INDKALDELSE AF FEEDBACK

MED HENBLIK PÅ SIDELØBENDE EVALUERING OG KONSEKVENSANALYSE

Dette dokument har til formål at informere offentligheden og interessenterne om Kommissionens arbejde, så de kan give feedback om det planlagte initiativ og deltage effektivt i høringsaktiviteterne.

Vi beder disse grupper om at give deres synspunkter til kende om Kommissionens forståelse af problemet og om mulige løsninger og give os alle relevante oplysninger, som de måtte have, herunder om de forskellige løsningsmodellers potentielle virkninger.

Initiativets titel

Reviderede krav til miljøvenligt design og energimærkning af køle-/fryseapparater

Ansvarligt GD — ansvarlig enhed

GD Energi, Kontor B.3 — Bygninger og produkter

Forventet type initiativ

Kommissionens delegerede forordning (miljøvenligt design)

Kommissionens delegerede forordning (energimærkning)

Vejledende tidsplan

Forventes vedtaget i tredje kvartal af 2028

Yderligere oplysninger

Revision vedrørende miljøvenligt design/energimærkning – køle-/fryseapparater

Dette dokument er udelukkende til orientering. Det foregriber ikke Kommissionens endelige afgørelse om, hvorvidt initiativet vil blive videreført, eller om dets endelige indhold. Alle elementer i det beskrevne initiativ, herunder dets tidsplan, er anført med forbehold for ændringer. 

A. Politisk baggrund, evaluering, problemformulering og nærhedstjek

Politisk baggrund

Miljøvenligt design og energimærkning bidrager til at gennemføre aftalen om ren industri og handlingsplanen for energi til overkommelige priser. Miljøvenligt design har længe understøttet en cirkulær økonomi og styrket EU's indre marked for energirelaterede produkter. Indførelsen har nedbragt forbrugernes energiregninger betydeligt og øget EU's forsyningssikkerhed ved at reducere primærenergiforbruget og mindske afhængigheden af import. Indførelsen har også bidraget til at mindske drivhusgasemissionerne og derved afbødet klimaændringerne på en omkostningseffektiv måde, eftersom de sparede energiomkostninger opvejer de nødvendige investeringer.

De eksisterende foranstaltninger skal revideres regelmæssigt for at sikre, at de fortsat er relevante, effektive og virkningsfulde i lyset af den teknologiske udvikling og markedsudviklingen. Kommissionens arbejdsplan for miljøvenligt design og energimærkning 2022-2024( 1 ) omfatter en revision af foranstaltningerne vedrørende miljøvenligt design og energimærkning af køle-/fryseapparater (forordning (EU) 2019/2019 og (EU) 2019/2016). I planen blev det understreget, at miljøvenligt design og energimærkning bør bidrage mere til den cirkulære økonomi, f.eks. ved en mere systematisk tilgang til spørgsmål om materialeeffektivitet såsom holdbarhed, reparerbarhed og genanvendelighed. Den første arbejdsplan under forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter er nu blevet vedtaget( 2 ). De uafsluttede opgaver fra den tidligere arbejdsplan, der ikke er omfattet af overgangsordningerne, herunder vedrørende køle-/fryseapparater, er overført til den nye arbejdsplan.

Evaluering

Som led i revisionen af de nuværende foranstaltninger vedrørende miljøvenligt design og energimærkning vil det i evalueringen blive vurderet, hvor gode resultater der er opnået med forordningerne med hensyn til at nå eller gøre fremskridt hen imod deres mål (med fokus på tre evalueringskriterier i retningslinjerne for "bedre regulering", nemlig om foranstaltningerne har været virkningsfulde, effektive og relevante). Forholdet mellem de anvendte ressourcer og forordningernes virkning vil blive analyseret, og der vil i den forbindelse blive set på både omkostninger og fordele for de forskellige interessenter. Spørgsmålet om sammenhæng vil blive vurderet på en måde, der står i rimeligt forhold til det formål, der søges opnået. Overholdelsen af nærhedsprincippet og spørgsmålet EU-merværdien vil ikke blive undersøgt nærmere, da de forordninger, der evalueres, er afledt ret, og disse aspekter anses for at være blevet behandlet ved udarbejdelsen af hovedretsakten.

Evalueringen vil være afgrænset til EU og omfatte reglerne fra ikrafttrædelsen frem til i dag. 

Problem, som initiativet har til formål at løse

De nuværende forordninger om miljøvenligt design og energimærkning af køle-/fryseapparater blev i konsekvensanalysen anslået til at reducere energiforbruget med 9,6 TWh i 2030, hvilket medfører drivhusgasemissionsbesparelser på 3,1 MtCO2ækv./år sammenlignet med et scenarie uden disse foranstaltninger( 3 ) Det kan imidlertid konstateres, at en række problematiske aspekter vil kunne hindre yderligere forbedringer med hensyn til energieffektivitet og miljøpræstationer, herunder:

-Markedsmæssige og teknologiske fremskridt kan have forbedret køle-/fryseapparaters effektivitet, hvilket kan have ført til, at kravene er forældede og ikke sikrer alle økonomisk bæredygtige besparelser for produkter, der er omfattet af forordningen om miljøvenligt design.

-Der kan muligvis opnås energi- og miljømæssige besparelser i forbindelse med produkter, der i øjeblikket ikke er omfattet af forordningen om miljøvenligt design.

-En forbedring af visse definitioner såsom "køle-/fryseapparat" eller "kombiapparat" kunne føre til en bedre gennemførelse af reglerne.

-Der kan være potentiale for at forbedre materialeeffektiviteten og øge bidraget til den cirkulære økonomi.

-Energimærket oplyser ikke forbrugerne om alle relevante aspekter såsom cirkulær økonomi eller muligheder, der kan bidrage til at reducere madspild.

-Reglerne kunne tilpasses for at opnå energibesparelser ved at justere opbevaringstemperaturerne for frosne fødevarer.

-Andre aspekter, der er anført i artikel 8 i forordning (EU) 2019/2019, kunne også give yderligere fordele og en bedre gennemførelse af reglerne.

Det vil også blive vurderet, hvordan lovgivningen kan forenkles og de administrative omkostninger reduceres. 

Grundlaget for en EU-indsats (retsgrundlag og nærhedstjek)

Retsgrundlag

Forordning (EU) 2017/1369( 4 ) om energimærkning er baseret på artikel 194, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)( 5 ), som udgør retsgrundlaget for foranstaltninger til fremme af energieffektivitet.

Forordning (EU) 2024/1781( 6 ) om miljøvenligt design for bæredygtige produkter er baseret på artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som er retsgrundlaget for foranstaltninger, der skal sikre det indre markeds funktion.

Med disse retsakter har Europa-Parlamentet og Rådet givet Kommissionen et lovgivningsmandat til at regulere energirelaterede produkters miljøpræstationer og navnlig deres energieffektivitet.

Konkret behov for en EU-indsats

I henhold til EU-lovgivningen vedrørende disse produkter skal Kommissionen foretage en revision af lovgivningen under hensyntagen til den teknologiske udvikling. Der kan kun træffes foranstaltninger til at ajourføre disse regler på EU-plan. Der kan være aspekter, der ikke er omfattet af lovgivningen, og som medlemsstaterne kan have et ønske om at regulere. Hvis EU ikke træffer foranstaltninger på disse områder, kan medlemsstaterne fastsætte deres egne regler for ikkeregulerede aspekter og produkter. Dette vil på grund af de tekniske aspekters kompleksitet kunne resultere en fragmenteret lovgivning, der kan forstyrre det indre markeds funktion.

B. Mål og løsningsmodeller

Hovedmålet med den lovgivningsmæssige ramme er at reducere produktets miljøpåvirkning. herunder drivhusgasemissioner, på en omkostningseffektiv måde, navnlig gennem større energieffektivitet. I konsekvensanalysen vurderes som minimum følgende centrale aspekter:

1.måle- og prøvningsmetoder

2.krav til energi- og materialeeffektivitet

3.aspekter af energimærkning, herunder energimærkningsskalaen

4.omfanget af omfattede produkter

5.andre miljømæssige virkninger.

Konsekvensanalysen vil som minimum omfatte følgende løsningsmodeller:

1.ingen EU-tiltag ("business as usual")

2.frivillige aftaler

3.reviderede krav til miljøvenligt design, f.eks.:

a.udvidelse af anvendelsesområdet

b.revision af kravene i lyset af den teknologiske udvikling

c.oplysningskrav

d.mere ambitiøse krav til materialeeffektivitet, herunder holdbarhed, genfremstilling og reparerbarhed, genanvendelighed og genanvendt indhold

4.reviderede energimærkningskrav, f.eks.:

a.ajourførte energiklasser

b.oplysninger om aspekter vedrørende cirkulær økonomi

c.eventuelle særlige ikoner for rum, der kan bidrage til at reducere madspild og årligt energiforbrug.

C. Forventede virkninger

Fastsættelse af strengere krav til miljøvenligt design kan føre til øgede anskaffelsesomkostninger, højere priser og højere omsætning for producenter, grossister og detailhandlere. Disse ændringer i den økonomiske aktivitet vil sandsynligvis føre til tilsvarende ændringer i beskæftigelsen og kan få betydning for den prismæssige overkommelighed. Eventuelle strengere krav til materialeeffektivitet ville blive afspejlet i fabrikanternes forpligtelser i henhold til direktiv (EU) 2024/1799 om fælles regler til fremme af reparation af varer. Energimærkningen vil sandsynligvis øge konkurrencen med hensyn til ydeevnen for mærkningens vigtigste elementer, navnlig energieffektiviteten.

Disse produkters væsentligste miljøpåvirkninger skyldes energiforbruget i brugsfasen. Et lavere energiforbrug vil svække de dermed forbundne negative miljøvirkninger, reducere forbrugernes omkostninger og mindske energiforsyningsindustriens omsætning. Energieffektivitetskrav vil sigte mod at opnå det laveste levetidsomkostningsniveau for forbrugerne, så de forventede omkostningsbesparelser vil opveje stigningen i produktpriserne.

Andre miljøkrav kan øge startomkostningerne. De økonomiske virkninger af krav, der påvirker produkters levetid, vil afhænge af, om forbrugerne vælger at forlænge produktets levetid ved f.eks. at reparere det, og hvilke omkostninger der er forbundet hermed. Længere levetid vil føre til lavere produktsalg og lavere omsætning.

Konkurrenceevnen forventes ikke at blive påvirket, da kravene vil gælde for alle tilsvarende produkter. Det kan have virkninger, hvis der er specialisering inden for et bestemt produktsegment eller prissegment. Ændringer i omsætningen forventes ikke at ændre rentabiliteten for de økonomiske aktører.

D. Bedre lovgivning 

Konsekvensanalyse og evaluering

Der gennemføres en evaluering og en konsekvensanalyse sideløbende til støtte for udarbejdelsen af dette initiativ, som også indgår i grundlaget for Kommissionens beslutningstagning. Evalueringen forventes afsluttet i fjerde kvartal af 2025. Konsekvensanalysen forventes at blive gennemgået af Udvalget for Forskriftskontrol i fjerde kvartal af 2026.

Høringsstrategi

Formålet med høringen er at informere offentligheden og interessenterne og indhente deres feedback vedrørende det planlagte initiativ. Med henblik på at foretage analysen er målet at indsamle kvalitative data (om tilgængelige teknologier, forbruger- og miljøorganisationers udtalelser osv.) og kvantitative data (markedsdata om salg og priser eller testresultater).

·Denne indkaldelse af feedback vil blive efterfulgt af en offentlig høring på portalen Deltag i debatten( 7 ). Høringen vil være tilgængelig på alle EU-sprog og varer 12 uger.

·Fremskridt i arbejdet med evalueringen og konsekvensanalysen vil blive forelagt forummet for miljøvenligt design og energimærkning. Forummet samler medlemsstaterne, industrisammenslutninger og repræsentanter for civilsamfundet og giver dem mulighed for at komme med input gennem hele processen.

·Der vil være fire uger til at give feedback på udkastet til lovgivningsforslaget, og en underretning vil blive sendt til Verdenshandelsorganisationen (WTO). Dette indgår i de almindelige vedtagelsesprocedurer.

Hvorfor indkalder vi feedback?

For at give interessenterne mulighed for at fremsætte kommentarer til gennemførelsen af de nuværende forordninger for køle-/fryseapparater og de vigtigste løsningsmodeller, der er udpeget i forbindelse med konsekvensanalysen, samt mulighed for at give yderligere input med hensyn til markedsudviklingen eller den teknologiske udvikling.

Målgruppe

Eksperter og repræsentanter for alle berørte interessenter, herunder industrisammenslutninger (for fremstillings-, detailhandels-, installations- og reparationsvirksomheder), enkeltvirksomheder, miljø- og forbrugerorganisationer, nationale myndigheder og privatpersoner.