EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62017TN0038

Sag T-38/17: Sag anlagt den 20. januar 2017 — DQ m.fl. mod Parlamentet

EUT C 104 af 3.4.2017, p. 53–54 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

3.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 104/53


Sag anlagt den 20. januar 2017 — DQ m.fl. mod Parlamentet

(Sag T-38/17)

(2017/C 104/74)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: DQ og 13 andre sagsøgere (ved advokat M. Casado García Hirschfeld)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgernes påstande

Sagen fremmes til realitetsbehandling.

Sagsøgte tilpligtes at betale 92 200 EUR for det forvoldte økonomiske tab.

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremført seks anbringender.

1.

Første anbringende vedrører diverse fejl og undladelser begået af sagsøgtes administration og som ligger til grund for det af sagsøgerne lidte tab, dvs. samtlige de advokatudgifter, som blev afholdt i forbindelse med deres ansøgning om bistand indgivet den 24. januar 2014 i henhold til artikel 24, stk. 1, i tjenestemandsvedtægten.

2.

Andet anbringende vedrører den ulovlige, uberettigede og truende adfærd, navnlig svindel til skade for Unionens interesser i forbindelse med udvælgelsesprocedurerne for ansøgerne, der er udvist af sagsøgerne kontorchef i forbindelse med den daglige udførelse af deres arbejdsopgaver.

3.

Tredje anbringende vedrører den omstændighed, at den nævnte adfærd har krænket sagsøgernes værdighed samt deres fysiske og psykiske integritet, til skade for deres erhvervsmæssige karrierer og familieliv.

4.

Fjerde anbringende vedrører det eksisterende og faktiske økonomiske tab, som sagsøgerne har lidt og som er tæt forbundet med den uvilje, som Parlamentet har udvist over for dem, samt med de talrige skridt, som sagsøgerne har måttet iværksætte, navnlig hvad angår nødvendigheden af at antage en advokat.

5.

Femte anbringende vedrører manglende handling fra sagsøgernes overordnedes side til trods for den uopsættelige situation og til trods for, at de faktiske omstændigheder, som disse påberåbte sig, var alvorlige. Sagsøgerne har navnlig gjort gældende, at disse omstændigheder burde have afstedkommet en handling fra de overordnedes side, således at der blev sat en stopper for:

De ulovlige handlinger.

De uberettigede og truende handlinger fra deres kontorchefs side samt den urimelige tid, som administrationen var om at træffe foranstaltninger.

Deres vanskellige arbejdsvilkår, således at en kontinuerlig indgriben fra deres advokats side kunne have været undgået.

6.

Sjette anbringende vedrører de ekstraordinære omstændigheder, som nødvendiggjorde en, endog uundværlig, indgriben fra en advokat med henblik på at bevare sagsøgernes rettigheder og opnå, at ansættelsesmyndigheden reagerede på deres beskyldninger om den psykiske og seksuelle chikane, som de var stillet over for. Deres advokats indgriben var ligeledes berettiget med henblik på at sikre, at deres vidneforklaringer forblev fortrolige og for at beskytte dem mod den manglende retlige fasthed og de forsømmelser, der blev udvist af deres overordnede, og dette med det formål, at deres uacceptable arbejdsforhold blev bragt til ophør.


Top