EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31993R2891

Kommissionens forordning (EØF) nr. 2891/93 af 21. oktober 1993 om ændring af forordning (EØF) nr. 1538/91 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1906/90 om handelsnormer for fjerkrækød

EFT L 263 af 22.10.1993, p. 12–30 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (FI, SV, CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/06/2008; stiltiende ophævelse ved 32008R0543

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1993/2891/oj

31993R2891

Kommissionens forordning (EØF) nr. 2891/93 af 21. oktober 1993 om ændring af forordning (EØF) nr. 1538/91 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1906/90 om handelsnormer for fjerkrækød

EF-Tidende nr. L 263 af 22/10/1993 s. 0012 - 0030
den finske specialudgave: kapitel 3 bind 53 s. 0073
den svenske specialudgave: kapitel 3 bind 53 s. 0073


KOMMISSIONENS FORORDNING (EOEF) Nr. 2891/93 af 21. oktober 1993 om aendring af forordning (EOEF) nr. 1538/91 om gennemfoerelsesbestemmelser til Raadets forordning (EOEF) nr. 1906/90 om handelsnormer for fjerkraekoed

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 1906/90 af 26. juni 1990 om handelsnormer for fjerkraekoed (1), aendret ved forordning (EOEF) nr. 317/93 (2), saerlig artikel 7 og 9, og

ud fra foelgende betragtninger:

Ved Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1538/91 (3), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1980/92 (4), er der fastsat gennemfoerelsesbestemmelser til handelsnormerne for fjerkraekoed;

paa grundlag af de indhoestede erfaringer boer der foretages aendringer af visse definitioner vedroerende art, alder og praesentationsform for slagtekroppe samt vedroerende kropsbygning; det er noedvendigt at definere det produkt, der benaevnes »magret« eller »maigret«, for at undgaa svigagtige fremgangsmaader;

med henblik paa en ensartet anvendelse af forordning (EOEF) nr. 1538/91 boer der fastlaegges definitioner af begreberne markedsfoering og parti inden for sektoren fjerkraekoed, ligesom der boer foretages aendringer af de saerlige tolerancer vedroerende kontrollen med anvendelsen af definitionerne af fjerkraekroppe, af betegnelserne paa praesentationsmaader og af kvalitetsklasserne for slagtekroppe og udskaeringer;

med henblik paa en tilpasning til de faktiske forhold inden for sektoren boer der foretages en aendring af visse kriterier vedroerende opdraetsbetingelser og af de kvantitative taerskler i forbindelse med den frivillige angivelse vedroerende produktionsformen;

ifoelge artikel 14 i forordning (EOEF) nr. 1538/91 skal de udtryk, der skal anfoeres, mindst angives paa det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor detailhandel eller anden anvendelse finder sted; denne bestemmelse boer bringes i overensstemmelse med, hvad der er fastsat i Raadets direktiv 79/112/EOEF af 18. december 1978 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om maerkning af og praesentationsmaader for levnedsmidler samt om reklame for saadanne levnedsmidler (5), senest aendret ved direktiv 91/72/EOEF (6), for derved at lette handelen med fjerkraekoed i de tilfaelde, hvor der ikke er tale om levering af fjerkraekoed til den endelige forbruger;

under hensyntagen til den oekonomiske og tekniske udvikling, hvad angaar saavel tilvirkningen af fjerkrae som kontrol, og det forhold, at vandindholdet er af saerlig betydning ved handelen med frosne og dybfrosne kyllinger, er det noedvendigt at tilpasse de faelles bestemmelser herom paa grundlag af undersoegelser, der er foretaget paa faellesskabsplan; der boer derfor fastsaettes et maksimalt vandindhold i frosne og dybfrosne kyllinger, ligesom der boer fastlaegges en ordning for kontrol saavel i slagterierne som i alle handelsled uden derved at kraenke princippet om de frie varebevaegelser i et enhedsmarked;

det er vigtigt at kontrollere vandoptagelsen i produktionsvirksomheden og at opstille paalidelige metoder til bestemmelse af det optagne vandindhold i forbindelse med behandlingen af frosne og dybfrosne slagtekroppe af kyllinger uden at skelne mellem det fysiologiske vandindhold og det tilfoerte vand ved behandlingen af kyllingerne, idet en saadan skelnen ville give anledning til praktiske vanskeligheder;

det boer forbydes, at der uden passende angivelse paa emballagen markedsfoeres frosne eller dybfrosne kyllinger, der ikke opfylder kravene;

det er derfor noedvendigt at fastsaette praktiske regler om de angivelser, der skal anbringes paa enkeltpakninger og samlepakninger, afhaengigt af destinationen, saa kontrollen derved lettes, og omgaaelser med hensyn til destinationen undgaas;

foelgerne af, at det ved en kontrol konstateres, at en forsendelse ikke er korrekt, boer fastlaegges for de tilfaelde, hvor varerne ikke opfylder kravene i denne forordning; der boer fastlaegges en procedure for bilaeggelse af konflikter, som maatte opstaa i forbindelse med forsendelser inden for Faellesskabet;

i tilfaelde af tvister boer Kommissionen kunne skride ind, bl.a. ved besoeg paa stedet og ved at traeffe foranstaltninger, der er afpasset efter forholdene;

harmoniseringen af kravene vedroerende vandindhold forudsaetter, at der udpeges et EF-referencelaboratorium og nationale referencelaboratorier;

det boer fastsaettes, at medlemsstaterne vedtager de praktiske foranstaltninger til kontrol med vandindholdet i frosne og dybfrosne kyllinger; for at sikre en ensartet anvendelse af forordningen boer det fastsaettes, at de giver Kommissionen og de oevrige medlemsstater underretning herom;

ifoelge artikel 12 i forordning (EOEF) nr. 1906/90 finder Raadets forordning (EOEF) nr. 2967/76 af 23. november 1976 om fastlaeggelse af faelles normer for vandindholdet i frosne eller dybfrosne haner, hoener og kyllinger (7), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 3204/83 (8), fortsat anvendelse, indtil de foranstaltninger, der vedtages i henhold til artikel 7 i naevnte forordning, traeder i kraft; disse foranstaltninger er indeholdt i naervaerende forordning; naevnte forordning og Kommissionens forordning (EOEF) nr. 2785/80 af 30. oktober 1980 om gennemfoerelsesbestemmelser til forordning (EOEF) nr. 2967/76 om fastlaeggelse af faelles normer for vandindholdet i frosne eller dybfrosne haner, hoener og kyllinger (9), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 3759/85 (10), boer derfor ophaeves;

Forvaltningskomitéen for Fjerkraekoed og AEg har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EOEF) nr. 1538/91 foretages foelgende aendringer:

1) I artikel 1 foretages foelgende aendringer:

- vedroerer kun den nederlandske udgave

- nr. 1, litra a), fjerde led, affattes saaledes:

»- Poussin, coquelet: Kyllinger med en slagtet vaegt paa under 650 g (uden spiselig indmad, hoved og foedder); kyllinger paa 650-750 g kan kaldes »poussin«, hvis slagtealderen ikke er over 28 dage. Medlemsstaterne kan anvende artikel 11 til kontrol af denne slagtealder.«

- nr. 1, litra c), affattes saaledes:

»c) AEnder (Anas platyrhynchos dom., Cairina muschata), mulardaender (CmxAp)

- (Ung) and, (ung) berberieand, (ung) mulardand: And med bloed brystbensspids (ikke forbenet)

- Avlsand, avlsberberieand, avlsmulardand: And med haard brystbensspids (forbenet).«

- nr. 2, litra b), affattes saaledes:

»b) Kvart: Enkelt laar- eller bryststykke fremkommet ved deling af en halv krop ved tvaertsnit.«

- nr. 2, litra f), affattes saaledes:

»f) Kyllingelaar med en del af ryggen: Rygdelens vaegt maa ikke overstige 25 % af udskaeringens vaegt.«

- som nr. 2, litra m), indsaettes:

»m) magret, maigret: Brystfilet af aender og gaes som omhandlet under nr. 3 omfattende skind og underhudsfedt, som daekker brystmusklen, uden den dybe pectorale muskulatur.«

- efter stk. 2, litra m), indsaettes:

»For de produkter, der er anfoert i litra e), g) og h), forstaas ved »snit skal foretages i leddene« snit lagt inden for de to linjer, der afgraenser leddene som vist i figuren i bilag Ia.«

2) Som artikel 1a indsaettes:

»Artikel 1a

I denne forordning forstaas ved

»Forhandling«: at opbevare eller udstille med salg for oeje, tilbyde til salg, saelge, levere samt paa enhver anden maade bringe i omsaetning.

»Batch«: fjerkraekoed der er af samme art og type, samme klasse og samme produktionsgang og fra samme slagteri eller opskaeringsvirksomhed der befinder sig samme sted, og som skal inspiceres. Med henblik paa artikel 8 og bilag V og VI omfatter en batch kun faerdigpakninger af samme nominelle vaegtkategori.«

3) Artikel 2, stk. 3, affattes saaledes:

»3. Ved alle praesentationer af fjerkraekroppe kan luft- og spiseroer samt kro forblive i kroppen, hvis hovedet ikke er fjernet.«

4) I artikel 7 foretages foelgende aendringer:

- stk. 1 affattes saaledes:

»1. Beslutninger paa grund af manglende overholdelse af artikel 1, 2 og 6 kan kun traeffes for hele den batch, der er blevet kontrolleret i henhold til denne artikel.«

- stk. 2 ophaeves.

- tabellen i stk. 3 affattes saaledes:

>TABELPOSITION>

- stk. 4 og 5 affattes saaledes:

»4. Ved kontrol af en batch fjerkraekoed i klasse A er det samlede antal fejlemner som er anfoert i kolonne 3 i stk. 3, tilladt. Fejlemnerne kan for brystfilets vedkommende ogsaa omfatte fileter med op til 2 vaegtprocent brusk (bloed brystbensspids).

Antallet af fejlemner, der ikke opfylder bestemmelserne i artikel 1, nr. 1 og 3, samt artikel 6, stk. 1, maa dog ikke overstige tallene i kolonne 4 i tabellen i stk. 3.

Med hensyn til artikel 1, nr. 3, anses et fejlemne kun for tilladt, hvis det vejer mindst 240 g for andelevers vedkommende og mindst 385 g for gaaselevers vedkommende.

5. Ved kontrol af en batch fjerkraekoed i klasse B fordobles det tilladte antal fejlemner.«

5) I artikel 10 foretages foelgende aendringer:

- i stk. 1 affattes indledningen saaledes:

»1. Til angivelse af produktionssystem, bortset fra oekologisk produktion, maa der i maerkningen, jf. artikel 1, stk. 3, litra a), i direktiv 79/112/EOEF, ikke benyttes andre udtryk end nedenstaaende og de dertil svarende paa de oevrige EF-sprog som anfoert i bilag III, og under alle omstaendigheder maa disse udtryk kun benyttes, hvis de tilhoerende betingelser som beskrevet i bilag IV er opfyldt:«

- vedroerer kun den nederlandske udgave

- stk. 2 affattes saaledes:

»2. Angivelse af slagtealder eller opfedningsperiodens laengde er kun tilladt, hvis et af de i stk. 1 anfoerte udtryk benyttes, og kun naar kyllingerne har mindst den i bilag IV, litra b), c) eller d), anfoerte alder. Denne bestemmelse gaelder dog ikke for de i artikel 1, nr. 1, litra a), fjerde led naevnte produkter.«

6) Artikel 14 affattes saaledes:

»Artikel 14

De i denne forordning omhandlede produktbetegnelser og andre udtryk angives

- ved salg til den endelige forbruger: paa et sprog, som er letforstaaeligt for koeberen, jf. artikel 14 i direktiv 79/112/EOEF i den medlemsstat, hvor salget finder sted; dette hindrer ikke, at de naevnte oplysninger kan anfoeres paa flere sprog

- i andre tilfaelde: paa et eller flere EF-sprog.«

7) Som artikel 14a indsaettes:

»Artikel 14a

1. Uden at dette beroerer stk. 6 og 10, maa frosne og dybfrosne kyllinger, naar de er genstand for erhvervsvirksomhed eller handel, kun forhandles inden for EF, hvis vandindholdet ikke overstiger den teknisk uundgaaelige vaerdi, der bestemmes efter analysemetoden i bilag V (afdrypningsmetode) eller bilag VI (kemisk metode).

2. De kompetente myndigheder, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, paaser, at slagterierne traeffer alle fornoedne foranstaltninger til at efterkomme stk. 1 og navnlig, at

- der udtages proever til kontrol af vandoptagelsen under koeling og vandindholdet i frosne og dybfrosne kyllinger

- kontrolresultaterne optegnes og opbevares i et aar

- hver batch maerkes paa en saadan maade, at produktionsdatoen kan bestemmes; dette batchmaerke skal fremgaa af produktionsprotokollen.

3. Der foretages paa slagterierne regelmaessig kontrol af vandoptagelsen i henhold til bilag VII eller kontrol i henhold til bilag V mindst en gang for hver arbejdsperiode paa fire timer.

Naar den saaledes konstaterede vandoptagelse overstiger den optagelse, der - under hensyntagen til den vandoptagelse, der finder sted under den del af behandlingen af fjerkraeet, som ikke er omfattet af kontrollen - er forenelig med det samlede vandindhold, der er tilladt i henhold til denne forordning, og under alle omstaendigheder, naar vandoptagelsen overstiger de i bilag VII, punkt 9, eller i bilag V, punkt 7, anfoerte vaerdier, skal slagteriet straks foretage de noedvendige tekniske aendringer af det system, efter hvilket behandlingen finder sted.

4. I alle de tilfaelde, der omhandles i stk. 3, andet afsnit, og i hvert fald mindst en gang hver fjortende dag foretages kontrollen af vandindholdet, jf. stk. 1, ved proeveudtagning af frosne og dybfrosne kyllinger paa hvert slagteri i henhold til bilag V eller VI efter den kompetente myndigheds valg. Kontrollen omfatter ikke fjerkraekroppe, for hvis vedkommende det over for myndigheden godtgoeres, at de udelukkende er beregnet til udfoersel.

5. Kontrollen i henhold til stk. 3 og 4 foretages af eller under tilsyn af de kompetente myndigheder. De kompetente myndigheder kan i saerlige tilfaelde anvende bestemmelserne i stk. 3 og navnlig i bilag VII, punkt 1 og 9, samt i stk. 4 mere strikt over for et givet slagteri, saafremt dette maatte vise sig noedvendigt for at sikre, at det samlede vandindhold, som er tilladt efter denne forordning, overholdes.

6. Saafremt resultatet af den kontrol, som er omhandlet i stk. 4, viser en vaerdi, der ligger over de tilladte graenser, anses den paagaeldende batch for ikke at vaere i overensstemmelse med denne forordning. I saa fald kan det paagaeldende slagteri imidlertid anmode om, at der foretages en modanalyse efter en metode, som vaelges af medlemsstatens kompetente myndighed.

7. Hvis den paagaeldende batch - eventuelt efter en saadan modanalyse - ikke anses for at vaere i overensstemmelse med denne forordning, traeffer myndigheden passende forholdsregler, saaledes at denne batch kun kan forhandles i EF paa betingelse af, at saavel enkeltpakninger som samlepakninger af de paagaeldende fjerkraekroppe under myndighedens tilsyn maerkes af slagteriet med en bandarole eller en etiket med mindst en af nedenstaaende paaskrifter med store, roede bogstaver:

»Contenido en agua superior al límite CEE«

»Vandindhold overstiger EOEF-Normen«

»Wassergehalt ueber dem EWG-Hoechstwert«

»Ðaañéaaêôéêueôçôá óaa íaañue áíþôaañç ôïõ ïñssïõ AAÏÊ«

»Water content exceeds EEC limit«

»Teneur en eau supérieure à la limite CEE«

»Tenore d'acqua superiore al limite CEE«

»Watergehalte hoger dan het EEG-maximum«

»Teor de água superior ao limite CEE«.

Den i foerste afsnit omhandlede batch forbliver under myndighedens tilsyn, indtil den anvendes ifoelge dette stykke eller afsaettes paa anden maade. Hvis det over for myndigheden godtgoeres, at den i foerste afsnit omhandlede batch skal udfoeres, traeffer myndigheden alle fornoedne forholdsregler til at forhindre, at den paagaeldende batch forhandles i EF.

Paaskrifterne efter foerste afsnit skal anbringes paa et ioejnefaldende sted, saa de er klart synlige, let laeselige og uudslettelige. De maa paa ingen maade skjules, tilsloeres eller brydes af andre paaskrifter, billeder eller tegninger. Bogstaverne skal vaere mindst 1 cm hoeje paa enkeltpakninger og 2 cm hoeje paa samlepakninger.

8. Bestemmelsesmedlemsstaten kan, hvis der er alvorlig grund til at naere mistanke om uregelmaessigheder, foretage stikproevekontrol af frosne og dybfrosne kyllinger uden forskelsbehandling for at kontrollere, om en sending opfylder kravene i denne artikel.

9. Kontrol efter stk. 8 foretages paa varernes bestemmelsessted eller et andet passende sted, forudsat at sidstnaevnte sted ikke er beliggende ved graensen, og at valget heraf i mindst muligt omfang paavirker varernes transportrute, saaledes at de kan gaa videre til bestemmelsesstedet paa normal maade, naar proeven er udtaget. De paagaeldende produkter maa dog ikke saelges til den endelige forbruger, foer resultatet af kontrollen foreligger.

Kontrollen skal foretages hurtigst muligt, saaledes at varernes markedsfoering ikke sinkes unoedigt, og saaledes at der ikke opstaar forsinkelser, der kan paavirke deres kvalitet. Resultaterne af saadan kontrol og eventuelle senere beslutninger samt aarsagen til, at de er truffet, meddeles afsender, modtager eller deres repraesentant senest to arbejdsdage efter proeveudtagningen.

Beslutninger truffet af den kompetente myndighed i bestemmelsesmedlemsstaten og aarsagen til, at de er truffet, meddeles den kompetente myndighed i afsendermedlemsstaten.

Hvis afsender eller dennes repraesentant anmoder derom, skal saadanne beslutninger og aarsagerne hertil meddeles vedkommende skriftligt tillige med naermere oplysninger om de retsmidler, han efter gaeldende ret i bestemmelsesmedlemsstaten har adgang til, herunder klageform og klagefrister.

10. Hvis resultatet af den i stk. 8 omhandlede kontrol viser, at de tilladte graenser er overskredet, kan den, der der raader over den paagaeldende batch, anmode om, at der foretages en modanalyse ved benyttelse af en metode efter hans valg paa et af de referencelaboratorier, der er anfoert i bilag VIII, eller paa et andet laboratorium, der af de kompetente myndigheder er godkendt til dette formaal. Udgifter i forbindelse med modanalyser afholdes af den, der raader over batchen. Referencelaboratoriernes opgaver og befoejelser er anfoert i bilag IX.

11. Hvis det efter kontrol foretaget i henhold til stk. 8 og 9 og i givet fald efter en modanalyse konstateres, at de frosne eller dybfrosne kyllinger ikke er i overensstemmelse med denne artikel, anvender bestemmelsesmedlemsstatens kompetente myndighed den fremgangsmaade, der er fastsat i stk. 7.

12. I de i stk. 10 og 11 omhandlede tilfaelde saetter den kompetente myndighed i bestemmelsesmedlemsstaten sig straks i forbindelse med den kompetente myndighed i afsendermedlemsstaten. Sidstnaevnte myndighed traeffer de noedvendige foranstaltninger og meddeler myndigheden i foerstnaevnte medlemsstat, hvilken kontrol der er udfoert, og hvilke beslutninger der er truffet samt aarsagen til disse.

Hvis kontrol efter stk. 8 og 10 viser gentagne uregelmaessigheder, eller hvis kontrol efter forsendelsesmedlemsstatens opfattelse udfoeres uden tilstraekkelig berettigelse, underretter de kompetente myndigheder i de beroerte bestemmelsesmedlemsstater Kommissionen herom.

Kommissionen kan med henblik paa ensartet anvendelse af denne forordning eller efter anmodning fra den kompetente myndighed i bestemmelsesmedlemsstaten under hensyn til arten af overtraedelserne:

- sende et hold sagkyndige til den paagaeldende virksomhed og sammen med de kompetente nationale myndigheder foretage inspektion paa stedet, eller

- anmode afsendermedlemsstatens kompetente myndighed om at oege antallet af proever af den paagaeldende virksomheds produktion og om noedvendigt paalaegge sanktioner i henhold til artikel 10 i forordning (EOEF) nr. 1906/90.

Kommissionen underretter medlemsstaterne om de resultater, den kommer til. Medlemsstater, paa hvis omraade der foretages inspektion, yder de sagkyndige al fornoeden bistand ved udoevelsen af deres hverv.

Indtil Kommissionens konklusioner foreligger, skal afsendermedlemsstaten efter anmodning fra bestemmelsesmedlemsstaten skaerpe kontrollen med produkter fra den paagaeldende virksomhed.

Hvis der traeffe foranstaltninger for at imoedegaa gentagne uregelmaessigheder fra en virksomheds side, paalaegger Kommissionen den paagaeldende virksomhed at afholde udgifterne i forbindelse med anvendelsen af leddene i tredje afsnit.

13. Medlemsstaterne vedtager de praktiske foranstaltninger med henblik paa den kontrol, som omhandles i denne artikel. De giver inden den 1. november 1993 de oevrige medlemsstater og Kommissionen meddelelse om disse foranstaltninger. De oevrige medlemsstater og Kommissionen underrettes straks om relevante aendringer.«

8) Bilag I, III og IV affattes som angivet i de tilsvarende bilag til denne forordning.

9) Som bilag Ia, V, VI, VII, VIII og IX indsaettes de tilsvarende bilag til naervaerende forordning.

Artikel 2

Forordning (EOEF) nr. 2967/76 og (EOEF) nr. 2785/80 ophaeves.

Artikel 3

Denne forordning traeder i kraft den 1. december 1993.

Artikel 1, nr. 7, og artikel 2 anvendes fra den 1. marts 1994.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 21. oktober 1993.

Paa Kommissionens vegne

René STEICHEN

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 173 af 6. 7. 1990, s. 1.

(2) EFT nr. L 37 af 13. 2. 1993, s. 8.

(3) EFT nr. L 143 af 7. 6. 1991, s. 11.

(4) EFT nr. L 198 af 17. 7. 1992, s. 31.

(5) EFT nr. L 33 af 8. 2. 1979, s. 1.

(6) EFT nr. L 42 af 15. 2. 1991, s. 27.

(7) EFT nr. L 339 af 8. 12. 1976, s. 1.

(8) EFT nr. L 315 af 15. 11. 1983, s. 17.

(9) EFT nr. L 288 af 31. 10. 1980, s. 13.

(10) EFT nr. L 356 af 31. 12. 1985, s. 64.

BILAG I

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

BILAG 1A

Snit, der adskiller laar/ben og ryg

- afgraensning af hofteleddet

>REFERENCE TIL EN FILM>

Snit, der adskiller laar og underlaar

- afgraensning af knaeleddet

>REFERENCE TIL EN FILM>

BILAG II

>TABELPOSITION>

BILAG III

>TABELPOSITION>

BILAG IV

a) Fodertype

Der maa kun henvises til foelgende saerlige fodringsingredienser, hvis

- der for korns vedkommende indgaar mindst 65 vaegtprocent korn i den foderblanding, der gives i det meste af opfedningsperioden, og som hoejst omfatter 15 % biprodukter af korn. Hvis der henvises til en saerlig kornart, skal denne indgaa som mindst 35 % af foderblandingen og som mindst 50 % for majs' vedkommende

- der for baelgplanters og groensagers vedkommende indgaar mindst 5 vaegtprocent baelgplanter eller groensager i den foderblanding, der gives i det meste af opfedningsperioden

- der for mejeriprodukters vedkommende indgaar mindst 5 vaegtprocent mejeriprodukter i den foderblanding, der gives ved slutfedning.

Udtrykket havrefodret gaas kan dog benyttes, hvis gaasen under slutfedningen paa tre uger fodres med mindst 500 g havre om dagen.

b) Ekstensivt staldopdraet (skrabe . . .)

Dette udtryk maa kun benyttes, hvis

- belaegningsgraden pr. m² gulvareal ikke er over henholdsvis

- kyllinger: 12 dyr, dog hoejst 25 kg levendevaegt

- aender, perlehoens, kalkuner: 25 kg levendevaegt

- gaes: 15 kg levendevaegt

- dyrene slagtes i en alder af henholdsvis

- kyllinger: 56 dage eller derover

- kalkuner: 70 dage eller derover

- gaes: 112 dage eller derover

- pekingaender: 49 dage eller derover

- berberieaender: 70 dage eller derover for hundyrs vedkommende, 84 dage eller derover for handyrs vedkommende

- mulardaender (hundyr): 65 dage eller derover

- perlehoens: 82 dage eller derover.

c) Fritgaaende

Dette udtryk maa kun benyttes, hvis

- belaegningsgraden og slagtealderen er som fastsat i punkt b), undtagen for kyllinger, hvor belaegningsgraden kan saettes op til 13, dog hoejst 27,5 kg levendevaegt pr. m², og kapuner, hvor belaegningsgraden hoejst maa vaere 7,5 pr. m², dog hoejst 27,5 kg levendevaegt pr. m²

- dyrene i mindst halvdelen af deres levetid dagen igennem har haft adgang til udendoers loebegaarde omfattende et hovedsagelig plantedaekket areal paa mindst

- 1 m² pr. kylling eller perlehoene

- 2 m² pr. and

- 3 m² pr. kalkun eller gaas.

Til perlehoens kan udendoers loebegaarde erstattes af en voliere med et gulvareal, der er mindst det samme som husets, og som har en hoejde paa mindst 2 m. Der forefindes pinde af en laengde paa mindst 10 cm pr. dyr, set samlet (hus og voliere).

- foderblandingen, der gives vet slutfedning, indeholder mindst 70 % korn

- fjerkraehuset har ind- og udgangshuller, der tilsammen er 4 m lange pr. 100 m² husareal.

d) Frilands

Dette udtryk maa kun benyttes, hvis

- belaegningsgraden pr. m² gulvareal ikke er over henholdsvis

- kyllinger: 12 dyr, dog hoejst 25 kg levendevaegt; i mobile huse, hvis gulvareal ikke overstiger 150 m² og som ogsaa er aabne om natten, kan belaegningsgraden dog foroeges til 20, men hoejst 40 kg levendevaegt pr. m²

- kapuner: 6,25 (indtil en alder paa 91 dage: 12) dyr, dog hoejst 35 kg levendevaegt

- berberieaender og pekingaender: 8 handyr, dog hoejst 35 kg levendevaegt 10 hundyr, dog hoejst 25 kg levendevaegt

- mulardaender: 8 dyr, dog hoejst 35 kg levendevaegt

- perlehoens: 13 dyr; dog hoejst 23 kg levendevaegt

- kalkuner: 6,25 (indtil en alder paa 7 uger: 10) dyr, dog hoejst 35 kg levendevaegt

- gaes: 5 (indtil en alder paa 6 uger: 10) dyr; 3 dyr i de sidste 3 opfedningsuger, hvis de holdes i indelukke, dog hoejst 30 kg levendevaegt

- det samlede nytteareal i fjerkraehuse paa et enkelt produktionssted ikke er over 1 600 m²

- det enkelte fjerkraehus hoejst rummer

- 4 800 kyllinger

- 5 000 perlehoens

- 4 000 berberieaender (hundyr) eller pekingaender (hundyr) eller 3 200 berberieaender (handyr) eller pekingaender (handyr) eller 3 200 mulardaender

- 2 500 kapuner, gaes og kalkuner

- fjerkraehuset har ind- og udgangshuller, der tilsammen er 4 m lange pr. 100 m² husareal

- dyrene dagen igennem har haft adgang til udendoers loebegaarde fra en alder af henholdsvis

- seks uger for kyllinger og kapuner

- otte uger for aender, gaes, perlehoens og kalkuner

- de udendoers loebegaarde omfatter et hovedsagelig plantedaekket areal paa mindst

- 2 m² pr. kylling, berberieand eller pekingand eller perlehoene

- 3 m² pr. mulardand

- 4 m² pr. kapun fra 92. dagen (2 m² indtil 91. dagen)

- 6 m² pr. kalkun

- 10 m² pr. gaas.

Til perlehoens kan udendoers loebegaarde erstattes af en voliere med et gulvareal, der er mindst det dobbelte af husets, og som har en hoejde paa mindst 2 m. Der forefindes pinde af en laengde paa mindst 10 cm pr. dyr, set samlet (hus og voliere).

- de opfedede dyr er af en race, der er anerkendt som langsomtvoksende

- den foderblanding, der bruges ved opfedningen, indeholder mindst 70 % korn

- dyrene slagtes i en mindstealder af henholdsvis

- kyllinger: 81 dage

- kapuner: 150 dage

- pekingaender: 49 dage

- berberieaender (hundyr): 70 dage

- berberieaender (handyr): 84 dage

- mulardaender: 92 dage

- perlehoens: 94 dage

- kalkuner og stegegaes: 140 dage

- gaes til fremstilling af »foie gras« og »magret«: 95 dage

- slutfodringen i indelukke ikke overstiger

- for kyllinger paa over 90 dage: 15 dage

- for kapuner paa over 125 dage: 4 uger

- for gaes og mulardaender til fremstilling af »foie gras« og »magret« paa over 70 dage: 4 uger.

e) Frilands . . . opdraettet i fuld frihed

Dette udtryk maa kun benyttes, hvis kravene i litra d) er opfyldt, idet dyrene dog skal have adgang dagen igennem til udendoers loebegaarde paa et ubegraenset areal.

BILAG V BESTEMMELSE AF VANDTAB VED OPTOENING (afdrypningstest)

1. Formaal og anvendelsesomraade

Denne metode anvendes til bestemmelse af den maengde vand, der afgives af frosne eller dybfrosne kyllinger under optoeningen. Dersom dette afdrypningstab, udtrykt i procent af kroppens vaegt, herunder alt spiseligt slagteaffald, som emballagen indeholder, overstiger den under punkt 7 fastsatte graensevaerdi, anses kroppen for at have optaget en for stor vandmaengde under behandlingen.

Denne metode kan ikke anvendes paa fjerkrae, som er blevet behandlet med polyfosfater eller andre stoffer, der bevirker oeget optagelse af vand. Fjerkrae, der er behandlet med saadanne stoffer, underkastes straks den i bilag VI anfoerte analysemetode.

2. Definition

Afdrypningstabet som bestemt ved denne metode udtrykkes som en vaegtprocent af den samlede vaegt af den frosne eller dybfrosne krop, herunder det spiselige indmad.

3. Princip

Den frosne eller dybfrosne krop, herunder det eventuelt tilstedevaerende spiselige indmad, optoes under kontrollerede forhold, som goer det muligt at beregne vaegten af det afdryppede vand.

4. Apparatur

4.1. Vaegt, som er i stand til at veje op til 5 kg med mindst 1 grams noejagtighed.

4.2. Plastposer, som er tiltraekkeligt store til at rumme kroppen, og som er udstyret med en anordning til forsvarlig fastgoerelse af poserne.

4.3. Termostatisk kontrolleret vandkar med udstyr, som kan rumme kroppe som beskrevet under 5.5 og 5.6. Vandkarret skal rumme en vandmaengde, der er lig med mindst otte gange rumfanget af det fjerkrae, som skal kontrolleres, og hvori vandtemperaturen kan holdes paa 42°C ± 2° C.

4.4. Filtrerpapir eller andet sugende papir.

5. Fremgangsmaade

5.1. 20 kroppe udtages stikproevevis af det parti fjerkrae, der skal kontrolleres. Indtil kroppene kan undersoeges som beskrevet under 5.2. til 5.11, opbevares de ved en temperatur paa hoejst - 18° C.

5.2. Emballagens yderside aftoerres, saaledes at vedhaengende is og vand fjernes. Emballagen og dens indhold vejes, og vaegten afrundes til naermeste hele gram; denne vaegt betegnes M0.

5.3. Kroppen saavel som eventuelt spiseligt indmad, der saelges sammen med kroppen, tages ud af den ydre emballage. Emballagen toerres og vejes, idet dens vaegt afrundes til naermeste hele gram; denne vaegt betegnes M1.

5.4. Vaegten af den frosne krop plus indmad beregnes ved at traekke M1 fra M0.

5.5. Med den aabne bughule nedad anbringes kroppen tillige med indmaden i den nedre og lukkede del af en solid, vandtaet plastpose. Posen skal vaere lang nok til, at den kan fastgoeres forsvarligt, naar den ligger i karret, men maa ikke vaere unoedigt bred, saa kroppen kan vende rundt fra den lodrette stilling.

5.6. Den del af posen, som indeholder kroppen og det spiselige indmad, nedsaenkes fuldstaendigt i et kar med vand og skal vaere aaben, saa mest mulig luft slipper ud. Den anbringes lodret og holdes i denne stilling, om noedvendigt ved hjaelp af styrestaenger eller vaegtbelastning i posen, saaledes at vandet fra karret ikke kan traenge ind. Poserne maa ikke kunne beroere hinanden.

5.7. Posen forbliver i vandkarret ved en stadig temperatur paa 42° C ± 2° C, idet den skvulpes heri eller vandet omroeres kontinuerligt, indtil kroppens centrumstemperatur (den dybeste del af brystmusklen taet ved brystbenet i kyllinger uden indmad og midten af indmaden i kyllinger med indmad) er mindst 4° C maalt i to tilfaeldigt udvalgte kroppe. Kroppene boer kun blive i vandkarret, indtil de har en centrumstemperatur paa 4° C. Den kraevede nedsaenkningsperiode for kroppe opbevaret ved - 18° C er som foelger:

>TABELPOSITION>

Ud over 1 400 g foroeges tiden med 7 minutter for hver yderligere 100 g. Overskrides den foreslaaede nedsaenkningsperiode, uden at der er en temperatur paa + 4° C i de to kroppe, som kontrolleres, forlaenges optoeningen, indtil deres centrumstemperatur er + 4° C.

5.8. Posen med indhold tages op af vandbadet; posens bund gennemhulles, saaledes at optoeningsvandet kan loebe ud. Posen og dens indhold drypper af i én time ved en omgivende temperatur paa mellem + 18° C og + 25° C.

5.9. Den optoeede krop tages ud af posen, og pakningen med eventuelt slagteaffald tages ud af bughulen. Kroppen toerres af indvendig og udvendig med filtrerpapir eller andet sugende papir. Posen med indmad gennemhulles, og naar vandet er loebet ud, toerres posen og det optoeede indmad af saa omhyggeligt som muligt.

5.10. Den samlede vaegt af den optoeede krop, det optoeede indmad og dettes emballage bestemmes, afrundet til naermeste hele gram; denne vaegt betegnes M2.

5.11. Vaegten af den pakning, som indeholdt indmaden, bestemmes afrundet til naermeste hele gram; denne vaegt betegnes M3.

6. Beregning af resultatet

Den ved optoening angivne maengde vand i procent af vaegten af den frosne eller dybfrosne krop (tillige med indmaden) beregnes saaledes:

>NUM>M0 - M1 - M2 >DEN>M0 - M1 - M3 × 100

7. Vurdering af resultatet

Dersom det gennemsnitlige vandsvind ved optoening af de 20 proevekroppe overstiger nedenstaaende procentsatser, betragtes den vandmaengde, der er optaget under behandlingen, som graensevaerdien.

Procentsatserne er for de forskellige koelemetoder foelgende:

- luftkoeling: 1,5 %

- luftspraykoeling: 3,3 %

- neddypningskoeling: 5,1 %.

BILAG VI

BESTEMMELSER AF DET SAMLEDE VANDINDHOLD I KYLLINGER (kemisk test)

1. Formaal og anvendelse

Denne metode anvendes til bestemmelse af det samlede vandindhold i frosne og dybfrosne kyllinger. Den omfatter bestemmelse af vand- og proteinindholdet i proever fra de homogeniserede kroppe af dette fjerkrae. Det saaledes bestemte samlede vandindhold sammenholdes med den efter formlerne i punkt 6.4 beregnede graensevaerdi med henblik paa at fastslaa, hvorvidt der under behandlingen er optaget for meget vand. Hvis den, der foretager analysen, naerer mistanke om, at der er stoffer til stede, som kan oeve indflydelse paa beregningen, skal vedkommende traeffe de noedvendige forholdsregler.

2. Definitioner

Krop: Fjerkraekroppen med knogler, brusk og eventuelt indmad.

Slagteaffald: Lever, hjerte, kraas og hals.

3. Princip

Vand- og proteinindhold bestemmes ved anerkendte ISO-metoder (International Organisation for Standardisation) eller ved andre af Raadet godkendte analysemetoder.

Maksimumsgraensen for kroppens samlede vandindhold afledes af kroppens proteinindhold, der kan saettes i relation til det fysiologiske vandindhold.

4. Apparatur og reagenser

4.1. Vaegt til vejning af kroppen og emballagen, med mindst 1 grams noejagtighed.

4.2. Koedoekse eller sav til udskaering af kroppen i stykker passende til koedhakkeren.

4.3. Kraftig koedhakker og mixer, som kan homogenisere hele stykker af frossent eller dybfrossent fjerkrae.

Bemaerkning: Der anbefales ikke nogen bestemt koedhakker. Den skal vaere tilstraekkeligt kraftig til at kunne hakke koed og knogler i frossen og dybfrossen tilstand, saa der fremkommer en homogen blanding svarende til den, der faas fra en hakker med en skive med huller paa 4 mm.

4.4. Til bestemmelse af vandindhold: det i ISO 1442 foreskrevne apparatur.

4.5. Til bestemmelse af proteinindhold: det i ISO 937 foreskrevne apparatur.

5. Fremgangsmaade

5.1. Syv kroppe udtages stikproevevis af det parti fjerkrae, som skal kontrolleres, og opbevares i frossen tilstand, indtil den under punkt 5.2. til 5.6. naevnte analyse paabegyndes.

Der kan enten foretages en analyse af de syv kroppe enkeltvis eller af en blandingsproeve af de syv kroppe.

5.2. Forbehandlingen foretages senest en time efter, at kroppene er taget ud af fryseren.

5.3. a) Emballagens yderside aftoerres, saaledes at vedhaengende is og vand fjernes. Hver krop vejes og tages ud af emballagen. Kroppen skaeres i smaastykker, og indpakningsmaterialet om indmaden fjernes saa vidt muligt. Den samlede vaegt, inklusive indmaden og is fra kroppen, men eksklusive vaegten af de fjernede indpakningsmaterialer, bestemmes, idet det afrundes til naermeste hele gram; denne vaegt betegnes P1.

b) Hvis analysen foretages paa en blandingsproeve, bestemmes den samlede vaegt af de syv kroppe forbehandlet som beskrevet i punkt 5.3., litra a); denne vaegt betegnes som P7.

5.4. a) Hele kroppen, hvis vaegt betegnes som P1, hakkes i en koedhakker som specificeret i punkt 4.3. (og der blandes om noedvendigt ved hjaelp af en blender), saa der opnaas et homogent materiale, hvorfra der udtages en proeve, der er repraesentativ for den enkelte krop.

b) Hvis analysen foretages paa en blandingsproeve, hakkes samtlige syv kroppe, hvis samlede vaegt er betegnet som P7, i en koedhakker som specificeret i punkt 4.3. (og der blandes om noedvendigt ved hjaelp af en blender), saa der opnaas et homogent materiale, hvorfra der udtages to proever, der er repraesentative for de syv kroppe.

5.5. Der udtages en proeve af det homogeniserede for straks at bestemme proevens vandindhold ifoelge fremgangsmaaden i ISO 1442, saa vandindholdet »a %« herved bestemmes.

5.6. En anden proeve udtages af det homogeniserede materiale og bruges straks til bestemmelse af kvaelstofindholdet ifoelge fremgangsmaaden i ISO 937. *Dette kvaelstofindhold omregnes til raaproteinindhold »b %« ved at multiplicere det med koefficienten 6,25.

6. Beregning af resultaterne

6.1. a) Vaegten af hver krops vandindhold (W) udtrykkes ved aP1/100 og vaegten af proteinerne (RP) ved bP1/100 udtrykt i gram.

Summen af vandindholdet (W7) og summen af proteinindholdet (RP7) i de syv analyserede kroppe beregnes.

b) Hvis analysen foretages paa en blandingsproeve, beregnes det gennemsnitlige vandindhold (a %) og proteinindhold (b %) i de to analyserede proever. Vaegten af vandindholdet (W7) i de syv kroppe udtrykkes ved aP7/100 og vaegten af proteinindholdet (RP7) ved bP7/100, udtrykt i gram.

6.2. Gennemsnitsvaegten af vand (WA) og protein (RPA) beregnes ved at dividere henholdsvis W7 og RP7 med 7.

6.3. Efter denne metode kan den teoretiske vaerdi af det fysiologiske vandindhold i gram beregnes efter foelgende formel:

- kyllinger: 3,53 × RA + 23

6.4. a) Luftkoeling

Under forudsaetning af, at den ved tilberedningen teknisk uundgaaelige vandoptagelse er lig med 2 % (1) er den hoejeste tilladte graense for det samlede vandindhold (WG) i gram efter denne metoder udtrykt ved foelgende formler (inkl. konfidensinterval):

- kyllinger: WG = 3,65 × RPA + 42

b) Luftspraykoeling

Under forudsaetning af, at den ved tilberedningen teknisk uundgaaelige vandoptagelse er lig med 4,5 % (2), er de hoejeste tilladte graenser for det samlede vandindhold (WG) i gram efter denne metode udtrykt ved foelgende formler (inkl. konfidensinterval):

- kyllinger: WG = 3,79 × RPA + 42

c) Neddypningskoeling

Under forudsaetning af, at den ved tilberedningen teknisk uundgaaelige vandoptagelse er lig med 7 % (3), er den hoejeste tilladte graense for det samlede vandindhold (WG) i gram efter denne metode udtrykt ved foelgende formel (inkl. konfidensinterval): - kyllinger: WG = 3,93 × RPA + 42

6.5. hvis gennemsnittet af det efter punkt. 6.2. beregnede vandindhold (WA) i de syv kroppe ikke overstiger den i punkt 6.4. angivne vaerdi (WG), anses hele partiet for at opfylde kravene.

(1) Maalt i forhold til kroppens vaegt ekskl. optaget vand.

BILAG VII

KONTROL MED VANDOPTAGELSEN I PRODUKTIONSVIRKSOMHEDEN (produktionstest)

1. Mindst en gang i loebet af hver arbejdsperiode paa fire timer udtages 25 kroppe stikproevevis fra opskaeringsbaandet, umiddelbart efter at indvoldene er udtaget og foer den foerste afskylning.

2. Efter behov afskaeres halsen, idet halshuden lades tilbage paa kroppen.

3. Hver enkelt krop maerkes individuelt. Hver krop vejes, og vaegten registreres, afrundet til naermeste gram.

4. De kroppe, som skal kontrolleres, anbringes igen paa opskaeringsbaandet med henblik paa at gennemgaa saedvanlige behandling med afskylning, koeling, afdrypning osv.

5. De maerkede kroppe aftages ved enden af afdrypningsbaandet uden at underkastes afdrypning af laengere varighed end den, der finder sted for fjerkrae i det parti, hvorfra stikproeven stammer.

6. De 20 foerst opsamlede kroppe udgoer stikproeven. De vejes paa ny. Deres vaegt, afrundet til naermeste gram, angives ud for den vaegt, der blev noteret ved foerste vejning. Proeven annuleres, hvis der indsamles under 20 maerkede kroppe.

7. Maerkerne fjernes fra proevekroppene, og kroppene undergaar de saedvanlige emballeringsprocesser.

8. Procentsatsen for optagelse af vand bestemmes ved, at den samlede vaegt af de 20 kontrolkroppe foer afskylning traekkes fra den samlede vaegt af disse kroppe efter afskylning, koeling og afdrypning, idet man dividerer forskellen med den oprindelige vaegt og multiplicerer med 100.

9. Resultatet maa ikke overstige nedenstaaende procenter af slagtekroppens oprindelige vaegt eller ethvert andet tal, der goer det muligt at overholde det samlede tilladte indhold af optaget vand:

>TABELPOSITION>

BILAG VIII

LISTE OVER REFERENCELABORATORIER

EF-referencelaboratorium:

Spelderholt, Centre for Poultry Research and Information Services

(COVP-DLO)

Spelderholt 9

P.O. Box 15

NL-7360 AA Beekbergen

Nationale referencelaboratorier:

Belgien

Faculteit Diergeneeskunde

Vakgroep "Diergeneeskundig toezicht op eetwaren"

Universiteit Gent

Wolterslaan 1

B-9000 Gent

Danmark

Veterinaerdirektoratets Laboratorium

Howitzvej 13

DK-2000 Frederiksberg

Tyskland

Bundesanstalt fuer Fleischforschung

Institut fuer Fleischerzeugung und Vermarktung

EC-Baumanstrasse 20

D-95326 Kulmbach

Graekenland

Ministry of Agriculture

Veterinary Laboratory of Patra

59, Terpsitheas Str.

GR-264 42 Patra

Spanien

Centro de Alimentacion Nacional

(Instituto de Salud Carlos III)

Ctra de Majadahonda - Pozuelo Km 2

E-28220 Madrid

Frankrig

L'Unité hygiène et qualité des produits avicoles

Laboratoire central de recherches avicoles et porcines

Centre National d'études vétérinaires et alimentaires

Beaucemaine - B.P. 53

F-22400 Ploufragan

Irland

Dairy Science Laboratory

Department of Agriculture, Food and Forestry

Model Farm Road

Cork

Italien

Istituto de l'Ispettorato Centrale Repressione

Frodi di Roma

Via G. Raggini 19

I-00149 Roma

Luxembourg

Laboratoire National de Santé

Rue du Laboratoire, 42

L-1911 Luxembourg

Nederlandene

TNO-voeding

Postbus 360

NL-3700 AJ Zeist

Portugal

I.Q.A. Instituto de Qualidade Alimentaia

Av. Conde Valbona, 98

P-1000 Lisboa

Det Forenede Kongerige

Food Science Laboratory

Ministry of Agriculture, Fisheries and Food

Norwich Research Park

Colney

Norwich

NR4 7UQ

BILAG IX

EF-referencelaboratoriets kompetence og opgaver

1. Det i bilag VIII, foerste led, anfoerte EF-referencelaboratorium udfoerer foelgende opgaver:

- det informerer de nationale referencelaboratorier om analysemetoder og sammenlignende forsoeg vedroerende vandindholdet i fjerkraekoed

- det koordinerer de nationale referencelaboratoriers anvendelse af de i foerste led omhandlede metoder og arrangerer isaer sammenlignende forsoeg

- det koordinerer forskning i nye analysemetoder og oplyser de nationale referencelaboratorier om udviklingen paa dette omraade

- det yder teknisk og videnskabelig bistand til Kommissionens tjenestegrene, navnlig i tilfaelde af, at medlemsstaterne er uenige om analyserestultaterne.

2. EF-referencelaboratoriet skal opfylde foelgende driftsbetingelser:

- det skal raade over kvalificerede medarbejdere med fornoedent kendskab til de metoder, der anvendes ved analyse med henblik paa kontrol af vandindhold

- det skal disponere over det udstyr og de stoffer, der er noedvendige for udfoerelsen af de i punkt 1 fastsatte opgaver

- det skal have en hensigtsmaessig administrativ infrastruktur

- det skal paalaegge medarbejderne tavshedspligt for saa vidt angaar visse emner, resultater og meddelelser

- det skal respektere principperne om god laboratoriepraksis paa internationalt niveau.

De nationale referencelaboratorier opgaver

De nationale referencelaboratorier anfoert i bilag VIII udfoerer foelgende opgaver:

- de koordinerer arbejdet paa de nationale laboratorier, der skal foretage analyser af vandindhold i fjerkraekoed

- de bistaar medlemsstatens kompetente myndighed med at tilrettelaegge en kontrolordning for vandindhold i fjerkraekoed

- de udfoerer sammenlignende forsoeg mellem de forskellige nationale laboratorier, der er naevnt i foerste led

- de sikrer formidling af informationer fra EF-referencelaboratoriet til medlemsstatens kompetente myndighed og til de nationale laboratorier, der er naevnt i foerste led

- de samarbejder med EF-referencelaboratoriet.

Top