Direktiv

Et direktiv er en retsakt, der vedtages af EU’s institutioner, og som er rettet til EU’s medlemsstater, og som fastlagt i artikel 288 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bindende med hensyn til det tilsigtede mål. Et direktiv er en del af EU’s afledte ret, det regelsæt som er udledt af de principper og mål, der er nedfældet i EU-traktaterne (primær ret).

De nationale myndigheder i hvert EU-land, som direktivet er rettet til, fastlægger form og midler for gennemførelsen af direktivet i deres nationale lovgivning (formelt kaldet »gennemførelse i national ret«). Dette skal normalt ske inden for 2 år efter direktivets vedtagelse.

For at træde i kraft skal de nationale foranstaltninger nå de mål, der er fastsat i direktivet. Nationale myndigheder skal meddele Europa-Kommissionen de foranstaltninger, de vedtager.

Direktiver kan fastsætte mindstestandarder, ofte i anerkendelse af, at retssystemerne i nogle medlemsstater allerede har fastsat strengere standarder. I de tilfælde har medlemsstaterne ret til at fastsætte standarder, der er strengere end direktivets.

I andre tilfælde fastsætter direktivet ensartede harmoniseringsgrænser. Det betyder, at medlemsstaterne ikke må indføre regler, der er strengere end direktivets.

Hvis en medlemsstat ikke gennemfører et direktiv i national lovgivning, kan Kommissionen indlede en overtrædelsesprocedure og indbringe en sag mod landet for Den Europæiske Unions Domstol.

SE DESUDEN

• Rådet for Den Europæiske Union
• Den Europæiske Unions Domstol
• Afgørelse
• Delegerede retsakter
• EU’s institutioner
• EU’s retsakter
• Europa-Kommissionen
• Europa-Parlamentet
• Hierarkiet mellem Den Europæiske Unions (EU) retsakter
• Gennemførelsesretsakter
• Retshandler
• Retsakter
• Medlemsstaterne
• Almindelig lovgivningsprocedure (den fælles beslutningsprocedure)
• Forordning
• Henstillinger
• Gennemførelse
• Traktater
• Den Europæiske Unions direktiver (resumé)
• Overtrædelse af EU-ret (resumé)
• Afledt ret (resumé)