EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62015TN0683
Case T-683/15: Action brought on 26 November 2015 — Freistaat Bayern v Commission
Sag T-683/15: Sag anlagt den 26. november 2015 — Freistaat Bayern mod Kommissionen
Sag T-683/15: Sag anlagt den 26. november 2015 — Freistaat Bayern mod Kommissionen
EUT C 48 af 8.2.2016, p. 81–82
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
8.2.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 48/81 |
Sag anlagt den 26. november 2015 — Freistaat Bayern mod Kommissionen
(Sag T-683/15)
(2016/C 048/89)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Freistaat Bayern (ved advokaterne U. Soltész og H. Weiß)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
— |
Den anfægtede afgørelses artikel 1 annulleres, for så vidt som det deri fastslås, at Tyskland i forbindelse med de i Freistaat Bayern gennemførte mælkekvalitetskontroller under tilsidesættelse af artikel 108, stk. 3, TEUF har tildelt statsstøtte til fordel for de berørte mejerivirksomheder i Bayern, som har været uforenelig med det indre marked siden 1. januar 2007. |
— |
Den anfægtede afgørelses artikel 2-4 annulleres, for så vidt som det deri bestemmes, at støtten skal tilbagesøges med renter hos de pågældende mejerivirksomheder i Freistaat Bayern. |
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Med nærværende søgsmål har sagsøgeren nedlagt påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse C (2015) 6295 final af 18. september 2015 i sag SA.35484 (2013/C) (ex SA.35484 (2012/NN)) om Tysklands statsstøtte til mælkekvalitetskontroller i forbindelse med lov om mælk og fedtstoffer.
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.
1. |
Første anbringende: Tilsidesættelse af artikel 108 stk. 2, TEUF samt af artikel 6, stk. 1, og artikel 24, stk. 1, i forordning (EU) 2015/1589 (1) Sagsøgeren gør inden for rammerne af det første anbringende gældende, at den angivelige støtte fra Land Bayerns generelle budgetmidler ikke var genstand for beslutningen om indledningen af proceduren. |
2. |
Andet anbringende: Der foreligger ikke statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF Sagsøgeren gør gældende, at mejerierne ikke i forbindelse med finansieringen af mælkekvalitetskontrollerne modtog statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF, eftersom der ikke blev tildelt dem en selektiv fordel. |
3. |
Tredje anbringende (subsidiært): Der foreligger ikke tilsidesættelse af anmeldelseskravet Sagsøgeren gør gældende, at foranstaltningerne skal anses for »eksisterende støtte«. Tilbagebetalingskravet er således i strid med såvel artikel 108, stk. 1 og 3, TEUF som med artikel 14 i forordning (EU) nr. 2015/1589. |
4. |
Fjerde anbringende (subsidiært): Støttens forenelighed med det indre marked i henhold til artikel 107, stk. 3, TEUF, blev forkastet med urette |
5. |
Femte anbringende (subsidiært): Kravet om tilbagebetaling af statsstøtten er i strid med princippet om beskyttelse af den berettigede forventning |
(1) Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13.7.2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT L 248, s. 9).