(2004/C 78 E/0502)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3173/03

af Koenraad Dillen (NI) til Kommissionen

(27. oktober 2003)

Om:   Stemmeret til indvandrere

Under et besøg i den egyptiske hovedstad, Cairo, blandede Kommissionens formand, Romano Prodi, sig sidste uge i den debat, der i øjeblikket løber i Italien om kommunal stemmeret til indvandrere: Romano Prodi udtalte sig klart til fordel for stemmeret til ikke-europæiske indvandrere i Den Europæiske Unions medlemsstater.

Udtalte Romano Prodi sig her i sin egenskab af formand for Kommissionen eller i sin egenskab af italiensk politiker? Afspejler Romano Prodi med andre ord med sin holdning den officielle holdning i den siddende Kommission?

Har Kommissionen tidligere givet udtryk for holdninger til spørgsmålet om udlændinges stemmeret i Den Europæiske Union? På grundlag af hvilke drøftelser er disse holdninger i givet fald blevet udtrykt?

Mener Kommissionen mere generelt, at spørgsmålet om stemmeret til ikke-europæiske udlændinge i medlemsstaterne via et direktiv kan reguleres ensartet i alle medlemsstater, eller mener den, at afholdelse af valg og bestemmelserne om stemmeret/stemmepligt for udlændinge henhører under medlemsstaternes eksklusive kompetence?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af António Vitorino

(16. december 2003)

Kommissionen, herunder dens formand Romano Prodi, har ved flere lejligheder redegjort for sin holdning til spørgsmålet om statsborgerskab og politiske rettigheder for tredjelandsstatsborgere.

Det Europæiske Råd i Tammerfors (1999) fastlagde retningslinjerne for en fælles EU-politik på asyl- og indvandringsområdet. En sådan politik skal sikre retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere, som opholder sig lovligt på medlemsstaternes område. I Det Europæiske Råds konklusioner hedder det, at den retlige stilling for tredjelandsstatsborgere, der lovligt opholder sig på medlemsstaternes område, skal sidestilles med den stilling, som landets egne statsborgere har. Tredjelandsstatsborgere bør indrømmes rettigheder, der ligger så tæt som muligt op ad dem, som Unionens egne borgere nyder godt af, dvs. have opholdstilladelse, retten til at få en uddannelse og få arbejde samt princippet om ikke-diskrimination í forhold til borgerne i værtslandet.

Disse retningslinjer er konkretiseret i et forslag til direktiv om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlændinge (1), som Rådet nåede til politisk enighed om den 5. juni 2003. I sin seneste meddelelse om indvandring, integration og beskæftigelse (2) foreslog Kommissionen medlemsstaterne, at de overvejer at indrømme politiske rettigheder til fastboende udlændinge, især på lokalt plan, når de gennemfører dette direktiv i national lovgivning.

Kommissionen har truffet foranstaltninger for at realisere de mål, der blev opstillet i Tammerfors. I Kommissionens meddelelse om EU's indvandringspolitik (3) og en åben metode for koordinering af EU's indvandringspolitik (4) indførtes begrebet »medborgerskab« (der omfatter et fælles sæt grundlæggende rettigheder og forpligtelser) for tredjelandsstatsborgere, som middel i den fælles politik for at integrere indvandrerne. Kommissionen vil videreudvikle dette begreb som led i udvekslingen af erfaringer og informationer mellem de nationale kontaktpunkter vedrørende integrationsspørgsmål.

Kommissionen finder, at medborgerskab og indrømmelse af politiske rettigheder til fastboende udlændinge er af afgørende betydning for, at integrationen lykkes. Den mener endvidere, at den fremtidige forfatning bør indeholde retsgrundlaget herfor, hvilket ikke er tilfældet i de nuværende traktater. Kommissionen fremlagde forslag om disse målsætninger for konventet om Europas fremtid, med de blev ikke medtaget.

(1)  EFT C 240 E af 28.8.2001.

(2)  KOM(2003) 336 endelig udg.

(3)  KOM(2000) 757 endelig udg.

(4)  KOM(2001) 387 endelig udg.