8.5.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 131/108

—

der henviser til sine tidligere beslutninger, særlig beslutning af 15. september 2011 om situationen i Syrien (1), beslutning af 7. juli 2011 om Syrien, Yemen og Bahrain på baggrund af situationen i den arabiske verden og Nordafrika (2) samt beslutning af 17. februar 2011 om situationen i Egypten (3),

—

der henviser til sin beslutning af 20. januar 2011 om kristnes situation med hensyn til religionsfrihed (4),

—

der henviser til redegørelserne fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 8. oktober 2011 om Syrien og af 10. oktober 2011 om Egypten,

—

der henviser til konklusionerne fra samlingen i Rådet (udenrigsanliggender) den 20. februar 2011,

—

der henviser til konklusionerne om Syrien fra samlingen i Rådet (udenrigsanliggender) den 10. oktober 2011 og konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 23. oktober 2011,

—

der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

—

der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, som både Egypten og Syrien er part i,

—

der henviser til Rådets afgørelse 2011/522/FUSP af 2. september 2011 om ændring af afgørelse 2011/273/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (5), Rådets afgørelse 2011/523/EU af 2. september 2011 om delvis suspension af anvendelsen af samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Den Arabiske Republik Syrien (6), Rådets forordning (EU) nr. 878/2011 af 2. september 2011 om ændring af forordning (EU) nr. 442/2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (7) og Rådets forordning (EU) nr. 1011/2011 af 13. oktober 2011 om ændring af forordning (EU) nr. 442/2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (8),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 4,

A.

der henviser til, at religions-, tros-, samvittigheds- og tankefrihed er grundlæggende og universelle værdier og er væsentlige elementer i et demokrati; der henviser til, at Den Europæiske Union gentagne gange har givet udtryk for sit engagement i religions-, tros-, samvittigheds- og tankefrihed og har understreget, at regeringerne overalt i verden er forpligtede til at garantere disse frihedsrettigheder;

B.

der henviser til, at Egypten er inde i en kritisk periode med overgang til demokrati og står over for betydelige udfordringer og vanskeligheder i denne proces; der henviser til, at økonomisk udvikling og en højere levestandard i befolkningen er af afgørende betydning for langsigtet politisk og social stabilitet i landet;

C.

der henviser til, at mindst 25 egyptiske borgere blev dræbt og over 300 såret den 9. oktober 2011 i Kairo i forbindelse med en fredelig march, som var organiseret af koptiske kristne og startede i Shubra-distriktet i det nordlige Kairo med kurs mod det statslige fjernsyns Maspero-bygning for at protestere over et angreb på en koptisk kirke i Aswan, for at kæmpe imod religiøs diskrimination og for at kræve, at der skulle vedtages én enkelt lov om opførelse af religiøse bygninger, at religiøs diskrimination skulle gøres strafbart, og at den ødelagte kirke skulle genopføres;

D.

der henviser til, at de egyptiske myndigheder har reageret på denne tragiske begivenhed ved at pålægge den offentlige anklager at foretage en inspektion i Maspero-området, ved at gennemføre en efterforskning under den militære retsmyndighed og ved at nedsætte en undersøgelseskommission bestående af dommere for at undersøge disse hændelser med det formål at drage de ansvarlige til ansvar i de tilfælde, hvor der er blevet opfordret til voldsudøvelse og foretaget voldelige handlinger; der henviser til, at myndighederne omgående har iværksat behandling af et udkast til dekret, som skal legalisere religiøse bygninger, der er opført uden den påkrævede tilladelse; der henviser til, at myndighederne på foranledning af lederne af forskellige religiøse grupper har iværksat en samfundsomspændende debat om udkastet til en enkelt lov om opførelse af religiøse bygninger med henblik på at få vedtaget denne lov og har besluttet at foretage ændringer i straffeloven for at bekæmpe forskelsbehandling både i den offentlige og den private sfære;

E.

der henviser til, at det forlyder, at titusindvis af koptere har forladt Egypten siden marts 2011;

F.

der henviser til, at civile, der arresteres under undtagelsestilstanden, retsforfølges ved militære domstole, hvilket er en krænkelse af retten til en retfærdig rettergang og fratager de tiltalte retten til at appellere; der henviser til, at menneskerettighedsorganisationer har rapporteret om, at over 12 000 civile er blevet retsforfulgt ved disse særlige domstole siden marts 2011;

G.

der henviser til, at Maikel Nabil Sanad blev arresteret af militærpolitiet den 28. marts 2011 i sit hjem i Kairo for at give udtryk for sin mening online, herunder kritik af den rolle, det egyptiske militær spillede under og efter den folkelige revolution; der henviser til, at han blev idømt tre års fængsel den 10. april 2011 for anklager om fornærmelse af militæret efter en uretfærdig lynretssag ved en militær domstol i sin advokats, sin families og sine venners fravær;

H.

der henviser til, at de trusler, der rettes mod ngo’er - især dem, der beskæftiger sig med at forsvare menneskerettighederne - i en intensiv smædekampagne igangsat af den statsejede presse, har fjernet deres legitimitet og stigmatiseret dem i befolkningens øjne som aktører, der handler i modstrid med Egyptens interesser;

I.

der henviser til, at det egyptiske statslige fjernsyn fremprovokerede flere voldshandlinger, da folk blev opfordret til at "forsvare hæren";

J.

der henviser til, at overgangsfasen efter revolutionen den 25. januar 2011 i Egypten har været karakteriseret af en tendens til at marginalisere kvinder, som blev udelukket fra at deltage i forfatningskomitéens arbejde, og at kvindekvotaen er blevet afskaffet som led i revisionen af loven om politiske rettigheder;

K.

der er foruroliget over kidnapningen af koptiske piger, der er blevet tvunget til at konvertere til islam;

L.

der henviser til, at forekomsten af systematiske drab og systematisk vold og tortur er eskaleret drastisk siden starten af de voldsomme overgreb mod fredelige demonstranter i Syrien i marts 2011, og at den syriske hær og sikkerhedsstyrkerne fortsat reagerer med målrettede drab, tortur og masseanholdelser; der henviser til, at FN vurderer, at over 3 000 personer har mistet livet, mange flere er blevet såret, og tusinder er blevet tilbageholdt; der henviser til, at mange syrere ser sig konfronteret med en stadig forværring af den humanitære situation som følge af vold og fordrivelser;

M.

der henviser til, at internationale journalister og observatører stadig ikke gives adgang til landet; der henviser til, at rapporter fra syriske menneskerettighedsaktivister og billeder fra mobiltelefoner er den eneste form for dokumentation for de udbredte krænkelser af menneskerettighederne og de systematiske angreb, der rettes målrettet og tilfældigt mod fredelige demonstranter og borgere generelt i Syrien;

N.

der henviser til, at de aktuelle begivenheder i Syrien er ledsaget af foranstaltninger, som har til formål at fremkalde konflikter mellem etniske grupper og trossamfund og øge de sekteriske spændinger; der henviser til, at det anslås, at Syriens kristne befolkningsandel muligvis er faldet fra ti til otte procent; der henviser til, at tusindvis af irakiske kristne kom til Syrien for at undslippe fra målrettet vold i Irak; der henviser til, at mange kristne i Syrien frygter, at de vil blive udsat for sekterisk vold i landet; der henviser til, at de kristne trossamfund kan spille en vigtig rolle ved demokratiseringen af landet;

O.

der henviser til, at Rådet i sine konklusioner af 10. oktober 2011 udtrykte tilfredshed med den syriske politiske oppositions bestræbelser på at etablere en samlet platform, opfordrede det internationale samfund til også at hilse disse bestræbelser velkomne og noterede sig oprettelsen af Det Syriske Nationalråd (SNC) som et positivt skridt fremad; der henviser til, at der også i Syrien er blevet oprettet en national komité for demokratisk forandring;

1.

udtrykker på ny sin solidaritet med det egyptiske folk i denne kritiske og vanskelige periode med overgang til demokrati i landet og fortsætter med at støtte egypternes demokratiske ambitioner; opfordrer EU og dets medlemsstater til fortsat at støtte bestræbelserne på at fremskynde demokratiske, økonomiske og sociale reformer i Egypten;

2.

tager på det skarpeste afstand fra drab på demonstranter i Egypten; udtrykker sin oprigtige deltagelse over for alle ofrenes familier; opfordrer myndighederne til at sikre, at sikkerhedsstyrkerne ikke anvender magtudøvelse i uforholdsmæssig grad; understreger, at alle borgere har ret til at demonstrere frit på fredelig vis under behørig beskyttelse fra de retshåndhævende myndigheders side; opfordrer de egyptiske myndigheder til at løslade de 28 kristne, der blev arresteret i Maspero, samt alle andre arresterede personer;

3.

glæder sig over de egyptiske myndigheders indsats for at finde initiativtagerne og gerningsmændene til angrebene på de kristne trossamfund; understreger, at det er vigtigt, at der gennemføres en uafhængig, grundig og åben undersøgelse af begivenhederne i Maspero af en uafhængig civil retsinstans, således at alle de ansvarlige parter kan drages til ansvar; understreger, at spørgsmålet om mediernes rolle skal tages op fuldt ud; noterer sig regeringens hensigtserklæring om, at der straks vil blive behandlet et udkast til dekret, som tager sigte på at legalisere de religiøse bygninger, der er opført uden behørig tilladelse, samt om, at de juridiske instrumenter til bekæmpelse af forskelsbehandling både i den offentlige og den private sfære vil blive styrket; understreger imidlertid, at den egyptiske regering og de egyptiske myndigheder har ansvaret for at garantere sikkerheden for alle borgere i landet og for at sørge for, at de voldelige elementer retsforfølges;

4.

opfordrer de egyptiske myndigheder til at sikre fuldstændig respekt for alle grundlæggende rettigheder, heriblandt foreningsfrihed, retten til at forsamle sig fredeligt, ytringsfrihed og religionsfrihed, samvittigheds- og tankefrihed for alle borgere i Egypten, heriblandt de koptiske kristne, og til at sørge for, at de koptisk-kristne trossamfund ikke udsættes for voldelige overgreb, men kan leve fredeligt og frit give udtryk for deres overbevisning overalt i landet; mener, at det er påkrævet at yde kirkerne passende beskyttelse for at standse islamistiske ekstremisters vedvarende aggression og ødelæggelse af kirker; støtter de fortsatte bestræbelser på at vedtage en fælles kodeks for opførelse af religiøse bygninger; understreger, at retten til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed er en grundlæggende menneskeret, der er sikret i adskillige retsinstrumenter; opfordrer indtrængende de egyptiske myndigheder til at standse forskelsbehandlingen af koptiske kristne, f.eks. ved at fjerne henvisninger til religion fra alle officielle dokumenter, og til at sikre lige værdighed og lige muligheder for alle egyptiske borgere hvad angår adgang til samtlige offentlige og politiske poster, også i de væbnede styrker, i Parlamentet og i regeringen;

5.

opfordrer EU-medlemsstaterne til konsekvent at overholde EU’s fælles holdning om våbeneksport; opfordrer indtrængende næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigs- og sikkerhedsanliggender Catherine Ashton til kraftigt at opfordre medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre og efterleve kravene i den fælles holdning;

6.

er af den opfattelse, at en ny forfatning udtrykkeligt bør sikre beskyttelse af alle grundlæggende rettigheder, herunder foreningsfrihed, retten til at forsamle sig fredeligt, ytringsfrihed og religionsfrihed, samvittigheds- og tankefrihed samt beskyttelse af mindretal; opfordrer de egyptiske myndigheder til at sikre, at forfatningens bestemmelser er rummelige og ikke åbner mulighed for forskelsbehandling af nogen som helst i det egyptiske samfund;

7.

understreger i denne sammenhæng betydningen af, at der afholdes frie, retfærdige og gennemsigtige valg til folkeforsamlingen og til Shoura-rådet i slutningen af 2011 og begyndelsen af 2012 samt præsidentvalg i 2012 i Egypten; opfordrer EU og dets medlemsstater til fortsat at støtte og bistå de egyptiske myndigheder, politiske partier og civilsamfundet i bestræbelserne på at nå dette mål; opfordrer de egyptiske myndigheder til at lette arbejdet for de udenlandske organisationer, der har til hensigt at følge valghandlingerne på stedet; mener, at Egyptens midlertidige regering snarest muligt bør udskiftes med en regering, som er dannet på grundlag af frie valg;

8.

opfordrer de væbnede styrkers øverste råd til omgående at ophæve undtagelsestilstanden, der indebærer en krænkelse af ytrings-, forenings- og forsamlingsfriheden, for at undgå, at parlamentsvalget, som forventes gennemført i slutningen af året, finder sted under en undtagelsestilstand;

9.

glæder sig i denne forbindelse over ændringen af straffeloven, som gør det strafbart at udøve forskelsbehandling på grundlag af køn, race, sprog, religion eller tro;

10.

mener, at EU bør vedtage forholdsregler, hvis egyptiske borgere udsættes for alvorlige menneskerettighedskrænkelser; understreger, at EU må være parat til at vedtage yderligere foranstaltninger for at bistå de egyptere, som stræber efter at etablere en demokratisk fremtid med fredelige midler;

11.

opfordrer de egyptiske myndigheder til at vedtage en ny foreningslov i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder og i tæt samarbejde med ngo’er og menneskerettighedsgrupper; understreger, at respekten for kvinders rettigheder, ligestilling mellem kønnene og kvinders deltagelse i politik er afgørende for en reel demokratisk udvikling i Egypten;

12.

udtrykker sin dybe bekymring over den fængslede blogger Maikel Nabil Sanads sundhedsmæssige tilstand og opfordrer til hans øjeblikkelige løsladelse; opfordrer indtrængende den egyptiske regering og de egyptiske myndigheder til straks at høre op med at stille civile for militærdomstole; opfordrer indtrængende de egyptiske myndigheder til at sikre, at ingen civilsamfundsorganisation gøres til genstand for direkte eller indirekte trusler i landet, og til at lette disse organisationers deltagelse i den demokratiske overgangsproces, herunder valgprocessen;

13.

fordømmer på det kraftigste den uforholdsmæssige og brutale magtanvendelse over for fredelige demonstranter og den systematiske forfølgelse af demokratiforkæmpere, menneskerettighedsforkæmpere, journalister, læger og medicinsk personale; udtrykker sin dybeste bekymring over de syriske myndigheders alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder massearrestationer, udenretslige henrettelser, vilkårlige tilbageholdelser, forsvindinger og tortur, også over for børn, idet disse menneskerettighedskrænkelser muligvis må betragtes som forbrydelser mod menneskeheden; gentager sin opfordring til præsident Bashar al Assad og hans regime om at afgive magten omgående for at give plads for et demokratisk magtskifte i Syrien med henblik på at iværksætte en proces med dybtgående demokratiske reformer;

14.

udtrykker sin dybe medfølelse med ofrenes familier; beundrer det syriske folks mod og målbevidsthed og støtter ihærdigt dets ambitioner om at opnå fuldstændig overholdelse af retsstatsprincippet, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt en garanti for bedre økonomiske og sociale forhold;

15.

gentager sit krav om en uafhængig, åben og effektiv undersøgelse af de drab, anholdelser, vilkårlige tilbageholdelser og påståede tvungne forsvindinger og tilfælde af tortur, som de syriske sikkerhedsstyrker har gjort sig skyld i, for at sikre, at gerningsmændene bag disse handlinger drages til ansvar af det internationale samfund; mener, at FN's Sikkerhedsråd bør henvise situationen i Syrien til Den Internationale Straffedomstol (ICC) med det formål at yde den syriske befolkning retfærdighed og undgå, at flere mennesker bliver gjort til ofre for disse former for praksis; kræver, at internationale humanitære organisationer og menneskerettighedsorganisationer samt de internationale medier får uindskrænket adgang til landet, og understreger, at den syriske opposition og de syriske demonstranter har anmodet om, at der sendes internationale observatører;

16.

er dybt foruroliget over de syriske kristnes situation og særlig deres sikkerhed; fordømmer handlinger, der har til formål at fremprovokere konflikter mellem forskellige trossamfund; opfordrer de nuværende og fremtidige syriske myndigheder til at sikre en troværdig og effektiv beskyttelse af de kristne trossamfund;

17.

understreger betydningen af respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i Syrien, især religions-, tros-, samvittigheds- og tankefrihed; udtrykker i denne forbindelse sin støtte til det kristne trossamfund i landet og opfordrer samtidig dette samfund til at spille en positiv og konstruktiv rolle i de aktuelle begivenheder i Syrien; opfordrer også syriske oppositionsgrupper til at erklære eller bekræfte deres engagement i menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, især religions-, tros-, samvittigheds- og tankefrihed;

18.

glæder sig over Rådets positive erklæring om den syriske politiske oppositions bestræbelser på at etablere en samlet platform; gentager sin opfordring til næstformanden i Kommissionen/den højtstående repræsentant Catherine Ashton samt til Rådet og Kommissionen om yderligere at fremme og støtte fremkomsten af organiserede syriske demokratiske oppositionskræfter både inden for og uden for landet;

19.

noterer sig med tilfredshed, at EU har givet tilsagn om fortsat at arbejde for målrettede FN-tiltag, der kan øge det internationale pres; opfordrer atter medlemmerne af FN's Sikkerhedsråd, navnlig Rusland og Kina, til ikke at blokere for en resolution, der fordømmer det syriske styres dødbringende magtudøvelse og indtrængende opfordrer regimet til at bringe denne magtudøvelse til ophør, og til at vedtage sanktioner i tilfælde af manglende opfyldelse af dette krav; støtter på det kraftigste EU’s beslutning af 23. september 2011 om at vedtage supplerende sanktioner mod det syriske regime; understreger, at EU må være parat til at vedtage yderligere foranstaltninger for at bistå det syriske folk, som stræber efter at etablere en demokratisk fremtid med fredelige midler;

20.

glæder sig over Tyrkiets og Saudi-Arabiens fordømmelse af det syriske regime og over Tyrkiets rolle i forbindelse med modtagelsen af flygtninge;

21.

fordømmer på det kraftigste alle voldshandlinger, forfølgelser og intimidering, som finder sted over for visse syriske borgere på EU's territorium, og minder om, at retten til frit og fredeligt at protestere i sikkerhed er garanteret fuldt ud i EU's medlemsstater, herunder for dem, der protesterer mod præsident Bashar al-Assads styre;

22.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Russiske Føderations regering og parlament, Folkerepublikken Kinas regering og parlament, USA's regering og den amerikanske Kongres, Den Arabiske Ligas generalsekretær, Den Arabiske Republik Egyptens regering og Den Syriske Arabiske Republiks regering og parlament.