomerne på forgiftning

d)symptomernes varighed og sværhedsgrad

e)hvorvidt et bekræftet tilfælde af akut eller kronisk forgiftning skyldtes:

i)korrekt brug af et plantebeskyttelsesmiddel

ii)forkert brug af et plantebeskyttelsesmiddel

iii)brug af et ikke-godkendt plantebeskyttelsesmiddel eller

iv)forsætlig indtagelse eller eksponering.

2.Senest den 31. august hvert år forelægger hver enkelt medlemsstat Kommissionen en rapport med følgende oplysninger:

a)antal tilfælde af akut og kronisk forgiftning som følge af menneskers eksponering for plantebeskyttelsesmidler i det foregående kalenderår

b)de i stk. 1 angivne oplysninger for hvert enkelt tilfælde af forgiftning.

3.Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge formatet for indgivelse af de i stk. 2 omhandlede oplysninger og data. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 41, stk. 2.

KAPITEL VIII

UDBRINGNINGSUDSTYR

Artikel 29

Elektronisk register over udbringningsudstyr i professionel brug

1.Senest den ... [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = den første dag i måneden efter den 9. måned efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] skal en ejer af udbringningsudstyr i professionel brug registrere sit ejerskab til det pågældende udbringningsudstyr i det elektroniske register over udbringningsudstyr i professionel brug, jf. artikel 33, under anvendelse af formularen i bilag V, medmindre den medlemsstat, hvor ejeren anvender udstyret, har undtaget dette udstyr fra inspektion i henhold til artikel 32, stk. 3.

2.Ved salg af udbringningsudstyr i professionel brug skal sælgeren og køberen senest 30 dage efter salget registrere dette i det elektroniske register over udbringningsudstyr i professionel brug, jf. artikel 33, under anvendelse af formularen i bilag V, medmindre det pågældende udbringningsudstyr i professionel brug er undtaget fra inspektion i den eller de pågældende medlemsstater i henhold til artikel 32, stk. 3. En tilsvarende forpligtelse til at registrere overdragelse af ejendomsret i det elektroniske register gælder i tilfælde af enhver anden ændring i ejerskabet til udbringningsudstyr i professionel brug, der ikke er undtaget fra inspektion i den eller de pågældende medlemsstater i henhold til artikel 32, stk. 3.

3.Hvis udbringningsudstyr i professionel brug tages ud af brug, og det ikke er hensigten, at det skal tages i brug igen, skal ejeren af udstyret senest 30 dage efter udtagningen af brug angive, at udstyret er taget ud af brug, i det elektroniske register over udbringningsudstyr i professionel brug, jf. artikel 33, under anvendelse af formularen i bilag V.

4.Ved fornyet ibrugtagning af udbringningsudstyr i professionel brug skal ejeren af udstyret senest 30 dage efter den fornyede ibrugtagning angive dette i det elektroniske register over udbringningsudstyr i professionel brug, jf. artikel 33, under anvendelse af formularen i bilag V.

5.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 40 om ændring af bilag V med henblik på at tage hensyn til tekniske fremskridt og den videnskabelige udvikling. 

Artikel 30

Indsamling af oplysninger og kontrol

1.Hver medlemsstat udpeger en eller flere kompetente myndigheder til at:

a)oprette og føre et centralt elektronisk register til registrering af oplysninger om alt udbringningsudstyr i professionel brug i medlemsstaten

b)anvende det centrale elektroniske register til at modtage og behandle tredjepartsregistreringer vedrørende ejerskab, overdragelse af ejendomsret, salg, udtagning af brug og fornyet ibrugtagning af udbringningsudstyr i professionel brug

c)inspicere, eller føre tilsyn med inspektion af, udbringningsudstyr i overensstemmelse med artikel 31, stk. 1, 2, 3 og 6

d)udstede, eller føre tilsyn med udstedelsen af, inspektionscertifikater i overensstemmelse med artikel 31, stk. 7.

Hvis den udpegede kompetente myndighed ikke foretager inspektion af udbringningsudstyr i professionel brug, udpeger den et eller flere organer til at foretage sådanne inspektioner.

2.Hver medlemsstat gennemfører offentlig kontrol for at verificere, at operatører overholder denne forordnings bestemmelser om udbringningsudstyr. Medlemsstaterne træffer relevante opfølgningsforanstaltninger for at rette op på specifikke eller systemiske mangler, der er konstateret i forbindelse med kontrol gennemført af Kommissionens eksperter i henhold til stk. 3 og 4. De bistår som fornødent for at sikre, at Kommissionens eksperter har adgang til alle lokaliteter eller dele af lokaliteter, og varer samt til oplysninger, herunder IT-systemer, der er relevante for udførelsen af deres opgaver.

3.Kommissionens eksperter gennemfører kontrol, herunder audit, i de enkelte medlemsstater for at verificere anvendelsen af denne forordnings regler om udbringningsudstyr. Eksperterne kan undersøge og indsamle oplysninger om offentlig kontrol og håndhævelsespraksis i relation til udbringningsudstyr.

4.Kommissionen:

a)udarbejder et udkast til rapport om resultaterne og om henstillinger vedrørende afhjælpning af de mangler, som dens eksperter har konstateret i forbindelse med denne kontrol

b)sender den medlemsstat, hvor kontrollen er gennemført, en kopi af udkastet til rapport, jf. litra a), så medlemsstaten kan fremsætte sine bemærkninger

c)tager hensyn til bemærkningerne fra medlemsstaten som omhandlet i litra b) ved udarbejdelsen af den endelige rapport om resultaterne af den kontrol, som dens eksperter har gennemført i medlemsstaterne, jf. denne artikel

d)gør den endelige rapport, jf. litra c), og bemærkningerne fra medlemsstaterne, jf. litra b), offentligt tilgængelige.

Artikel 31

Inspektion af udbringningsudstyr i professionel brug

1.Den i artikel 30 omhandlede kompetente myndighed eller et organ udpeget af denne myndighed inspicerer udbringningsudstyr i professionel brug hvert tredje år regnet fra datoen for første indkøb. Den kompetente myndighed sikrer, at der er tilstrækkeligt med personale, udstyr og andre ressourcer til rådighed til inspektion af alt udbringningsudstyr, der skal inspiceres, i treårscyklussen.

2.Ved den i stk.1 omhandlede inspektion kontrolleres det, om udbringningsudstyret i professionel brug opfylder kravene i bilag IV.

3.Inspektionen udføres på et sted, hvor risikoen for forurening, herunder kontaminering af vand, kan undgås. Den myndighed eller det organ, der foretager inspektionen, sørger for at begrænse indvirkningen af eksterne forhold, såsom virkningerne af vind og regn, på reproducerbarheden af inspektionsresultaterne til et minimum.

4.Alt udstyr, der er nødvendigt til en inspektion, og som inspektøren anvender til testning af udbringningsudstyret, skal være nøjagtigt, i god stand og kontrolleret og skal med jævne mellemrum kalibreres som fornødent.

5.Ejeren af udbringningsudstyret i professionel brug skal sikre, at udbringningsudstyret er rent og sikkert, inden inspektionen påbegyndes.

6.Resultaterne af hver enkelt inspektion, hvor udbringningsudstyr i professionel brug består testen, registreres af den i artikel 30 omhandlede kompetente myndighed i det centrale elektroniske register over udbringningsudstyr i professionel brug, jf. artikel 33.

7.Kontrolattesten skal:

a)udstedes af den i artikel 30 omhandlede kompetente myndighed til ejeren af det pågældende udbringningsudstyr i professionel brug, hvis udstyret opfylder kravene i bilag IV, og

b)registreres af samme kompetente myndighed i det centrale elektroniske register over udbringningsudstyr i professionel brug, jf. artikel 33.

8.En registrering som omhandlet i stk. 6 er gyldig i tre år, medmindre medlemsstaten fastsætter et andet inspektionsinterval i henhold til artikel 32.

9.Hver medlemsstat anerkender en attest som omhandlet i stk. 7 eller en registrering som omhandlet i stk. 6 for udbringningsudstyr i professionel brug, der er registreret i en anden medlemsstat.

10.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 40 om ændring af nærværende artikel og bilag IV med henblik på at tage hensyn til tekniske fremskridt og den videnskabelige udvikling. 

11.Udbringningsudstyr i professionel brug, der er inspiceret i overensstemmelse med harmoniserede inspektionsstandarder udviklet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 87 , anses for at opfylde kravene i bilag IV.

Artikel 32

Medlemsstaters undtagelser med hensyn til inspektion af udbringningsudstyr i professionel brug

1.En medlemsstat kan, efter at have foretaget den i stk. 2 omhandlede risikovurdering, fastsætte mindre strenge inspektionskrav og fastsætte andre inspektionsintervaller end dem, der er fastsat i artikel 31, for udbringningsudstyr i professionel brug, der ifølge et skøn foretaget som led i den i stk. 2 omhandlede risikovurdering kun anvendes i meget begrænset omfang, og som er nævnt i den i artikel 8 omhandlede nationale handlingsplan.

Dette stykke finder ikke anvendelse på følgende udbringningsudstyr i professionel brug:

a)sprøjteudstyr monteret på tog eller luftfartøjer

b)horisontale bomsprøjter med en bombredde på over 3 m, herunder sprøjter, der er monteret på så-/læggemaskiner med en bredde på over 3 m

c)vertikalsprøjter/tågesprøjter.

2.Inden en medlemsstat fastsætter mindre strenge inspektionskrav/andre inspektionsintervaller som omhandlet i 1, foretager den en risikovurdering af de potentielle virkninger heraf for menneskers sundhed og miljøet. Den i artikel 30 omhandlede kompetente myndighed opbevarer en kopi af risikovurderingen med henblik på Kommissionens kontrol.

3.En medlemsstat kan undtage håndholdt udbringningsudstyr eller rygsprøjter, i professionel brug, fra inspektion som omhandlet i artikel 31 på grundlag af en risikovurdering af udstyrets/sprøjternes potentielle virkninger for menneskers sundhed og miljøet, som skal omfatte et skøn over omfanget af anvendelsen. Den i artikel 30 omhandlede kompetente myndighed opbevarer en kopi af risikovurderingen med henblik på Kommissionens kontrol.

4.Udbringningsudstyr i professionel brug, der er undtaget fra inspektion i henhold til stk. 3, er ikke omfattet af kravet om registrering i det i artikel 29 omhandlede elektroniske register eller registreringskravene i artikel 33.

Artikel 33

Elektronisk register over udbringningsudstyr i professionel brug

1.Hver kompetent myndighed udpeget af en medlemsstat i henhold til artikel 30 opretter og fører et centralt elektronisk register til registrering af:

a)oplysninger registreret af tredjeparter, jf. artikel 20, stk. 2, litra b), nr. i), og artikel 29

b)registreringer af inspektioner og certifikater, jf. artikel 31, stk. 6 og stk. 7, litra b)

c)andre oplysninger, jf. stk. 2, om udbringningsudstyr i professionel brug i den pågældende medlemsstat, som ikke er blevet undtaget fra inspektion i henhold til artikel 32, stk. 3.

2.De i artikel 30 omhandlede kompetente myndigheder registrerer på inspektionstidspunktet følgende oplysninger:

a)navnet på det organ, der foretager inspektionerne

b)udbringningsudstyrets unikke ID, hvis et sådant findes

c)fremstillingsdato, hvis denne er kendt

d)navn og adresse på den nuværende ejer

e)hvis der er sket overdragelse af ejendomsretten, datoen for hver overdragelse samt navn og adresse på tidligere ejere i de seneste fem år

f)tankstørrelse

g)den horisontale sprøjteboms bredde, hvis det er relevant

h)type(r) dyse(r), der findes på udbringningsudstyret på inspektionstidspunktet

i)for så vidt angår bomsprøjter angivelse af, om udbringningsudstyret er forsynet med geospatial præcisionsteknologi til sektions- og/eller dysekontrol

j)for udstyr, der er mere end tre år gammelt, datoen for hver inspektion foretaget i henhold til artikel 31

k)angivelse af, om udbringningsudstyret er godkendt eller ikke er godkendt ved hver enkelt inspektion foretaget i henhold til artikel 31

l)årsagerne til eventuel manglende godkendelse.

3.For udbringningsudstyr, der ikke er forsynet med et unikt ID som omhandlet i stk. 2, litra b), tildeler de i artikel 30 omhandlede kompetente myndigheder et sådan unikt ID.

KAPITEL IX

METODE TIL BEREGNING AF REDUKTIONSMÅL OG HARMONISEREDE RISIKOINDIKATORER

Artikel 34

Metode til beregning af de fremskridt, der gøres med hensyn til at nå de to nationale reduktionsmål og Unionens to reduktionsmål for 2030

1.Metoden til beregning af de fremskridt, der gøres med hensyn til at nå Unionens to reduktionsmål og de to nationale reduktionsmål for 2030 til og med 2030, er beskrevet i bilag I. Denne metode baseres på statistiske data indsamlet i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1185/2009.

2.Kommissionen beregner hvert år til og med 2030 efter metoden i bilag I resultaterne af de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå Unionens to reduktionsmål og de to nationale reduktionsmål for 2030, og offentliggør disse resultater på det i artikel 7 omhandlede websted.

Artikel 35

Metode til beregning af harmoniseret risikoindikator 1, 2 og 2a

1.Metoden til beregning af de fremskridt, der gøres med hensyn til harmoniseret risikoindikator 1, 2 og 2a, både på EU-plan og på medlemsstatsplan, er beskrevet i bilag VI. Denne metode baseres på statistiske data indsamlet i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1185/2009.

2.Kommissionen beregner hvert år efter metoden i bilag VI resultaterne af harmoniseret risikoindikator 1, 2 og 2a på EU-plan og offentliggør resultaterne af sin beregning på det i artikel 7 omhandlede websted.

3.Hver medlemsstat beregner hvert år efter metoden i bilag VI resultaterne af harmoniseret risikoindikator 1, 2 og 2a på nationalt plan.

4.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 40 om ændring af nærværende artikel og bilag VI med henblik på at tage hensyn til tekniske fremskridt, herunder fremskridt med hensyn til tilgængeligheden af statistiske data, og den videnskabelige og agronomiske udvikling. Sådanne delegerede retsakter kan indebære ændring af de eksisterende harmoniserede risikoindikatorer eller indførelse af nye harmoniserede risikoindikatorer, eventuelt under hensyntagen til medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at nå målet om, at andelen af deres samlede udnyttede landbrugsareal, der dyrkes økologisk, skal være nået op på 25 % inden udgangen af 2030, jf. artikel 8, stk. 1, litra d).

5.Senest den ... [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = den første dag i måneden efter den 12. måned efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] færdiggør Kommissionen en evaluering af harmoniseret risikoindikator 1, 2 og 2a. Denne evaluering baseres på videnskabelig forskning fra Det Fælles Forskningscenter og omfattende høring af interesserede parter, herunder medlemsstaterne, videnskabelige eksperter og civilsamfundsorganisationer. Evalueringen skal omfatte de metoder, der skal anvendes til at fastlægge nye og ændre eksisterende harmoniserede risikoindikatorer, jf. stk. 4.

6.Under hensyntagen til resultaterne af den i stk. 5 omhandlede evaluering og senest 18 måneder efter offentliggørelsen af statistikkerne over brugen af plantebeskyttelsesmidler i landbruget for den første referenceperiode, jf. artikel 9 i forordning xxx/xxx [referencen til den vedtagne retsakt indsættes], fastsætter Kommissionen, hvis den finder det hensigtsmæssigt, nye harmoniserede risikoindikatorer eller ændrer de eksisterende indikatorer på grundlag af statistiske data vedrørende brugen af plantebeskyttelsesmidler i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 4.

Artikel 36

Medlemsstaternes evaluering af fremskridtsberegninger og harmoniserede risikoindikatorer

1.Hver medlemsstat evaluerer resultaterne af hver beregning af a) fremskridt med hensyn til at nå hvert af de to nationale reduktionsmål for 2030, jf. artikel 34, og b) harmoniserede risikoindikatorer på medlemsstatsplan, jf. artikel 35, hver gang beregningerne foretages.

2.I forbindelse med evalueringer af de harmoniserede risikoindikatorer på medlemsstatsplan, jf. artikel 35, skal det:

a)angives, hvilke fem aktivstoffer der er af størst betydning for resultatet

b)præciseres, i hvilke afgrøder eller situationer og mod hvilke skadegørere de i litra a) omhandlede aktivstoffer anvendes

c)specificeres, hvilke ikke-kemiske metoder til bekæmpelse af disse skadegørere der er til rådighed

d)opsummeres, hvilke foranstaltninger der er truffet for at reducere brugen af og risikoen ved de i litra a) omhandlede aktivstoffer, og hvilke hindringer der måtte være for valg af alternative metoder til bekæmpelse af skadegørere.

3.Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater resultaterne af beregningerne af harmoniserede risikoindikatorer på medlemsstatsplan, jf. bilag VI, og de tilhørende evalueringer, der er foretaget i henhold til denne artikel, og offentliggør disse oplysninger og andre nationale indikatorer eller kvantificerbare mål, jf. stk. 4, på de i artikel 27, stk. 2, omhandlede websteder.

4.Ud over de harmoniserede risikoindikatorer, jf. bilag VI, og de data, der er angivet i bilag II, kan medlemsstaterne desuden fortsat anvende eksisterende, eller udvikle yderligere, nationale indikatorer eller kvantificerbare mål og andre data indsamlet på nationalt eller regionalt plan, herunder fremtidige data om brugen af plantebeskyttelsesmidler, som vedrører de i stk. 1 og 2 omhandlede indikatorer og mål.

KAPITEL X

ADMINISTRATIVE OG FINANSIELLE BESTEMMELSER

Artikel 37

Oplysninger om udpegede kompetente myndigheder

Senest den ... [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = den første dag i måneden efter den 6. måned efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] underretter hver medlemsstat Kommissionen om, hvilke kompetente myndigheder der er udpeget i henhold til denne forordning.

Artikel 38

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver uden ophold Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltninger og underretter den uden ophold om senere ændringer, der berører dem.

Artikel 39

Gebyrer og afgifter

Medlemsstaterne kan opkræve gebyrer eller afgifter til dækning af omkostningerne i forbindelse med udførelsen af deres opgaver i henhold til denne forordning.

KAPITEL XI

DELEGEREDE BEFØJELSER OG UDVALGSPROCEDURE

Artikel 40

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter som omhandlet i artikel 10, stk. 6, artikel 13, stk. 9, artikel 21, stk. 3, artikel 25, stk. 10, artikel 29, stk. 5, artikel 31, stk. 10, og artikel 35, stk. 4, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode.

3.Den i artikel 10, stk. 6, artikel 13, stk. 9, artikel 21, stk. 3, artikel 25, stk. 10, artikel 29, stk. 5, artikel 31, stk. 10, og artikel 35, stk. 4, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

5.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 10, stk. 6, artikel 13, stk. 9, artikel 21, stk. 3, artikel 25, stk. 10, artikel 29, stk. 5, artikel 31, stk. 10, eller artikel 35, stk. 4, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 41

Udvalgsprocedure

1.Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, som er nedsat ved artikel 58, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 88 . Denne komité er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

3.Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.

KAPITEL XII

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 42

Kommissionens evaluering

1.Senest den … [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = fire år efter den dato, hvorfra denne forordning finder anvendelse] foretager Kommissionen en evaluering af denne forordning på grundlag af følgende:

a)tendenserne med hensyn til de fremskridt, der gøres, og andre kvantitative data i årlige status- og gennemførelsesrapporter, jf. artikel 10, stk. 2

b)analysen af de årlige tendenser og data, der offentliggøres af Kommissionen hvert andet år i henhold til artikel 11

c)den rapport om årlige status- og gennemførelsesrapporter, som Kommissionen tidligere har forelagt Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 11, stk. 7

d)alle andre oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af evalueringen.

Medlemsstaterne giver Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af denne evaluering.

2.Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en rapport om de vigtigste resultater.

Artikel 43

Ændring af forordning (EU) 2021/2115

I forordning (EU) 2021/2115 foretages følgende ændringer:

1)I artikel 31, stk. 5, tilføjes følgende afsnit:

"Uanset dette stykkes første afsnit, litra a) og b), kan der i en periode, som udløber senest den … [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 5 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] eller 5 år efter den dato, hvor de bliver obligatoriske for bedriften, hvis sidstnævnte dato falder senere, ydes støtte til landbrugere, der er pålagt krav i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… * 89+, til opfyldelse af disse krav.

*Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... om bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og om ændring af forordning (EU) 2021/2115 (EUT ...)."

2)I artikel 70, stk. 3, tilføjes følgende afsnit:

"Uanset dette stykkes første afsnit, litra a) og b), kan der i en periode, som udløber senest den … [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 5 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] eller 5 år efter den dato, hvor de bliver obligatoriske for bedriften, hvis sidstnævnte dato falder senere, ydes støtte til støttemodtagere, der er pålagt krav i henhold til forordning (EU) …/… 90++, til opfyldelse af disse krav."

3)I artikel 73, stk. 5, tilføjes følgende afsnit:

"Uanset dette stykkes første afsnit kan der i en periode, som udløber senest den … [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 5 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] eller 5 år efter den dato, hvor de bliver obligatoriske for bedriften, hvis sidstnævnte dato falder senere, ydes støtte til landbrugere, der er pålagt krav i henhold til forordning (EU) …/… ++, til opfyldelse af disse krav. "

Artikel 44

Ophævelse af direktiv 2009/128/EF

1.Direktiv 2009/128/EF ophæves.

2.Henvisninger til direktiv 2009/128/EF gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag VII.

Artikel 45

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den … [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = den første dag i måneden efter den [...] måned efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

Artikel 21 anvendes dog fra den ... [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 3 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

(1)    Den juridiske definition af pesticider i artikel 3, nr. 10), i direktivet om bæredygtig anvendelse omfatter både plantebeskyttelsesmidler og biocider, men eftersom anvendelsesområdet for direktivet om bæredygtig anvendelse aldrig er blevet udvidet til at omfatte biocider, omhandler dette forslag udelukkende plantebeskyttelsesmidler.

(2)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71).

(3)    Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — "Temastrategi for bæredygtig anvendelse af pesticider" (COM(2006) 373 endelig, dokument 52006DC0372, www.eur-lex.europa.eu ).

(4)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — " En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem" (COM(2020) 381 final).

(5)    Med det vellykkede initiativ " Indfør et forbud mod glyphosat, og beskyt mennesker og miljø mod giftige pesticider " opfordredes Kommissionen, som mål nr. 3, til "at fastsætte obligatoriske EU-reduktionsmål for anvendelsen af pesticider med det formål at sikre en fremtid uden pesticider". I sit svar, som blev vedtaget den 12. december 2017 , erklærede Kommissionen, at den ville revurdere behovet for EU-dækkende obligatoriske mål for pesticider. Med initiativet Red bier og landmænd! Mod et bivenligt landbrug for et sundt miljø opfordres Kommissionen til at foreslå retsakter, der udfaser syntetiske pesticider inden udgangen af 2035, genopretter biodiversiteten og støtter landbrugerne i omstillingen; pr. 30. september 2021 var der med initiativet indsamlet over 1 million støttetilkendegivelser, som medlemsstaternes myndigheder nu er ved at kontrollere.

(6)    Conference on the Future of Europe – Report on the Final Outcome, maj 2022, forslag nr. 1, s. 43. Konferencen on Europas fremtid blev afholdt mellem april 2021 og maj 2022. Det var en enestående, borgerstyret øvelse i samtaledemokrati på paneuropæisk plan med deltagelse af tusindvis af europæiske borgere samt politiske aktører, arbejdsmarkedets parter, repræsentanter for civilsamfundet og centrale interesserede parter.

(7)    Ibid., forslag nr. 2, s. 44, og forslag nr. 30, s. 72.

(8)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — "Den europæiske grønne pagt" (COM(2019) 640 final — EUR-Lex - 52019DC0640 - EUR-Lex (europa.eu) ).

(9)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — " En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem" (COM(2020) 381 final).

(10)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — " EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv " (COM(2020) 380 final).

(11)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — " Vejen til en sund planet for alle — EU-handlingsplan: Mod nulforurening for vand, luft og jord" (COM(2021) 400 final).

(12)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — " EU's jordbundsstrategi for 2030 — Udnyttelse af fordelene ved en sund jordbund for mennesker, fødevarer, natur og klima" (COM(2021) 699 final).

(13)     EU's bestøverinitiativ — Miljø — Europa-Kommissionen (europa.eu) .

(14)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — " En kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje — På vej mod et giftfrit miljø" (COM (2020) 667 final).

(15)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027 — Sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen på et arbejdsmarked i forandring(COM(2021) 323 final).

(16)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013 (EUT L 435 af 6.12.2021, s. 1).

(17)     EU's naturgenopretningsmål (europa.eu) .

(18)     EU's bestøverinitiativ — Miljø — Europa-Kommissionen (europa.eu) .

(19)     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/39/EU af 12. august 2013 om ændring af direktiv 2000/60/EF og 2008/105/EF for så vidt angår prioriterede stoffer inden for vandpolitikken .

(20)     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 84).

(21)        Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184 af 16. december 2020 om kvaliteten af drikkevand (EUT L 435 af 23.12.2020, s. 1).

(22)     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).

(23)    Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1).

(24)    Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser (EFT L 131 af 5.5.1998, s. 11).

(25)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i Rådets direktiv 89/391/EØF) (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 50).

(26)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/104/EF af 16. september 2009 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet (andet særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EUT L 260 af 3.10.2009, s. 5).

(27)    Rådets direktiv 89/656/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af personlige værnemidler under arbejdet (tredje særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EFT L 393 af 30.12.1989, s. 18).

(28)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (COM(2006) 373 final , s. 8).

(29)     Særberetning 05/2020: Bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler: Der er kun sket begrænsede fremskridt med hensyn til at måle og mindske risici (europa.eu) .

(30)     Evaluering og konsekvensanalyse (europa.eu) .

(31)     Pesticider – bæredygtig anvendelse (ajourførte EU-regler) (europa.eu) .

(32)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(33)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov") (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

(34)    EUT C 202 af 7.6.2016, s. 389.

(35)    EUT C […] af […], s. […].

(36)    EUT C […] af […], s. […].

(37)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71).

(38)    [Referencen indsættes.]

(39)    Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om medlemsstaternes nationale handlingsplaner og om status for gennemførelsen af direktiv 2009/128/EF om bæredygtig brug af pesticider (COM(2017) 587 final).

(40)    Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om medlemsstaternes erfaringer med gennemførelse af nationale mål i deres nationale handlingsplaner og om fremskridt med hensyn til gennemførelsen af direktiv 2009/128/EF om bæredygtig anvendelse af pesticider (COM(2020) 204 final).

(41)    P8_TA(2019)0082 af 12. februar 2019.

(42)    P9_TA(2021)0425 af 20. oktober 2021.

(43)    Europa-Parlamentets Forskningstjeneste — Direktiv 2009/128/EF om bæredygtig anvendelse af pesticider — vurdering af gennemførelsen på europæisk plan, oktober 2018.

(44)    Bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler: Der er kun sket begrænsede fremskridt med hensyn til at måle og mindske risici (særberetning fra Den Europæiske Revisionsret, ISBN: 978-92-847-4206-6, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2020).

(45)    Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg — Evaluation on Directive on the Sustainable Use of Pesticides (Information report), vedtaget den 27. april 2021.

(46)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1).

(47)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Den europæiske grønne pagt (COM(2019) 640 final).

(48)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem (COM(2020) 381 final).

(49)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — EU's biodiversitetsstrategi for 2030 — Naturen skal bringes tilbage i vores liv (COM(2020) 380 final).

(50)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Vejen til en sund planet for alle – EU-handlingsplan: "Mod nulforurening for vand, luft og jord" (COM(2021) 400 final).

(51)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).

(52)    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer (EUT L 153 af 11.6.2011, s. 1).

(53)    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/408 af 11. marts 2015 om gennemførelse af artikel 80, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om oprettelse af en liste over stoffer, der er kandidater til substitution (EUT L 67 af 12.3.2015, s. 18).

(54)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027 — Sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen på et arbejdsmarked i forandring(COM(2021) 323 final).

(55)    Conference on the Future of Europe – Report on the Final Outcome, maj 2022, forslag nr. 1 og 2, s. 43-44.

(56)    Bruxelles, den 19. oktober 2020, 12099/20.

(57)    Rådets afgørelse (EU) 2021/1102 af 28. juni 2021 om anmodning til Kommissionen om at forelægge en undersøgelse af Unionens situation og muligheder med hensyn til indførelse, evaluering, produktion, omsætning og anvendelse af hvirvelløse biologiske bekæmpelsesmidler på Unionens område og et forslag, hvis det er relevant i lyset af undersøgelsens resultater (EUT L 238 af 6.7.2021, s. 81).

(58)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30).

(59)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30.november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).

(60)    Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).

(61)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).

(62)    Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1).

(63)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (EUT L 152 af 11.6.2008, s. 1).

(64)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF (EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1).

(65)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres af Den Europæiske Garantifond.    for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013 (EUT L 435 af 6.12.2021, s. 1).

(66)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164). 

(67)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).

(68)    Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).

(69)    Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1).

(70)    Rådets direktiv 89/656/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af personlige værnemidler under arbejdet (tredje særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EFT L 393 af 30.12.1989, s. 18).

(71)    Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser (fjortende særdirektiv i henhold til direktiv 89/391/EØF, artikel 16, stk. 1) (EFT L 131 af 5.5.1998, s. 11).

(72)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i Rådets direktiv 89/391/EØF) (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 50).

(73)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/104/EF af 16. september 2009 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet (andet særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EUT L 260 af 3.10.2009, s. 5).

(74)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1185/2009 af 25. november 2009 om statistik over pesticider (EUT L 324 af 10.12.2009, s. 1).

(75)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 m offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1).

(76)    EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(77)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(78)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013 (EUT L 435 af 6.12.2021, s. 1).

(79)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1091 af 18. juli 2018 om integrerede landbrugsstatistikker og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1166/2008 og (EU) nr. 1337/2011 (EUT L 200 af 7.8.2018, s. 1).

(80)    Jf. CORINE Land Cover-specifikationen og relationen til Land Cover Classification System ( https://land.copernicus.eu/user-corner/technical-library/corine-land-cover-nomenclature-guidelines/html ) og CORINE Land Cover (CLC) inventory ( CORINE Land Cover — Copernicus Land Monitoring Service ).

(81)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184 af 16. december 2020 om kvaliteten af drikkevand (EUT L 435 af 23.12.2020, s. 1).

(82)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF (EUT L 317 af 23.11.2016, s. 4).

(83)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 af 22. oktober 2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikke-hjemmehørende arter (EUT L 317 af 4.11.2014, s. 35).

(84)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem (COM(2020) 381 final).

(85)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30).

(86)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).

(87)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12).

(88)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).

(89) +    Publikationskontoret: Indsæt venligst nummeret på forordningen i dokument … i teksten, og indsæt nævnte forordnings nummer, dato og EUT-henvisning i fodnoten.

(90) ++    Publikationskontoret: Indsæt venligst nummeret på forordningen i dokument … i teksten.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 22.6.2022

COM(2022) 305 final

BILAG

til forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og om ændring af forordning (EU) 2021/2115

{SEC(2022) 257 final} - {SWD(2022) 169 final} - {SWD(2022) 170 final} - {SWD(2022) 171 final}

BILAG I
(jf. artikel 4)

METODE TIL BEREGNING AF DE FREMSKRIDT, DER GØRES MED HENSYN TIL AT NÅ UNIONENS TO REDUKTIONSMÅL OG DE TO NATIONALE REDUKTIONSMÅL FOR 2030

Denne forordning er det instrument, der anvendes til at nå pesticidreduktionsmålene i jord til bord-strategien, idet hver medlemsstat pålægges at bidrage til inden udgangen af 2030 at opnå en reduktion på 50 % i Unionen samlet set af såvel brugen af og risikoen ved kemiske plantebeskyttelsesmidler ("Unionens reduktionsmål 1 for 2030") som brugen af mere farlige plantebeskyttelsesmidler ("Unionens reduktionsmål 2 for 2030"). Denne forordning regulerer desuden de enkelte medlemsstaters bidrag til opfyldelsen af disse EU-mål. Hver enkelt medlemsstats bidrag, fastsat i form af et nationalt mål, til Unionens reduktionsmål 1 for 2030 benævnes et "nationalt reduktionsmål 1 for 2030", mens en medlemsstats bidrag til "Unionens reduktionsmål 2 for 2030" benævnes et "nationalt reduktionsmål 2 for 2030". Metoden til beregning af de fremskridt, der gøres med hensyn til at nå disse mål, er beskrevet nedenfor:

AFSNIT 1

Nationalt reduktionsmål 1 for 2030: metode til vurdering af de fremskridt, der gøres med hensyn til at reducere brugen af og risikoen ved kemiske plantebeskyttelsesmidler

1.Metoden baseres på statistikker over mængderne af kemiske aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler markedsført i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009, som indsendes til Kommissionen (Eurostat) i henhold til bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1185/2009 1 .

2.Der gælder følgende generelle regler for beregning af de fremskridt, der gøres med hensyn til at nå reduktionsmål 1:

a)Fremskridtene beregnes på grundlag af kategoriseringen af kemiske aktivstoffer i de 4 grupper, der er anført i tabellen i dette bilag.

b)De kemiske aktivstoffer i gruppe 1 er dem, der er opført i del D i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 2 .

c)De kemiske aktivstoffer i gruppe 2 er dem, der er opført i del A og B i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011.

d)De kemiske aktivstoffer i gruppe 3 er kemiske aktivstoffer, der er godkendt som kandidater til substitution i henhold til artikel 24 i forordning (EF) nr. 1107/2009 og er opført i del E i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011, eller som er opført i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2015/408.

e)De kemiske aktivstoffer i gruppe 4 er dem, der ikke er godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 og derfor ikke er opført i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011.

f)Vægtningerne i række iii) i tabellen i dette bilag finder anvendelse.

3.Fremskridtene med hensyn til at nå reduktionsmål 1 beregnes ved at multiplicere de årlige mængder af markedsførte aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler for hver gruppe i tabellen i dette bilag med den relevante farevægtning i række iii), efterfulgt af aggregering af resultaterne af disse beregninger.

Tabel

Kategorisering af aktivstoffer og farevægtninger med henblik på beregning af de fremskridt, der gøres med hensyn til at nå det nationale reduktionsmål 1 for 2030

4.Basislinjen for reduktionsmål 1 sættes til 100 og er lig med gennemsnittet af ovennævnte beregning for perioden 2015-2017.

5.Fremskridtene med hensyn til at nå reduktionsmål 1 udtrykkes i forhold til basislinjen.

6.Kommissionen beregner de fremskridt, der gøres med hensyn til at nå reduktionsmål 1, jf. denne forordnings artikel 34, stk. 2, for hvert kalenderår og senest 20 måneder efter udgangen af det år, fremskridtene hen imod reduktionsmål 1 beregnes for.

AFSNIT 2

Nationalt reduktionsmål 2: metode til vurdering af fremskridtene hen imod en reduktion af brugen af mere farlige plantebeskyttelsesmidler

1.Metoden baseres på statistikker over mængderne af aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler markedsført i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009, som indsendes til Kommissionen i henhold til bilag I til forordning (EF) nr. 1185/2009.

2.Fremskridtene med hensyn til at nå mål 2 beregnes ved at sammenlægge de årlige mængder af kemiske aktivstoffer indeholdt i mere farlige plantebeskyttelsesmidler, der markedsføres årligt.

3.Basislinjen for reduktionsmål 2 sættes til 100 og er lig med gennemsnittet af ovennævnte beregning for perioden 2015-2017.

4.Fremskridtene med hensyn til at nå reduktionsmål 2 udtrykkes i forhold til basislinjen.

5.Kommissionen beregner de fremskridt, der gøres med hensyn til at nå reduktionsmål 2, jf. denne forordnings artikel 34, stk. 2, for hvert kalenderår og senest 20 måneder efter udgangen af det år, fremskridtene hen imod reduktionsmål 2 beregnes for.

AFSNIT 3

Unionens reduktionsmål

1.Metoden til beregning af tendenserne for så vidt angår opfyldelsen af Unionens to reduktionsmål for 2030 er den samme som metoden til beregning af tendenser på nationalt plan som beskrevet i afsnit 1 og 2.

2.Tendensen på nationalt plan beregnes ved hjælp af nationale statistikker over mængderne af kemiske aktivstoffer som defineret i nærværende forordnings artikel 3, nr. 3), i plantebeskyttelsesmidler markedsført i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009, som indsendes til Kommissionen i henhold til bilag I (statistikker over markedsføring af pesticider) til forordning (EF) nr. 1185/2009.

3.Tendensen på EU-plan beregnes ved hjælp af EU-statistikker over mængderne af kemiske aktivstoffer som defineret i nærværende forordnings artikel 3, nr. 3), i plantebeskyttelsesmidler markedsført i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009, som indsendes til Kommissionen i henhold til bilag I (statistikker over markedsføring af pesticider) til forordning (EF) nr. 1185/2009.

BILAG II

DATA, DER SKAL FREMLÆGGES I ÅRLIGE STATUS- OG GENNEMFØRELSESRAPPORTER SENEST DEN 31. AUGUST HVERT KALENDERÅR

Del 1: Årlige tendenser med hensyn til de fremskridt, der gøres i retning af at nå de nationale reduktionsmål for 2030

1.tendenserne med hensyn til en medlemsstats fremskridt i retning af at nå de to nationale reduktionsmål for 2030, jf. artikel 10, stk. 2, litra a)

2.alle andre nationale, vejledende mål, jf. artikel 9, stk. 2, litra a), artikel 9, stk. 3, litra a), og artikel 9, stk. 4.

Del 2: Alle andre kvantitative data af relevans for implementeringen af denne forordning og graden af overholdelse af forordningen

Brug af plantebeskyttelsesmidler:

1.den procentuelle andel af professionelle brugere, der kontrolleres for gennemførelse af integreret bekæmpelse af skadegørere

2.den procentuelle andel af professionelle brugere, der ikke overholder forpligtelsen til at føre elektroniske fortegnelser over gennemførelsen af integreret bekæmpelse af skadegørere

3.den procentuelle andel af professionelle brugere, der ikke har overholdt forpligtelsen til at gemme data om brugen af pesticider elektronisk

4.antallet af tilladelser til udbringning fra luften, tilladelsernes gyldighedsperiode samt størrelsen og beliggenheden af de pågældende arealer og årsagerne til, at der er givet tilladelse

5.den procentuelle andel af udnyttede landbrugsarealer og andre arealer, der er omfattet af tilladelser til udbringning fra luften

6.antallet af tilladelser til brug af plantebeskyttelsesmidler i følsomme områder

7.den procentuelle andel af udnyttet landbrugsareal og andre områder, der er omfattet af tilladelser til brug af plantebeskyttelsesmidler i følsomme områder

8.de anslåede mængder af ulovlige plantebeskyttelsesmidler, der er brugt, og mængderne af ulovlige plantebeskyttelsesmidler, der er fundet

9.hvorvidt medlemsstaterne har gjort brug af undtagelser, der giver mulighed for

a)andre inspektionskrav til udbringningsudstyr i professionel brug, der kun anvendes i meget begrænset omfang, eller

b)undtagelse af håndholdt udbringningsudstyr eller rygsprøjter, i professionel brug, fra inspektion.

Uddannelse og rådgivningstjenester:

10.den procentuelle andel af professionelle brugere, rådgivere og distributører, der er uddannet i de i bilag III opførte emner og er i besiddelse af et uddannelsesbevis, jf. artikel 25, eller et bevis for registrering i et centralt elektronisk register, jf. artikel 25, stk. 5, opdelt efter professionelle brugere, rådgivere og distributører

11.den procentuelle andel af professionelle brugere, der ikke har overholdt forpligtelsen til at gøre brug af uafhængige rådgivningstjenester mindst en gang om året.

Udbringningsudstyr i professionel brug:

12.den anslåede procentuelle andel af udbringningsudstyr i professionel brug, der er registreret i det elektroniske register over udbringningsudstyr i professionel brug

13.den procentuelle andel af registreret udbringningsudstyr i professionel brug, der skal inspiceres og faktisk er blevet inspiceret

14.den procentuelle andel, på inspektionstidspunktet, af udbringningsudstyr i professionel brug, der er forsynet med risikobegrænsende anordninger.

Yderligere foranstaltninger fra medlemsstaternes side til gennemførelse af integreret bekæmpelse af skadegørere:

15.den procentuelle andel af det udnyttede landbrugsareal i hver medlemsstat, der er omfattet af afgrødespecifikke regler, som er gjort juridisk bindende ved national lovgivning.

BILAG III

UDDANNELSESEMNER, JF. ARTIKEL 25

1.Al relevant lovgivning vedrørende plantebeskyttelsesmidler samt brug af og risiko ved disse, navnlig denne forordning. Følgende retsakter er, uden at listen er udtømmende, relevante:

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 3

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 4

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 5

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1185/2009 6

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 7

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 8

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 9

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF 10

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/127/EF 11

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF 12

Rådets direktiv 89/391/EØF 13

Rådets direktiv 89/656/EØF 14  

Rådets direktiv 98/24/EF 15  

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF 16

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/104/EF 17

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 18

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF 19

2.Eksistensen af og risiciene ved ulovlige og forfalskede plantebeskyttelsesmidler, metoder til identificering af sådanne produkter og de sanktioner, der er forbundet med salg eller brug af ulovlige plantebeskyttelsesmidler.

3.De farer og risici, der er forbundet med plantebeskyttelsesmidler, og hvordan de kan identificeres og begrænses, herunder følgende emner:

a)risici for menneskers sundhed

b)symptomer på forgiftning forårsaget af plantebeskyttelsesmidler og passende førstehjælpsforanstaltninger i tilfælde af sådan forgiftning

c)risici for planter og insekter, der ikke er målarter, vilde dyr og planter, biodiversiteten og miljøet i almindelighed.

4.Strategier for og metoder til integreret bekæmpelse af skadegørere og integreret afgrødestyring, principper for økologisk landbrug, biologiske metoder til bekæmpelse af skadegørere og andre skadegørerbekæmpelsesmetoder, forpligtelsen til at gennemføre integreret bekæmpelse af skadegørere, jf. denne forordnings artikel 12 og 13, og forpligtelsen til at indføre fortegnelser i det elektroniske register over integreret bekæmpelse af skadegørere og brug af plantebeskyttelsesmidler, jf. denne forordnings artikel 14.

5.Hvordan man i tilfælde, hvor brug af plantebeskyttelsesmidler er påkrævet, vælger de plantebeskyttelsesmidler, der har færrest mulige bivirkninger for menneskers sundhed, ikke-målorganismer og miljøet, blandt alle produkter, der er godkendt til behandling mod en given skadegører i en given situation.

6.Foranstaltninger til at minimere risici for mennesker, ikke-målorganismer og miljøet, herunder:

a)sikker arbejdspraksis i forbindelse med opbevaring, håndtering og opblanding af plantebeskyttelsesmidler

b)sikker arbejdspraksis i forbindelse med bortskaffelse af tom emballage, andre kontaminerede materialer og overskydende koncentrerede eller fortyndede plantebeskyttelsesmidler (herunder tankblandinger)

c)den anbefalede metode til at begrænse sprøjteførerens eksponering (herunder personlige værnemidler)

d)information om korrekt og sikker bortskaffelse af plantebeskyttelsesmidler, der ikke længere er tilladt, og for hvilke en eventuel forlængelses-/afviklingsperiode til anvendelse af midlerne i henhold til artikel 20, stk. 2, eller artikel 46 i forordning (EF) nr. 1107/2009 er udløbet.

7.Procedurer for klargøring af udbringningsudstyr til brug, herunder kalibrering, med færrest mulige risici for brugeren og andre personer, ikke-målarter af dyr og planter, biodiversiteten og miljøet, herunder vandressourcer.

8.Praktisk oplæring i brug og vedligeholdelse af udbringningsudstyr og i risikobegrænsende foranstaltninger, herunder særlige sprøjtemetoder, anvendelse af ny teknologi, såsom præcisionslandbrugsteknikker, samt teknisk kontrol af sprøjteudstyr i brug og metoder til at forbedre sprøjtekvaliteten. På dette område skal der lægges særlig vægt på afdriftsreducerende dyser og fabrikantens anbefalinger vedrørende optimale betingelser for brug heraf. Specifikke risici i forbindelse med håndholdt udbringningsudstyr eller rygsprøjter og de relevante risikostyringsforanstaltninger. Den praktiske oplæring skal også omfatte de specifikke risici, der er forbundet med såning af frø, som er behandlet med plantebeskyttelsesmidler.

9.Beredskabsforanstaltninger til beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet, herunder vandressourcerne, i tilfælde af udslip og kontaminering samt ekstreme vejrfænomener, der kan medføre risiko for udvaskning af plantebeskyttelsesmidler.

10.Særlig omhu i følsomme områder som defineret i denne forordnings artikel 2, stk. 15, og beskyttelsesområder etableret i henhold til artikel 6 og 7 i direktiv 2000/60/EF og bevidsthed om kontaminering forårsaget af bestemte plantebeskyttelsesmidler i den pågældende region.

11.Faciliteter, der står for sundhedsovervågning og adgang til sundhedspleje, hvortil der kan indberettes oplysninger om tilfælde af akut eller kronisk forgiftning.

12.Føring af fortegnelser over salg, køb og brug af plantebeskyttelsesmidler i overensstemmelse med den relevante lovgivning.

13.Hvordan man minimerer eller eliminerer udbringning af bestemte plantebeskyttelsesmidler, der er klassificeret som "skadelig for vandlevende organismer, med langvarige virkninger", "meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer" eller "giftig for vandlevende organismer, med langvarige virkninger" i henhold til forordning (EF) nr. 1272/2008, på og langs veje og jernbanelinjer, stærkt permeable arealer/overflader eller anden infrastruktur i nærheden af overfladevand eller grundvand eller på befæstede overflader med stor risiko for afstrømning til overfladevand eller kloaksystemer.

14.Beskyttelse af vandmiljøet og drikkevandsforsyningen mod virkningerne af plantebeskyttelsesmidler, herunder i relation til følgende:

a)brug af plantebeskyttelsesmidler i overensstemmelse med de begrænsninger, der er angivet på etiketten, jf. artikel 31, stk. 4, litra a), i forordning (EF) nr. 1107/2009, og valg af fortrinsvis plantebeskyttelsesmidler, der ikke er klassificeret som "(meget) persistent", "(meget) bioakkumulerende",

"meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer", "giftig for vandlevende organismer, med langvarige virkninger" eller "skadelig for vandlevende organismer, med langvarige virkninger" i henhold til forordning (EF) nr. 1272/2008 20 eller indeholder prioriterede stoffer, der er opført på den liste, Kommissionen har vedtaget i henhold til artikel 16 i direktiv 2000/60/EF, som implementeret ved direktiv 2008/105/EF og 2013/39/EU, eller pesticider, der er udpeget som vandområdespecifikke forurenende stoffer i henhold til punkt 1.2.6 i bilag V til direktiv 2000/60/EF, navnlig dem, der påvirker vand, der anvendes til indvinding af drikkevand, jf. artikel 7 i direktiv 2000/60/EF og (EU) 2020/2184

b)potentielle farer og risici for menneskers sundhed og miljøet som følge af brug af plantebeskyttelsesmidler samt metoder til at minimere emissioner til miljøet og erhvervsmæssig eksponering for mere farlige plantebeskyttelsesmidler

c)brug af afdriftsreducerende teknologi i alle markafgrøder

d)anvendelse af andre afbødende foranstaltninger, der minimerer risikoen for forurening uden for det sprøjtede areal som følge af vindafdrift, afløb efter dræn og overfladeafstrømning, herunder navnlig obligatoriske stødpudezoner omkring overfladevand og grundvand

e)hvordan man overholder restriktionerne i forordning (EF) nr. 1107/2009 vedrørende minimering eller udskiftning af brugen af plantebeskyttelsesmidler, der er klassificeret som "skadelig for vandlevende organismer, med langvarige virkninger", "meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer" eller "giftig for vandlevende organismer, med langvarige virkninger" i henhold til forordning (EF) nr. 1272/2008, på og langs veje og jernbanelinjer, stærkt permeable arealer/overflader eller anden infrastruktur i nærheden af overfladevand eller grundvand eller på befæstede arealer/overflader med stor risiko for afstrømning til overfladevand eller kloaksystemer.

BILAG IV

INSPEKTION AF UDBRINGNINGSUDSTYR I PROFESSIONEL BRUG

Inspektion af udbringningsudstyr i professionel brug skal omfatte alle aspekter, som har betydning for at sikre et højt sikkerheds- og beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet. Der skal sikres maksimal udbringningseffektivitet og -sikkerhed, idet samtlige af udstyrets komponenter og anordninger skal fungere korrekt, så nedenstående mål nås.

Udbringningsudstyret i professionel brug skal fungere pålideligt og udelukkende anvendes i overensstemmelse med brugsanvisningen for anvendelse af udstyret til det påtænkte formål, så det sikres, at plantebeskyttelsesmidler kan udbringes præcist i overensstemmelse med god landbrugspraksis (GAP) som defineret i artikel 3, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 21 .

Udstyret skal være i en sådan stand, at det kan fyldes og tømmes sikkert, let og fuldstændigt uden udsivning af sprøjteopløsning eller koncentreret middel. Det skal kunne renses let og grundigt. Det skal tillige muliggøre sikker drift og kunne standses omgående af operatøren fra dennes position. Det skal være enkelt at foretage eventuelle nødvendige tilpasninger. Sådanne tilpasninger skal kunne foretages nøjagtigt og reproducerbart.

Under inspektionen kontrolleres overholdelsen af følgende krav:

1.Sikkerhed

Udstyret skal være rent og sikkert, inden inspektionen påbegyndes. Følgende skal kontrolleres:

●afskærmningen af kraftoverføringsakslen og alt andet udstyr til afskærmning af kraftudtag og andre roterende kraftoverføringsdele

●udsivning fra det hydrauliske system og hydraulikcylindere og -slangers generelle tilstand

●sikkerhed og funktionsdygtighed for alle elektriske dele, herunder solenoideafbrydere

●sikkerhedsventilers funktionsdygtighed

●konstruktionsdeles, rammers og bom-/dyseholderes tilstand

●låsning af foldbare dele og

●for så vidt angår luftassisteret udbringningsudstyr, afskærmninger og blæserens tilstand, herunder blæserhusets, ventilatorens og vingernes fysiske tilstand.

2.Udsivning

Der må ikke forekomme udsivning eller drypning fra nogen dele af udstyret, hverken under stationære forhold eller under arbejdet med det. Der må ikke forekomme drypning eller utilsigtet udbringning efter slukning/deaktivering af udstyret. Hvad angår udstyr til udbringning af flydende produkter må der ikke være udsivning fra rør eller slanger, når systemet drives med det maksimale opnåelige tryk, og sprøjten må ikke selv være blevet påført væske af nogen art.

3.Pumpe (gælder for udstyr til udbringning af flydende produkter)

Pumpens kapacitet skal være tilpasset udbringningsudstyret, og pumpen skal fungere korrekt, så der sikres stabil og pålidelig udbringningshastighed.

4.Omrøring eller opblanding (gælder for udstyr til udbringning af flydende produkter)

Omrørings- eller opblandingsanordninger skal sikre god cirkulation, så der opnås en jævn koncentration i al sprøjtevæsken i tanken.

5.Sprøjtetank/granulatbeholder

Sprøjtetanke og granulatbeholdere, herunder indikatorer for tankindhold, påfyldningsudstyr, filtre, tømnings- og rensningsanordninger og blandingsudstyr, skal fungere på en måde, der minimerer udslip, ujævn koncentrationsfordeling, eksponering af sprøjteføreren og restindhold.

6.Målesystemer og styre- og reguleringssystemer

Alle anordninger til måling, åbning og lukning og indstilling af tryk/flowrate skal være behørigt kalibreret og fungere korrekt. De anordninger, der skal betjenes under udbringningen, skal kunne betjenes fra operatørens position, de fornødne instrumenter til styring af operationen skal være til stede og nøjagtige, og de relevante display skal kunne aflæses fra operatørens position. For udstyr til udbringning af flydende produkter gælder det, at trykindstillingsanordningerne skal opretholde et konstant arbejdstryk ved konstant pumpeomdrejningstal til sikring af stabil udbringningshastighed. Yderligere udstyr til dosering eller injektion af plantebeskyttelsesmidler skal fungere nøjagtigt og korrekt.

7.Rør og slanger

Rør og slanger skal være i velfungerende stand, så væskeforstyrrelser eller udslip som følge af lækager undgås. Rør og slanger må ikke have knæk, bære præg af overdreven slitage eller være placeret på en sådan måde, at de kan blive strakt.

8.Filtre (gælder for udstyr til udbringning af flydende produkter)

For at undgå turbulens og ujævnheder i spredebilledet skal filtrene være på plads og i god stand, og filtrenes hulstørrelse skal svare til og være passende ift. størrelsen af de dyser, der er monteret på sprøjten. Hvis der forefindes et system til angivelse af filtertilstopning, skal det fungere korrekt.

9.Sprøjtebom (gælder for udstyr til udbringning af plantebeskyttelsesmidler ved hjælp af en horisontal eller vertikal bom, der anbringes tæt på den afgrøde eller det materiale, der skal behandles)

Bommen skal være i god stand og stabil i alle retninger. Fastgørelses- og justeringssystemer og anordninger til svingningsdæmpning og hældningskompensation skal fungere korrekt.

10.Dyser (gælder for udstyr til udbringning af flydende produkter)/udløb (faste produkter)

Dyser og udløb skal fungere korrekt. Den enkelte dyses/det enkelt udløbs flow må ikke afvige betydeligt fra de af fabrikanten leverede flowrate-tabeller.

11.Fordeling af midlet

Midlet skal som relevant fordeles jævnt i målområdet; den jævne fordeling skal sikres både i længderetningen, til siderne og lodret (ved behandling af højtvoksende afgrøder).

12.Blæser (gælder for udstyr til luftassisteret udbringning af plantebeskyttelsesmidler)

Blæseren skal være i god stand og skal sikre en stabil og pålidelig luftstrøm.

13.Rengøring

Eventuelle systemer til skylning/rengøring af tømte tanke/beholdere, f.eks. monteret på præparatfyldeudstyr på udbringningsudstyr, skal fungere pålideligt. Desuden skal eventuelle anordninger til rengøring af sprøjtetank samt anordninger til henholdsvis udvendig rengøring, rengøring af præparatfyldeudstyr og indvendig rengøring af det komplette udbringningsudstyr fungere korrekt.

BILAG V

MEDDELELSESFORMULAR

BILAG VI
(jf. artikel 35)

METODE TIL BEREGNING AF HARMONISEREDE RISIKOINDIKATORER PÅ EU-PLAN OG NATIONALT PLAN

AFSNIT 1

Harmoniserede risikoindikatorer

Metoden til beregning af harmoniserede risikoindikatorer på både EU-plan og nationalt plan er beskrevet i dette bilags afsnit 2-4. Metoden er den samme for EU-indikatorer som for nationale indikatorer, idet metoden til beregning af førstnævnte dog baseres på EU-dækkende statistikker, mens sidstnævnte baseres på nationale statistikker. Disse indikatorer beregnes hvert år.

AFSNIT 2

Harmoniseret risikoindikator 1: farebaseret harmoniseret risikoindikator baseret på mængderne af aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler markedsført i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009

1.Denne indikator baseres på statistikker over mængderne af aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler markedsført i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009, som indsendes til Kommissionen (Eurostat) i henhold til bilag I til forordning (EF) nr. 1185/2009. Disse data er inddelt i 4 grupper.

2.Der gælder følgende generelle regler for beregning af harmoniseret risikoindikator 1:

a)Harmoniseret risikoindikator 1 beregnes på grundlag af kategoriseringen af samtlige aktivstoffer i de 4 grupper, der er anført i tabel 1.

b)Aktivstofferne i gruppe 1 er dem, der er opført i del D i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011.

c)Aktivstofferne i gruppe 2 er dem, der er opført i del A og B i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011.

d)Aktivstofferne i gruppe 3 er kemiske aktivstoffer, der er godkendt som kandidater til substitution i henhold til artikel 24 i forordning (EF) nr. 1107/2009 og er opført i del E i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011, eller som er opført i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2015/408.

e)Aktivstofferne i gruppe 4 er dem, der ikke er godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 og derfor ikke er opført i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011.

f)Vægtningerne i række iii) i tabel 1 finder anvendelse.

3.Harmoniseret risikoindikator 1 beregnes ved at multiplicere de årlige mængder af markedsførte aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler for hver gruppe i tabel 1 med den relevante farevægtning i række iii), efterfulgt af aggregering af resultaterne af disse beregninger.

Tabel 1

Kategorisering af aktivstoffer og farevægtninger med henblik på beregning af harmoniseret risikoindikator 1

4.Basislinjen for harmoniseret risikoindikator 1 sættes til 100 og er lig med gennemsnittet af ovennævnte beregning for perioden 2011-2013.

5.Resultatet af harmoniseret risikoindikator 1 udtrykkes i forhold til basislinjen.

6.Kommissionen beregner og offentliggør resultaterne af harmoniseret risikoindikator 1 på EU-plan i overensstemmelse med denne forordnings artikel 35, stk. 2, for hvert kalenderår og senest 20 måneder efter udgangen af det år, harmoniseret risikoindikator 1 beregnes for.

7.Medlemsstaterne beregner og offentliggør resultaterne af harmoniseret risikoindikator 1 på nationalt plan i overensstemmelse med denne forordnings artikel 35, stk. 3, for hvert kalenderår og senest 20 måneder efter udgangen af det år, harmoniseret risikoindikator 1 beregnes for.

AFSNIT 3

Harmoniseret risikoindikator 2: harmoniseret risikoindikator baseret på antallet af tilladelser, der er udstedt i henhold til artikel 53 i forordning (EF) nr. 1107/2009

1.Denne indikator baseres på antallet af tilladelser, der er udstedt for plantebeskyttelsesmidler i henhold til artikel 53 i forordning (EF) nr. 1107/2009 som meddelt Kommissionen i henhold til artikel 53, stk. 1, i samme forordning. Disse data er inddelt i 4 grupper.

2.Der gælder følgende generelle regler for beregning af harmoniseret risikoindikator 2:

a)Harmoniseret risikoindikator 2 baseres på antallet af tilladelser, der er udstedt i henhold til artikel 53 i forordning (EF) nr. 1107/2009, og indikatoren beregnes på grundlag af kategoriseringen af aktivstoffer i de 4 grupper, der er anført i tabel 2 i dette afsnit.

b)Aktivstofferne i gruppe 1 er dem, der er opført i del D i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011.

c)Aktivstofferne i gruppe 2 er dem, der er opført i del A og B i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011.

d)Aktivstofferne i gruppe 3 er kemiske aktivstoffer, der er godkendt som kandidater til substitution i henhold til artikel 24 i forordning (EF) nr. 1107/2009 og er opført i del E i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011, eller som er opført i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2015/408.

e)Aktivstofferne i gruppe 4 er dem, der ikke er godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 og derfor ikke er opført i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011.

f)Vægtningerne i række iii) i tabel 2 i dette afsnit finder anvendelse.

3.Harmoniseret risikoindikator 2 beregnes ved at multiplicere antallet af tilladelser, der er udstedt for plantebeskyttelsesmidler i henhold til artikel 53 i forordning (EF) nr. 1107/2009, for hver gruppe i tabel 2 med den relevante farevægtning i række iii), efterfulgt af aggregering af resultaterne af disse beregninger.

Tabel 2

Kategorisering af aktivstoffer og farevægtninger med henblik på beregning af harmoniseret risikoindikator 2

4.Basislinjen for harmoniseret risikoindikator 2 sættes til 100 og er lig med gennemsnittet af ovennævnte beregning for perioden 2011-2013.

5.Resultatet af harmoniseret risikoindikator 2 udtrykkes i forhold til basislinjen.

6.Kommissionen beregner og offentliggør resultaterne af harmoniseret risikoindikator 2 på EU-plan i overensstemmelse med denne forordnings artikel 35, stk. 2, for hvert kalenderår og senest 20 måneder efter udgangen af det år, harmoniseret risikoindikator 2 beregnes for.

7.Medlemsstaterne beregner og offentliggør resultaterne af harmoniseret risikoindikator 2 på nationalt plan i overensstemmelse med denne forordnings artikel 35, stk. 3, for hvert kalenderår og senest 20 måneder efter udgangen af det år, harmoniseret risikoindikator 2 beregnes for.

8.Med virkning fra den 1. januar 2027 erstattes metoden for harmoniseret risikoindikator 2 af metoden for harmoniseret risikoindikator 2a, jf. dette bilags afsnit 4.

AFSNIT 4

Harmoniseret risikoindikator 2a: harmoniseret risikoindikator baseret på antallet af tilladelser udstedt i henhold til artikel 53 i forordning (EF) nr. 1107/2009 og omfanget af arealer behandlet i henhold til disse tilladelser

1.Denne indikator baseres på antallet af tilladelser, der er udstedt for plantebeskyttelsesmidler i henhold til artikel 53 i forordning (EF) nr. 1107/2009, og omfanget af de arealer, der er behandlet i henhold til disse tilladelser, som meddelt Kommissionen i henhold til samme forordnings artikel 53, stk. 1.

2.Der gælder følgende generelle regler for beregning af harmoniseret risikoindikator 2a:

a)Harmoniseret risikoindikator 2a baseres på antallet af tilladelser, der er udstedt i henhold til artikel 53 i forordning (EF) nr. 1107/2009, og omfanget af de arealer, der er behandlet i henhold til disse tilladelser. Den beregnes på grundlag af kategoriseringen af aktivstoffer i de 4 grupper, der er anført i tabel 3 i dette afsnit.

b)Behandlede arealer angives i ha.

c)Aktivstofferne i gruppe 1 er dem, der er opført i del D i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011.

d)Aktivstofferne i gruppe 2 er dem, der er opført i del A og B i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011.

e)Aktivstofferne i gruppe 3 er kemiske aktivstoffer, der er godkendt som kandidater til substitution i henhold til artikel 24 i forordning (EF) nr. 1107/2009 og er opført i del E i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011, eller som er opført i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2015/408.

f)Aktivstofferne i gruppe 4 er dem, der ikke er godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 og derfor ikke er opført i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011.

g)Vægtningerne i række iii) i tabel 3 i dette afsnit finder anvendelse.

3.Harmoniseret risikoindikator 2a beregnes ved at multiplicere antallet af tilladelser, der er udstedt for plantebeskyttelsesmidler i henhold til artikel 53 i forordning (EF) nr. 1107/2009, for hver gruppe i tabel 3 med den relevante farevægtning i række iii) og med arealer behandlet i henhold til disse tilladelser, efterfulgt af aggregering af resultaterne af disse beregninger.

Tabel 3

Kategorisering af aktivstoffer og farevægtninger med henblik på beregning af harmoniseret risikoindikator 2a

4.Basislinjen for harmoniseret risikoindikator 2a sættes til 100 og er lig med gennemsnittet af ovennævnte beregning for perioden 2022-2024.

5.Resultatet af harmoniseret risikoindikator 2a udtrykkes i forhold til basislinjen.

6.Kommissionen beregner og offentliggør resultaterne af harmoniseret risikoindikator 2a på EU-plan i overensstemmelse med denne forordnings artikel 35, stk. 2. Dette gøres første gang i 2027 ved hjælp af data fra kalenderårene 2022 til 2025, og derefter for hvert kalenderår, senest 20 måneder efter udgangen af det år, harmoniseret risikoindikator 2a beregnes for.

7.Medlemsstaterne beregner og offentliggør resultaterne af harmoniseret risikoindikator 2a på nationalt plan i overensstemmelse med denne forordnings artikel 35, stk. 3. Dette gøres første gang i 2027 ved hjælp af data fra kalenderårene 2022 til 2025, og derefter for hvert kalenderår, senest 20 måneder efter udgangen af det år, harmoniseret risikoindikator 2a beregnes for.

BILAG VII

SAMMENLIGNINGSTABEL, JF. ARTIKEL 43, STK. 2

(1)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1185/2009 af 25. november 2009 om statistik over pesticider (EUT L 324 af 10.12.2009, s. 1).

(2)    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer (EUT L 153 af 11.6.2011, s. 1).

(3)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).

(4)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1).

(5)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1).

(6)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1185/2009 af 25. november 2009 om statistik over pesticider (EUT L 324 af 10.12.2009, s. 1).

(7)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).

(8)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 m offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1).

(9)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013 (EUT L 435 af 6.12.2021, s. 1).

(10)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 24).

(11)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/127/EF af 21. oktober 2009 om ændring af direktiv 2006/42/EF for så vidt angår pesticidudbringningsmaskiner (EUT L 310 af 25.11.2009, s. 29).

(12)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).

(13)    Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1).

(14)    Rådets direktiv 89/656/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af personlige værnemidler under arbejdet (tredje særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EFT L 393 af 30.12.1989, s. 18).

(15)    Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser (EFT L 131 af 5.5.1998, s. 11).

(16)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 50).

(17)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/104/EF af 16. september 2009 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet (andet særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EUT L 260 af 3.10.2009, s. 5).

(18)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).

(19)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods (EUT L 260 af 30.9.2008, s. 13).

(20)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).

(21)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1).