52002PC0037

Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om måleinstrumenter (forelagt af Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2)

Indholdsfortegnelse

BEGRUNDELSE

1. BAGGRUNDSINFORMATION

1.1 Baggrund

1.2 Principper

2. REDEGØRELSE FOR DE VIGTIGSTE ÆNDRINGER

2.1 Anvendelsesområde og formål

2.2 Definitioner og væsentlige krav

2.3 Ændringer vedrørende Udvalget for Måleinstrumenter

2.4 Udvidelse eller tydeliggørelse af teksten

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om måleinstrumenter

BILAG I: Væsentlige krav

BEGRUNDELSE

1. BAGGRUNDSINFORMATION

1.1 Baggrund

Kommissionen forelagde i september 2000 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) om måleinstrumenter, (KOM(2000) 566 - C5-0478/2000-2000/0233 (COD)) til vedtagelse efter proceduren for fælles beslutningstagning, jf. artikel 251 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Den 3. juli 2001 vedtog Europa-Parlamentet en række ændringsforslag ved første behandling. Ved denne lejlighed afgav Kommissionen udtalelse om de enkelte ændringsforslag med angivelse af, hvilke ændringer den kunne acceptere, og hvilke ændringer der ikke kunne medtages.

På denne baggrund har Kommissionen udarbejdet nærværende ændrede forslag.

1.2 Principper

Kommissionen har foretaget to typer ændringer.

For det første har den accepteret visse nye bestemmelser foreslået af Europa-Parlamentet ved førstebehandlingen af forslaget. De fleste af disse har enten til formål at fjerne tvetydigheder eller at videreudvikle en bestemt ide i det oprindelige forslag. Desuden er der visse nye aspekter, der udvider det oprindelige forslag, men som dog ikke ændrer ved de grundlæggende principper.

For det andet har Kommissionen foretaget nogle mindre sproglige ændringer for at tage hensyn til spørgsmål, som blev rejst ved de indledende drøftelser i Rådet, og Kommissionen vil gerne med henblik på øget gennemsigtighed benytte lejligheden til at forklare disse ændringer. Hvor det har været nødvendigt, er teksten bearbejdet for at sikre overensstemmelse mellem denne tekst og anden gældende fællesskabslovgivning og for at sikre intern sammenhæng inden for selve teksten.

2. REDEGØRELSE FOR DE VIGTIGSTE ÆNDRINGER

2.1 Anvendelsesområde og formål

Et centralt element i forslaget er, at en medlemsstat fortsat kan vælge at kræve retlig metrologisk kontrol, men i sådanne tilfælde må der kun anvendes instrumenter, der er i overensstemmelse med direktivet. I lyset af Europa-Parlamentets ændringsforslag 2, 7, 8 og første del af ændringsforslag 9 er der i dette øjemed tilføjet en betragtning med henblik på at præcisere dette begreb, og artikel 2 er omformuleret.

Desuden er anvendelsesområdet præciseret ved en udvidelse af teksten til betragtningerne og artikel 1. Disse ændringer er foranlediget af Europa-Parlamentets ændringsforslag 1 og 6.

Kommissionen afviser den sidste halvdel af ændringsforslag 9, da det er en gentagelse af artikel 6, der er den klassiske artikel om fri bevægelighed efter den nye metode. Artikel 6 er mere gennemsigtig og er bindende for alle medlemsstater, også dem der ikke gennemfører retlig metrologisk kontrol.

Efter artikel 6, stk. 1, om fri bevægelighed er indholdet af den tidligere artikel 14. stk. 1, som bevirker, at direktivet er totalharmoniseret, blevet indsat som artikel 6, stk. 2 (ny). Dette gør teksten klarere, idet alle artikler om markedsføring og ibrugtagning nu er samlet.

Artikel 6, stk. 1, om fri bevægelighed er ved hjælp af artikel 6, stk. 3, præciseret med henblik på at tillade medlemsstaterne at differentiere ud fra de objektive kriterier nævnt i artiklen. De foranstaltninger, der hjemles i artikel 6, stk. 3 (ny), er specificeret i de instrumentspecifikke bilag. Ordlyden af artikel 6, stk. 3 (ny), ligner ordlyden af artiklerne om betingelserne for ibrugtagning i direktiv 89/106/EØF om byggevarer (artikel 6) og direktiv 92/42/EØF om virkningsgrad i varmtvandskedler (artikel 4).

Som følge af artikel 6, stk. 3 (ny), er der indsat et nyt afsnit om ibrugtagning i de instrumentspecifikke bilag, MI-001, MI-002, MI-003 og MI-004. Dette afsnit består af to dele. Den første del giver medlemsstaterne mulighed for at stille minimumskrav vedrørende præcision afhængigt af anvendelse, dvs. stille krav om forskellige instrumenter, alt efter om der er tale om anvendelse i husholdninger eller i industrimiljøer. Den anden del vedrører angivelsen af de betingelser i det instrumentspecifikke bilag, der beror på artikel 6, stk. 3 (ny).

Artikel 6, stk. 2 (tidligere) vedrørte offentlige indkøb. Kommissionen foreslår, at den erstattes med ordlyden af artikel 6, stk. 4 (ny), som dækker perioden indtil forsyningstjenesterne liberaliseres og ikke længere er omfattet af offentlige udbud. Før liberaliseringen må forsyningstjenester ikke kræve instrumenter, der afviger fra de minimumskrav, der er specificeret i det relevante instrumentspecifikke bilag. Denne bestemmelse vil sikre det størst mulige indre marked forud for liberaliseringen.

2.2 Definitioner og væsentlige krav

Kommissionen afviser ændringsforslag nr. 5, da den foreslåede tilføjelse begrænser betragtningen til en undergruppe af måleinstrumenter - måleinstrumenter bestående af et sæt af komponenter og underenheder - mens betragtningen i sin nuværende form refererer til alle de i artikel 3, litra a), definerede måleinstrumenter.

I overensstemmelse med Europa-Parlamentets ændringsforslag 3 og den første del af ændringsforslag 11 er fabrikantens ansvar præciseret. Med hensyn til den sidste del af definitionen på "fabrikant" ønsker Kommissionen at fastholde sit oprindelige forslag af tre grunde: 1. På markedet er det en kendsgerning, at ikke-fremstillingsvirksomheder markedsfører måleinstrumenter under eget navn, modificerer instrumenter eller fremstiller nye montager. 2. Sådanne leverandører bør ved lov holdes fuldt ansvarlige og påbydes at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at bære dette ansvar. 3. Det er derfor et vigtigt og bindende princip, at ikke-fremstillende virksomheder "træffer alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at bære dette ansvar".

Definitionen af "underenheder" og af "godkendt repræsentant", som er omhandlet i ændringsforslag 10, 12 og 19, er udvidet. Ændringen af definitionen af "markedsføring" blev allerede taget op under de indledende drøftelser med Rådet.

De væsentlige krav i bilag I vedrørende holdbarhed, pålidelighed, egnethed og beskyttelse præciseres i overensstemmelse med ændringsforslag 22-25. Desuden medtages ændringsforslag 26 og 27 om resultatangivelser.

Kommissionen foreslår, at der tilføjes en betragtning til de instrumentspecifikke bilag, MI-001, MI-002, MI-003 og MI-004, vedrørende overensstemmelsesvurdering, som gør det muligt at udføre overensstemmelsesvurdering i henhold til den af fabrikanten angivne præcisionsgrad.

2.3 Ændringer vedrørende Udvalget for Måleinstrumenter

Ud fra behovet for en lovgivning, der er fleksibel med hensyn til ændringer, har Kommissionen vurderet Europa-Parlamentets ændringsforslag 17 i lyset af de indledende drøftelser i Rådet. Den foreslår, at der indføres et reguleringsområde, der sorterer under Udvalget for Måleinstrumenter, og at de opgaver, der af Europa-Parlamentet er udpeget som rådgivningsanliggender, gøres til reguleringsanliggender. Dette forslag er udtryk for Europa-Parlamentets erklærede ønske om at blive holdt orienteret på et område, der til stadighed er af særdeles kompleks og overvejende teknisk natur. Det vil gøre det muligt for EU hurtigt og gnidningsløst at integrere ændringer forårsaget af internationale udviklinger, der inden for retsmetrologi kan påvirke de væsentlige krav, som er omhandlet i artikel 12, stk. 2.

2.4 Udvidelse eller tydeliggørelse af teksten

På baggrund af Europa-Parlamentets ændringsforslag 4 og 13, medtager Kommissionen muligheden for at påføre de krævede mærkninger på forskellige stadier.

Ud fra Europa-Parlamentets tilkendegivelser i ændringsforslag 14 tilføjer Kommissionen henvisninger, i det omfang det er nødvendigt, til hvert enkelt bilag i de relevante artikler.

I artikel 8 foreslår Kommissionen i overensstemmelse med ændringsforslag 15, at medlemsstaternes ret til at udpege organer vedrørende instrumenter på områder omfattet af direktivet, og for hvilke medlemsstaten ikke kræver retlig metrologisk kontrol, præciseres. Dette er et svar på de betænkeligheder, der kom til udtryk på området under de indledende drøftelser i Rådet. På baggrund af drøftelserne i Rådet foreslår Kommissionen ligeledes, at kriterierne for et bemyndiget organ præciseres ved reference til harmoniserede standarder.

Kommissionen accepterer ændringsforslag 20 om forenkling af markedsovervågningen.

Kommissionen foreslår en bedre formulering af overgangsperioden i Europa-Parlamentets ændringsforslag 21.

Kommissionen afviser ændringsforslagene 16, 18, 28 og 29, der ville resultere i, at bilagene III og IV blev fuldt ud gengivet i selve direktivet. Dette ville medføre en uberettiget udvidelse af artiklernes tekst, idet der ikke er nogen hierarkisk struktur mellem artiklerne og bilagene. Faktisk er Kommissionens forslag allerede en forenkling, idet tekst, der normalt optræder i de enkelte bilag vedrørende overensstemmelsesvurdering, er blevet samlet i bilag IV. At inkludere bilag IV i direktivets tekst, mens andre vigtige aspekter af overensstemmelsesvurderingen forbliver i bilagene A-H1, ville være for vilkårligt. På den anden side foreslår Kommissionen, at der af hensyn til gennemsigtigheden indgår en henvisning til bilag IV i artikel 7 i lighed med henvisningen til bilag III i artikel 8.

Kommissionen foreslår, at "CE-overensstemmelsesmærkning" erstattes med "CE-mærkning", da dette afgrænser teksten og gør den klarere. Artikel 13, stk. 4 forenkles, således at det nu er tilladt at mærke mindre instrumenter i den tekniske dokumentation. Der tilføjes en bestemmelse til det instrumentspecifikke bilag MI-008, ifølge hvilken instrumenter, der sælges i partier, ikke kræver individuel mærkning.

Artikel 14 (ny) indsættes med henblik på tilfælde, hvor en vare uberettiget er forsynet med CE-mærkning i overensstemmelse aktuel praksis i forbindelse med den nye metode.

Den tidligere artikel 14 opdeles i artikel 15 og artikel 16 og omformuleres en smule med henblik på at sikre overensstemmelse mellem denne tekst og anden gældende fællesskabslovgivning. Indholdet af den tidligere artikel 14, stk. 1, som bevirker, at direktivet er totalharmoniseret, flyttes til artikel 6, stk. 2 (ny), således at kun "markedsovervågning" forbliver i artikel 15 (ny). I artikel 16 (ny) sammenfattes proceduren vedrørende "sikkerhedsklausul".

De nuværende artikler 15-20 bliver til artiklerne 17-22.

På baggrund af EF-traktatens artikel 250, stk. 2, ændrer Kommissionen sit forslag som følger.

2000/0233 (COD)

Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om måleinstrumenter

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [1],

[1] EFT C [...], [...], s. [...].

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg [2],

[2] EFT C [...], [...], s. [...].

efter proceduren i traktatens artikel 251 [3], og

[3] EFT C [...], [...], s. [...].

ud fra følgende betragtninger:

(1) En række måleinstrumenter er omfattet af særdirektiver, der er vedtaget på grundlag af direktiv 71/316/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning med hensyn til fælles bestemmelser om måleinstrumenter samt om måletekniske kontrolmetoder [4]. Særdirektiver, som ikke længere er tilpasset den teknologiske udvikling, bør ophæves og erstattes med et selvstændigt direktiv, hvilket er i overensstemmelse med Rådets resolution af 7. maj 1985 om en ny metode i forbindelse med teknisk harmonisering og standarder [5]. Særdirektiver, der ikke er forældede, bør fortsat være omfattet af direktiv 71/316/EØF.

[4] EFT L 202 af 6.9.1971, s. 1.

[5] EFT C 136 af 4.6.1985, s. 1.

(2) Måleinstrumenter kan anvendes til en række forskellige måleopgaver. De måleopgaver, der udføres i offentlighedens interesse, herunder af hensyn til den offentlige sundhed, sikkerhed og orden, miljø- og forbrugerbeskyttelse, opkrævning af skatter og afgifter samt loyale handelsvilkår, som på mange måder påvirker borgernes dagligdag, både direkte og indirekte, forudsætter, at der anvendes måleinstrumenter, som er underkastet retlig metrologisk kontrol.

(3) Retlig metrologisk kontrol bør ikke medføre hindringer for den frie bevægelighed for måleinstrumenter, de relevante bestemmelser bør være de samme i alle medlemsstater, og beviset for overensstemmelse bør være gyldigt i hele Fællesskabet.

(4) Retlig metrologisk kontrol kræver overensstemmelse med specificerede krav til ydeevne. De krav til ydeevne, som måleinstrumenterne skal opfylde, skal sikre et højt beskyttelsesniveau. Overensstemmelsesvurderingen skal sikre et højt konfidensniveau.

(5) Måleinstrumenters ydeevne er særlig følsom over for de elektromagnetiske omgivelser. Måleinstrumenters immunitet over for elektromagnetisk interferens udgør en integrerende del af dette direktiv, og immunitetskravene i Rådets direktiv 89/336/EØF af 3. maj 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet [6], senest ændret ved direktiv 93/68/EØF [7], finder derfor ikke anvendelse.

[6] EFT L 139 af 23.5.1989, s. 19.

[7] EFT L 220 af 30.8.1993, s. 1.

(6) Medlemsstaterne bør fortsat kunne kræve retlig metrologisk kontrol. På områder, hvor der kræves retlig metrologisk kontrol, bør der kun anvendes instrumenter, der overholder de almindelige krav.

(7) Fabrikantens ansvar for overholdelsen af kravene i dette direktiv bør udtrykkeligt angives.

(8) Fællesskabslovgivningen bør fastsætte væsentlige krav, som ikke hindrer tekniske fremskridt. De retlige krav bør derfor fortrinsvis være krav til ydeevne. Bestemmelser til fjernelse af tekniske handelshindringer bør følge den nye metode, der er anført i Rådets resolution af 7. maj 1985 om en ny metode i forbindelse med teknisk harmonisering og standarder.

(9) Der bør derfor udarbejdes europæiske tekniske standarder, hvis tekniske specifikationer og ydeevnespecifikationer er i overensstemmelse med de væsentlige krav, som er fastsat i dette direktiv. Overensstemmelse med specifikationerne i disse standarder bør give formodning om overensstemmelse med de væsentlige krav, der er fastsat i dette direktiv. Sådanne harmoniserede europæiske standarder, der udarbejdes af privatretlige organer, bør bevare deres ikke-bindende status. I denne forbindelse anerkendes Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) og Den Europæiske Komité for Elektronisk Standardisering (Cenelec) som værende de organer, der er kompetente til at vedtage harmoniserede standarder i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for samarbejdet mellem Kommissionen og disse to organer, som blev undertegnet den 13. november 1984.

(10) CEN og Cenelec bør udarbejde harmoniserede standarder efter mandat fra Kommissionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester [8], ændret ved direktiv 98/48/EF [9] . I forbindelse med standardisering er det ønskeligt, at Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat i henhold til direktiv 98/34/EF. Udvalget kan eventuelt rådspørge tekniske eksperter.

[8] EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37.

[9] EFT L 217 af 5.8.1998, s. 18.

(11) På visse specialiserede områder kan de tekniske specifikationer og ydeevnespecifikationer i internationalt godkendte normative dokumenter også delvis eller fuldt ud opfylde de produktspecifikationer, der er fastsat i lovgivningen. I disse tilfælde kan anvendelse af disse internationalt aftalte normative dokumenter være et alternativ til anvendelse af europæiske tekniske standarder.

(12) Overensstemmelse med de væsentlige krav, der er fastsat i dette direktiv, kan også opnås gennem specifikationer, som ikke foreligger i form af en europæisk teknisk standard eller et internationalt godkendt normativt dokument. Brug af europæiske tekniske standarder eller internationalt godkendte normative dokumenter bør derfor være frivillig.

(13) Det teknologiske stade inden for måleteknologi er under konstant udvikling, hvilket fører til ændringer i behovene for overensstemmelsesvurdering. Der bør derfor for hver målekategori være en passende procedure eller et valg mellem forskellige procedurer af tilsvarende strenghed. De procedurer, der er vedtaget, opfylder kravene i Rådets afgørelse 93/465/EØF af 22. juli 1993 om modulerne for de forskellige faser i procedurerne for overensstemmelsesvurdering og regler om anbringelse og anvendelse af CE-mærkning med henblik på anvendelse i direktiverne om teknisk harmonisering [10]. Det bør bestemmes, at CE-mærkningen kan påføres under produktionsprocessen.

[10] EFT L 220 af 30.8.1993, s. 23.

(14) I overensstemmelse med artikel 2 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen [11], bør de foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af dette direktiv, vedtages enten efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 3 i den nævnte afgørelse, eller efter forskriftsproceduren, jf. afgørelsens artikel 2.

[11] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(15) Medlemsstaterne bør aktivt overvåge deres markeder og træffe de fornødne foranstaltninger til at forhindre, at instrumenter, der ikke opfylder kravene, markedsføres eller tages i brug. Det er derfor nødvendigt, at der findes et passende samarbejde mellem medlemsstaternes markedsovervågningsmyndigheder for at sikre, at markedsovervågningsaktiviteterne får virkning inden for hele Fællesskabet.

(16) Medlemsstaterne bør træffe de fornødne foranstaltninger til at sikre, at måleinstrumenter, som er påført CE-mærket og supplerende mærkning, markedsføres korrekt. Fabrikanterne bør underrettes om begrundelserne for negative afgørelser i forbindelse med deres produkter samt om de retsmidler, der står til deres rådighed.

(17) Dette direktiv bør ophæve fællesskabslovgivningen om måleinstrumenter, som omfatter følgende rådsdirektiver:

-71/318/EØF af 26. juli 1971 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om volumengasmålere [12], senest ændret ved Kommissionens direktiv 82/623/EØF [13]

[12] EFT L 202 af 6.9.1971, s. 21.

[13] EFT L 252 af 27.8.1982, s. 5.

-71/319/EØF af 26. juli 1971 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om målere til væsker, med undtagelse af vand [14]

[14] EFT L 202 af 6.9.1971, s. 32.

-71/348/EØF af 12. oktober 1971 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om supplerende anordninger til målere af væsker, med undtagelse af vand [15], senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse

[15] EFT L 239 af 25.10.1971, s. 9.

-73/362/EØF af 19. november 1973 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende de materialiserede længdemål [16], senest ændret ved Kommissionens direktiv 85/146/EØF [17]

[16] EFT L 335 af 5.12.1973, s. 56.

[17] EFT L 54 af 23.2.1985, s. 29.

-75/33/EØF af 17. december 1974 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om koldtvandsmålere [18]

[18] EFT L 14 af 20.1.1975, s. 1.

-75/410/EØF af 24. juni 1975 om gensidig tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kontinuerligt virkende vægte med regneværk [19]

[19] EFT L 183 af 14.7.1975, s. 25.

-76/891/EØF af 4. november 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektricitetsmålere [20]

[20] EFT L 336 af 4.12.1976, s. 30.

-77/95/EØF af 21. december 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om taxametre [21]

[21] EFT L 26 af 31.1.1977, s. 59.

-77/313/EØF af 5. april 1977 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleanlæg for væsker med undtagelse af vand [22], ændret ved Kommissionens direktiv 82/625/EØF [23]

[22] EFT L 105 af 28.4.1977, s. 18.

[23] EFT L 252 af 27.8.1982, s. 10.

-78/1031/EØF af 5. december 1978 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om automatiske kontrol- og sorteringsvægte [24]

[24] EFT L 364 af 27.12.1978, s. 1.

-79/830/EØF af 11. september 1979 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varmtvandsmålere [25]

[25] EFT L 259 af 15.10.1979, s. 1.

(18) Fabrikanterne bør have mulighed for at udøve de rettigheder, som de har opnået inden dette direktivs ikrafttræden, i en rimelig periode. Det er derfor nødvendigt at fastsætte overgangsordninger -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1 Anvendelsesområde

Dette direktiv finder anvendelse på udstyr og systemer med en målefunktion som defineret i de specifikke bilag.vedrørende vandmålere (MI-001), gasmålere (MI-002), elforbrugsmålere og måletransformere (MI-003), varmemålere (MI-004), systemer til kontinuerlig og dynamisk kvantitativ måling af andre væsker end vand (MI-005), automatiske vægte (MI-006), taxametre (MI-007), måleredskaber til materialer (MI-008), instrumenter til dimensionsmåling (MI-009), alkometre til retslig bevisførelse (MI-010) og gasanalysatorer til udstødningsgas (MI-011).

Artikel 2 Sagsområde

I dette direktiv fastsættes de væsentlige krav, som det udstyr og de systemer, der er nævnt i artikel 1, skal opfylde, og den overensstemmelsesvurdering, som de skal underkastes under disse omstændigheder med henblik på markedsføring og ibrugtagning, i forbindelse med anvendelser hvor en medlemsstat kræver retlig metrologisk kontrol af hensyn til den offentlige sundhed, den offentlige sikkerhed, den offentlige orden, beskyttelse af miljøet, opkrævning af skatter og afgifter, beskyttelse af forbrugerne og loyale handelsvilkår.

Det er et særdirektiv vedrørende krav om elektromagnetisk immunitet efter artikel 2, stk. 2 i direktiv 89/336/EØF.

Artikel 3 Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

(a) "Måleinstrument" ethvert udstyr eller et system med en målefunktion, som er omfattet af anvendelsesområdet for og formålet med dette direktiv, som fastsat i artikel 1 og 2.

(b) "Underenhed" en samling af komponenter, som fungerer selvstændigt, og som sammen med andre underenheder og/eller måleinstrumenter, hvormed den er kompatibel, udgør et måleinstrument.

(c) "Retlig metrologisk kontrol" den kontrol af et måleinstruments måleopgaver, som er fastsat af de offentlige myndigheder af hensyn til folkesundheden, den offentlige sikkerhed, den offentlige orden, beskyttelse af miljøet, opkrævning af skatter og afgifter, beskyttelse af forbrugerne og loyale handelsvilkår.

(d) "Fabrikant" den fysiske eller juridiske person, som har ansvaret for, at måleinstrumentet er i overensstemmelse med de relevante krav i dette direktiv, og som

-udfører den tekniske konstruktion af et måleinstrument, eller som får den udført på egne vegne, og

-fremstiller måleinstrumentet, eller lader det fremstille på egne vegne, og

-markedsfører det

eller

den fysiske eller juridiske person, som:

-påtager sig ansvaret for, at måleinstrumentet er i overensstemmelse med de relevante krav i dette direktiv, og

-har truffet alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at bære dette ansvar, og

-markedsfører måleinstrumentet .

(e) "Markedsføring" den første tilrådighedsstillelse i Fællesskabet af et instrument beregnet til en slutbruger, hvad enten dette sker mod betaling eller vederlagsfrit.

(f) "Ibrugtagning" den første anvendelse af et produkt til de formål, det er beregnet til.

(g) "Godkendt repræsentant" den i Fællesskabet etablerede fysiske eller juridiske person, som fabrikanten skriftligt har givet tilladelse til at handle på sine vegne i forbindelse med specifikke opgaver inden for dette direktivs formål og bestemmelser. (h) "Harmoniseret standard" en teknisk specifikation, som er vedtaget af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) eller Den Europæiske Komité for Elektronisk Standardisering (Cenelec) eller af begge i fællesskab efter mandat fra Kommissionen i henhold til direktiv 98/34/EF og udarbejdet i overensstemmelse med De Generelle Retningslinjer, der er aftalt mellem Kommissionen og de europæiske standardiseringsorganisationer.

(i) "Normativt dokument" et dokument, som indeholder normative elementer, der er udarbejdet af Den Internationale Organisation for Retlig Metrologi (Organisation Internationale de Métrologie Légale).

Artikel 4 Væsentlige krav og overensstemmelsesvurdering

1. Et måleinstrument skal opfylde de væsentlige krav, som er fastsat i bilag I og det relevante instrumentspecifikke bilag.

2. Et måleinstruments overensstemmelse med de væsentlige krav vurderes i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 7.

3. Når et måleinstrument består af en række underenheder, og når der foreligger specifikke bilag, som fastlægger de væsentlige krav for alle disse underenheder, som tilsammen udgør måleinstrumentet, finder bestemmelserne i dette direktiv tilsvarende anvendelse for hver enkelt af disse underenheder.

Artikel 5 Overensstemmelsesmærkning

1. Et måleinstruments overensstemmelse med alle forpligtelserne ifølge dette direktiv fremgår af, at det er påført CE-mærkningen og den supplerende metrologiske mærkning som anført i artikel 13.

2. CE-mærkningen og den supplerende metrologiske mærkning påføres af fabrikanten eller på dennes ansvar. CE-mærkningen kan påføres instrumentet under produktionsprocessen. Den supplerende metrologiske mærkning påføres efter overensstemmelsesvurderingen fastsat i artikel 7.

3. Påsættelse af mærkninger på et måleinstrument, som vil kunne vildlede tredjeparter med hensyn til CE-mærkningens og den supplerende metrologiske mærknings betydning og/eller form, forbydes. Enhver anden mærkning kan påføres et måleinstrument, forudsat at CE-mærkningen og den supplerende metrologiske mærknings synlighed og læsbarhed ikke derved mindskes.

Artikel 6 Markedsføring og ibrugtagning

1. Medlemsstaterne må ikke af grunde, der er omfattet af dette direktiv, hindre markedsføring og ibrugtagning af måleinstrumenter, som bærer CE-mærkningen og den supplerende metrologiske mærkning i overensstemmelse med artikel 5.

2. Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger for at sikre, at måleinstrumenter, som er påført CE-mærkningen og den supplerende metrologimærkning i henhold til artikel 5, kun kan markedsføres og tages i brug, hvis de overholder kravene i dette direktiv.

3. En medlemsstat, der kræver retlig metrologisk kontrol som omhandlet i artikel 2, kan betinge sig, at et måleinstrument overholder bestemmelser for dets ibrugtagning, der er behørigt begrundede i klimatiske forhold og/eller i krav til målekarakteristika. Disse bestemmelser er specificeret i de pågældende instrumentspecifikke bilag, som er omhandlet i artikel 1.

4. Medlemsstaterne sikrer, at regler eller betingelser hos offentlige eller private foretagender, der fungerer som offentlige virksomheder eller fungerer som offentlige organer på grundlag af en monopolstilling, ikke forhindrer ibrugtagning af måleinstrumenter som omhandlet i stk. 1, som opfylder de i stk. 3 nævnte bestemmelser.

Artikel 7 Overensstemmelsesvurdering

Vurdering af et måleinstruments overensstemmelse med dets væsentlige krav skal gennemføres ved anvendelse efter fabrikantens valg af en af de overensstemmelsesvurderingsprocedurer, der er anført i det specifikke bilag vedrørende instrumentet.

Fabrikanten udarbejder den tekniske dokumentation, der er beskrevet i bilag IV.

De overensstemmelsesmoduler, som indgår i procedurerne, er beskrevet i bilag A til H1.

Artikel 8 Notifikation

1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, hvilke organer de har udpeget til at udføre de opgaver, der falder ind under de i artikel 7 nævnte overensstemmelsesvurderingsmoduler samt de identifikationsnumre, som Kommissionen har tildelt i henhold til stk. 4, hvilke former for måleinstrumenter hvert enkelt organ er blevet udpeget for, samt eventuelt hvilke instrumentklasser, måleområder, måleteknologi og ethvert andet instrumentkendetegn, der begrænser det område, som notifikationen omfatter.

2. Medlemsstaterne anvender kriterierne i bilag III ved udpegelsen af organerne. Organer, der opfylder kriterierne i de nationale standarder, som gennemfører de relevante harmoniserede standarder, formodes at opfylde de tilsvarende kriterier. Kræver en medlemsstat ikke som omhandlet af artikel 2 retlig metrologisk kontrol, der forudsætter anvendelse af et instrument defineret i artikel 1, kan den lovgive med henblik på at muliggøre udpegelsen af et organ med kompetence vedrørende et sådant instrument.

3. En medlemsstat, som har bemyndiget et organ, skal inddrage bemyndigelsen, hvis den konstaterer, at organet ikke længere opfylder kriterierne i stk. 2. Den underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om alle tilfælde, hvor en notifikation tilbagekaldes.

4. Kommissionen tildeler hvert af de organer, der skal notificeres, et identifikationsnummer. Kommissionen offentliggør en liste over notificerede organer, samt oplysninger vedrørende notifikationens omfang som nævnt i stk. 1, i C-udgaven af De Europæiske Fællesskabers Tidende og sikrer, at listen ajourføres.

Artikel 9 Harmoniserede standarder og normative dokumenter

1. Medlemsstaterne formoder, at der er tale om overensstemmelse med de væsentlige krav, der er nævnt i artikel 4, for så vidt angår et måleinstrument, som opfylder elementerne i nationale standarder, der gennemfører den europæiske harmoniserede standard for det pågældende måleinstrument, og som svarer til de elementer af denne europæiske harmoniserede standard, hvis referencer er offentliggjort i C-udgaven af De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Når et måleinstrument kun delvis opfylder elementerne i første afsnit i nævnte nationale standarder, formoder medlemsstaterne, at der er overensstemmelse med de væsentlige krav, der svarer til de elementer i de pågældende standarder, som instrumentet opfylder.

Medlemsstaterne offentliggør referencerne for de nationale standarder, der er nævnt i første afsnit.

2. Medlemsstaterne formoder, at der er tale om overensstemmelse med de væsentlige krav, der er nævnt i artikel 4, for så vidt angår et måleinstrument, som opfylder det normative dokument, der er nævnt i artikel 112, stk. 1, litra a), og hvis referencer er offentliggjort i C-udgaven af De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Hvis et måleinstrument kun delvis opfylder kravene i det i første afsnit nævnte normative dokument, formoder medlemsstaterne, at der er overensstemmelse med de væsentlige krav, der svarer til de normative elementer, som instrumentet opfylder.

Medlemsstaterne offentliggør referencerne for det i første afsnit nævnte normative dokument.

Artikel 10 Udvalget for standarder og tekniske forskrifter

Finder en medlemsstat eller Kommissionen, at en harmoniseret standard, som er omhandlet i artikel 9, stk. 1, ikke fuldstændigt opfylder de væsentlige krav, der er nævnt i artikel 4, indbringer den pågældende medlemsstat eller Kommissionen sagen for det stående udvalg, der er nedsat ved direktiv 98/34/EF, og angiver begrundelsen herfor. Udvalget afgiver straks en udtalelse.

På baggrund af udvalgets udtalelse underretter Kommissionen medlemsstaterne om, hvorvidt det er nødvendigt at tilbagekalde referencerne for de nationale standarder fra den i artikel 9, stk. 1, tredje afsnit, omhandlede offentliggørelse.

Artikel 11 Udvalget for Måleinstrumenter

1. Kommissionen bistås af et stående udvalg, Udvalget for Måleinstrumenter, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand.

2. Når der henvises til dette stykke, finder rådgivningsproceduren i artikel 3 i afgørelse 1999/468/EF anvendelse i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, og artikel 8 i samme afgørelse.

3. Når der henvises til dette stykke, anvendes forskriftsproceduren i artikel 5 i afgørelse 1999/468/EF i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, og artikel 8 i samme afgørelse.

Artikel 12 Opgaver, der varetages af Udvalget for Måleinstrumenter

1. Efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ kan Kommissionen i overensstemmelse med den i artikel 11, stk. 2, nævnte procedure træffe de fornødne foranstaltninger til at:

(a) identificere normative dokumenter udarbejdet af Den Internationale Organisation for Retlig Metrologi eller angive dele af disse dokumenter, hvis opfyldelse giver formodning om overensstemmelse med de tilsvarende væsentlige krav i dette direktiv.

(b) offentliggøre referencerne for det i litra a) nævnte normative dokument i C-udgaven af De Europæiske Fællesskabers Tidende.

2. Efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ kan Kommissionen i overensstemmelse med den i artikel 11, stk. 3, nævnte procedure træffe de fornødne foranstaltninger for at tage hensyn til den internationale udvikling og for at:

(a) ændre de instrumentspecifikke bilag med hensyn til:

-det maksimalt tilladte antal fejl og nøjagtighedsklasser

-de tilladte driftsbetingelser

-de kritiske ændringsværdier

-listen over overensstemmelsesvurderingsprocedurer

(b) ændre de testprogrammer, der er fastlagt i bilag II.

3. Finder en medlemsstat eller Kommissionen, at et normativt dokument, hvis reference er offentliggjort i C-udgaven af De Europæiske Fællesskabers Tidende i henhold til bestemmelserne i stk. 1, litra b), ikke fuldt ud opfylder de væsentlige krav, der er nævnt i artikel 4, indbringer den pågældende medlemsstat eller Kommissionen sagen for Udvalget for Måleinstrumenter og angiver begrundelsen herfor.

Kommissionen skal i overensstemmelse med den i artikel 11, stk. 2, nævnte procedure underrette medlemsstaterne om, hvorvidt det er nødvendigt at tilbagekalde referencerne for det normative dokument fra den i artikel 9, stk. 2, tredje afsnit, omhandlede offentliggørelse.

Artikel 13 Mærkning

1. Den i artikel 5 nævnte CE-mærkning består af bogstaverne "CE" i overensstemmelse med modellen i punkt I.B, d) i bilaget til afgørelse 93/465/EØF. CE-mærket skal mindst være 5 mm højt.

2. Den i artikel 5 nævnte supplerende metrologimærkning består af det store bogstav M, og årstallet for dets påsætning omgivet af en firkant. Firkantens højde skal svare til højden af CE-mærket. Den supplerende metrologimærkning skal følge umiddelbart efter CE-mærkningen.

3. Identifikationsnummeret for det i artikel 8 nævnte bemyndigede organ skal, såfremt det er påkrævet i henhold til overensstemmelsesvurderingsproceduren, anbringes efter CE-mærkningen og den supplerende metrologimærkning. Det er ikke nødvendigt at anbringe identifikationsnummeret for et notificeret organ på måleinstrumentet, hvis dette ikke kræves ifølge overensstemmelsesvurderingsproceduren.

4. Når et måleinstrument består af en række komponenter og/eller underenheder, som virker sammen, skal mærkningerne være anført på instrumentets hoveddel.

Når et måleinstrument er for lille eller for følsomt til at bære de i stk. 1-3 nævnte mærkninger, skal mærkningerne anføres i den tekniske dokumentation.

5. CE-mærkningen og den supplerende metrologimærkning skal være uudslettelig. Det notificerede organs identifikationsnummer skal være uudsletteligt eller selvødelæggende ved fjernelse. Alle mærkninger skal være tydelige eller lette at komme til.

Artikel 14 Uberettiget mærkning

1. Hvis en medlemsstat konstaterer, at CE-mærkningen og/eller den supplerende metrologimærkning er anbragt uberettiget, skal den kræve, at fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede godkendte repræsentant sørger for, at overtrædelsen bringes til ophør, og at det pågældende måleinstrument bringes i overensstemmelse med bestemmelserne vedrørende CE-mærkning og/eller det supplerende metrologimærke på de betingelser, som medlemsstaten fastsætter.

2. Medlemsstaten skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at begrænse eller forbyde markedsføring af det pågældende måleinstrument eller sikre, at det trækkes tilbage fra markedet efter proceduren i artikel 16.

Artikel 15 Markedsovervågning

Medlemsstaternes kompetente myndigheder bistår hinanden med at opfylde deres forpligtelser til at udføre markedsovervågning.I denne forbindelse udveksler de kompetente myndigheder oplysninger om det omfang, hvori de instrumenter, som de undersøger, opfylder forpligtelserne i dette direktiv, samt resultaterne af sådanne undersøgelser.

Hver medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om, hvilke kompetente myndigheder den har udpeget til at forestå denne udveksling af oplysninger.

Artikel 16 Beskyttelsesbestemmelse

1. Konstaterer en medlemsstat, at samtlige måleinstrumenter eller en del af måleinstrumenterne af en særlig model, som er påført CE-mærkningen og den supplerende metrologimærkning, ikke opfylder de metrologiske krav, der er fastsat i dette direktiv, når de er korrekt installeret og anvendes i overensstemmelse med fabrikantens instruktioner, træffer den de fornødne foranstaltninger til at trække disse instrumenter tilbage fra markedet, forbyde eller begrænse deres videre markedsføring, eller forbyde eller begrænse deres videre anvendelse.

Når medlemsstaten træffer beslutning om disse foranstaltninger, tager den hensyn til, om der er tale om en manglende overensstemmelse, som er systematisk eller tilfældig. Hvis medlemsstaten har konstateret, at den manglende overensstemmelse er systematisk, underretter den straks Kommissionen om de trufne foranstaltninger med angivelse af begrundelsen for beslutningen.

2. Kommissionen holder snarest muligt samråd med de berørte parter.

a) Finder Kommissionen, at de foranstaltninger, som den pågældende medlemsstat har truffet, er berettigede, giver den straks den medlemsstat, der har truffet foranstaltningerne, samt de øvrige medlemsstater underretning herom.

Den kompetente medlemsstat træffer de fornødne foranstaltninger over for enhver, som har påført mærkningerne, og underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.

Hvis den manglende overensstemmelse tilskrives mangler ved standarderne eller de normative dokumenter, forelægger Kommissionen efter at have holdt samråd med de berørte parter, hurtigst muligt sagen for det i artikel 10 eller artikel 11 nævnte udvalg.

b) Finder Kommissionen, at de foranstaltninger, som den pågældende medlemsstat har truffet, er uberettigede, giver den straks den medlemsstat, der har truffet foranstaltningerne, samt den pågældende fabrikant eller dennes godkendte repræsentant underretning herom.

Kommissionen sikrer sig, at medlemsstaterne holdes underrettet om forløbet og resultaterne af proceduren.

Artikel 17 Afgørelser om afslag eller begrænsninger

Enhver afgørelse, som en medlemsstat træffer i medfør af dette direktiv, og som medfører, at et måleinstrument trækkes tilbage fra markedet, eller at et instruments markedsføring eller ibrugtagning forbydes eller begrænses, skal nøje begrundes. Afgørelsen meddeles snarest muligt den berørte part med angivelse af retsmidlerne i henhold til gældende ret i den pågældende medlemsstat og fristerne i forbindelse med disse retsmidler.

Artikel 18 Ophævelse

Følgende direktiver ophæves med virkning fra den [1. juli 2002], uden at dette berører artikel 19:

-Direktiv 71/318/EØF

-Direktiv 71/319/EØF

-Direktiv 71/348/EØF

-Direktiv 73/362/EØF

-Direktiv 75/33/EØF

-Direktiv 75/410/EØF

-Direktiv 76/891/EØF

-Direktiv 77/95/EØF

-Direktiv 77/313/EØF

-Direktiv 78/1031/EØF

-Direktiv 79/830/EØF.

Artikel 19 Overgangsbestemmelser

Uanset artikel 6, stk. 2, tillader medlemsstaterne til måleopgaver, hvor de kræver brug af et retligt kontrolleret måleinstrument, markedsføring og ibrugtagning af måleinstrumenter, som opfylder de bestemmelser, der finder anvendelse inden [2 år efter den 1. juli 2002] og indtil udløbet af gyldighedsperioden for typegodkendelsen af de pågældende måleinstrumenter eller, i tilfælde af en typegodkendelse af ubegrænset gyldighed, en periode på 5 år regnet fra den [1. juli 2002].

Artikel 20 Gennemførelse i national ret

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den [1. juli 2002]. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 21 Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 22 Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I: Væsentlige krav

Ingen ændringer i forslaget i KOM(2000) 566 med undtagelse af følgende afsnit:

5. Holdbarhed

Måleinstrumenter skal være konstrueret således, at deres metrologiske egenskaber er tilstrækkeligt stabile i det af fabrikanten fastlagte tidsrum under normale driftsbetingelser og forudsat at de monteres, vedligeholdes og anvendes korrekt i overensstemmelse med producentens anvisninger og i det miljø, de er bestemt til.

6. Pålidelighed

Et elektronisk måleinstrument skal konstrueres, så det så vidt muligt reducerer virkningen af en funktionsfejl, som ville medføre et unøjagtigt måleresultat, medmindre tilstedeværelsen af en sådan defekt er åbenbar .

7. Egnethed

7.2. Måleinstrumenter skal være egnede til den påtænkte anvendelse under hensyn til de i praksis forekommende driftsbetingelser og må ikke stille urimelige krav til brugeren for at opnå et korrekt måleresultat.

8. Beskyttelse mod forvanskning

8.1 Måleinstrumenters metrologiske egenskaber må ikke på utilladelig måde blive påvirket ved dets tilslutning til en anden anordning, ved selve den tilsluttede anordnings egenskaber eller ved nogen anordning, som er fjerntilsluttet måleinstrumentet.

10. Angivelse af resultat

10.2 Alle resultatangivelser skal være tydelige og utvetydige og være ledsaget af sådanne mærker og påskrifter, som er nødvendige for at gøre brugeren opmærksom på, hvad resultatet betyder. Det viste resultat skal være let at aflæse under normale brugsomstændigheder. Yderligere angivelser kan vises, forudsat at de ikke kan give anledning til forveksling med de første angivelser.

10.5 Instrumenter, som er bestemt til forbrugsmåling i husholdninger, og hvis måledata kan fjernaflæses, skal også være forsynet med visningsindretning, som kan aflæses af forbrugeren. Det, som angives af denne visningsanordning, er det måleresultat, som tjener som grundlag for den pris, der skal betales.

Bilag MI-001 Vandmålere

Ingen ændringer i forslaget i KOM(2000) 566 med undtagelse af følgende afsnit, som indsættes.

Efter punkt 10 indsættes følgende:

Ibrugtagning

a) Når en medlemsstat foreskriver forbrugsmåling i husholdninger, tillader den, at denne måling foretages med ethvert måleinstrument, der henhører under klasse 1.

b) Når en medlemsstat foreskriver forbrugsmåling i erhvervsmiljøer og/eller lette industrimiljøer, tillader den, at denne måling foretages med ethvert måleinstrument, der henhører under klasse 1. Medlemsstaten sikrer sig, at strømningshastighedsområdet fastlægges af distributøren eller af den person, der i henhold til loven har tilladelse til at installere måleinstrumentet, således at instrumentet er egnet til nøjagtig måling af det forbrug, som kan forventes eller med rimelighed forventes.

c) Med hensyn til kravene i ovenstående punkt 2, 3, 4 og 5 kan en medlemsstat ud fra begrundelsen i artikel 6, stk. 3, fastsætte betingelser for instrumenters ibrugtagning.

Efter afsnittet om overensstemmelsesvurdering indsættes følgende:

Den maksimale tilladelige målefejl kontrolleres ved overensstemmelsesprøvningsproceduren på grundlag af instrumentklasse og strømningshastighedsområde som angivet af fabrikanten.

Bilag MI-002 Gasmålere

Ingen ændringer i forslaget i KOM(2000) 566 med undtagelse af følgende afsnit, som indsættes.

Efter punkt 10 indsættes følgende:

Ibrugtagning

a) Når en medlemsstat foreskriver forbrugsmåling i husholdninger, tillader den, at denne måling foretages med ethvert måleinstrument, der henhører under klasse 1,5.

b) Når en medlemsstat foreskriver forbrugsmåling i erhvervsmiljøer og/eller lette industrimiljøer, tillader den, at denne måling foretages ved hjælp af ethvert måleinstrument, der henhører under klasse 1 og/eller klasse 1,5. Medlemsstaten sikrer sig, at strømningshastighedsområdet fastlægges af distributøren eller af den person, der i henhold til loven har tilladelse til at installere måleinstrumentet, således at instrumentet er egnet til nøjagtig måling af det forbrug, som kan forventes eller med rimelighed forventes.

c) Med hensyn til kravene i ovenstående punkt 2, 3, 4 og 5 kan en medlemsstat ud fra begrundelsen i artikel 6, stk. 3, fastsætte betingelser for instrumenters ibrugtagning.

Efter afsnittet om overensstemmelsesvurdering indsættes følgende:

Den maksimale tilladelige målefejl kontrolleres ved overensstemmelsesprøvningsproceduren på grundlag af instrumentklasse og strømningshastighedsområde som angivet af fabrikanten.

Bilag MI-003 Elforbrugsmålere og måletransformere

Ingen ændringer i forslaget i KOM(2000) 566 med undtagelse af følgende afsnit, som indsættes.

Efter punkt 10 indsættes følgende:

Ibrugtagning

a) Når en medlemsstat foreskriver forbrugsmåling i husholdninger, tillader den, at denne måling foretages med ethvert måleinstrument, der henhører under klasse 2.

b) Når en medlemsstat foreskriver forbrugsmåling i erhvervsmiljøer og/eller lette industrimiljøer, tillader den, at denne måling foretages ved hjælp af ethvert måleinstrument, der henhører under klasse 1 og/eller klasse 2. Medlemsstaten sikrer sig, at strømningshastighedsområdet fastlægges af distributøren eller af den person, der i henhold til loven har tilladelse til at installere måleinstrumentet, således at instrumentet er egnet til nøjagtig måling af det forbrug, som kan forventes eller med rimelighed forventes.

c) Med hensyn til kravene i ovenstående punkt 4 kan en medlemsstat ud fra begrundelsen i artikel 6, stk. 3, fastsætte betingelser for instrumenters ibrugtagning.

Efter afsnittet om overensstemmelsesvurdering indsættes følgende:

Den maksimale tilladelige målefejl kontrolleres ved overensstemmelsesprøvningsproceduren på grundlag af instrumentklasse og strømningshastighedsområde som angivet af fabrikanten.

Bilag MI-004 Varmemålere

Ingen ændringer i forslaget i KOM(2000) 566 med undtagelse af følgende afsnit, som indsættes.

Efter punkt 10 indsættes følgende:

Ibrugtagning

a) Når en medlemsstat foreskriver forbrugsmåling i husholdninger, tillader den, at denne måling foretages med ethvert måleinstrument, der henhører under klasse 3.

b) Når en medlemsstat foreskriver forbrugsmåling i erhvervsmiljøer og/eller lette industrimiljøer, tillader den, at denne måling foretages ved hjælp af ethvert måleinstrument, der henhører under klasse 2 og/eller klasse 3. Medlemsstaten sikrer sig, at strømningshastighedsområdet fastlægges af distributøren eller af den person, der i henhold til loven har tilladelse til at installere måleinstrumentet, således at instrumentet er egnet til nøjagtig måling af det forbrug, som kan forventes eller med rimelighed forventes.

c) Med hensyn til kravene i ovenstående punkt 1 kan en medlemsstat ud fra begrundelsen i artikel 6, stk. 3, fastsætte betingelser for instrumenters ibrugtagning.

Efter afsnittet om overensstemmelsesvurdering tilføjes:

Den maksimale tilladelige målefejl kontrolleres ved overensstemmelsesprøvningsproceduren på grundlag af instrumentklasse og strømningshastighedsområde som angivet af fabrikanten.

Bilag MI-008 Måleredskaber til materialer

Ingen ændringer i forslaget i KOM(2000) 566 med undtagelse af følgende afsnit, som tilføjes.

I kapitel I føjes følgende til indledningen:

Kravet om tilvejebringelse af et eksemplar af overensstemmelseserklæringen kan imidlertid tolkes som gældende for en hel leverance af måleinstrumenter snarere end for hvert enkelt instrument.

I kapitel II føjes følgende til indledningen:

Kravet om tilvejebringelse af et eksemplar af overensstemmelseserklæringen kan tolkes som gældende for en hel leverance af måleinstrumenter snarere end for hvert enkelt instrument. Desuden skal kravet om, at instrumentet er påført reference til en nøjagtighedsklasse ikke gælde.