Område for frihed, sikkerhed og retfærdighed

 

RESUMÉ AF:

Artikel 3, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union — retsgrundlag

Artikel 67 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — mål

HVAD ER FORMÅLET MED ARTIKLERNE?

• Artikel 3, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), som fastsætter Den Europæiske Unions (EU) primære mål, lægger større vægt på oprettelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed end den foregående Nice-traktat.
• Artikel 67 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastslår, at EU bestræber sig på at sikre et højt sikkerhedsniveau ved hjælp af foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet, racisme og fremmedhad, ved koordinerings- og samarbejdsforanstaltninger mellem politimyndigheder, strafferetlige myndigheder og øvrige kompetente myndigheder, ved gensidig anerkendelse af strafferetlige afgørelser og om nødvendigt ved indbyrdes tilnærmelse af EU’s medlemsstaters straffelovgivning.
• Området blev oprettet for at sikre fraværet af grænsekontrol ved de indre grænser og samtidig yde borgerne et højt beskyttelsesniveau.

HOVEDPUNKTER

Afsnit V i TEUF — artikel 67-89 — fokuserer på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Udover de generelle bestemmelser indeholder dette afsnit specifikke kapitler om:

• politikker vedrørende grænsekontrol, asyl og indvandring
• retligt samarbejde i civilsager
• retligt samarbejde i straffesager
• politisamarbejde.

Artikel 47 i TEU anerkender udtrykkeligt EU’s status som juridisk person og gør den til en uafhængig enhed i sig selv. Før TEU trådte i kraft, var sager vedrørende strafferetligt samarbejde og politisamarbejde dog omfattet af det, der tidligere var kendt som EU’s tredje søjle og blev styret gennem mellemstatsligt samarbejde. Under den tredje søjle havde EU’s institutioner ikke kompetence og kunne altså ikke vedtage forordninger eller direktiver. Dette ophørte med Lissabontraktaten, så det nu er tilladt for EU at gribe ind i samtlige emner, der er relevante for området for frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Grænsekontrol, asyl og indvandring

Lissabontraktaten gav nye beføjelser til EU’s institutioner, så de nu kan vedtage foranstaltninger, der sigter på at:

• etablere en fælles forvaltning af EU’s ydre grænser, navnlig ved at styrke Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, kaldet Frontex
• oprette et fælles europæisk asylsystem, som bygger på en ensartet status i hele EU og på fælles procedurer for tildeling og tilbagekaldelse af asyl
• etablere regler, vilkår og rettigheder vedrørende lovlig indvandring.

Retligt samarbejde i civile sager

Lissabontraktaten bemyndiger EU’s institutioner, navnlig Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union, til at vedtage foranstaltninger vedrørende:

• gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse —- hvert retssystem skal anerkende afgørelser truffet inden for rammerne af andre medlemsstaters retssystemer som gyldige og anvendelige
• effektiv adgang til retsvæsenet
• udvikling af alternative metoder til at afgøre tvister
• uddannelse af dommere og personale ved retsvæsenet.

Retligt samarbejde i straffesager

Med afskaffelsen af den tredje søjle blev alt strafferetligt samarbejde til et område, på hvilket EU’s institutioner kan lovgive. Specifikt kan de i henhold til artikel 83 i TEUF udarbejde minimumsregler, der definerer og straffer de mest alvorlige strafbare handlinger.

EU kan også definere fælles regler vedrørende retspleje i straffesager, for eksempel hvad angår bevis-gyldighed eller personers retsstilling.

Lissabontraktaten styrkede Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejdes (Eurojust) rolle, hvis opgave det er at bidrage til koordineringen af efterforskning og retsforfølgning mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder.

Politisamarbejde

Et effektivt politisamarbejde er et centralt element i at gøre EU til et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed baseret på respekt for grundlæggende rettigheder. Siden Lissabontraktaten trådte i kraft er den almindelige lovgivningsprocedure blevet udvidet til alle ikke-operationelle aspekter af politisamarbejdet. I mellemtiden er det operationelle samarbejde underlagt en særlig lovgivningsprocedure, der kræver enstemmighed i Rådet. Lissabontraktaten gav også mulighed for at etablere forstærkede samarbejder, hvis der ikke kan opnås enstemmighed i Rådet.

Lissabontraktaten giver desuden mulighed for en gradvis styrkelse af Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol). Ligesom med Eurojust giver traktaten Parlamentet og Rådet mulighed for yderligere at udvikle Europols opgaver og beføjelser. Den specificerer, at nye opgaver også omfatter koordinering, organisering og gennemførelse af operationelle aktioner, og at disse er indarbejdet i den reviderede Europolforordning (forordning (EU) 2016/794 — se resumé).

Undtagelser

Danmark og Irland er omfattet af særlige ordninger. Danmark deltager ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltningerne i henhold til afsnit V i TEUF (protokol nr. 22 — »opt-out« — undtagelser for Danmark fra at deltage i politikken). Irland deltager kun i vedtagelsen og anvendelsen af specifikke foranstaltninger efter en beslutning om »opt-in« (protokol nr. 21).

Der findes to typer undtagelsesbestemmelser, der gælder for Danmark og Irland:

• en »opt-in«-bestemmelse, som tillader hver af dem at deltage, fra sag til sag, i proceduren for vedtagelse af en foranstaltning eller at gennemføre en foranstaltning, som tidligere er vedtaget. De bliver da bundet af denne foranstaltning på samme måde som de andre medlemsstater
• en »opt-out«-bestemmelse, som tillader, at de ikke gennemfører en foranstaltning.

BAGGRUND

I henhold til artikel 3 i TEU, hvor EU’s mål er fastlagt, giver EU sine borgere et fælles område med frihed, sikkerhed og retfærdighed uden indre grænser. Det er et område, hvor der er fri bevægelighed for personer, og hvor der træffes passende foranstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser, asyl, indvandring samt forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet.

HOVEDDOKUMENTER

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Union — Afsnit I — Fælles bestemmelser — Artikel 3 (tidligere artikel 2 i TEU (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 17).

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — Tredje del — Unionens interne politikker og foranstaltninger — Afsnit V — Område med frihed, sikkerhed og retfærdighed — Kapitel 1 — Almindelige bestemmelser — Artikel 67 (tidligere artikel 61 i TEF og tidligere artikel 29 i TEU) (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 73).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — Protokol (nr. 21) om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 295-297).

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — Protokol (nr. 22) om Danmarks stilling (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 298-302).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 af 13. november 2019 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1052/2013 og (EU) 2016/1624 (EUT L 295 af 14.11.2019, s. 1-131).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2002/187/RIA (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 138-183).

Efterfølgende ændringer af forordning (EU) 2018/1727 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Union Afsnit VI — Endelige bestemmelser — Artikel 47 (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 41).

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — Tredje del — Unionens interne politikker og foranstaltninger — Afsnit V — Område med frihed, sikkerhed og retfærdighed — Kapitel 4 — EU’s retlige samarbejde i straffesager — Artikel 83 (tidl. artikel 31 i TEU) (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 80-81).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53-114).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (omarbejdning) (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 60-95).

Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (omarbejdning) (EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1-32).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/98/EU af 13. december 2011 om én enkelt ansøgningsprocedure for en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at opholde sig og arbejde på en medlemsstats område og om et sæt fælles rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande, der har lovligt ophold i en medlemsstat (EUT L 343 af 23.12.2011, s. 1-9).

seneste ajourføring 15.01.2024