Samarbejde om civilretlige spørgsmål

I et egentligt europæisk retligt område skal enkeltpersoner og virksomheder frit kunne udøve deres rettigheder fuldt ud. Hovedformålet med samarbejdet om civilretlige spørgsmål er at opnå et tættere samarbejde mellem EU-landenes myndigheder for at fjerne enhver hindring, som skyldes, at de forskellige retssystemer og administrative systemer ikke er forenelige (gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser, adgang til domstolene og harmonisering af de nationale lovgivninger).

Samarbejdet om civilretlige spørgsmål blev indført i 1993 med Maastrichttraktaten (traktaten om Den Europæiske Union) (afsnit VI). Med Amsterdamtraktaten blev samarbejdet om civilretlige spørgsmål omfattet af afsnit IV i EF-traktaten (artikel 65), hvorved det blev gjort til et fællesskabsanliggende og inddraget i området med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Det Europæiske Råd i Tammerfors (oktober 1999) gjorde princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser til en hovedhjørnesten i såvel samarbejdet om civilretlige spørgsmål som det retlige samarbejde vedrørende kriminalsager i EU.

Med ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten i december 2009 flyttedes civilretslige samarbejdsanliggender til afsnit V af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde sammen med alle andre aspekter vedrørende frihed, sikkerhed og retfærdighed. Herefter tages beslutninger på dette område i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure, undtaget spørgsmål vedrørende familieret.

SE DESUDEN

• Det europæiske strafferetlige netværk (EJN)
• Det europæiske område for frihed, sikkerhed og retfærdighed
• Almindelig lovgivningsprocedure (den fælles beslutningsprocedure)
• Politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager
• Det Europæiske Retlige Netværk — det civil- og handelsretlige område (resumé)
• Civilret på Europa-Kommissionens websted