(1)

Antallet af flygtninge og andre med behov for international beskyttelse er stigende på verdensplan. Som følge heraf er der behov for at styrke Unionens kapacitet til at opfylde sin moralske pligt til at yde effektiv bistand. Alle medlemsstater bør deltage i Unionens kollektive bestræbelser for at udvise solidaritet med dem, der har behov for international beskyttelse, ved at tilbyde dem lovlige adgangsveje til Unionen og øge de beskyttende områder uden for Unionen.

(2)

Henstillingen har til formål at støtte medlemsstaternes vedholdende bestræbelser på at åbne og øge antallet af lovlige og sikre adgangsveje for personer med behov for international beskyttelse. Den anbefalede foranstaltning har navnlig til formål at udvise solidaritet med lande uden for EU, hvortil et stort antal personer med behov for international beskyttelse er blevet fordrevet, bidrage til de internationale initiativer vedrørende genbosætning og indrejse af humanitære årsager og forbedre den overordnede migrationsstyring.

(3)

Unionen arbejder på at udvikle og øge det beskyttende område i transitlande, destinationslande eller første asyllande for at bistå både personer med behov for international beskyttelse og migranter, der er særligt sårbare, samt hjælpe værtssamfundene. Via de regionale udviklings- og beskyttelsesprogrammer (1) på Afrikas Horn, og i Nordafrika og Mellemøsten ydes der blandt andet støtte til opretholdelsen og forbedringen af det beskyttende område ved at udvikle de nationale systemers, de nationale myndigheders og civilsamfundets kapacitet. Der ydes beskyttelse ved at tilbyde direkte bistand til personer med behov for international beskyttelse. Alle foranstaltninger træffes af gennemførelsespartnerne. Via programmerne ydes der støtte til varige løsninger for personer med behov for international beskyttelse, navnlig genbosætning, ved at sikre screening og registrering, gøre det lettere effektivt at fastslå de pågældendes flygtningestatus samt direkte støtte de genbosætningsoperationer, FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) gennemfører. Medlemsstaterne opfordres til at spille en aktiv rolle som medlemmer af sammenslutningen eller yde finansielle bidrag til støtte for og gennemførelse af regionale udviklings- og beskyttelsesprogrammer for at styrke den eksterne dimension af EU's migrationspolitik.

(4)

Genbosætning er et vigtigt redskab til at yde beskyttelse til personer med behov for international beskyttelse og til at udvise global solidaritet med tredjelande med det formål at hjælpe dem med at håndtere det store antal personer, der flygter fra krig eller forfølgelse. Det indgår også som et vigtigt element i EU's omfattende asyl- og migrationspolitik: Når der via genbosætning tilbydes sikre og lovlige adgangsveje for personer med behov for beskyttelse, kan genbosætning være med til at redde liv, mindske irregulær migration og bekæmpe menneskesmuglernetværkenes forretningsmodel. Genbosætning udgør også en vigtig og integreret del af den samlede tilgang til migration, når partnerlande inddrages inden for hele spektret af migrationsrelaterede områder.

(5)

UNHCR har bekræftet, at behovet for genbosætning fortsat er højt på verdensplan (1,44 millioner sager i 2020). Dette tal forventes at stige i de kommende år.

(6)

På det første globale flygtningeforum, der blev afholdt i december 2019, blev der gjort status over gennemførelsen af UNHCR's globale aftale om flygtninge (2). På forummet blev der mobiliseret bred international støtte til at finde varige løsninger for verdens flygtninge, herunder løsninger med henblik på genbosætning og udvidelse af antallet og omfanget af lovlige adgangsveje for personer med behov for international beskyttelse. UNHCR's treårige strategi (2019-2021) for genbosætning og supplerende adgangsveje indeholder en køreplan for udvidelsen af disse ved at tilbyde flere pladser, mobilisere flere aktører og skabe mere imødekommende samfund. For at medlemsstaterne kan påtage sig en ledende rolle globalt i forbindelse med genbosætning, opfordres de til at støtte gennemførelsen af strategien og imødegå den nuværende tendens med et faldende antal genbosætningslande og et kraftigt fald i tilsagnene om genbosætning (3).

(7)

Siden 2015 har det via to vellykkede EU-sponsorerede genbosætningsprogrammer, der indebærer deltagelse af et betydeligt antal medlemsstater, været muligt at hjælpe over 70 000 af de mest sårbare personer med behov for international beskyttelse med at finde husly i Unionen. I perioden 2015-2018, da situationen med hensyn til genbosætning globalt ændrede sig betydeligt, blev antallet af genbosætninger i medlemsstaterne tredoblet, idet EU's andel af den globale genbosætning steg fra under 9 % inden 2016 til 41 % i 2018. Denne stigning viser merværdien af og potentialet for samarbejde og koordinering på EU-plan i forbindelse med genbosætning. Den viser også betydningen af finansiering fra EU-budgettet: Der blev afsat 1 mia. EUR til direkte støtte til medlemsstaternes genbosætningsbestræbelser i perioden 2015-2020.

(8)

Inden for rammerne af den første EU-genbosætningsordning (4) enedes medlemsstaterne sammen med de associerede Dublin-lande om at genbosætte 22 504 personer med behov for international beskyttelse fra Mellemøsten, Afrikas Horn og Nordafrika over en periode på 2 år (2015-2017) (5). I alt blev 19 452 personer genbosat under denne første vellykkede EU-ordning (86 % af det samlede antal tilsagn).

(9)

Inden for rammerne af den anden EU-genbosætningsordning (6) enedes medlemsstaterne om at genbosætte 50 039 personer med behov for international beskyttelse fra Tyrkiet, Libanon og Jordan samt fra landene langs den centrale Middelhavsrute, idet man navnlig støttede de nødtransitmekanismer, som UNHCR havde oprettet i Niger (2017) og Rwanda (2019). Ordningen blev en succes, idet 43 827 personer blev genbosat (88 % af det samlede antal tilsagn).

(10)

For at maksimere antallet af genbosætninger og udnytte de disponible midler godt får medlemsstater, der endnu ikke fuldt ud har efterkommet deres tilsagn inden for rammerne af den anden EU-genbosætningsordning, mulighed for at gøre det i 2020 og 2021og derved efterkomme deres tidligere tilsagn.

(11)

Inden for rammerne af erklæringen fra EU og Tyrkiet (7) var mere end 27 000 personer blevet genbosat pr. medio september 2020 (8). Medlemsstaterne har derudover genbosat yderligere personer med behov for international beskyttelse fra Tyrkiet gennem deres egne nationale ordninger.

(12)

Unionen har behov for at gå fra ad hoc-genbosætningsordninger til ordninger, der fungerer på grundlag af en stabil ramme, som sikrer, at EU's genbosætningsordninger er bæredygtige og forudsigelige. Med henblik herpå fremsatte Kommissionen i 2016 som en del af revisionen af EU's asylsystem forslag til en forordning om indførelse af en EU-genbosætningsramme (9) for at skabe sikre og lovlige veje til international beskyttelse for personer med behov herfor. I juni 2018 blev der opnået en delvis foreløbig politisk aftale, som omfattede tilføjelse af indrejse af humanitære årsager — sammen med genbosætning — til den foreslåede forordnings anvendelsesområde. En hurtig vedtagelse af forslaget er vigtig for at sikre en mere effektiv, fair og stabil EU-politik for asyl og migration, herunder en stabil ramme for genbosætning.

(13)

For at sikre, at genbosætningsbestræbelserne fortsætter, indtil der er fastsat en stabil ramme, opfordrede Kommissionen medlemsstaterne til at afgive deres tilsagn om genbosætning for 2020 på det 9. genbosætningsforum i juli 2019. Det skete på grundlag af de aftalte prioriteter for denne periode og i overensstemmelse med UNHCR's forventede globale behov for genbosætning i 2020 og UNHCR's henstillinger vedrørende EU's genbosætningsplanlægning 2020, hvori der blev opfordret til at stille 30 000 pladser til rådighed i 2020. Det førte til, at medlemsstaterne afgav lige under 29 500 tilsagn. Dette betydelige antal tilsagn, som udgør mere end 50 % af alle de genbosætningspladser, som stater har stillet til rådighed for UNHCR i 2020, understreger medlemsstaternes fortsatte vilje til at tilbyde beskyttelse, redde liv og tilbyde troværdige alternativer til irregulære migrationsbevægelser.

(14)

I lyset af det forventede globale behov for genbosætning i 2020, UNHCR's treårige strategi (2019-2021) for genbosætning og supplerende adgangsveje og det første globale flygtningeforum (december 2019) bekræfter dette betydelige antal tilsagn fra medlemsstaterne EU's rolle som global leder med hensyn til genbosætning.

(15)

Valget af prioriterede regioner til genbosætning inden for rammerne af tilsagnsrunden for 2020 er baseret på UNHCR's forventede globale behov for genbosætning og behovet for at fortsætte gennemførelsen af erklæringen fra EU og Tyrkiet fra marts 2016. Medlemsstaterne bør fortsætte genbosætningerne fra Tyrkiet, Jordan og Libanon samt fra vigtige afrikanske lande langs og frem til den centrale Middelhavsrute, herunder Libyen, Niger, Tchad, Egypten, Etiopien og Sudan. De bør også støtte nødtransitmekanismen i Niger og Rwanda og give plads til nødgenbosætninger. Gennemførelsen af erklæringen fra EU og Tyrkiet omfatter aktivering af den frivillige ordning med Tyrkiet om indrejse af humanitære årsager, forudsat at alle betingelser for den er opfyldt, og at antallet af irregulære grænsepassager mellem Tyrkiet og EU er ophørt eller i det mindste er blevet mindsket væsentligt og varigt.

(16)

For at hjælpe medlemsstaterne med at opfylde målet om 29 500 pladser i 2020 er der stillet ca. 300 mio. EUR til rådighed fra EU-budgettet (10). Under overholdelse af reglerne for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) kan medlemsstaterne komme i betragtning til et incitamentskabende beløb på 10 000 EUR pr. genbosat person fra prioriterede regioner eller særligt sårbare grupper og 6 000 EUR for andre typer genbosætninger.

(17)

Mellem januar og marts 2020 ankom der mere end 3 600 personer til EU med henblik på genbosætning som en del af tilsagnsrunden for 2020. Coronaviruspandemien har imidlertid ført til alvorlige forstyrrelser af genbosætningsoperationerne. Medlemsstaterne, UNHCR og Den Internationale Organisation for Migration (IOM) suspenderede disse operationer fra midten af marts 2020. Den 18. juni 2020 meddelte UNHCR og IOM, at genbosætningsrejserne for flygtninge ville blive genoptaget (11). Siden sommeren er flere medlemsstater begyndt gradvist at genoptage deres genbosættelsesaktiviteter.

(18)

Denne hidtil usete globale sundhedstrussel og de foranstaltninger, der er truffet for at inddæmme spredningen af virusset, har haft betydelig indvirkning på alle operationer og procedurer i forbindelse med genbosætning, indrejse af humanitære årsager og lokalsamfundsbaseret sponsorering. Behovet for koordinering på EU-plan for at maksimere virkningen af de foranstaltninger, der er truffet, er blevet tydeligt.

(19)

Kommissionen opfordrede i sin vejledning om gennemførelsen af de relevante EU-bestemmelser på området asyl- og tilbagesendelsesprocedurer og om genbosætningsprocedurerne (12) medlemsstaterne til at fortsat at udvise solidaritet med personer med behov for international beskyttelse og med tredjelande, der huser et stort antal flygtninge, ved så vidt muligt at sikre, at de genbosætningsrelaterede procedurer fortsætter. Kommissionen opfordrede medlemsstaterne til at overveje nye måder at arbejde på såsom at gennemføre samtaler eller behandle genbosætningssager på afstand. Hvad angår disse emner, har Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) ydet hurtig operationel støtte takket være en række tematiske onlinemøder som en del af netværket vedrørende genbosætning og indrejse af humanitære årsager.

(20)

Da Kommissionen har erkendt, at coronaviruspandemien har forstyrret efterkommelsen af de tilsagn, der blev afgivet under tilsagnsrunden i 2020, har den besluttet at forlænge den periode, hvori medlemsstaterne kan efterkomme deres tilsagn, til efter 2020, således at de kan gøre det fuldt ud. Det oprindelige etårige program vil derfor blive omdannet til et toårigt program for 2020-2021; i løbet af denne periode skal medlemsstaterne efterkomme deres 29 500 tilsagn. Derudover opfordres medlemsstaterne til om muligt at overveje at indføre supplerende statsfinansierede nationale genbosætningsprogrammer.

(21)

For at sikre en gnidningsløs videreførelse af EU's genbosætningsbestræbelser efter de forstyrrelser, som coronaviruspandemien har forårsaget, bør det overvejes at indføre nye genbosætningsprogrammer fra 2022 og fremefter, idet der tages hensyn til de finansielle midler, der er afsat til Asyl- og Migrationsfonden i 2021-2027 til støtte for medlemsstaternes tilsagn. Unionens ambition er fortsat at arbejde frem mod et stadig stigende antal genbosætninger i de kommende år.

(22)

Ud over den finansielle støtte fra Unionen findes der forskellige foranstaltninger for at hjælpe medlemsstaterne med at genbosætte flygtninge. EASO har til formål at bistå medlemsstaterne med at efterkomme deres tilsagn om genbosætninger. Støttefaciliteten til genbosætning i Istanbul, som har fungeret siden april 2019 (pilotfase), støtter medlemsstaternes bestræbelser for at genbosætte flygtninge fra Tyrkiet. Derudover fremmer EASO's netværk vedrørende genbosætning og indrejse af humanitære årsager, som har været operationelt siden januar 2020, samarbejdet og videndelingen mellem medlemsstaterne med fokus på EU-specifikke emner. Netværket har været det vigtigste forum for medlemsstaterne for at imødegå konsekvenserne af coronaviruspandemien gennem informationsudveksling og peerlæring.

(23)

I overensstemmelse med UNHCR's treårige strategi (2019-2021) for genbosætning og supplerende adgangsveje er det desuden hensigtsmæssigt at fremme indførelsen af modeller for indrejse af humanitære årsager eller en bedre anvendelse af disse og andre supplerende adgangsveje som et supplerende middel med henblik på at udvide det antal pladser, der tilbydes gennem sikre og lovlige adgangsveje ud over genbosætning.

(24)

Forslaget til EU-forordning om en genbosætningsramme indeholder bestemmelser om at yde støtte til medlemsstaterne til indrejser af humanitære årsager.

(25)

Der er allerede gjort en lang række lovende erfaringer i medlemsstaterne og tredjelande med de mange forskellige modeller for indrejse af humanitære årsager, som kan opskaleres eller kopieres i andre medlemsstater.

(26)

Flere medlemsstater har indført lokalsamfundsbaserede sponsorordninger (13), som kan understøtte genbosætning, indrejser af humanitære årsager og andre supplerende adgangsveje. Under alle omstændigheder kan private sponsorer, grupper af privatpersoner eller nonprofitorganisationer spille en struktureret rolle med hensyn til at byde personer med behov for international beskyttelse velkommen og integrere dem.

(27)

I forbindelse med genbosætning kan lokalsamfundsbaserede sponsorordninger hjælpe medlemsstaterne med at øge antallet af genbosætningspladser og sikre en vellykket integration af flygtninge i værtssamfundene. På grundlag af et stærkt partnerskab mellem staten og civilsamfundsorganisationer, enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner yder private sponsorer normalt finansiel, praktisk og moralsk støtte til flygtninges indrejse eller integration. Som det fremgik af undersøgelsen fra 2018 om gennemførligheden og merværdien af sponsorordninger (14), kan modellerne for lokalsamfundsbaserede sponsorordninger have mange forskellige former. Afhængigt af deres udformning og formål bidrager de til at øge antallet af pladser, der er til rådighed for personer med behov for beskyttelse, sikrer en hurtigere og mere effektiv integration, forbedrer den offentlige støtte til flygtninge og genbosætning og er med til at forhindre genbosattes irregulære vidererejse.

(28)

Andre former for lokalsamfundsbaseret sponsorering ud over genbosætning, der kan tjene som eksempel til efterfølgelse, er, hvad visse medlemsstater og private organisationer henviser til som »humanitære korridorer«, nemlig den model for lokalsamfundsbaseret sponsorering, der på nuværende tidspunkt gennemføres af trosbaserede organisationer i Italien, Frankrig og Belgien i samarbejde med de respektive nationale regeringer. Inden for rammerne af denne model er private sponsorer involveret i alle faser af indrejseproceduren, lige fra indkredsning af personer med behov for international beskyttelse til overførslen af dem til den pågældende medlemsstat. De har også ansvar for modtagelses- og integrationsindsatsen og dækker de tilknyttede udgifter. Siden 2016 er mere end 2 700 personer med behov for international beskyttelse ankommet til Europa via denne adgangsvej, hovedsagelig til Italien og Frankrig. De nærmere regler for samarbejdet mellem staten og de private sponsorer fastsættes ofte i aftalememoranda.

(29)

I lyset af fordelene ved lokalsamfundsbaseret sponsorering bør Unionen yderligere fremme en EU-tilgang hertil, som bygger på eksisterende erfaringer i medlemsstaterne og involverer EASO. Unionen vil fortsat yde støtte til kapacitetsopbygningen hos civilsamfundsaktører, der er involveret i lokalsamfundsbaserede sponsorordninger og fremme tværnationale udvekslinger af viden med henblik at opskalere de eksisterende lokalsamfundsbaserede sponsorprogrammer og oprette nye programmer, herunder i medlemsstater, der endnu ikke har gennemført sådanne ordninger. I 2019 iværksatte Kommissionen en særlig indkaldelse af forslag med henblik herpå inden for rammerne af EU's handlingsprogram for AMIF (15). Fremme supplerende adgangsveje for personer med behov for beskyttelse og deres videre integration er et af de emner, der er omfattet af indkaldelsen af forslag til tværnationale foranstaltninger om asyl, migration og integration inden for rammerne af AMIF's arbejdsprogram for 2020 (16).

(30)

Coronaviruspandemien har også påvirket de lokalsamfundsbaserede sponsorordninger. Kommissionen opfordrede i sin vejledning om gennemførelsen af de relevante EU-bestemmelser på området asyl- og tilbagesendelsesprocedurer og om genbosætningsprocedurerne medlemsstaterne til at holde kommunikationskanalerne til sponsorer åbne, holde dem orienteret om udviklingen og fortsætte med at rekruttere og screene sponsorer for at øge de fremtidige genbosætningsmuligheder.

(31)

Som understreget af UNHCR er familiesammenføring i vid udstrækning anerkendt som en vigtig forudsætning for en vellykket integration i værtslandet. Tvangsfordrevne personer med behov for international beskyttelse står ofte over for mange udfordringer for så vidt angår deres ret til familiesammenføring såsom langvarige og besværlige administrative procedurer (17). Dette kan føre til forsøg på at omgå reglerne via farlig irregulær migration. For at lette adgangen til familiesammenføring i overensstemmelse med direktivet om familiesammenføring (18) opfordres medlemsstaterne til at indføre programmer for bistand til familiesammenføring, som forbedrer adgangen til oplysninger og forenkler visumansøgningsproceduren. Hvad angår sager, der falder uden for direktivet om familiesammenføring, opfordres medlemsstaterne desuden til at oprette programmer for indrejse af humanitære årsager såsom familiebaserede sponsorordninger.

(32)

For at udnytte de færdigheder og kvalifikationer, som personer med behov for international beskyttelse besidder, og den motivation, de har, bør man også undersøge andre supplerende adgangsveje såsom uddannelse eller arbejde. Mange medlemsstater har støtteprogrammer, der letter adgangen til eksisterende lovlige adgangsveje for personer med behov for international beskyttelse såsom studerende eller arbejdstagere. Medlemsstaterne opfordres til at anvende EU's redskab for tredjelandsstatsborgeres færdighedsprofiler i forbindelse med sådanne procedurer. Dette særlige onlineredskab hjælper med at kortlægge og dokumentere færdigheder og kvalifikationer hos personer med migrantbaggrund (19).

(33)

Det skønnes, at mindre end tre procent af alle flygtninge på verdensplan har adgang til videregående uddannelse (20). Selv om de har de nødvendige færdigheder og den nødvendige viden, mangler de ofte oplysninger og finansielle midler til at ansøge om at deltage i programmer for grund- og videreuddannelse i Unionen. Medlemsstaterne bør overveje at forbedre adgangen til universiteter for unge med behov for international beskyttelse og derved gøre det lettere for dem at blive optaget som studerende på deres område. Sådanne initiativer kan kræve en proaktiv udvælgelsesprocedure i tredjelande, sprogundervisning, fleksibilitet med hensyn til adgangskriterierne i forbindelse med uddannelsesprogrammer samt stipendier og specifikke integrationsforanstaltninger ved ankomsten. Efter endt uddannelse bør studerende, der ønsker at blive i den pågældende medlemsstat, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/801 (21), tilbydes rådgivning og hjælp til jobsøgning.

(34)

For at lette gennemførelsen af sådanne programmer vil Kommissionen fremme peerlæring og udveksling af erfaringer mellem medlemsstaterne og undersøge mulighederne for finansiel støtte fra EU til udformningen og udviklingen af disse adgangsveje for studerende.

(35)

Medlemsstaterne bør yderligere overveje i partnerskab med den private sektor, arbejdsgivere, fagforeninger og civilsamfundet at arbejde for at udvikle innovative internationale arbejdskraftmobilitetsordninger for personer med behov for international beskyttelse.

(36)

EASO vil sammen med netværket for genbosætning og indrejse af humanitære årsager hjælpe medlemsstaterne med at udforme og gennemføre programmer for indrejse af humanitære årsager og andre supplerende adgangsveje.

(37)

Ved gennemførelsen af programmer for genbosætning, indrejse af humanitære årsager og andre supplerende adgangsveje bør medlemsstaterne tage hensyn til de forpligtelser, der er fastsat i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap.

(38)

For at sikre tilsynet med gennemførelsen af EU's genbosætningsordninger i 2020 og 2021 bør medlemsstaterne efter anmodning rapportere til Kommissionen om, hvor mange de har genbosat på deres område i overensstemmelse med deres tilsagn, og specificere, fra hvilke lande de har genbosat dem. Kommissionen vil også føre tilsyn med de forskellige projekter og programmer for indrejse af humanitære årsager, der er gennemføres i medlemsstaterne, med henblik på fortsat at have et overblik over alle lovlige migrationsveje for personer med behov for international beskyttelse og antallet af pladser, der tilbydes via disse kanaler.

(39)

Denne henstilling bør rettes til medlemsstaterne. De associerede Dublin-lande opfordres til at bidrage til de fælles europæiske genbosætningsbestræbelser samt den fælles indsats med hensyn til andre supplerende adgangsveje —

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.