EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32001D0827

2001/827/EF: Kommissionens beslutning af 23. november 2001 om listen over virksomheder i Litauen, der er godkendt til indførsel af fersk kød til EF (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2001) 3704)

OJ L 308, 27.11.2001, p. 39–40 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/04/2004; ophævet ved 12003TN02/06/B1

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2001/827/oj

32001D0827

2001/827/EF: Kommissionens beslutning af 23. november 2001 om listen over virksomheder i Litauen, der er godkendt til indførsel af fersk kød til EF (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2001) 3704)

EF-Tidende nr. L 308 af 27/11/2001 s. 0039 - 0040


Kommissionens beslutning

af 23. november 2001

om listen over virksomheder i Litauen, der er godkendt til indførsel af fersk kød til EF

(meddelt under nummer K(2001) 3704)

(EØS-relevant tekst)

(2001/827/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 72/462/EØF om sundhedsmæssige og veterinærpolitimæssige problemer i forbindelse med indførsel af kvæg, svin, får og geder samt fersk kød og kødprodukter fra tredjelande(1), senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1452/2001 af 28. juni 2001 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for de franske oversøiske departementer og om ændring af direktiv 72/462/EØF og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 525/77 og nr. 3763/91 (Poseidom)(2), særlig artikel 4, stk. 1, og artikel 18, stk. 1, litra a) og b), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Virksomheder i tredjelande kan ikke opnå godkendelse til at udføre fersk kød til EF, medmindre de opfylder de generelle og særlige betingelser i nævnte direktiv.

(2) Sagkyndige fra EF har under et besøg i Litauen konstateret, at dyresundhedssituationen her er lige så god som i medlemsstaterne, især hvad angår sygdomme, der kan overføres via kød, og at kontrollen med produktionen af fersk kød gennemføres tilfredsstillende.

(3) I henhold til artikel 4, stk. 3, i direktiv 72/462/EØF har Litauen fremsendt en liste over virksomheder, der er godkendt til udførsel til EF.

(4) Af EF-kontrolbesøg på stedet fremgår det, at disse virksomheders hygiejnenormer er tilstrækkelige, og at de derfor kan optages på en første liste over virksomheder udarbejdet i henhold til artikel 4, stk. 1, i nævnte direktiv, hvorfra indførsel af fersk kød kan tillades.

(5) Indførsel af fersk kød fra virksomhederne på listen i bilaget til denne beslutning er fortsat undergivet de allerede fastsatte betingelser, de almindelige betingelser i traktaten og navnlig de øvrige EF-veterinærforskrifter for sundhedsbeskyttelse.

(6) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

1. De i bilaget anførte virksomheder i Litauen godkendes til udførsel af fersk kød til EF.

2. Indførsel fra disse virksomheder er fortsat undergivet de EF-veterinærbestemmelser, der er fastsat andetsteds, især bestemmelserne om sundhedsbeskyttelse.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. november 2001.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 302 af 31.12.1972, s. 28.

(2) EFT L 198 af 21.7.2001, s. 11.

BILAG

Land: Litauen

>TABELPOSITION>

Top