This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32022R1207
Council Regulation (EU) 2022/1207 of 12 July 2022 amending Regulation (EC) No 974/98 as regards the introduction of the euro in Croatia
Rådets forordning (EU) 2022/1207 af 12. juli 2022 om ændring af forordning (EF) nr. 974/98 med henblik på indførelse af euroen i Kroatien
Rådets forordning (EU) 2022/1207 af 12. juli 2022 om ændring af forordning (EF) nr. 974/98 med henblik på indførelse af euroen i Kroatien
ST/9868/2022/INIT
EUT L 187 af 14/07/2022, p. 16–17
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
14.7.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 187/16 |
RÅDETS FORORDNING (EU) 2022/1207
af 12. juli 2022
om ændring af forordning (EF) nr. 974/98 med henblik på indførelse af euroen i Kroatien
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 140, stk. 3,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 974/98 (2) træder euroen i stedet for valutaerne i de medlemsstater, der opfyldte de nødvendige betingelser for indførelse af euroen på det tidspunkt, hvor Fællesskabet indledte tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union. |
(2) |
I henhold til artikel 5 i tiltrædelsesakten af 2012 er Kroatien en medlemsstat med dispensation som defineret i traktatens artikel 139, stk. 1. |
(3) |
I henhold til Rådets afgørelse (EU) 2022/1211 (3) opfylder Kroatien de nødvendige betingelser for indførelse af euroen, og dispensationen vedrørende Kroatien ophæves med virkning fra den 1. januar 2023. |
(4) |
Indførelsen af euroen i Kroatien er betinget af, at de gældende bestemmelser om indførelse af euroen i forordning (EF) nr. 974/98 udvides til at gælde for Kroatien. |
(5) |
Kroatiens nationale plan for overgang til euroen fastsætter, at eurosedler og -mønter bør blive lovligt betalingsmiddel i denne medlemsstat på datoen for indførelse af euroen som dens valuta. Som følge heraf bør datoen for indførelse af euroen og datoen for indførelse af eurosedler og -mønter være den 1. januar 2023. Ingen »udfasningsperiode« bør finde anvendelse. |
(6) |
Forordning (EF) nr. 974/98 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I bilaget til forordning (EF) nr. 974/98 indsættes følgende oplysninger mellem oplysningerne for Frankrig og for Irland:
»Kroatien |
1. januar 2023 |
1. januar 2023 |
Nej« |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft den 1. januar 2023.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juli 2022.
På Rådets vegne
Z. STANJURA
Formand
(1) Udtalelse af 4.7.2022 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(2) Rådets forordning (EF) nr. 974/98 af 3. maj 1998 om indførelse af euroen (EFT L 139 af 11.5.1998, s. 1).
(3) Rådets afgørelse (EU) 2022/1211 af 12. juli 2022 om Kroatiens indførelse af euroen den 1. januar 2023 (se side 31 i denne EUT).