(1)

Efter en antidumpingundersøgelse i henhold til artikel 5 i grundforordningen vedtog Kommissionen den 2. maj 2017 gennemførelsesforordning (EU) 2017/763 (2) om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen til Unionen af visse typer letvægtstermopapir med oprindelse i Republikken Korea (»det pågældende land«) (»den omtvistede forordning«). Foranstaltningerne havde form af en fast toldsats: 104,46 EUR pr. nettoton for både Hansol-gruppen og for alle andre virksomheder.

(2)

Hansol-gruppen (Hansol Paper Co. Ltd. og Hansol Artone Paper Co. Ltd.) (»Hansol«) anfægtede den omtvistede forordning for Retten. Den 2. april 2020 afsagde Retten sin dom i sag T-383/17 om annullation af gennemførelsesforordning (EU) 2017/763, for så vidt angår Hansol. Den 11. juni 2020 appellerede Kommissionen Rettens dom (sag C-260/20 P). Den 12. maj 2022 forkastede Domstolen appellen.

(3)

Retten fandt, at Kommissionen havde begået en fejl, da den fastsatte den normale værdi for mindst én varetype solgt af Hansol Artone Paper Co. Ltd. (»Artone«). I mangel af hjemmemarkedssalg af denne varetype havde Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3, beregnet den normale værdi for Artone på grundlag af Artones produktionsomkostninger. Da Hansol Paper Co. Ltd. (»Hansol Paper«) havde et repræsentativt hjemmemarkedssalg af den pågældende varetype i normal handel, fandt Retten, at Kommissionen burde have anvendt denne parts hjemmemarkedssalgspris som en normal værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1.

(4)

Retten fastslog ligeledes, at Kommissionen havde anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved vægtningen af salget i Den Europæiske Union af jumboruller til uafhængige kunder sammenlignet med salget til forretningsmæssigt forbundne omspolere med henblik på omspoling til små ruller. Kommissionen havde anvendt en sådan vægtning for korrekt at afspejle Hansols samlede dumpingadfærd, mens Hansol efter anmodning var blevet indrømmet en fritagelse for tre af sine forretningsmæssigt forbundne omspoleres udfyldelse af et spørgeskema. Retten fandt, at Kommissionen ved ikke at redegøre for et vist videresalg af Schades Nordic, som er en af disse tre forretningsmæssigt forbundne omspolere i Unionen, havde undervurderet vægtningen af Hansols salg af jumboruller til uafhængige kunder, som havde en betydeligt lavere dumpingmargen end virksomhedens salg til forretningsmæssigt forbundne omspolere med henblik på videresalg i form af små ruller til uafhængige forhandlere. Kommissionen havde derfor overtrådt grundforordningens artikel 2, stk. 11, da de beregninger, som Kommissionen havde foretaget, ikke afspejlede det fulde omfang af Hansols dumpingpraksis.

(5)

Endelig fastslog Retten, at den vægtningsfejl, der er beskrevet i betragtning 4, også påvirkede beregningen af underbuds- og skadesmargenen, eftersom Kommissionen havde anvendt den samme vægtning i forbindelse med disse beregninger. Retten fandt således, at Kommissionen havde overtrådt grundforordningens artikel 3, stk. 2, og 3.

(6)

Disse konklusioner blev stadfæstet af Domstolen (5).

(7)

I henhold til artikel 266 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«) har EU-institutionerne pligt til at gennemføre de til opfyldelse af Unionens retsinstansers domme nødvendige foranstaltninger. Når en retsakt, der er vedtaget af EU-institutionerne som led i en administrativ procedure, som f.eks. antidumpingundersøgelsen i dette tilfælde, annulleres, består gennemførelsen af Rettens dom i at lade den annullerede retsakt afløse af en ny, hvori den ulovlighed, som Retten havde påpeget, ikke indgår (6).

(8)

I henhold til Rettens og Domstolens praksis kan proceduren for at lade en annulleret retsakt erstatte genoptages netop på det tidspunkt, hvor ulovligheden indtrådte (7). Det betyder navnlig, at annullationen i en situation, hvor en retsakt, som afslutter en administrativ procedure, annulleres, ikke nødvendigvis vedrører de forberedende retsakter, som f.eks. indledningen af antidumpingproceduren. I en situation, hvor en forordning om indførelse af endelige antidumpingforanstaltninger annulleres, betyder dette for eksempel, at antidumpingproceduren stadig pågår, fordi det er kun den retsakt, der afsluttede antidumpingproceduren, der ikke længere indgår i EU's retsorden (8), medmindre ulovligheden indtrådte i forbindelse med indledningen af proceduren. Genoptagelsen af den administrative procedure med genindførelsen af antidumpingtold på importen i den periode, hvor den annullerede forordning fandt anvendelse, kan ikke anses for at være i strid med reglen om forbud mod tilbagevirkende kraft (9).

(9)

I den foreliggende sag annullerede Retten den omtvistede forordning for så vidt angår Hansol af de i betragtning 3-5 nævnte årsager.

(10)

De konstateringer i den omtvistede forordning, som ikke blev anfægtet, eller som blev anfægtet, men som Retten afviste, eller som Retten ikke undersøgte, og som derfor ikke førte til annullationen af den omtvistede forordning, forbliver gyldige i fuldt omfang (10).

(11)

Efter Domstolens dom i sag C-260/20 P besluttede Kommissionen delvist at genoptage den antidumpingundersøgelse vedrørende importen af visse typer letvægtstermopapir, som førte til vedtagelsen af den omtvistede forordning, og at genoptage undersøgelsen på det tidspunkt, hvor uregelmæssighederne fandt sted. En meddelelse (»meddelelsen om genoptagelse«) blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 30. juni 2022 (11). Genoptagelsen var begrænset til gennemførelsen af Domstolens dom for så vidt angår Hansol.

(12)

Samtidig besluttede Kommissionen at gøre importen af visse typer letvægtstermopapir med oprindelse i Republikken Korea og fremstillet af Hansol til genstand for registrering og anmodede de nationale toldmyndigheder om at afvente offentliggørelsen af Kommissionens relevante gennemførelsesforordning om genindførelse af told, inden der træffes afgørelse om eventuelle krav om godtgørelse af eller fritagelse for antidumpingtold for så vidt angår importen af Hansols varer (12) (»forordningen om registrering«).

(13)

Kommissionen informerede de interesserede parter om genoptagelsen og opfordrede dem til at fremsætte bemærkninger.

(14)

Kommissionen modtog bemærkninger fra Hansol og European Thermal Paper Association (»ETPA«) og dens medlemmer.

(15)

Hansol bemærkede, at Kommissionen i forordningen om registrering havde baseret sig på Rettens domme i sag T-440/20 og T-441/20 (»Jindal Saw«) (13) for at konkludere, at registrering var et redskab, således at der senere kan anvendes foranstaltninger over for importen fra registreringsdatoen. Hansol gjorde gældende, at disse domme endnu ikke var endelige, og at de ikke fandt anvendelse på den foreliggende situation, da Retten i sag T-383/17 havde fastslået, at forordningen var ulovlig, hvorimod den ikke havde fastslået dette i sag T-440/20 og sag T-441/20. Virksomheden hævdede også, at i Jindal Saw-sagen var den pågældende virksomhed, Jindal Saw, en af flere eksporterende producenter, og at der var flere berørte lande, hvorimod Hansol er den eneste eksporterende producent i den foreliggende sag, som kun vedrører Korea. På det grundlag fremførte Hansol, at Kommissionen derfor ikke kan påberåbe sig Jindal Saw-dommene med henblik på med tilbagevirkende kraft at opkræve den endelige betaling af antidumpingtolden på importen af den pågældende vare fremstillet af Hansol.

(16)

Hvad angår det forhold, at Jindal Saw-dommen stadig kan appelleres, har ETPA gjort gældende, at disse domme er en gentagelse af fast retspraksis. ETPA bestred ligeledes de af Hansol påberåbte forskelle mellem Jindal Saw-dommene og dommen i sag T-383/17, da Retten i domskonklusionerne i sag T-300/16 og T-301/16 (de sager, der gik forud for T-440/20 og T-441/20, hvorved de oprindelige forordninger vedrørende Jindal Saw blev annulleret), såvel som i sag T-383/17 annullerede den omtvistede forordning i sin helhed, for så vidt angik sagsøgeren. Ifølge ETPA indebærer det forhold, at dommen kun annullerede den omtvistede forordning for Hansols vedkommende, også, at den i modsætning til Hansols påstand stadig er en del af Unionens retsorden.

(17)

Hertil bemærkede Kommissionen, at det forhold, at dommen i sag T-440/20 stadig ikke var endelig på tidspunktet for offentliggørelsen af forordningen om registrering, ikke indebærer, at registrering ikke var mulig i den foreliggende sag. Retten tilsluttede sig i denne sag Kommissionens praksis med at registrere import i forbindelse med gennemførelsen af dommene og støttede den omstændighed, at Kommissionen faktisk kan registrere import i sådanne situationer. Retten anførte, at grundforordningens artikel 14, der giver Kommissionen beføjelse til at kræve, at nationale myndigheder træffer passende foranstaltninger til registrering af import, er almengyldig. Retten bemærkede navnlig, at »[d]enne forordnings artikel 14, stk. 5, ikke er undergivet nogen begrænsning med hensyn til de omstændigheder, hvorunder Kommissionen har beføjelse til at pålægge nationale toldmyndigheder at registrere varer«. Retten fastslog endvidere, at »det kan skade den effektive virkning af forordninger, der kan føre til en sådan genindførelse, hvis Kommissionen fratages retten til at foretage registrering inden for rammerne af en procedure om genindførelse af en endelig antidumpingtold«. Dommen er under alle omstændigheder blevet endelig i mellemtiden. Påstanden blev derfor afvist.

(18)

Med hensyn til Hansols påstand om, at den omtvistede forordning ikke længere er gyldig, da Hansol, for hvilken den blev annulleret, var den eneste eksporterende producent, der var berørt af denne forordning, bemærkede Kommissionen uden at gå ind på den retlige relevans af påstanden, at påstanden er faktuelt ukorrekt, Det forhold, at ingen andre producenter fra Republikken Korea, der eksporterer til Unionen i undersøgelsesperioden, var blevet identificeret, betyder faktisk ikke, at gennemførelsesforordning (EU) 2017/763 kun finder anvendelse på Hansol. I den omtvistede forordning indførte Kommissionen ret beset også told over for andre eksporterende producenter via resttolden (14). Desuden annullerede Retten kun den anfægtede forordning, »for så vidt som den angår Hansol Paper Co. Ltd.«. Påstanden blev derfor afvist.

(19)

Hansol gav også udtryk for bekymring over, at Kommissionen muligvis ikke ville forstå, hvordan problematikken med hensyn til vægtningen skulle løses. Hansol hævdede, at den procentdel, der repræsenterer mængden af jumboruller, der blev videresolgt af Schades Ltd. i den samlede mængde af jumboruller, der blev solgt af Hansol Paper, Artone, og dennes forretningsmæssigt forbundne forhandler Hansol Europe til virksomhedens forretningsmæssigt forbundne forhandler Schades Ltd., ifølge Rettens dom bør anvendes på salgsmængden af jumboruller til virksomhedens forretningsmæssigt forbundne omspolere (Schades Nordic, Heipa og R+S) med henblik på videresalg. Den deraf resulterende mængde bør lægges til den salgsmængde af jumboruller (direkte og indirekte), der anvendtes til beregning af dumpingmargenen, og trækkes fra salgsmængden af jumboruller til Schades Nordic, Heipa og R+S med henblik på omspoling. På det grundlag foretog Hansol en ny beregning af vægtningen af det direkte og indirekte salg af jumboruller til uafhængige kunder i forhold til salget til forretningsmæssigt forbundne omspolere med henblik på videresalg i form af små ruller til uafhængige kunder. ETPA understregede, at ud over Schades Ltd., var den eneste omspoler, der også i løbet af undersøgelsen videresolgte jumboruller, Schades Nordic, og at en sådan tilgang allerede derfor og alene af den grund ikke ville være i overensstemmelse med de beviser, som Kommissionen havde til rådighed. ETPA understregede også, at selv om Retten konstaterede visse fejl i den tilgang, som Kommissionen anvendte i den oprindelige undersøgelse, pålagde den ikke en tilgang til en revideret vægtningsberegning og præciserede, at det er op til Kommissionen at afgøre, hvilke foranstaltninger der er egnede til at sikre gennemførelsen af dommen.

(20)

Med hensyn til dette spørgsmål bemærkede Kommissionen, at den af Hansol foreslåede metode grundlæggende er forskellig fra den metode, som Kommissionen anvendte i sin dumpingberegning i forbindelse med den omtvistede forordning. I forbindelse med beregningen af Hansols margener kvantificerede Kommissionen Hansol-gruppens samlede direkte og indirekte salg af jumboruller til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder som helhed, som anført i spørgeskemabesvarelserne fra de forskellige koncernenheder i deres salgstabeller. Ud fra dette fastsatte Kommissionen vægten af dette salg i forhold til vægten af jumboruller, der omspoles til små ruller. Hansols forslag om at anvende den beregnede andel af jumboruller, der blev videresolgt af Schades Ltd. — i forhold til de samlede mængder, som blev købt af Schades Ltd — til de tre andre forretningsmæssigt forbundne omspolere er en grundlæggende anderledes og mindre nøjagtig metode hvad angår videresalgsmængder af jumboruller for de tre forretningsmæssigt forbundne omspolere, som ikke besvarede spørgeskemaet, som oplyst af Hansol i løbet af proceduren.

(21)

Kommissionen præciserede endvidere, at selv om Retten fandt, at Kommissionen havde begået en fejl ved ikke i beregningen at medtage de videresalgsmængder af jumboruller, som Schades Nordic havde indberettet i proceduren (15), havde den ikke afvist Kommissionens metode som sådan. Kommissionen har derfor nøje fulgt Rettens dom ved at bevare metoden til fastsættelse af den respektive vægt uændret, bortset fra det forhold, at den nu tilføjede de mængder jumboruller, der blev solgt af Schades Nordic, Heipa og R+S, som krævet af Retten. Denne beregning blev yderligere forklaret i den begrænsede virksomhedsspecifikke fremlæggelse af oplysninger.

(22)

For to varetyper, som Artone eksporterede til Unionen, havde Kommissionen ved sin dumpingberegning beregnet den normale værdi, da denne part ikke havde et repræsentativt hjemmemarkedssalg. I præmis 148 og præmis 152-158 i dommen i sag T-383/17 og præmis 79 og 85 i dommen i sag C-260/20 P fastslog Unionens retsinstanser, at det både i henhold til ordlyden og opbygningen af grundforordningens artikel 2, stk. 1, første afsnit, var den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales i normal handel, som fortrinsvis skal tages i betragtning ved fastsættelsen af den normale værdi. Når eksportøren ikke sælger samme vare på hjemmemarkedet, fastsættes den normale værdi først og fremmest på grundlag af andre sælgeres eller producenters priser og ikke på grundlag af den pågældende virksomheds produktionsomkostninger.

(23)

En af de to varetyper, der er omhandlet i betragtning 22, blev faktisk solgt på hjemmemarkedet i repræsentative mængder og i normal handel af den forretningsmæssigt forbundne virksomhed Hansol Paper, og Retten fandt derfor, at Kommissionen havde overtrådt grundforordningens artikel 2, stk. 1, i forbindelse med beregningen af den normale værdi for Artone.

(24)

Kommissionen reviderede således beregningen af den normale værdi for denne varetype ved at erstatte Artones beregnede normale værdi med Hansol Papers normale værdi for denne varetype.

(25)

Den anden varetype, som blev eksporteret af Artone, for hvilken den normale værdi blev beregnet, havde ikke et repræsentativt hjemmemarkedssalg fra Hansol Paper. Hansol Papers salg på hjemmemarkedet faldt faktisk et godt stykke under tærsklen på 5 %, der er nævnt i grundforordningens artikel 2, stk. 2. Derfor og i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3, blev den normale værdi for denne varetype også beregnet for Hansol Paper. Da der ikke fandtes repræsentative salgspriser i normal handel for andre sælgere eller producenter i eksportlandet, blev beregningen af Artones normale værdi for denne varetype derfor opretholdt.

(26)

I den undersøgelse, der førte til den omtvistede forordning, havde Kommissionen modtaget spørgeskemabesvarelser fra Hansol, Artone, Hansol Europe (som er en forretningsmæssigt forbundet forhandler i Unionen) og Schades UK Ltd., som er en forretningsmæssigt forbundet forhandler/omspoler i Unionen. Tre omspolere i Unionen, der er forretningsmæssigt forbundet med Hansol-gruppen, dvs. Schades Nordic, Heipa og R+S, havde anmodet om fritagelse for at udfylde spørgeskemaet for virksomheder, der er forretningsmæssigt forbundet med den eksporterende producent (bilag I til spørgeskemaet). Disse parter omdannede den pågældende vare med henblik på videresalg i små ruller til uafhængige kunder. Kommissionen accepterede deres anmodning om fritagelse, som var baseret på disse parters manglende eller begrænsede salg af den pågældende vare.

(27)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 11, er Kommissionen forpligtet til at tage hensyn til alle eksporttransaktioner til Unionen ved beregningen af dumpingmargenen. For i sin dumpingberegning at medtage Hansol-gruppens betydelige salgsmængde til de forretningsmæssigt forbundne omspolere, som var blevet fritaget for at udfylde et spørgeskema, havde Kommissionen udvidet resultaterne af dumpingberegningen ved at anvende en vægtning af dumpingmargenerne beregnet på grundlag af de kontrollerede spørgeskemabesvarelser fra Hansol Paper, Artone, Hansol Europe og Schades UK Ltd. Med henblik herpå lagde Kommissionen en vægtning på mellem 15 % og 25 % til den dumpingmargen, der var fastsat for direkte salg og salg af den pågældende vare gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, og en vægtning på mellem 75 % og 85 % til den dumpingmargen, der var fastsat for salg til forretningsmæssigt forbundne omspolere med henblik på videresalg som små ruller til ikke forretningsmæssigt forbundne parter (16).

(28)

Retten og Domstolen fandt, at Kommissionen havde overtrådt grundforordningens artikel 2, stk. 11, og artikel 9, stk. 4. De fandt, at den anvendte vægtning var behæftet med en åbenbar fejl, idet en vis mængde af den pågældende vare, som Schades Nordic videresolgte, var blevet overset. Mængden af direkte og indirekte salg af den pågældende vare var således blevet undervurderet i beregningen af vægtningen, og dumpingens fulde omfang var derfor ikke afspejlet i beregningerne (17).

(29)

I lyset af Unionens retsinstansers konklusioner som sammenfattet i betragtning 28 gennemgik Kommissionen beregningen af vægtningen. Det gjorde den ved at lægge mængden af direkte og indirekte salg af den pågældende vare, der blev anvendt til denne beregning, til mængden af Hansol jumboruller, som blev videresolgt gennem Schades Nordic, som oplyst af Hansol i forbindelse med undersøgelsen. Vægtningen af Hansols direkte og indirekte salg af den pågældende vare sammenlignet med virksomhedens samlede salg til Unionen steg derfor med 0,7 procentpoint, mens vægtningen af Hansols salg til forretningsmæssigt forbundne omspolere med henblik på videresalg som små ruller til ikke forretningsmæssigt forbundne parter faldt med samme procentdel.

(30)

Kommissionen genberegnede dumpingmargenen for Hansol ved at erstatte den beregnede normale værdi for en varetype, der blev solgt af Artone, med en normal værdi baseret på den salgspris på hjemmemarkedet for denne varetype, som Hansol Paper havde opnået, jf. betragtning 24, og ved at revidere vægtningen af de fastsatte dumpingmargener for de to typer salg, jf. betragtning 29.

(31)

På dette grundlag blev Hansol-gruppens reviderede endelige vejede gennemsnitlige dumpingmargen, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, sænket fra 10,3 % til 10,2 %.

(32)

I den omtvistede forordning var den samme vægtning, som var blevet anvendt på dumpingmargenerne dels for direkte og indirekte salg af den pågældende vare, og dels for salg til forretningsmæssigt forbundne omspolere med henblik på videresalg som små ruller til ikke forretningsmæssigt forbundne parter, også blevet anvendt til at beregne Hansols underbudsmargen.

(33)

Unionens retsinstanser fandt, at den fejl, der påvirkede beregningen af vægtningen af salget, også påvirkede prisunderbudsberegningen og vurderingen af dumpingimportens indvirkning på samme vare fra EU-erhvervsgrenen (18).

(34)

Med hensyn til beregningen af underbud gennemførte Kommissionen Domstolens dom ved også at anvende de reviderede vægtningssatser, jf. betragtning 29, på underbudsmargenerne for det direkte og indirekte salg af den pågældende vare på den ene side og for salg til forretningsmæssigt forbundne omspolere med henblik på videresalg som små ruller til ikke forretningsmæssigt forbundne parter på den anden side.

(35)

Resultatet af sammenligningen viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på 9,3 % udtrykt som en procentdel af de stikprøveudtagne EU-producenters omsætning i undersøgelsesperioden.

(36)

Den underbudsmargen, der blev konstateret i forbindelse med den undersøgelse, der førte til den omtvistede forordning, var på 9,4 %. I betragtning af den uvæsentlige forskel mellem denne margen og den reviderede underbudsmargen konkluderede Kommissionen, at denne ændring ikke berettigede en fornyet vurdering af analysen af skade eller årsagssammenhæng. Den bekræftede derfor konklusionerne i den henseende som sammenfattet i afsnit 4 og 5 i forordningen om indførelse af midlertidige foranstaltninger (19) og i betragtning 102 i den omtvistede forordning.

(37)

Den 14. november 2022 informerede Kommissionen alle interesserede parter om ovenstående resultater, på grundlag af hvilke den havde til hensigt at foreslå en genindførelse af antidumpingtolden på importen af visse typer letvægtstermopapir med oprindelse i Republikken Korea, der er fremstillet af Hansol, og tilpasse resttolden på grundlag af de oplysninger, der er indsamlet og indsendt i forbindelse med den oprindelige undersøgelse. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger blev der modtaget bemærkninger fra Hansol, ETPA og Republikken Koreas regering (»GOK«).

(38)

GOK gav udtryk for sine betænkeligheder med hensyn til den måde, hvorpå Kommissionen havde gennemført Unionens retsinstansers domme, da den mente, at de reviderede dumpingberegninger ikke fuldt ud afhjalp de fejl, som var blevet konstateret i disse domme. GOK præciserede imidlertid ikke yderligere, i hvilken forstand Kommissionen havde begået en fejl.

(39)

ETPA støttede kraftigt Kommissionens påtænkte fremgangsmåde.

(40)

Hansol fremførte i sine bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger, at Kommissionen ikke havde rettet fejlen med hensyn til beregningen af den normale værdi. Hansol gjorde også gældende, at Kommissionen ikke havde rettet op på den vægtningsfejl, som Retten havde konstateret og som Domstolen havde bekræftet.

(41)

Hansol fremførte, at virksomheden var enig i, at Kommissionen havde gennemført Unionens retsinstansers domme ved til sammenligning med Artones eksportpris at anvende Hansol Papers hjemmemarkedssalgspris for en varetype, som denne part havde solgt på hjemmemarkedet i repræsentative mængder og i normal handel (se betragtning 23 og 24). Hansol var imidlertid uenig i, at Kommissionen som forklaret i betragtning 25 ikke havde gjort det for en anden varetype, som Artone ikke solgte på hjemmemarkedet.

(42)

Hansol hævdede, at Kommissionen ikke desto mindre burde have anvendt Hansol Papers salgspriser for den pågældende varetype, i det følgende også benævnt »varetype X« (det faktiske varenummer er fortroligt). Virksomheden fremførte, at Retten havde fastslået, at Kommissionen burde anvende andre parters salgspriser »som en prioritet«, hvis de forelå. I den forbindelse hævdede virksomheden, at hele Hansols hjemmemarkedssalg af varetype X var rentabelt, og som følge heraf var Hansol Papers beregnede normale værdi for denne varetype lig med en normal værdi baseret på salgspriser. Hansol hævdede, at den beregnede normale værdi var lig med salgsprisen, og hævdede, at Kommissionen var forpligtet til at anvende Hansol Papers salgspris.

(43)

Kommissionen var uenig. For det første præciserede den, at Retten havde bekræftet, at Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3, første afsnit, i tilfælde af manglende eller utilstrækkeligt salg af samme vare i normal handel skal fravige princippet om at anvende salgspriser til at fastsætte den normale værdi og basere den normale værdi på grundlag af andre sælgeres eller producenters priser eller, hvis disse ikke foreligger, beregne den normale værdi på grundlag af produktionsomkostningerne. Den præciserede i præmis 150 i dommen i sag T-383/17, at et utilstrækkeligt salg omfatter den situation, hvor salget af samme vare i eksportlandet udgør mindre end 5 % af salgsmængden af den pågældende vare til Unionen. Retten bekræftede derfor, at Kommissionen i dette scenarie ikke må anvende salgspriserne på hjemmemarkedet (20). I dette tilfælde udgjorde Hansol Papers hjemmemarkedssalg af varetype X mindre end 1 % af salget af denne varetype til Unionen, hvilket er et godt stykke under den tærskel på 5 %, der er omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 2, og derfor blev virksomhedens normale værdi for den pågældende varetype beregnet af Kommissionen. Retten mindede også om, at Hansol i løbet af undersøgelsen aldrig hævdede, at Kommissionen ikke burde have beregnet den normale værdi for den pågældende varetype for Hansol Paper. Da der ikke var nogen anden samarbejdsvillig producent, og da Kommissionen som forklaret ovenfor havde beregnet den normale værdi for varetype X for Hansol Paper, og der derfor ikke fandtes nogen alternativ salgspris på hjemmemarkedet for denne varetype, beregnede Kommissionen den normale værdi for varetype X for Artone.

(44)

For det andet betyder den blotte omstændighed, at den beregnede normale værdi for en given varetype er identisk med salgsprisen, ikke, at det er en normal værdi baseret på salgspriser. En normal værdi, der er fastsat i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3, er en beregnet normal værdi. Med henblik på beregningen af dumping kan denne beregnede normale værdi således ikke anvendes til en sammenligning med andre parters eksportpriser, da grundforordningen ikke indeholder bestemmelser herom. Hansols påstand om, at Unionens retsinstansers domme forpligtede Kommissionen til at anvende Hansol Papers salgspris på hjemmemarkedet i Artones dumpingberegning for den pågældende varetype, blev derfor afvist.

(45)

Hansol anførte endvidere, at Kommissionen ikke havde forstået den metode, som den burde anvende for at korrigere vægtningsfejlen, korrekt. Den påberåbte sig præmis 86 i dommen i sag T-383/17 og præmis 64 i dommen i sag C-260/20 P for at hævde, at Kommissionen burde have afspejlet andelen af salget foretaget af Schades UK Ltd. uden omspoling i Hansols salg til andre forretningsmæssigt forbundne forhandlere og ikke blot tilføje mængden af salg foretaget af Schades Nordic uden omspoling til Hansols direkte og indirekte salg til uafhængige kunder. Hansol fremførte også, at hvis Retten havde fundet, at Kommissionen ville korrigere vægtningsfejlen som forklaret i betragtning 29, ville den i lyset af den begrænsede indvirkning ikke være nået frem til den konklusion, at vægtningsfejlen kunne have påvirket beregningen af prisunderbud og vurderingen af dumpingimportens indvirkning på samme varer fra EU-erhvervsgrenen.

(46)

Indledningsvis antyder Hansols påstand, at Kommissionen havde anvendt stikprøver, dvs. at den havde anvendt grundforordningens artikel 17, stk. 1, da den besluttede at anvende data fra Schades UK Ltd. til at beregne dumpingmargenen for salget af den pågældende vare til forretningsmæssigt forbundne omspolere. Kommissionen bemærkede, at Retten i præmis 63-69 i dommen i sag T-383/17 forkastede den samme påstand. Kommissionen besluttede faktisk at beregne dumpingmargenen for Hansols salg til de tre andre forretningsmæssigt forbundne omspolere på grundlag af eksportprisoplysningerne fra Schades UK Ltd, fordi den blev anset for bedst egnet til at fremlægge de mest nøjagtige tal med hensyn til størstedelen af Hansol-gruppens salg til forretningsmæssigt forbundne omspolere i Unionen med henblik på efterfølgende videresalg som små ruller til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (21). Med henblik på Hansol-gruppens dumpingberegning fandt Kommissionen, at Schades UK Ltd. var den eneste omspoler, der var forretningsmæssigt forbundet med Hansol-gruppen, og som havde videresolgt den pågældende vare til uafhængige kunder. Denne konklusion blev af Unionens retsinstanser anset for ukorrekt i lyset af de foreliggende beviser vedrørende Schades Nordic.

(47)

Kommissionen bemærkede rent faktisk, at Hansol i den oprindelige undersøgelse havde meddelt Kommissionen, at Schades Nordic havde videresolgt [170-190] ton uden omspoling til uafhængige kunder. Den oplyste også, at de to andre forretningsmæssigt forbundne omspolere, der var blevet fritaget, Heipa og R+S, ikke havde noget videresalg uden omspoling (22). Hansol fremlagde ingen beviser for salg af jumboruller foretaget af enten Heipas eller R+S. Hansols påstand var derfor i direkte modstrid med de oplysninger, som Hansol havde fremlagt i forbindelse med undersøgelsen.

(48)

I dommen i sag C-260/20 P fastslog Domstolen klart, at Kommissionen ikke kan udelukke oplysninger fra interesserede parter alene med den begrundelse, at de blev fremlagt på anden måde end ved besvarelse af antidumpingspørgeskemaet (23). Efter at have genoptaget undersøgelsen efterkom Kommissionen denne konklusion, da den havde taget hensyn til Hansols oplysninger i forbindelse med undersøgelsen om videresalg af jumboruller foretaget af Schades Nordic, Heipa og R+S. Da Hansol havde oplyst, at Heipa og R+S ikke havde noget videresalg af den pågældende vare, var det ikke nødvendigt at korrigere de mængder, der var fastsat for disse parter.

(49)

Hansol baserede desuden sin påstand om, at Kommissionen burde anvende andelen af salget uden omspoling foretaget af Schades UK Ltd. til Hansols tre andre forretningsmæssigt forbundne forhandlere, navnlig på teksten i præmis 86 i dommen i sag T-383/17, der har følgende ordlyd: »(…) det skal bemærkes, at Kommissionen besluttede at anvende oplysninger fra Shades (UK Ldt) til at beregne dumpingmargenen på sagsøgerens salg til de tre andre forretningsmæssigt forbundne omspolere.(…)«. I denne forbindelse henviste virksomheden også til Domstolens udtalelse i præmis 64 i dommen i sag C-260/20 P, der lyder således: »Som det fremgår af den appellerede doms præmis 85 og 86, besluttede Kommissionen at anvende Schades' (UK Ldt) oplysninger til at beregne dumpingmargenen for Hansols salg til tre andre forretningsmæssigt forbundne omspolere. (…) Henset til, at Kommissionen vidste, at Schades (Nordic) havde videresolgt visse mængder af den pågældende vare til uafhængige kunder uden omspoling, fandt Retten, at Kommissionen burde have afspejlet denne situation med hensyn til salget af de pågældende varer til andre forbundne omspolere. (…)«.

(50)

Efter Kommissionens opfattelse læste Hansol Unionens retsinstansers udtalelser forkert. Data fra Schades UK Ltd. blev anvendt til at beregne dumpingmargenen for Hansols salg til de tre andre forretningsmæssigt forbundne omspolere, da den dumpingmargen, der blev fastsat for salget af jumboruller foretaget af Schades UK Ltd. og omspolet til små ruller, fandt anvendelse på omspoling af de relevante mængder af koreansk oprindelse, der blev solgt til disse tre andre forretningsmæssigt forbundne omspolere. I præmis 64 bemærkede Domstolen imidlertid, at den repræsentative karakter af data fra Schades UK Ltd. nemlig på ingen måde »udelukker (…), at en beregning, der er baseret på disse oplysninger, kan være behæftet med fejl, henset til den manglende hensyntagen til alle relevante oplysninger i denne henseende«. Domstolen fandt med andre ord, at anvendelsen af Schades UK Ltd. som repræsentant for Hansols salg til de andre forretningsmæssigt forbundne omspolere ikke indebar, at Kommissionen kunne se bort fra de foreliggende beviser for så vidt angår salget af jumboruller til uafhængige kunder, som indberettet af Schades Nordic. Den krævede ikke, at Kommissionen skulle afspejle eller udvide den samme andel af Schades Ltd's salg uden omspoling i Hansols salg til sine andre forretningsmæssigt forbundne forhandlere. Dette ville være i strid med de foreliggende beviser, som Hansol ikke har gjort indsigelse mod. Gennem genoptagelsen af undersøgelsen og i modsætning til tidligere, tog Kommissionen fuldt ud de mængder jumboruller i betragtning, der solgtes til Hansols forretningsmæssigt forbundne omspolere i Unionen, og som videresolgte jumboruller uden omspoling.

(51)

Det er med hensyn til Schades Nordics videresalg af den pågældende vare til uafhængige kunder på [170-190] ton, at Retten og Domstolen havde fastslået en fejl, da Kommissionen ikke havde taget hensyn til dette videresalg, som Hansol havde indberettet i forbindelse med proceduren på anden måde end gennem en spørgeskemabesvarelse. Det blev som forklaret i betragtning 29 rettet ved til mængden af direkte og indirekte salg af den pågældende vare at lægge denne mængde af Hansols videresalg af jumboruller, som fandt sted gennem Schades Nordic, og som blev oplyst af Hansol i forbindelse med undersøgelsen. Det var ikke nødvendigt at foretage yderligere justeringer, da Hansol havde oplyst, at omspolerne Heipa og R+S ikke havde videresolgt den pågældende vare til uafhængige kunder.

(52)

Endelig afviste Kommissionen, at det forhold, at den korrektion, som Kommissionen foretog, kun havde en lille indvirkning på underbudsmargenen og ingen indvirkning på analysen af skade og årsagssammenhæng, ville vise, at Kommissionen havde misforstået Unionens retsinstansers domme. I Rettens dom hedder det, at »det ikke kan udelukkes«, at Kommissionens fejl kunne have haft en indvirkning, og ikke at den havde en indvirkning på analysen af skaden og årsagssammenhængen (24). På samme måde bemærkede Domstolen i præmis 62: »Den omstændighed, at det, henset til de nævnte oplysninger, i det mindste var muligt, at Kommissionen havde tillagt salget til de forretningsmæssigt forbundne omspolere med henblik på omdannelse til små ruller for stor vægtning, hvorved Hansols faktiske dumping blev forøget, var tilstrækkelig til at rejse tvivl om pålideligheden og den objektive karakter af Kommissionens vurdering af Hansols dumping«. Den omstændighed, at korrektionen af vægtningen havde en lille indvirkning på det reviderede underbud, viser således kun, at den fejl, som Retten konstaterede, var uden betydning. Påstanden blev derfor afvist.

(53)

Den fejl, som Retten konstaterede og som blev opretholdt af Domstolen vedrørende vægtningen af salget, påvirkede også beregningen af skadesmargenen. Kommissionen gennemførte Unionens retsinstansers domme ved også at anvende de reviderede vægtningssatser, jf. betragtning 29, på skadesmargenerne for det direkte og indirekte salg af den pågældende vare på den ene side og for salg til forretningsmæssigt forbundne omspolere med henblik på videresalg som små ruller til ikke forretningsmæssigt forbundne parter på den anden side.

(54)

Resultatet af sammenligningen førte til en skadesmargen for Hansol på 36,9 %, mens den skadesmargen, der blev fastsat under den undersøgelse, der førte til vedtagelsen af den omtvistede forordning, var på 37 % (25). Eftersom den genberegnede dumpingmargen er lavere end skadesmargenen, i overensstemmelse med de gældende regler, bør antidumpingtolden fastsættes på samme niveau som dumpingsatsen. Den genindførte antidumpingtold for Hansol er således på 10,2 %.

(55)

Kommissionen mindede om, at antidumpingtolden blev indført som et fast beløb i euro pr. nettoton. Den reviderede endelige toldsats på 10,2 % udgør en fast toldsats på 103,16 EUR pr. nettoton.

(56)

Kommissionen mindede også om, at samarbejdsniveauet i denne sag var højt, da Hansols import udgjorde den samlede eksport til Unionen i undersøgelsesperioden. Derfor var restantidumpingtolden fastsat på niveauet for den samarbejdsvillige virksomhed. Den endelige resttold, der fandt anvendelse på alle andre virksomheder, blev som følge heraf ændret til en fast toldsats på 103,16 EUR pr. nettoton.

(57)

Den ændrede antidumpingtold finder anvendelse uden afbrydelse fra det tidspunkt, hvor den omtvistede forordning trådte i kraft (dvs. fra den 4. maj 2017 og fremefter). Toldmyndighederne pålægges at opkræve det korrekte beløb af import for så vidt angår Hansols varer og refundere eventuelle overskydende beløb, der hidtil er opkrævet i overensstemmelse med de gældende toldbestemmelser.

(58)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (26) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(59)

På grundlag af ovenstående finder Kommissionen det hensigtsmæssigt at genindføre en endelig antidumpingtold på importen af visse typer letvægtstermopapir af vægt 65 g/m2 eller derunder, i ruller af en bredde på 20 cm eller derover med en vægt (inklusive papiret) på 50 kg eller derover og en diameter (inklusive papiret) på 40 cm eller derover (»jumboruller«), med eller uden basecoat på den ene eller begge sider, overtrukket med en varmefølsom belægning på den ene eller begge sider, og med eller uden dæklag, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 4809 90 00, ex 4811 90 00, ex 4816 90 00 og ex 4823 90 85 (Taric-kode: 4809900010, 4811900010, 4816900010 og 4823908520) med oprindelse i Folkerepublikken Korea, med et fast beløb på 103,16 EUR pr. ton.

(60)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —