INDKALDELSE AF FEEDBACK

TIL STRATEGIEN FOR OPVARMNING OG KØLING

(uden konsekvensanalyse)

Dette dokument har til formål at informere offentligheden og interessenterne om Kommissionens arbejde, så de kan give feedback og deltage effektivt i høringsaktiviteterne.

Vi beder disse grupper om at give deres synspunkter til kende om Kommissionens forståelse af problemet og om mulige løsninger og give os alle relevante oplysninger, som de måtte have.

Initiativets titel

Strategi for opvarmning og køling

Ansvarligt GD – ansvarlig enhed

ENER B2 og C1

Forventet type initiativ

Meddelelse fra Kommissionen

Vejledende tidsplan

Første kvartal 2026

Yderligere oplysninger

https://energy.ec.europa.eu/topics/eus-energy-system/energy-system-integration_en

https://energy.ec.europa.eu/topics/energy-efficiency/heating-and-cooling_en. 

Dette dokument er udelukkende til orientering. Det foregriber ikke Kommissionens endelige afgørelse om, hvorvidt initiativet vil blive videreført, eller om dets endelige indhold. Alle elementer i det beskrevne initiativ, herunder dets tidsplan, er anført med forbehold for ændringer.

A. Politisk baggrund, problemformulering og nærhedstjek

Politisk baggrund

Opgavebeskrivelsen for kommissær Dan Jørgensen indeholder en opfordring til at fremme "integrationen af energisystemet" og især "dekarbonisere opvarmning og køling og øge energieffektiviteten".

For at matche det prioritetsniveau, der er fastsat i opgavebeskrivelsen for integration af energisystemet og bygge videre på REPowerEU-planens succes, blev der i handlingsplan for energi til overkommelige priser bebudet en strategi for opvarmning og køling i første kvartal af 2026.

Initiativet er også et svar på opfordringer til Kommissionen fra Rådet om at udarbejde en omfattende strategi for dekarbonisering af opvarmning og køling ledsaget af en dedikeret geotermisk handlingsplan, og fra Europa-Parlamentet om at fremlægge en EU-strategi for geotermisk energi.

Problem, som initiativet har til formål at løse

Energiforbruget til opvarmning og køling udgør halvdelen af EU's energiforbrug. Omkring 70 % kommer fra fossile brændstoffer, hovedsagelig gas, mens andelen af vedvarende energi vokser meget langsomt, og det meste stammer fra fast biomasse, som anvendes på tværs af alle sektorer i forskellige systemer og med varierende effektivitet. Mere end halvdelen af den faste biomasse anvendes i boligsektoren, hvor moderne biomasse (piller) udgør ca. 14 %, og resten stadig er forbundet med brænde, som, hvis det ikke er korrekt tørret, producerer partikelemissioner, der forringer luftkvaliteten. Anvendelsen af biomasse påvirker også CO2-emissionerne fra arealanvendelsessektoren. Salget af varmepumper er aftaget efter flere år med stærk vækst og kan blive ugunstigt stillet på grund af høje elpriser sammenlignet med gas, og potentialet for geotermisk varme, solvarme og genvinding af spildvarme er stort set uudnyttet. Fjernvarmesystemer, som muliggør en mere effektiv forsyning af opvarmning og køling i byområder, skal hurtigt dekarboniseres, moderniseres og udvides for at muliggøre indarbejdelse af vedvarende energikilder og overskudsvarme ved lavere temperaturer. Opvarmning og køling er direkte håndgribeligt for borgerne. Det udgør mere end 60 % af den energi, der anvendes af husholdninger, og påvirker både menneskers komfort og deres sundhed. Omkostningerne ved varme og kulde påvirker også konkurrenceevnen direkte: Procesvarme udgør 60 % af al den energi, der anvendes af EU's industri, og omkostningerne til fossile brændsler til opvarmning forventes at stige. Med stigende temperaturer og hyppige hedebølger er køling ved at blive et stort energisikkerhedsproblem for borgerne og energisystemet som helhed. En anden voksende kilde til kølebehov er datacentre.

For at EU kan nå sine mål om energisikkerhed, prisoverkommelighed, konkurrenceevne og dekarbonisering er det presserende at afhjælpe ineffektivitet i energisystemet og andre mangler, eliminere spildt energi og øge den intelligente integration mellem varme- og kølesektoren og elsektoren.

Den EU-lovgivning, der for nylig er nået til enighed om, kan give løsninger på mange af udfordringerne i forbindelse med dekarbonisering af opvarmning og køling. En effektiv og rettidig gennemførelse vil imidlertid kræve betydelig støtte på nationalt og lokalt plan i betragtning af spørgsmålenes kompleksitet, de indbyrdes forbindelser mellem de politiske instrumenter og betydningen af det lokale aspekt. Denne lovgivning kan kræve yderligere præcisering, strømlining af bestemmelser og vejledning for at sikre integration af energisystemer, indbyrdes forbindelser, hurtig fremme af synergier på tværs af forskellige politikområder og forvaltningsniveauer for at fremskynde en økonomisk overkommelig dekarbonisering af opvarmning og køling.

Desuden kan en række forhindringer fortsat hæmme dekarboniseringen, hvis der ikke gøres en yderligere indsats. Disse vedrører finansiering (f.eks. høje startomkostninger eller høje driftsomkostninger som følge af et ugunstig forhold mellem gas- og elpriser, behov for risikoreduktion), infrastruktur (integration af opvarmning og køling med el- og gasinfrastruktur, udrulning af centrale teknologier såsom termisk lagring, teknisk og administrativ kompleksitet ved effektiv fjernvarme, kølingens indvirkning på elsystemet), værdikæder (støtte til europæisk produktion, kompetencer, incitamenter til producenter og installatører, problemer for forbrugerne) og adfærd (bevidsthed, nye forretningsmodeller, innovative kollektive løsninger såsom VE-varmefællesskaber). Der er behov for et særligt fokus på at fjerne forhindringer, der hæmmer genbrug af spildvarme, da sidstnævnte svarer til næsten 30 % af det samlede energibehov i EU. På samme måde kan der være forhindringer for udbredelsen af effektivt køleudstyr på grund af sikkerheds- eller andre bygningsrelaterede restriktioner på nationalt, regionalt eller lokalt plan, som ikke tager højde for teknologiske fremskridt inden for køleudstyr.

Grundlaget for en EU-indsats (retsgrundlag og nærhedstjek)

Artikel 194 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) danner grundlag for EU's indsats for bl.a. at "sikre energiforsyningssikkerheden i Unionen" og "fremme energieffektivitet og energibesparelser samt udvikling af nye og vedvarende energikilder". Artikel 192 i TEUF udgør også retsgrundlaget for at træffe afgørelse om foranstaltninger i overensstemmelse med EU's miljøpolitik.

Retsgrundlag

Artikel 194 i TEUF

Konkret behov for en EU-indsats

En omkostningseffektiv og energieffektiv fremskyndet dekarbonisering af opvarmning og køling inden for rammerne af et mere integreret energisystem kan ikke i tilstrækkelig grad opnås af medlemsstaterne alene. Da klimaet på EU's område opvarmes med en hastighed, der er dobbelt så høj som det globale gennemsnit, vil det være afgørende for borgernes sundhed og for at begrænse de økonomiske konsekvenser af hedebølger også at etablere køleinfrastruktur i byerne. Der er behov for en EU-tilgang til at støtte gennemførelsen af eksisterende lovgivning og stille de rette værktøjer og vejledning til rådighed for medlemsstater i forskellige nationale situationer for på en koordineret måde at fremskynde energiomstillingen mod et renere, mere integreret og energieffektivt energisystem. En strategi for opvarmning og køling på EU-niveau vil bidrage til at imødegå denne udfordring.

Stordriftsfordele inden for energiteknologier kan også kun opnås gennem en fælles tilgang på EU-niveau, der fører til ensartede regler.

B. Hvad sigter initiativet mod at opnå, og hvordan?

Strategien for opvarmning og køling har til formål at opnå en omkostningseffektiv omstilling til ren opvarmning og køling ved at øge energieffektiviteten, herunder gennem bedre systemintegration. Samtidig skal det sikres, at varme- og køleforsyningen – der i vid udstrækning er domineret af importerede fossile brændstoffer – er økonomisk overkommelig. Strategien skal støtte gennemførelsen af den overordnede politiske ramme, der for nylig er blevet vedtaget. Dette er nødvendigt på nationalt og lokalt plan i betragtning af spørgsmålenes kompleksitet, de indbyrdes forbindelser mellem de politiske instrumenter og den lokale dimensions udbredelse. Fremskyndelse af økonomisk overkommelig dekarbonisering af opvarmning og køling og intelligent sektorintegration af energieffektivitets- og digitaliseringsløsninger kan kræve yderligere præcisering, strømlining af bestemmelser og vejledning for at sikre indbyrdes forbindelser, hurtigere sagsbehandling og bedre synergier på tværs af politikområder og forvaltningsniveauer.

Strategien har også til formål at tackle hindringer, der fortsat ligger uden for den nye lovgivnings direkte rækkevidde, og som kræver en yderligere indsats for at blive overvundet. Disse omfatter finansielle barrierer, forhindringer som følge af infrastrukturplanlægning og -udvikling samt udfordringer med at fremme efterspørgslen og forenkle forbrugernes adgang til effektive og økonomisk overkommelige løsninger, bekæmpe energifattigdom både om sommeren og vinteren og sikre tilgængeligheden af kvalificerede fagfolk ved at øge denne sektors attraktivitet.

Strategien vil omfatte ikke-lovgivningsmæssige, specifikke foranstaltninger på systemniveau for at anvende effektivitetsløftestænger såsom planlægning og fjernvarme, På forsyningssiden skal udbredelsen af ren varme og kulde samt genbrug af spildvarme fremskyndes, og på efterspørgselssiden skal der ses på incitamenter og udfordringer i forbindelse med specifikke anvendelsestilfælde, fra bygninger til industriel varme.

Forventede virkninger

Opfyldelsen af det centrale mål om at levere en økonomisk overkommelig, modstandsdygtig og ren dekarbonisering af opvarmning og køling vil have følgende positive virkninger:

-reduktion af forbruget af fossile brændstoffer, mindre import, større energisikkerhed og mindre afhængighed af geopolitiske faktorer

-mere overkommelig energi til forbrugere – husholdninger og virksomheder

-forbedret luftkvalitet for EU's borgere som følge af reduceret brug af fast brændsel og en forbedring af kvaliteten af faste biomassebrændsler sammen med bedre forbrændingsovne

-større effektivitet i energisystemet, der kræver færre input for at producere den samme mængde energi, navnlig gennem genanvendelse af spildvarme for at opfylde målet om, at 11 % af EU's varmebehov skal dækkes af spildvarme

-et mere fleksibelt og modstandsdygtigt elsystem, der begrænser systemomkostninger og forbrugerregninger

-muligheder for at etablere udvidede værdikæder i EU for de nødvendige teknologier

-innovation i industrielle processer, der fører til øget effektivitet og konkurrenceevne

-yderligere investeringer i produktion og implementering af ren energi.

Fremtidig overvågning

Der er to relevante aspekter ved overvågningen af gennemførelsen af initiativet:

-overvågning af gennemførelsen af de forskellige foranstaltninger, der skal udføres af de forskellige interessenter, navnlig Kommissionen og EU's medlemsstater

-overvågning af udviklingen i de forskellige nøgleindikatorer, navnlig andelen af vedvarende energi anvendt til opvarmning og køling, andelen af genvinding af spildvarme og andre energieffektivitetsindikatorer.

C. Bedre lovgivning

Konsekvensanalyse

Dette initiativ fastlægger en generel politisk tilgang uden at forpligte sig til andre tiltag end en fremskyndet gennemførelse af eksisterende lovgivning. Der foretages derfor ikke en konsekvensanalyse til støtte for dets udarbejdelse.

Høringsstrategi

Den vigtigste høringsaktivitet vil være en åben offentlig onlinehøring af 12 ugers varighed, der iværksættes samtidig med denne indkaldelse af feedback, og som alle borgere og organisationer kan bidrage til. Den åbne offentlige høring vil være tilgængelig på Kommissionens websted "Deltag i debatten". En sammenfattende rapport vil blive offentliggjort, når høringen er afsluttet.

Hvorfor indkalder vi feedback?

Formålet med den åbne offentlige onlinehøring er at indsamle feedback fra medlemsstater, interessenter og borgere om strategiens foreslåede omfang og indhold og om yderligere elementer, som strategien bør omfatte.

Målgruppe

Ren opvarmning og køling er relevant for en lang række interessenter i EU. Dette omfatter alle forbrugere af energi til rumopvarmning og -køling samt til industrielle processer – fra husholdninger og ejere af kollektive bygninger, herunder offentlige myndigheder og virksomheder, til industrielle brugere af procesvarme eller -kulde i forskellige sektorer, varmeleverandører og fjernvarme- og fjernkølingsoperatører, producenter af udstyr og apparater eller byggematerialer, projektudviklere eller virksomheder i forbindelse med planlægning, etablering eller integration af varme- og køleanlæg, arkitekter og virksomheder i byggesektoren, energitjenesteselskaber, forbrugerorganisationer, ikkestatslige organisationer, forsknings- og innovationsorganisationer og enkeltpersoner, der producerer eller forbruger varme eller kulde eller blot er interesserede heri, EU-borgere generelt, i betragtning af boligopvarmningens store indvirkning på luftkvaliteten.