(1)

I lyset af Rådets konklusioner af 12. februar 2016 om bekæmpelse af finansiering af terrorisme, Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 2. februar 2016 om en handlingsplan med henblik på at styrke bekæmpelsen af finansiering af terrorisme og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 (2) bør der vedtages fælles regler for handel med tredjelande for at sikre en effektiv beskyttelse mod ulovlig handel med og tab eller ødelæggelse af kulturgenstande, bevare menneskehedens kulturarv og forhindre finansiering af terrorisme og hvidvask af penge gennem salg af plyndret kulturgenstande til købere i Unionen.

(2)

Den udnyttelse af folkeslag og områder kan føre til den ulovlige handel med kulturgenstande, navnlig når den pågældende ulovlige handel har sin oprindelse i områder, hvor der er væbnede konflikter. I denne forbindelse bør denne forordning tage hensyn til folkeslagenes og områdernes regionale og lokale særpræg snarere end kultur genstandenes markedsværdi.

(3)

Kulturgenstande er en del af kulturarv og har ofte stor kulturel, kunstnerisk, historisk og videnskabelig betydning. Kulturarv er en af civilisationens grundelementer, har bl.a. symbolværdi og udgør en del af menneskehedens kulturelle hukommelse. Den beriger alle folkeslags kulturliv og forener mennesker gennem en fælles hukommelse, viden og udvikling af civilisationen. Den bør derfor beskyttes mod uretmæssig tilegnelse og plyndring. Plyndring af arkæologiske udgravninger har altid fundet sted, men har nu nået et industrielt omfang, og er sammen med handel med ulovligt udgravede kulturgenstande en alvorlig forbrydelse, som forårsager stor lidelse for dem, der er direkte eller indirekte berørt. Ulovlig handel med kulturgenstande bidrager i mange tilfælde til gennemtvingelse af kulturel ensretning eller markant tab af kulturel identitet, og plyndring af kulturgenstande fører bl.a. til opløsning af kulturer. Så længe det er muligt at tage del i lukrativ handel med ulovligt udgravede kulturgenstande og profitere heraf uden nævneværdig risiko, vil disse udgravninger og plyndringer fortsætte fremover. På grund af den økonomiske og kunstneriske værdi af kulturgenstande er de genstand for stor efterspørgsel på det internationale marked. Manglen på stærke internationale retlige foranstaltninger og den ineffektive håndhævelse af de foranstaltninger, der rent faktisk findes, medfører, at disse genstande overføres til skyggeøkonomien. Unionen bør derfor forbyde indførsel i Unionens toldområde af kulturgenstande, der ulovligt er eksporteret fra tredjelande, med særlig vægt på kulturgenstande, som er eksporteret af tredjelande, der er berørt af væbnede konflikter, navnlig når disse kulturgenstande er blevet ulovligt handlet af terrororganisationer eller andre kriminelle organisationer. Selv om dette generelle forbud ikke bør omfatte systematisk kontrol, bør medlemsstaterne have mulighed for at gribe ind, når de modtager efterretninger om mistænkelige forsendelser, og træffe alle passende foranstaltninger til at standse ulovligt eksporterede kulturgenstande.

(4)

I betragtning af de forskellige regler i medlemsstater vedrørende import af kulturgenstande til Unionens toldområde bør der træffes foranstaltninger navnlig med henblik på at sikre, at visse former for import af kulturgenstande er underlagt ensartet kontrol ved indpassage i Unionens toldområde på grundlag af de eksisterende processer, procedurer og administrative værktøjer, der tager sigte på at opnå en ensartet gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (3).

(5)

Beskyttelse af kulturgenstande, der betragtes som medlemsstaternes nationale skatte, er allerede omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 116/2009 (4) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/60/EU (5). Denne forordning bør derfor ikke finde anvendelse på kulturgenstande, som er skabt eller fundet i Unionens toldområde. De fælles regler, der indføres ved nærværende forordning, bør gælde for toldbehandlingen af kulturgenstande med oprindelse uden for Unionen, som passerer ind i Unionens toldområde. Med henblik på denne forordning bør det relevante toldområde være Unionens toldområde på importtidspunktet.

(6)

De kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes hvad angår frizoner og såkaldte »frihavne«, bør dække så bredt et udsnit af de pågældende toldprocedurer som muligt med henblik på at forhindre omgåelse af denne forordning ved udnyttelse af disse frizoner, der potentielt kan anvendes til den fortsatte udbredelse af ulovlig handel. Kontrolforanstaltningerne bør derfor ikke alene vedrøre kulturgenstande, der overgår til fri omsætning, men også kulturgenstande, der henføres under særlige toldprocedurer. Anvendelsesområdet bør imidlertid ikke gå videre end målet om at forhindre i ulovligt eksporterede kulturgenstandes indpassage i Unionens toldområde. Systematiske kontrolforanstaltninger bør således finde anvendelse i forbindelse med overgangen til fri omsætning og nogle af de særlige toldprocedurer, som genstandene kan henføres under i forbindelse med indpassage i Unionens toldområde, men de bør ikke gælde ved transit.

(7)

Mange tredjelande og de fleste medlemsstater er fortrolige med de definitioner, der anvendes i UNESCO-konventionen om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og ejendomsoverdragelse af kulturgenstande, der blev undertegnet i Paris den 14. november 1970 (»UNESCO-konventionen fra 1970«), som en betydelig andel af medlemsstaterne er part i, og i UNIDROIT-konventionen om stjålne eller ulovligt eksporterede kulturgenstande, der blev undertegnet i Rom den 24. juni 1995. Definitionerne, der anvendes i denne forordning, er derfor baseret på disse definitioner.

(8)

Lovligheden af eksport af kulturgenstande bør primært undersøges med udgangspunkt i lovene og bestemmelserne i det land, hvor disse kulturgenstande blev skabt eller fundet. For ikke på urimelig vis at være til hinder for lovlig handel bør en person, der søger at importere kulturgenstande til Unionens toldområde, dog undtagelsesvis i visse tilfælde i stedet have mulighed for at påvise, at de er blevet lovligt eksporteret fra et andet tredjeland, hvor kulturgenstandene befandt sig, før de blev sendt til Unionen. Denne undtagelse bør gælde i de tilfælde, hvor det land, hvor kulturgenstandene blev skabt eller fundet, ikke kan fastslås pålideligt, eller når eksporten af de pågældende kulturgenstande fandt sted, før UNESCO-konventionen fra 1970 trådte i kraft, nemlig før den 24. april 1972. For at undgå omgåelse af denne forordning ved blot at sende ulovligt eksporterede kulturgenstande til et andet tredjeland, før de importeres til Unionen, bør undtagelserne gælde, når kulturgenstandene har befundet sig i et tredjeland i en periode på mere end fem år, hvor opbevaringen sker med henblik på andet end midlertidig brug, transit, reeksport eller omladning. Er disse betingelser opfyldt for mere end et land, bør det relevante land være det sidste af disse lande, før kulturgenstandene blev indført i Unionens toldområde.

(9)

Artikel 5 i UNESCO-konventionen fra 1970 indeholder bestemmelser om, at de stater, der er parter i konventionen, opretter et eller flere nationale organer for at sikre beskyttelse af deres kulturgenstande mod ulovlig import, eksport og ejendomsoverdragelse. De pågældende nationale organer bør udstyres med et kvalificeret personale i tilstrækkeligt antal for at kunne sikre denne beskyttelse i overensstemmelse med den nævnte konvention og muliggøre det nødvendige aktive samarbejde mellem de kompetente myndigheder i de i denne konvention deltagende medlemsstater inden for sikkerhed og bekæmpelse af ulovlig import af kulturgoder, navnlig fra områder berørt af væbnede konflikter.

(10)

Med henblik på ikke at skabe uforholdsmæssige hindringer for handelen med kulturgenstande på tværs af Unionens ydre grænser bør denne forordning alene finde anvendelse på kulturgenstande over en bestemt aldersgrænse, som er fastsat i denne forordning. Der bør også fastsættes en økonomisk tærskel for at udelukke kulturgenstande med lavere værdi fra anvendelsen af betingelserne og procedurerne for import til Unionens toldområde af kulturgenstande. Disse tærskler vil sikre, at foranstaltningerne i denne forordning er rettet mod disse kulturgenstande, der er i størst risiko for plyndring af personer i konfliktområder, uden at det udelukker andre genstande fra de kontroller, som er nødvendige for at garantere beskyttelsen af kulturarv.

(11)

Ulovlig handel med plyndrede kulturgenstande er udpeget som en mulig kilde til terrorfinansiering og hvidvask af penge i forbindelse med den overnationale risikovurdering af risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der påvirker det indre marked.

(12)

Eftersom nogle kategorier af kulturgenstande, nærmere bestemt arkæologiske genstande og dele af monumenter, er særligt udsatte for plyndring og ødelæggelse, forekommer det nødvendigt at indføre en ordning for skærpet kontrol hermed, før de har tilladelse til at passere ind i Unionens toldområde. En sådan ordning bør bestå i en forpligtelse til at fremlægge en importlicens udstedt af den kompetente myndighed i en medlemsstat, før de pågældende kulturgenstande kan overgå til fri omsætning i Unionen eller henføres under en særlig toldprocedure undtagen transit. Personer, som ansøger om en sådan licens, bør kunne bevise, at kulturgenstandene er blevet eksporteret på lovlig vis fra det land, hvor kulturgenstandene blev skabt eller fundet, ved at fremlægge passende dokumentation og andet støttemateriale, såsom et eksportcertifikat, dokumentation for ejerskab, en faktura, en salgsaftale, forsikringsdokumenter, transportdokumenter og ekspertvurderinger. Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør på grundlag af fuldstændige og nøjagtige ansøgninger uden unødig forsinkelse beslutte, om der kan udstedes en licens. Alle importlicenser bør lagres i et elektronisk system.

(13)

Et ikon er en afbildning af en religiøs person eller en religiøs begivenhed. Det kan være fremstillet i forskellige materialer og størrelser og kan være i monumental eller bærbar form. I de tilfælde, hvor et ikon engang har været en del af f.eks. det indre af en kirke, et kloster, et kapel, enten fritstående eller som en del af det arkitektoniske inventar, f.eks. en ikonostase eller en ikonholder, er det en afgørende og uadskillelig del af gudsdyrkelse og liturgisk liv og bør betragtes som en integrerende del af et religiøst monument, som er blevet skilt ad. Selv i de tilfælde, hvor det specifikke monument, som ikonet var en del af, er ukendt, men der er beviser for, at det engang udgjorde en integrerende del af et monument, navnlig når der er tegn eller dele til stede, der viser, at det engang var en del af en ikonostase eller en ikonholder, bør ikonet stadig være omfattet af kategorien »dele af kunstneriske eller historiske monumenter eller fra arkæologiske fundsteder, og som er blevet adskilt fra disse«, der er anført i bilaget.

(14)

Under hensyntagen til kulturgenstandenes særlige karakter er toldmyndighedernes rolle yderst relevant, og de bør, hvis det skønnes nødvendigt, kunne kræve yderligere oplysninger fra klarereren og analysere kulturgenstandene ved at foretage en fysisk undersøgelse.

(15)

For kategorier af kulturgenstande, for hvilke der ikke skal fremlægges en importlicens, bør den person, der søger at importere sådanne kulturgenstande til Unionens toldområde, ved hjælp af en erklæring bekræfte og påtage sig ansvaret for den lovlige eksport af kulturgenstandene fra tredjelandet og fremlægge tilstrækkelige oplysninger til, at toldmyndighederne kan identificere de pågældende kulturgenstande. For at lette proceduren og af hensyn til retssikkerheden bør oplysningerne om kulturgenstandene gives i et standardiseret dokument. Object ID-standarden, som anbefales af UNESCO, kunne anvendes til at beskrive kulturgenstandene. Ihændehaveren af genstandene bør registrere disse oplysninger i et elektronisk system for at gøre det lettere for toldmyndighederne at identificere dem og for at gøre det muligt at gennemføre risikoanalyse og målrettede kontroller og for at sikre sporbarheden af kulturgenstandene efter deres indpassage i det indre marked.

(16)

Inden for rammerne af one-stop-shoppen for toldarbejdet bør Kommissionen have ansvaret for at oprette et centraliseret elektronisk system til indgivelse af ansøgninger om importlicenser og importørerklæringer og lagring og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes myndigheder, navnlig vedrørende importørerklæringer og importlicenser.

(17)

Behandling af oplysninger efter denne forordning bør også kunne omfatte personoplysninger, og sådan behandling bør udføres i overensstemmelse med EU-retten. Medlemsstaterne og Kommissionen bør kun behandle personoplysninger med henblik på denne forordnings formål, eller under behørigt begrundede omstændigheder med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner, herunder beskytte mod eller forebygge trusler mod den offentlige sikkerhed. Enhver indsamling, offentliggørelse, videregivelse, overførsel eller anden behandling af personoplysninger inden for denne forordnings anvendelsesområde bør være underlagt kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (6) og (EU) 2018/1725 (7). Behandling af personoplysninger med henblik på nærværende forordning bør ske i overensstemmelse med retten til respekt for privatliv og familieliv som anerkendt i artikel 8 i Europarådets konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder såvel som retten til respekt for privatliv og familieliv og retten til beskyttelse af personoplysninger som anerkendt i henholdsvis artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(18)

Ved kulturgenstande, som ikke er skabt eller fundet i Unionens toldområde, men som er blevet eksporteret som EU-varer, bør der ikke skulle fremlægges en importlicens eller en importørerklæring, når de returneres til toldområdet som returvarer i den i forordning (EU) nr. 952/2013 anvendte betydning.

(19)

Ved midlertidig indførsel af kulturgenstande til uddannelsesmæssige, videnskabelige, bevarelsesmæssige, restaureringsmæssige, udstillingsmæssige, digitale eller scenekunstmæssige formål, med henblik på forskning udført af akademiske institutioner eller samarbejde mellem museer eller lignende institutioner bør der heller ikke være krav om at fremlægge en importlicens eller en importørerklæring.

(20)

Oplagringen af kulturgenstande fra lande, der er berørt af væbnet konflikt eller naturkatastrofer, udelukkende med det formål at sørge for sikkerhed og opbevaring heraf eller tilsyn hermed hos en offentlig myndighed, bør ikke være omfattet af et krav om at fremlægge en importlicens eller en importørerklæring.

(21)

For at gøre det lettere at præsentere kulturgenstande på kommercielle kunstmesser bør en importlicens ikke være nødvendig, når kulturgenstandene er henført under proceduren for midlertidig import som defineret i artikel 250 i forordning (EU) nr. 952/2013, og der er udarbejdet en importørerklæring i stedet for en importlicens. Der bør dog fremlægges en importlicens, når de pågældende kulturgenstande skal forblive i Unionen efter kunstmessen.

(22)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage detaljerede bestemmelser for kulturgenstande, der er returvarer, eller den midlertidige indførsel af kulturgenstande i Unionens toldområde samt sikker opbevaring heraf, skabelonerne for ansøgninger om importlicens og formularer om importlicens, skabeloner til importørerklæringer og ledsagedokumenterne dertil, samt de nærmere regler for indgivelse og behandling heraf. Kommissionen bør ligeledes tillægges gennemførelsesbeføjelser til at træffe foranstaltninger om oprettelse af et elektronisk system til indgivelse af ansøgninger om importlicenser og importørerklæringer og til lagring af oplysninger og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (8).

(23)

For at sikre en effektiv koordinering og undgå dobbeltarbejde, når der tilrettelægges uddannelse, kapacitetsopbygningsaktiviteter og oplysningskampagner, og få udført relevant forskning og udvikling af standarder, når det er relevant, bør Kommissionen og medlemsstaterne samarbejde med internationale organisationer og organer som f.eks. UNESCO, INTERPOL, Europol, Verdenstoldorganisationen, Det Internationale Center for Forskning i Bevarelse og Restaurering af Kulturgoder og Det Internationale Museumsråd (ICOM).

(24)

Der bør af medlemsstaterne og Kommissionen elektronisk indsamles og deles relevante oplysninger om handelsstrømme af kulturgenstande med henblik på at understøtte en effektiv anvendelse af denne forordning og skabe grundlag for den kommende evaluering heraf. Af hensyn til gennemsigtigheden og den offentlige kontrol bør så mange oplysninger som muligt offentliggøres. Der kan ikke holdes tilstrækkeligt opsyn med handelsstrømmene af kulturgenstande ved alene at måle værdien eller vægten heraf. Det er afgørende, at der elektronisk indsamles oplysninger om antallet af angivne genstande. Da der i den kombinerede nomenklatur ikke er anført en supplerende måleenhed for kulturgenstande, er det nødvendigt at kræve, at antallet af genstande angives.

(25)

EU's strategi og handlingsplan for toldrisikostyring sigter bl.a. mod at styrke toldmyndighedernes kapacitet og forbedre deres evne til at reagere på risici i forbindelse med kulturgenstande. De fælles regler for risikoforvaltning, der er fastlagt i forordning (EU) nr. 952/2013, bør anvendes, og toldmyndighederne bør udveksle relevante oplysninger om risici.

(26)

For at drage fordel af ekspertisen hos internationale organisationer og organer, som er aktive inden for kulturelle anliggender, og af deres erfaringer med ulovlig handel med kulturgenstande bør anbefalinger og vejledning fra disse organisationer og organer tages i betragtning i de fælles regler for risikoforvaltning, når der identificeres risici i forbindelse med kulturgenstande. Navnlig bør de røde lister, der offentliggøres af ICOM, tjene som vejledning til at identificere disse tredjelande, hvis kulturarv er mest udsat, og de genstande, der er eksporteret derfra, og som hyppigere vil være genstand for ulovlig handel.

(27)

Det er nødvendigt at iværksætte oplysningskampagner, der er rettet mod købere af kulturgenstande vedrørende risikoen for ulovlig handel, og bistå markedsaktører med deres forståelse af og anvendelse af denne forordning. Medlemsstaterne bør inddrage relevante nationale kontaktpunkter og andre informationsformidlingstjenester i formidlingen af disse oplysninger.

(28)

Kommissionen bør sikre, at mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder modtager passende teknisk bistand, og bør fremme tilvejebringelsen af oplysninger til dem med henblik på effektivt at gennemføre denne forordning. Små og mellemstore virksomheder, der er etableret i Unionen, og som importerer kulturgenstande, bør derfor drage fordel af nuværende og fremtidige EU-programmer til støtte for små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne.

(29)

Med henblik på at tilskynde til overholdelse og afskrække fra omgåelse bør medlemsstaterne indføre effektive, rimelige og afskrækkende sanktioner for manglende overholdelse af bestemmelserne i denne forordning og meddele disse sanktioner til Kommissionen. Sanktioner indført af medlemsstaterne for overtrædelser af denne forordning bør have en tilsvarende afskrækkende virkning overalt i Unionen.

(30)

Medlemsstaterne bør sikre, at toldmyndighederne og de kompetente myndigheder når til enighed om foranstaltninger i henhold til artikel 198 i forordning (EU) nr. 952/2013. De nærmere bestemmelser om disse foranstaltninger bør være med forbehold af national ret.

(31)

Kommissionen bør straks vedtage gennemførelsesbestemmelser til denne forordning, navnlig bestemmelser vedrørende det passende elektroniske standardformat for ansøgninger om importlicens eller forberedelse af en importørerklæring og efterfølgende hurtigst muligt oprette det elektroniske system. Anvendelsen af bestemmelserne om importlicenser og importørerklæringer bør udskydes i overensstemmelse hermed.

(32)

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet er det for at virkeliggøre det grundlæggende mål af denne forordning nødvendigt og hensigtsmæssigt at fastsætte bestemmelser om indførsel og betingelserne og procedurerne for import af kulturgenstande i Unionens toldområde. Denne forordning går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå de tilstræbte mål, i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union —