9.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 264/1

(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (3) indføres en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen (»EU ETS«), som har til formål at fremme reduktion af drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv og økonomisk effektiv måde.

(2)

Ifølge Det Europæiske Råds konklusioner fra mødet den 23. og 24. oktober 2014 om 2030-rammen for klima- og energipolitikken vil et velfungerende og reformeret EU ETS med et instrument til at stabilisere markedet være det vigtigste europæiske instrument til at nå Unionens mål for reduktion af drivhusgasemissioner.

(3)

I henhold til artikel 10, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF skal Kommissionen hvert år forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion.

(4)

I Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om situationen på det europæiske kvotemarked i 2012 blev det konstateret, at der er behov for foranstaltninger for at håndtere strukturelle ubalancer mellem udbud og efterspørgsel. Ifølge konsekvensanalysen i forbindelse med rammen for klima- og energipolitikken frem til 2030 forventes sådanne ubalancer at fortsætte, og der vil ikke blive rettet tilstrækkeligt op på dem ved at tilpasse det lineære forløb til et mere stringent mål inden for rammen. En ændring af den lineære faktor ændrer kun gradvist den samlede kvotemængde i Unionen (EU ETS-loftet). Overskuddet vil derfor også kun falde gradvist, således at markedet vil skulle fortsætte med at operere med et overskud på omkring 2 mia. kvoter eller derover i mere end ti år, hvilket vil hindre EU ETS i at sende det nødvendige investeringssignal om at nedbringe CO2-emissioner på en omkostningseffektiv måde og i at fungere som drivkraft for lavemissionsinnovation, der bidrager til økonomisk vækst og arbejdspladser.

(5)

For at løse dette problem og gøre EU ETS mere modstandsdygtig over for ubalancer mellem udbud og efterspørgsel og sætte EU ETS i stand til at fungere på et velordnet marked bør der oprettes en markedsstabilitetsreserve (»reserven«) i 2018, som bør kunne anvendes fra og med 2019. Reserven vil også fremme synergi med andre klima- og energipolitikker. For så vidt muligt at sikre forudsigeligheden bør der indføres klare regler for overførsel af kvoter til reserven og frigivelse af kvoter fra den. Reserven bør fungere således, at den udløser en justering af de årlige auktionsmængder. Hvert år, fra og med 2019, og forudsat at betingelserne er opfyldt, bør et antal kvoter svarende til 12 % af mængden af kvoter i omsætning, som fastsat i Kommissionens seneste offentliggørelse af den samlede mængde af kvoter i omsætning, fratrækkes auktionsmængderne og overføres til reserven. I et givet år bør en tilsvarende mængde kvoter frigives fra reserven til medlemsstater i samme proportioner og rækkefølge, hvori de blev anbragt i reserven, og overføres til auktionsmængderne, såfremt den relevante samlede mængde kvoter i omsætning er mindre end 400 mio. kvoter.

(6)

Med henblik herpå bør Kommissionen og medlemsstaterne, uden unødig forsinkelse efter Kommissionens offentliggørelse af den samlede mængde kvoter i omsætning senest den 15. maj i et givet år, sikre, at den fælles auktionsplatforms og i givet fald fravalgsauktionsplatformes auktionskalendere justeres for at tage hensyn til de kvoter, der overføres til, eller som skal frigives fra reserven. Justeringen af de kvotemængder, der skal auktioneres, bør fordeles over en periode på 12 måneder efter ændringen af den relevante auktionskalender. I betragtning af behovet for en gnidningsløs gennemførelse af auktionsprocessen bør der, hvor dette er nødvendigt, fastsættes yderligere detaljer om tilpasningen i Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 (4).

(7)

Oprettelsen af reserven betyder desuden, at der bør indføres nogle få konsekvensændringer i direktiv 2003/87/EF for at sikre konsekvens og et velfungerende EU ETS. Navnlig kan gennemførelsen af direktiv 2003/87/EF medføre, at der i slutningen af hver handelsperiode auktioneres store mængder af kvoter, hvilket kunne underminere markedets stabilitet. For at undgå en ubalanceret markedssituation, hvor kvoteudbuddet i slutningen af en handelsperiode og begyndelsen af den næste kan virke forstyrrende for et velfungerende marked, bør der gives mulighed for at auktionere en del af en eventuel overskydende kvotemængde i slutningen af en handelsperiode i de to første år af den efterfølgende periode. For yderligere at øge stabiliteten på det europæiske kvotemarked og for at undgå kunstigt at øge udbuddet hen imod slutningen af den handelsperiode, der begyndte i 2013, bør kvoter, der ikke er tildelt anlæg i henhold til artikel 10a, stk. 7, i direktiv 2003/87/EF, og kvoter, som ikke er tildelt anlæg som følge af anvendelsen af artikel 10a, stk. 19 og 20, i nævnte direktiv (»ikke-tildelte kvoter«), placeres i reserven i 2020. Kommissionen bør evaluere direktiv 2003/87/EF, for så vidt angår de ikke-tildelte kvoter, og, om nødvendigt, forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et forslag om yderligere tiltag.

(8)

Den planlagte genindførelse af 300 mio. kvoter i 2019 og 600 mio. kvoter i 2020 som fastsat i Kommissionens forordning (EU) nr. 176/2014 (5) ville underminere formålet med reserven, nemlig at afhjælpe den strukturelle ubalance mellem udbud og efterspørgsel. Følgelig bør de 900 mio. kvoter ikke auktioneres i 2019 og 2020, men bør i stedet overføres til reserven.

(9)

Det er vigtigt, at EU ETS giver incitamenter til en CO2-effektiv vækst, og at konkurrenceevnen for EU-industrier, hvor der er en reel risiko for carbon leakage, beskyttes. Det Europæiske Råds ovennævnte konklusioner om 2030-rammen for klima- og energipolitikken gav klare retningslinjer for videreførelsen af tildelingen af gratiskvoter og bestemmelserne om carbon leakage efter 2020. Med udgangspunkt i denne strategiske vejledning bør Kommissionen evaluere direktiv 2003/87/EF, særlig artikel 10a, og forelægge et forslag om ændring af nævnte direktiv senest seks måneder efter vedtagelsen af denne afgørelse. I forbindelse med opfyldelsen af målet om lige konkurrencevilkår bør der ved evalueringen også overvejes harmoniserede ordninger til at kompensere for de indirekte omkostninger på EU-plan. Ved evalueringen bør det også overvejes, om op til 50 mio. ikke-tildelte kvoter bør anvendes til at supplere de eksisterende ressourcer for at fremme projekter som omhandlet i artikel 10a, stk. 8, i nævnte direktiv og industrielle lavemissionsinnovationsprojekter med projekter i alle medlemsstater, herunder mindre projekter, inden 2021.

(10)

Kommissionen bør overvåge reservens funktion inden for rammerne af den årlige rapport om kvotemarkedet. I denne rapport bør der tages hensyn til relevante konkurrencemæssige virkninger, navnlig inden for industrisektoren, herunder i forbindelse med indikatorer for BNP, beskæftigelse og investeringer. Desuden bør Kommissionen inden for tre år efter datoen for anvendelse af reserven og regelmæssigt herefter evaluere, hvordan reserven fungerer på grundlag af erfaringerne med dens anvendelse. I forbindelse med evalueringen af reservens funktion bør det navnlig undersøges, om reglerne for overførsel af kvoter til reserven og frigivelse af dem er hensigtsmæssige med hensyn til målet om at afhjælpe strukturelle ubalancer mellem udbud og efterspørgsel. Evalueringen bør omfatte en analyse af markedsbalancen, herunder alle relevante faktorer, der påvirker udbud og efterspørgsel, og af, hvorvidt det forud fastsatte interval, der udløser en tilpasning af de årlige auktionsmængder, samt den procentsats, der gælder for den samlede mængde kvoter i omsætning, er hensigtsmæssige. Såfremt analysen viser, at intervallet ikke længere er hensigtsmæssig i lyset af ændringer i markedsudviklinger og nye oplysninger, der forelå på tidspunktet for evalueringen, bør Kommissionen hurtigst muligt forelægge et forslag til at rette op på en sådan situation. Evalueringen bør også omfatte reservens indvirkning på vækst, arbejdspladser, EU-industriens konkurrenceevne og på risikoen for carbon leakage. Evalueringen af reservens funktion bør være objektiv og tage hensyn til behovet for at bevare den lovgivningsmæssige stabilitet og sikre langsigtet forudsigelighed i overgangen til en lavemissionsøkonomi.

(11)

Målene for denne afgørelse, nemlig at oprette en markedsstabilitetsreserve og anvende den i Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(12)

Direktiv 2003/87/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 10 ændres således:

2)

Artikel 13, stk. 2, andet afsnit, affattes således:

»Medlemsstaterne udsteder kvoter til personer for den igangværende periode til erstatning af kvoter, som disse havde, men som er annulleret i overensstemmelse med første afsnit. På tilsvarende vis skal kvoter i markedsstabilitetsreserven, som ikke længere er gyldige, erstattes af kvoter, som er gyldige for den igangværende periode.«