»BILAG IV

MILJØRAPPORTERING

A.   Indledning

Miljøoplysninger skal forelægges på tydelig og sammenhængende måde og fortrinsvis være tilgængelige i elektronisk form. Organisationen afgør hvilket format, der bedst passer til at formidle disse oplysninger til interesseparterne på en brugervenlig måde.

B.   Miljøredegørelse

Miljøredegørelsen skal opfylde følgende mindstekrav til indhold:

a)	et resumé af organisationens aktiviteter, produkter og tjenesteydelser, organisationens forhold til eventuelle moderorganisationer, en klar og entydig beskrivelse af omfanget af EMAS-registreringen, herunder en liste over de anlægsområder, som er omfattet af registreringen

b)	organisationens miljøpolitik og en kort beskrivelse af den forvaltningsstruktur, der understøtter miljøledelsessystemet i organisationen

c)

en beskrivelse af alle væsentlige direkte og indirekte miljøforhold, der medfører væsentlige miljøvirkninger fra organisationen, en kort beskrivelse af hvilken fremgangsmåde der er anvendt for at bestemme, hvor væsentlige disse er, samt en forklaring af påvirkningernes art i forbindelse med disse forhold

d)	en beskrivelse af miljømålsætninger og miljømål i relation til de væsentlige miljøforhold og -påvirkninger

e)

en beskrivelse af de foranstaltninger, der er gennemført og planlagt for at forbedre miljøpræstationerne, opnå målsætningerne og -målene for at sikre overholdelse af de lovbestemte miljøkrav. Hvor det er muligt, skal der henvises til relevant bedste praksis for miljøledelse som fremlagt i sektorreferencedokumenterne, jf. artikel 46

f)

et resumé af de foreliggende data om organisationens miljøpræstationer i relation til dens væsentlige miljøforhold. Der skal rapporteres om både nøgleindikatorer og de særlige miljøpræstationsindikatorer, jf. del C. Hvis der foreligger miljømålsætninger og miljømål, skal de respektive data indberettes

g)	en henvisning til de vigtigste lovbestemmelser, som organisationen skal tage hensyn til for at sikre overholdelse af de lovbestemte miljøkrav samt en erklæring om overholdelse af lovgivningen

h)

en bekræftelse af bestemmelserne i artikel 25, stk. 8, og miljøverifikators navn og akkrediterings- eller licensnummer samt datoen for valideringen. Den i bilag VII omhandlede erklæring, som er underskrevet af miljøverifikatoren, kan anvendes i stedet. Den ajourførte miljøredegørelse skal opfylde de mindstekrav til indhold, der er anført i litra e)-h). Organisationer kan i deres miljøredegørelser beslutte at medtage yderligere faktuelle oplysninger om deres aktiviteter, produkter og tjenesteydelser eller om deres overholdelse af særlige krav. Alle oplysninger i miljøredegørelsen skal valideres af miljøverifikatoren. Miljøredegørelsen kan indarbejdes i andre af organisationens rapporteringsdokumenter (f.eks. rapporter om ledelse, bæredygtighed eller virksomheders sociale ansvar). Når den indarbejdes i sådanne rapporteringsdokumenter, skal der være en klar sondring mellem validerede og ikkevaliderede oplysninger. Miljøredegørelsen skal være tydeligt identificeret (f.eks. ved at anvende EMAS-logoet) og dokumentet skal indeholde en kort forklaring af valideringsprocessen inden for rammerne af EMAS.

C.   Rapportering på grundlag af miljøpræstationsindikatorer og kvalitative oplysninger

1.   Indledning

Organisationer skal både i miljøredegørelsen og i den ajourførte miljøredegørelse gøre rede for deres væsentlige direkte og indirekte miljøforhold ved at anvende nøgleindikatorerne og de centrale miljøpræstationsindikatorer som beskrevet nedenfor. Foreligger der ingen kvantitative data, skal organisationerne gøre rede for kvalitative oplysninger som angivet i punkt 4.

Redegørelsen skal indeholde oplysninger om de faktiske input/output. Hvis en offentliggørelse er til skade for den fortrolige karakter af kommercielle eller industrielle oplysninger om organisationen, kan organisationen, hvis national ret eller fællesskabsretten indeholder bestemmelser, hvorefter oplysninger om legitime økonomiske interesser er fortrolige, være berettiget til at indeksere disse oplysninger i redegørelsen f.eks. ved at fastlægge et basisår (med index 100), på hvilken baggrund det vil fremgå, hvordan de faktiske input/output har udviklet sig.

Indikatorerne skal:

a)	give en nøjagtig vurdering af organisationens miljøpræstationer

b)	være let forståelige og entydige

c)	give mulighed for at sammenligne, hvorvidt organisationens miljøpræstationer er blevet forbedret fra år til år; for at gøre denne sammenligning mulig skal redegørelsen som minimum dække tre aktivitetsår (i tilfælde hvor der foreligger data)

d)	give mulighed for sammenligning med sektorspecifikke, nationale eller regionale referencedata (benchmarks)

e)	give mulighed for sammenligning med relevante lovbestemte krav.

For at understøtte dette skal organisationen kort definere anvendelsesområdet (inkl. de organisatoriske og materielle grænser, anvendeligheden og beregningsmetoden) for hver enkel indikator.

2.   Centrale miljøpræstationsindikatorer

a)

Disse indikatorer fokuserer på præstationerne på følgende centrale miljøområder: i) energi ii) materiale iii) vand iv) affald v) arealforbrug med hensyn til biodiversitet og vi) emissioner. Der er pligt til at aflægge rapport om de centrale miljøpræstationsindikatorer. Dog kan en organisation evaluere, hvor relevante indikatorerne er for så vidt angår de væsentlige miljøforhold og -virkninger. Hvis en organisation konkluderer, at en eller flere nøgleindikatorer er irrelevante for dens væsentlige miljøforhold og -virkninger, kan den undlade at gøre rede for disse nøgleindikatorer. I tilfælde af en sådan udeladelse, skal organisationen inkludere en klar og begrundet forklaring i miljøredegørelsen.

b)

Hver nøgleindikator består af følgende elementer: i) et tal A, som udtrykker det samlede årlige input/output på det pågældende område ii) et tal B, som udtrykker en årlig referenceværdi for organisationens aktiviteter og iii) et tal R, som udtrykker forholdet A/B. Hver organisation skal gøre rede for alle tre elementer af hver indikator.

c)

Det årlige samlede input/output på det pågældende område, tallet A, skal oplyses på følgende måde: i) energi — »samlet direkte energiforbrug« svarende til organisationens samlede årlige energiforbrug — »samlet forbrug af vedvarende energi« svarende til organisationens samlede årlige forbrug af energi fra vedvarende energikilder — »samlet produktion af vedvarende energi« svarende til organisationens samlede årlige produktion af energi fra vedvarende energikilder. Dette sidste element skal udelukkende rapporteres, hvis organisationens samlede produktion af energi fra vedvarende energikilder i høj grad overstiger organisationens samlede forbrug af vedvarende energi eller i tilfælde af, at organisationen ikke forbruger den vedvarende energi, som den har produceret. Hvis forskellige former for energi forbruges, eller hvis vedvarende energi produceres, skal der alt efter omstændighederne aflægges særskilt rapport om det årlige forbrug eller den årlige produktion. Energi skal fortrinsvis angives i kWh, MWh, GJ eller andre måleenheder almindeligvis anvendt til at rapportere om energiforbrug eller -produktion. ii) materialer — den »årlige massestrøm af det centrale materialeforbrug« (ekskl. energibærere og vand) fortrinsvis angivet i vægtenheder (f.eks. kilo eller ton) eller som rumfang (f.eks. m3) eller i andre måleenheder almindeligvis anvendt i sektoren. Når forskellige materialer anvendes, skal der alt efter omstændighederne aflægges særskilt rapport om den årlige massestrøm. iii) vand — »samlet årligt vandforbrug« angivet i rumfangsenheder (f.eks. liter eller m3) iv) affald — »samlet årlig affaldsproduktion«, opdelt på affaldstype, fortrinsvis angivet i vægtenheder (f.eks. kilo eller ton) eller rumfang (f.eks. m3) eller i andre måleenheder almindeligvis anvendt i sektoren — »samlet årlig produktion af farligt affald« fortrinsvis angivet i vægtenheder (f.eks. kilo eller ton) eller rumfang (f.eks. m3) eller i andre mål almindeligvis anvendt i sektoren v) arealforbrug med hensyn til biodiversitet — typer arealforbrug med hensyn til biodiversitet angivet i arealenheder (f.eks. m2 eller ha): — samlet arealforbrug — samlet befæstet område — samlet naturorienteret område på anlægsområdet — samlet naturorienteret område uden for anlægsområdet Et »naturorienteret område« er et område, der primært anvendes til naturbevarelse eller -genopretning. Naturorienterede områder kan være beliggende på et anlægsområde og omfatte tage, facader, dræningssystemer og andre elementer, som er udformet, tilpasset eller forvaltet med henblik på at fremme biodiversitet. Naturorienterede områder kan også være beliggende uden for organisationens anlægsområde, forudsat at området er ejet eller forvaltet af organisationen og primært anvendes til at fremme biodiversitet. Samforvaltede områder, der anvendes til at fremme biodiversitet, kan også inkluderes, forudsat at omfanget af den fælles forvaltning er klart fastlagt. Et »befæstet område« er et hvilket som helst område, hvor den oprindelige jord er blevet dækket til (såsom veje) for at gøre den uigennemtrængelig. Denne uigennemtrængelighed kan påvirke miljøet. vi) emissioner — »samlet årlig emission af drivhusgasser«, herunder som minimum emissionen af CO2, CH4, N2O, HFCs, PFCs, NF3 og SF6, angivet i ton CO2 -ækvivalenter Organisationen bør overveje at rapportere sine drivhusgasemissioner i overensstemmelse med en veletableret metode såsom protokollen om drivhusgasser. — »samlet årlig luftemission«, herunder som minimum emissionen af SO2, NOx og PM, angivet i kilo eller ton

d)

Den årlige referenceværdi, som repræsenterer organisationens samlede aktiviteter, tallet B, udvælges og oplyses på grundlag af følgende krav: Tallet B skal: i) være let forståeligt ii) være et tal, som på bedste måde repræsenterer organisationens årlige samlede aktiviteter iii) give mulighed for en nøjagtig beskrivelse af organisationens miljøpræstationer under hensyntagen til dens særlige karakteristika og aktiviteter iv) være en fælles referenceværdi for den sektor, som organisationen opererer inden for, såsom nedenstående eksempler: — samlet årligt fysisk output — samlet antal beskæftigede — samlet antal overnatninger — samlet antal indbyggere i et område (i tilfælde af offentlig forvaltning) — ton affald, der behandles (for organisationer i affaldshåndteringssektoren) — samlet energiproduktion (for organisationer i energiproduktionssektoren) v) sikre sammenlignelighed mellem de angivne indikatorer over tid. Når tallet B er fastlagt, skal det anvendes i de fremtidige miljøredegørelser. Ændringer i tallet B skal forklares i miljøredegørelsen. Hvis tallet B ændres, skal organisationen sikre, at tallet kan sammenlignes over mindst tre år ved en omregning af indikatorerne for de forrige år i følge det nye fastsatte tal B.

3.   Specifikke miljøpræstationsindikatorer

Hver organisation skal aflægge rapport om udførelsen af de væsentlige direkte og indirekte miljøforhold og -virkninger relateret til dens kerneaktiviteter, som kan måles og verificeres, og som ikke allerede er inkluderet i nøgleindikatorerne.

Der skal aflægges rapport om disse indikatorer i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i indledningen til dette afsnit.

Hvis de foreligger, skal organisationen tage hensyn til sektorreferencedokumenterne som nævnt i artikel 46 for at gøre det lettere at identificere de relevante sektorspecifikke indikatorer.

4.   Redegørelse for særlige miljøforhold på grundlag af kvalitative oplysninger

Foreligger der ingen kvantitative data til støtte for redegørelsen for væsentlige direkte eller indirekte miljøforhold, skal organisationerne gøre rede for deres præstationer på grundlag af kvalitative oplysninger.

D.   Miljøansvar på lokalt plan

Organisationer, som registreres under EMAS, kan ønske at fremlægge en samlet miljøredegørelse, der dækker forskellige geografiske lokaliteter.

Formålet med EMAS er at sikre miljøansvar på lokalt plan, hvorfor organisationerne skal sørge for, at de væsentlige miljøvirkninger for hvert enkelt anlægsområde er klart identificeret og beskrevet i den samlede miljøredegørelse.

E.   Offentlighedens adgang til oplysninger

En organisation skal over for miljøverifikator kunne påvise, at alle, der er interesserede i organisationens miljøpræstationer, nemt og uden omkostninger får adgang til de i del B og C omhandlede oplysninger. For at skabe en sådan gennemsigtighed skal miljøredegørelsen helst være offentligt tilgængelig på organisationens hjemmeside.

Organisationen skal sikre, at disse oplysninger om et anlægsområde eller en organisation offentliggøres på mindst ét af de officielle sprog i den medlemsstat eller det tredjeland, hvor anlægget eller organisationen er beliggende.

Herudover skal organisationen, i tilfælde af en samlet miljøredegørelse, sikre, at oplysningerne er tilgængelige på mindst ét af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor organisationen er registreret, eller på et af de officielle EU-sprog, der er aftalt med det kompetente registreringsorgan.

Miljøredegørelsen kan også gøres tilgængelig på flere sprog, hvis indholdet af det oversatte dokument stemmer overens med indholdet af den oprindelige miljøredegørelse, som er valideret af miljøverifikatoren. Det skal også angives tydeligt, at der er tale om en oversættelse af det validerede dokument.