E1998C0316

AFGØRELSE TRUFFET AF EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN

Nr. 316/98/KOL

af 4. november 1998

om fjortende ændring af de proceduremæssige og materielle regler for statsstøtte

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN

har foretaget følgende ændringer af de proceduremæssige og materielle regler for statsstøtte(1), der blev vedtaget den 19. januar 1994(2) og senest ændret den 4. marts 1998(3):

1) vedlagte nye kapitel 25 om offentlig regionalstøtte tilføjes

2) med forbehold for overgangsordningen omhandlet i punkt 25.6, stk. 5 og 6, i det nye kapitel 25 ophæves de tidligere kapitler 25 til 28

3) vedlagte nye punkt 33.2 om referencesatsen tilføjes

4) vedlagte nye bilag X om nettosubventionsækvivalenten tilføjes

5) vedlagte nye bilag XI om støtte til dækning af meromkostninger til transport i regioner, der kan falde ind under artikel 61, stk. 3, litra c), på grundlag af befolkningstæthedskriteriet, tilføjes

6) vedlagte nye bilag XII om metoden til bestemmelse af lofter over den befolkningsandel, der falder ind under undtagelsen i artikel 61, stk. 3, litra c), tilføjes

7) Punkt 13.4 og en række fodnoter ændres som vedlagt.

"DEL VI

REGLER FOR REGIONALSTØTTE

25. OFFENTLIG REGIONALSTØTTE(4)

25.1. Indledning

1) Den støtte, der er omfattet af disse retningslinjer ('regionalstøtte'), adskiller sig fra andre former for offentlig støtte (navnlig støtte til forskning og udvikling, til miljøbeskyttelse og til kriseramte virksomheder) ved, at den er forbeholdt bestemte områder, og at dens udtrykkelige mål er at fremme udviklingen i disse områder(5).

2) Formålet med regionalstøtte er at fremme udviklingen i ugunstigt stillede områder ved at understøtte investeringer og jobskabelse inden for rammerne af en holdbar udvikling. Regionalstøtte bidrager til, at de virksomheder, der er lokaliseret i de pågældende områder, kan udvides, moderniseres og diversificeres, samt til, at nye virksomheder kan etableres. For at fremme denne udvikling og mindske eventuelle negative virkninger af virksomhedsflytninger er det nødvendigt at betinge støtten af, at investeringerne og jobskabelsen fastholdes i en minimumsperiode i den ugunstigt stillede region.

3) I ekstraordinære tilfælde kan der være tale om, at en region har så store strukturproblemer, at regionalstøtte ikke er tilstrækkelig til at stimulere regionens udvikling. Kun i sådanne tilfælde må der ydes driftsstøtte som supplement til regionalstøtte.

4) EFTA-Tilsynsmyndigheden mener, at regionalstøtten kan udfylde sin rolle effektivt og dermed retfærdiggøre den fordrejning af konkurrencen, den forårsager, hvis den ydes under overholdelse af bestemte principper og regler. Det vigtigste af disse principper er, at der i overensstemmelse med EØS-aftalens artikel 61's ånd og bogstav skal være tale om et instrument, der anvendes undtagelsesvis.

5) Regionalstøtte kan kun bruges i EØS, hvis den ydes sparsomt og koncentreres om de dårligst stillede områder. Hvis statsstøtte blev mere udbredt, og hvis støtte snarere blev reglen end undtagelsen, ville den miste enhver karakter af incitament, og dens økonomiske virkninger ville gå tabt. Samtidig ville den fordreje markedskræfternes spil og skade hele effektiviteten af det indre marked.

25.2. Anvendelsesområde

1) EFTA-Tilsynsmyndigheden vil anvende nærværende retningslinjer på regionalstøtte til alle sektorer, der falder under EØS-aftalens anvendelsesområde og Tilsynsmyndighedens kompetenceområder. Derudover findes der særlige regler for visse af de sektorer, der er omfattet af nærværende retningslinjer(6).

2) Det generelle forbud mod statsstøtte i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, kan kun fraviges under henvisning til støttens regionale sigte, hvis der kan sikres balance mellem den fordrejning af konkurrencen, som støtten medfører, og de fordele, som støtten har for udviklingen i en ugunstigt stillet region(7). Den vægt, der tillægges fordelene ved støtten, kan variere alt efter den anvendte undtagelse, således at hensynet til den frie konkurrence i højere grad må vige i de i artikel 61, stk. 3, litra a), omhandlede situationer end i de i artikel 61, stk. 3, litra c), omhandlede situationer(8).

3) Individuel ad hoc-støtte(9) til en enkelt virksomhed eller støtte til en enkelt sektor kan få alvorlige følger for konkurrencen på det pågældende marked, samtidig med at den risikerer kun at få begrænset indvirkning på udviklingen i regionen. Denne form for støtte gives i reglen som led i en punktuel eller sektororienteret industripolitik og stemmer således normalt ikke med ånden i selve regionalstøttepolitikken(10), som bør være neutral med hensyn til de produktive ressourcers fordeling mellem de enkelte erhvervssektorer og aktiviteter. EFTA-Tilsynsmyndigheden finder, at medmindre andet bevises, opfylder en sådan støtte ikke ovenstående krav(11).

4) Derfor kan de her omhandlede undtagelsesbestemmelser principielt kun bringes i anvendelse på støtteordninger, der gælder for flere sektorer, og som i et givet område er åbne for alle virksomheder i de pågældende sektorer.

25.3. Afgrænsning af regionerne

1) For at en støtteordning skal kunne godkendes efter en af de her omhandlede undtagelsesbestemmelser, skal det område, ordningen vedrører, opfylde betingelserne i de pågældende undtagelsesbestemmelser. EFTA-Tilsynsmyndigheden afgør, om betingelserne er opfyldt under anvendelse af forudfastlagte analysekriterier.

2) I lyset af regionalstøttens undtagelsesvise karakter er det EFTA-Tilsynsmyndigheden udgangspunkt, at det samlede omfang af støtteberettigede områder i EFTA-staterne bør være mindre end omfanget af ikke-støtteberettigede. Det betyder i praksis, at den samlede regionalstøttedækning i EFTA-staterne skal ligge under 50 % af EFTA-staternes samlede befolkning. EFTA-Tilsynsmyndigheden vil i fastlæggelsen af de samlede befolkningslofter i EFTA-staterne i overensstemmelse med Tilsynsmyndighedens princip om ensartet gennemførelse, anvendelse og fortolkning af EØS-reglerne om statsstøtte tage behørig hensyn til de samlede befolkningslofter, der gælder i EU vedrørende regionalstøtte.

3) I betragtning af, at de to undtagelsesbestemmelser vedrører regionale problemer af forskellig karakter og intensitet, bør man desuden inden for de grænser for den samlede dækning, der er anført under stk. 2, prioritere de områder, der har de mest akutte problemer.

4) Afgrænsningen af støtteberettigede områder bør derfor føre til en geografisk koncentration af støtten efter de principper, der er opstillet i stk. 2 og 3.

Undtagelsesbestemmelsen i artikel 61, stk. 3, litra a), i EØS-aftalen

5) Af artikel 61, stk. 3, litra a), i EØS-aftalen fremgår det, at støtte til fremme af den økonomiske udvikling i områder, hvor levestandarden er usædvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig underbeskæftigelse, kan betragtes som forenelig med EØS-aftalen. Som EF-Domstolen har understreget, viser 'anvendelsen af ordene 'usædvanlig' og 'alvorlig' i undtagelsesbestemmelserne i EF-traktatens artikel 92, stk. 3, litra a), at den kun angår områder, hvor den økonomiske situation er meget ugunstigt i forhold til Fællesskabet som helhed'(12).

6) Ud fra en fremgangsmåde, der allerede har stået sin prøve, vil EFTA-Tilsynsmyndigheden derfor anse betingelserne for at være opfyldt, hvis området - der svarer til en geografisk enhed på NUTS II-niveau(13) - har et bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger målt i købekraftstandarder (KKS) på under 75 % af EØS-gennemsnittet(14). De tal for BNP/KKS for hvert område samt for EØS-gennemsnittet, der skal bruges i analysen, skal være gennemsnittet i de sidste tre år, for hvilke der foreligger statistikker. Tallene beregnes på grundlag af oplysninger fra De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor eller andre statistiske kilder.

Undtagelsesbestemmelsen i artikel 61, stk. 3, litra c), i EØS-aftalen

7) I modsætning til artikel 61, stk. 3, litra a), hvor situationen er beskrevet præcist og klart, giver artikel 61, stk. 3, litra c), større spillerum til at definere de problemer i en region, der kan mildnes med støtte. De relevante indikatorer er i dette tilfælde altså ikke nødvendigvis levestandard og underbeskæftigelse. Problemernes omfang kan også vurderes alene med den pågældende EFTA-stat som referenceramme.

8) EF-Domstolen har i sag 248/84 (se fodnote 9) udtalt følgende om de to punkter (hvilke problemer der skal være tale om, og hvilken referenceramme der skal lægges til grund i analysen): 'Hvad derimod angår undtagelsesbestemmelsen i artikel 92, stk. 3, litra c), har denne en større rækkevidde, idet den indeholder hjemmel til at fremme udviklingen i bestemte områder, uden at de i artikel 92, stk. 3, litra a), nævnte økonomiske betingelser behøver at være opfyldt, medens det dog er en forudsætning, at den herved ydede støtte 'ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse'. Bestemmelsen indeholder hjemmel for Kommissionen til at tillade støtte, der har til formål at fremme den økonomiske udvikling i områder i en medlemsstat, hvor den økonomiske situation er dårligere end det nationale gennemsnit'.

9) Regionalstøtte omfattet af undtagelsesbestemmelsen i litra c) bør imidlertid indgå i en sammenhængende regionalpolitik i EFTA-staten og overholde ovenstående principper om geografisk koncentration. Eftersom støtten tager sigte på regioner, der er mindre dårligt stillet end litra a)-områderne, er der endnu mere grund til, at støtte kun ydes undtagelsesvis og kun kan godkendes i meget begrænset omfang. Det er derfor kun en begrænset del af en EFTA-stats nationale territorium, der på forhånd kan betragtes som støtteberettiget. Og befolkningsdækningen i artikel 61, stk. 3, litra c)-regioner må derfor ikke overstige 50 % af den nationale befolkning, der ikke dækkes af artikel 61, stk. 3, litra a)(15).

10) At støttens karakter åbner mulighed for at tage hensyn til særlige nationale forhold i en EFTA-stat, betyder på den anden side ikke, at støtten ikke skal vurderes ud fra EØS-aftalens kontraherende parters fælles interesse. Fastlæggelsen af støtteberettigede områder i de enkelte EFTA-stater bør foregå inden for rammer, der sikrer en overordnet sammenhæng på EØS-plan(16).

11) For at give de nationale myndigheder tilstrækkelig stort spillerum ved udvælgelsen af støtteberettigede områder, uden at det går ud over effektiviteten i EFTA-Tilsynsmyndighedens kontrol med denne form for støtte eller ligebehandlingen af alle EØS-staterne, bør fastlæggelsen af de områder, der er berettigede til en undtagelse, omfatte to aspekter:

- EFTA-Tilsynsmyndighedens fastsættelse af et støtteloft for hvert land

- udpegelse af de støtteberettigede områder.

Udpegelsen af støtteberettigede områder skal ske efter gennemsigtige regler, som samtidig skal være tilstrækkeligt fleksible til, at der kan tages hensyn til alle de situationer, der kan berettige til en undtagelse. Støtteloftet skal muliggøre den omtalte fleksibilitet med hensyn til valg af støtteberettigede områder og samtidig sikre ensartet behandling, hvilket er påkrævet, hvis støtten skal være acceptabel ud fra et EØS-synspunkt.

12) For at sikre en effektiv kontrol med regionalstøtten fastsætter EFTA-Tilsynsmyndigheden for de enkelte EFTA-stater befolkningslofterne for regionalstøttedækning i henhold til artikel 61, stk. 3, litra c). Ved fastsættelsen af lofterne tager EFTA-Tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der er valgt i Det Europæiske Fællesskab, hensyn til de befolkningslofter for regionalstøttedækningen, som Europa-Kommissionen har fastsat i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), og sikrer, at det samlede loft for regionalstøttedækning i henhold til enten artikel 61, stk. 3, litra a) eller c), i EFTA-staterne som helhed udtrykt i forhold til befolkningen, under ingen omstændigheder overstiger det tilsvarende loft, der finder anvendelse for samtlige medlemsstater i Det Europæiske Fællesskab. Den metode, der anvendes til at fastlægge dette loft i hver EFTA-stat, beskrives i bilag XII til nærværende retningslinjer.

13) EFTA-staterne giver efter artikel 1, stk. 3, i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen EFTA-Tilsynsmyndigheden meddelelse om de metoder og kvantitative indikatorer, de ønsker at benytte ved fastlæggelsen af de støtteberettigede områder, og sender EFTA-Tilsynsmyndigheden en liste over de områder, de foreslår omfattet af undtagelsen i litra c), med angivelse af de relative intensiteter(17). Befolkningsandelen i de pågældende regioner må ikke overstige det nævnte loft over dækningen efter undtagelsen i artikel 61, stk. 3, litra c).

14) Metoderne skal opfylde følgende betingelser:

- de skal være objektive

- de skal give mulighed for at måle de regionale socioøkonomiske skævheder i den pågældende EFTA-stat, således at væsentlige skævheder klart fremgår

- de skal være klart og detaljeret beskrevet, så at EFTA-Tilsynsmyndigheden kan vurdere deres berettigelse.

15) Indikatorerne skal opfylde følgende betingelser:

- der må højst være fem indikatorer, uanset om der er tale om enkeltindikatorer eller indikatorkombinationer

- de skal være objektive og relevante for vurderingen af regionernes socioøkonomiske situation

- de skal enten være baseret på statistiske serier, der ved anmeldelsen mindst dækker de forudgående tre år, eller være baseret på den senest foretagne undersøgelse, hvis de relevante statistikker ikke foreligger på årsbasis

- de skal være udarbejdet af pålidelige statistiske kilder.

16) Listen over regioner skal opfylde følgende betingelser:

- regionerne skal svare til NUTS-klassifikationens niveau III-enheder. Dog kan i behørigt begrundede tilfælde en anden homogen geografisk enhed benyttes. Hver EFTA-stat kan kun operere med én type geografisk enhed

- de enkelte regioner eller grupperne af naboregioner skal danne tætsluttende zoner, der hver skal have mindst 100000 indbyggere. For zoner med lavere indbyggertal baseres beregningen af befolkningsdækningen på basis af et fiktivt tal på 100000 indbyggere, undtagen hvor der er tale om regioner på niveau III i NUTS-klassifikationen med mindre end 100000 indbyggere, øer og andre regioner, der er lige så isoleret beliggende(18)

- listen over regioner skal opstilles på basis af de under punkt 25.3, stk. 14 nævnte indikatorer. De foreslåede regioner skal med hensyn til en af de i metoden fastlagte indikatorer frembyde signifikante skævheder (en halv standardafvigelse) i forhold til gennemsnittet for den pågældende EFTA-stats potentielle litra c)-regioner.

17) Tyndtbefolkede regioner:

- inden for rammerne af de under stk. 12 anførte lofter for de enkelte EFTA-stater kan undtagelsen også bringes i anvendelse på regioner med en befolkningstæthed på under 12,5 indbyggere pr. km2(19).

25.4. Støttens formål, form og omfang

1) Regionalstøtte ydes enten til produktive investeringer (initialinvesteringer) eller jobskabelse, der er forbundet med investeringerne. Den har således ikke til formål at begunstige hverken kapitalfaktoren eller beskæftigelsesfaktoren.

2) For at sikre, at de støttede produktive investeringer er rentable og sunde, skal støttemodtagerens(20) bidrag til investeringernes finansiering mindst udgøre 25 %.

3) Støtten kan ydes under forskellige former: tilskud, lavrentelån eller rentetilskud, garanti eller indskud af offentlig kapital på gunstige vilkår, skattelettelse, nedsættelse af arbejdsgiverbidrag, leverancer af varer og tjenesteydelser på gunstige vilkår osv.

4) Desuden skal det fastsættes i støtteordningerne, at anmodningen om støtte skal indgives, inden gennemførelsen af projekterne påbegyndes.

5) Støttens omfang defineres på grundlag af støttens intensitet i forhold til referenceomkostningerne (jf. stk. 8, 9, 10, 11 og 24).

Støtte til initialinvesteringer

6) Ved initialinvestering forstås investering i fast kapital i forbindelse med oprettelse af en ny virksomhed, udvidelse af en eksisterende virksomhed eller iværksættelse af en aktivitet, der indebærer en fundamental ændring af en eksisterende virksomheds produkt eller produktionsmetode (gennem rationalisering, diversificering eller modernisering)(21).

7) En investering i fast kapital i form af overtagelse af en lukket virksomhed eller en virksomhed, der ellers ville være blevet lukket, kan også betragtes som initialinvestering, medmindre virksomheden tilhører en kriseramt virksomhed. I sidstnævnte tilfælde kan støtte til overtagelse af en virksomhed indebære en fordel for den kriseramte virksomhed, der skal undersøges i overensstemmelse med retningslinjerne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder.

8) Støtte til initialinvestering beregnes på grundlag af dens procentvise andel af investeringens værdi. Denne værdi opgøres efter en ensartet udgiftsmodel (standardberegningsgrundlag) for følgende investeringselementer: grund, bygninger og udstyr(22).

9) Er der tale om overtagelse af sådanne aktiver, skal der udelukkende(23) tages hensyn til købsprisen (overtagelsen skal finde sted på markedsvilkår). Aktiver, til hvis køb der allerede er ydet støtte før overtagelsen, skal fratrækkes.

10) De støtteberettigede udgifter kan også omfatte visse former for immaterielle investeringer, men må dog ikke overstige 25 % af standardberegningsgrundlaget for store virksomheder(24).

11) Det kan udelukkende være udgifter til teknologioverførsel i form af erhvervelse af:

- patenter

- produktionslicenser eller patenteret knowhow

- ikke patenteret knowhow.

12) Til de immaterielle aktiver, hvortil der kan ydes støtte, må dog stilles visse krav, der kan sikre, at de forbliver i den støtteberettigede region og altså ikke overføres til andre regioner, som måske ikke er støtteberettigede. Støtteberetigede immaterielle aktiver skal således opfylde følgende betingelser:

- de må udelukkende udnyttes i den virksomhed, hvortil regionalstøtten er ydet

- der skal være tale om afskrivningsberettigede aktiver

- de skal være erhvervet fra tredjemand under markedsbetingelser

- de skal være opført blandt virksomhedens aktiver og forblive i den støttemodtagende virksomhed i mindst fem år.

13) Den støtte, EFTA-staterne anmelder, er normalt udtrykt som bruttobeløb, dvs. før skat.

14) For at gøre de forskellige støtteformer indbyrdes sammenlignelige og gøre støtteintensiteterne sammenlignelige fra den ene EØS-stat til den anden omregner EFTA-Tilsynsmyndigheden EFTA-staternes støtteanmeldelser til støtte udtrykt i nettosubventionsækvivalent (NSÆ)(25).

15) Støtteintensiteten skal være afpasset efter de regionale problemers art og størrelse. Som udgangspunkt må der således skelnes mellem de støtteintensiteter, der kan accepteres i litra a)-regioner, og de støtteintensiteter, der kan godtages i litra c)-regioner. I denne forbindelse skal det tages i betragtning, at der for litra c)-regioners vedkommende ikke er tale om områder med en usædvanlig lav levestandard eller alvorlig underbeskæftigelse, således som det er tilfældet med litra a)-områder. Konkurrencefordrejende virkninger af statsstøtte kan derfor vanskeligere retfærdiggøres i litra c)-områder end i litra a)-områder. Det bevirker, at de accepterede støtteintensiteter som udgangspunkt er lavere i litra c)-regioner end i litra a)-regioner.

16) I litra a)-områder bør regionalstøttens intensitet således ikke overstige 50 % NSÆ. I litra c)-områder er loftet over regionalstøtten sat til 20 % NSÆ, bortset fra tyndtbefolkede områder, hvor det må komme op på 30 % NSÆ.

17) I litra a)-områder, på hvad der svarer til NUTS II-niveau i EU, og hvor BNP pr. indbygger målt i købekraftsstandarder overstiger 60 % af EØS-gennemsnittet, må regionalstøtten ikke overstige 40 % NSÆ.

18) I litra c)-områder med et BNP pr. indbygger målt i købekraftsstandarder over EØS-gennemsnittet og en arbejdsløshed under EØS-gennemsnittet(26) må regionalstøtten ikke overstige 10 % NSÆ, bortset fra tyndtbefolkede områder, hvor den må udgøre 20 %. Med hensyn til regioner, der er underkastet ovennævnte loft på 10 % NSÆ, kan højere støtteintensiteter, der ikke overstiger det normale loft på 20 % NSÆ, undtagelsesvis accepteres i regioner (svarende til NUTS III-niveau eller mindre), der støder op til en litra a)-region.

19) Alle ovennævnte lofter er øvre grænser. EFTA-Tilsynsmyndigheden vil inden for disse lofter påse, at regionalstøtteintensiteten afpasses efter de regionale problemers omfang og størrelse set i en EØS-sammenhæng.

20) Til de lofter, der er anført i stk. 15 til 19, skal eventuelt lægges den supplerende støtte til SMV(27), dvs. 15 procentpoint brutto(28) i litra a)-områder og 10 procentpoint brutto for litra c)-områder. Det er det endelige støtteloft, der gælder for beregningsgrundlaget for SMV. Disse tillæg for SMV gælder ikke for virksomheder i transportsektoren.

21) Udbetaling eller tildeling af støtte til initialinvesteringer skal gøres betinget af, at den pågældende investering opretholdes i mindst fem år.

Jobskabelsesstøtte

22) Som nævnt ovenfor kan regionalstøtte også tage sigte på jobskabelse. I modsætning til den støtte, der er defineret i retningslinjerne for støtte til fremme af beskæftigelsen og vedrører jobskabelse, der ikke er forbundet med en investering(29), er der her udelukkende tale om jobskabelse forbundet med gennemførelsen af en initialinvestering(30).

23) Ved jobskabelse forstås en nettoforøgelse af antallet af stillinger(31) i en virksomhed i forhold til gennemsnittet i en referenceperiode. Derfor skal det antal stillinger, der eventuelt er nedlagt i den pågældende periode, trækkes fra ved opgørelsen af antallet af nye stillinger(32).

24) I lighed med investeringsstøtte skal den jobskabelsesstøtte, der ydes i henhold til nærværende retningslinjer, afpasses efter arten og størrelsen af de regionale problemer, den skal afhjælpe. Det er EFTA-Tilsynsmyndighedens opfattelse, at støtten ikke bør overstige en vis procentdel af lønomkostningerne(33) til den nyansatte, beregnet over en toårig periode. Denne procentdel er lig med den støtteintensitet, der gælder for investeringsstøtte i samme område.

25) Udbetaling og tildeling af jobskabelsesstøtte skal gøres betinget af, at de skabte job opretholdes i mindst fem år.

Driftsstøtte

26) Regionalstøtte, der ydes med henblik på at nedbringe en virksomheds løbende udgifter (driftsstøtte), er i princippet forbudt. Denne form for støtte kan dog undtagelsesvist ydes i områder, der falder ind under undtagelsesbestemmelsen i artikel 61, stk. 3, litra a), på betingelse af, at den findes velbegrundet på grundlag af dens bidrag til den regionale udvikling og støttens karakter, og at dens omfang står i forhold til de ulemper, den skal opveje(34). Det er op til EFTA-staten at påvise disse ulemper og deres omfang.

27) I regioner med svag befolkningstæthed, der enten falder ind under artikel 61, stk. 3, litra a), eller - på basis af det under punkt 25.3, stk. 15, nævnte befolkningstæthedskriterium - omfattes af undtagelsen i litra c), kan det accepteres, at der ydes støtte til kompensation for en del af meromkostningerne til transport(35), dog kun på særlige betingelser(36). Det er op til EFTA-staten at påvise disse ulemper og deres omfang.

28) Bortset fra de i stk. 27 nævnte tilfælde skal driftsstøtten være tidsbegrænset og degressiv. Desuden er driftsstøtte, der har til formål at fremme eksporten(37) mellem EØS-staterne, ikke tilladt.

Kumulationsregler

29) Støtteintensitetslofterne, der er fastsat efter kriterierne i stk. 15 til 20, gælder for den samlede støtte

- når der samtidig ydes støtte under flere regionalstøtteordninger

- uanset om støtten ydes med lokale, regionale, nationale eller andre midler.

30) Jobskabelsesstøtte som omhandlet i stk. 22 til 25 og investeringsstøtte som omhandlet i stk. 6 til 21 kan kumuleres(38), men kun inden for rammerne af det støtteloft, der er fastsat for den pågældende region(39).

31) Når de regionalstøtteberettigede udgifter helt eller delvis også er berettigede til anden form for støtte, skal den del, der er berettiget til begge former, underkastes det højeste støtteloft, der gælder for disse ordninger.

32) Når en EFTA-stat fastsætter, at en statsstøtteordning kan kumuleres med andre støtteordninger, skal den for hver ordning specificere, hvordan den sikrer, at ovennævnte betingelser overholdes.

25.5. Regionalstøttekort og godkendelse af statsstøtte som værende forenelig med EØS-aftalen

1) En EFTA-stats regionalstøttekort består dels af de regioner i EFTA-staten, der anerkendes at falde ind under de her omhandlede undtagelser, dels af de intensitetslofter over støtte til initialinvesteringer eller jobskabelsesstøtte, der er blevet godkendt for hver enkelt region.

2) EFTA-staterne anmelder på basis af artikel 1, stk. 3, i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen (ATD) udkast til regionalstøttekort, der udarbejdes efter kriterierne i 25.3, stk. 4 og 11, og punkt 25.4, stk. 15 til 20. EFTA-Tilsynsmyndigheden vedtager dette kort efter proceduren i protokol 3 til ATD, i princippet ved én samlet beslutning for alle de pågældende regioner i en EFTA-stat og for et bestemt tidsrum. De nationale regionalstøttekort tages således op til revision med jævne mellemrum.

3) Udkast til støtteordninger godkendes af EFTA-Tilsynsmyndigheden, enten på det tidspunkt, hvor regionalstøttekortet udarbejdes, eller på et senere tidspunkt, inden for rammerne af de regioner, de lofter og den varighed, der er fastsat for kortet.

4) EFTA-staterne skal hvert år indsende rapport til EFTA-Tilsynsmyndigheden om anvendelsen af de støtteordninger, der er nævnt i stk. 3 efter de gældende regler.

5) Under kortenes gyldighedsperiode kan EFTA-staterne anmode om tilpasning i dem i tilfælde af væsentlige ændringer i den socioøkonomiske situation. Der kan være tale om ændring af støtteintensiteten og de støtteberettigede områder, forudsat at udpegelsen af nye områder opvejes af bortfald af områder med samme indbyggertal. Det tilpassede regionalstøttekort udløber på det tidspunkt, der var fastsat for det oprindelige.

6) For de regioner, der mister deres litra a)-status efter en revision af regionalstøttekortene og får litra c)-status, kan EFTA-Tilsynsmyndigheden i en overgangsperiode acceptere, at de støtteintensiteter, der gjaldt for dem under deres litra a)-status, gradvis reduceres - lineært eller i et hurtigere tempo - til det pågældende intensitetsloft i overensstemmelse med punkt 25.4, stk. til 15 til 20(40). Overgangsperioden kan ikke overstige to år for driftsstøtte og fire år for støtte til initialinvesteringer og jobskabelsesstøtte.

7) Med henblik på opstilling af regionalstøttekortet opfordres EFTA-staterne til, jf. artikel 1, stk. 3, i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen - ud over en liste over de områder, de foreslår klassificeret som regionalstøtteberettigede efter en af de her omhandlede undtagelsesbestemmelser, og støttelofterne - at anmelde til EFTA-Tilsynsmyndigheden alle andre elementer af betydning for fastlæggelsen af en rammeordning for støtteordningerne (støttens formål og form, virksomhedernes størrelse osv.), som de forbeholder sig ret til at vedtage, både på centralt og på regionalt og lokalt plan. Inden for kortets gyldighedsperiode kan alle de støtteordninger, der er i overensstemmelse med denne rammeordning, anmeldes efter den hurtige godkendelsesprocedure.

25.6. Anvendelse, gennemførelse og revision

1) Med undtagelse af de overgangsbestemmelser, der er fastsat i stk. 5 og 6 nedenfor, vil EFTA-Tilsynsmyndigheden vurdere regionalstøtteforanstaltningernes forenelighed med EØS-aftalen på grundlag af nærværende retningslinjer, så snart de er vedtaget. De støtteprojekter, der er anmeldt, inden nærværende retningslinjer meddeles til EFTA-staterne, og som EFTA-Tilsynsmyndigheden endnu ikke har truffet endelig beslutning om, vil dog blive vurderet på grundlag af de gældende kriterier på anmeldelsestidspunktet.

2) EFTA-Tilsynsmyndigheden vil endvidere foreslå EFTA-staterne foranstaltninger på basis af artikel 1, stk. 1, i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen for at sikre, at alle regionalstøttekort og alle regionalstøtteordninger pr. 1. januar 2000 er forenelige med bestemmelserne i nærværende retningslinjer.

3) I denne forbindelse vil EFTA-Tilsynsmyndigheden som foranstaltninger på basis af artikel 1, stk. 1, i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen foreslå EFTA-staterne, at de begrænser gyldigheden til den 31. december 1999 af alle de lister over støttede regioner, der er godkendt af EFTA-Tilsynsmyndigheden uden udløbsdato eller med en udløbsdato efter den 31. december 1999.

4) EFTA-Tilsynsmyndigheden vil som foranstaltninger på basis af artikel 1, stk. 1, i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen ligeledes foreslå EFTA-staterne, at de ændrer alle bestående regionalstøtteordninger, som vil være i kraft efter den 31. december 1999, med henblik på at gøre dem forenelige med bestemmelserne i disse retningslinjer allerede fra 1. januar 2000, og at de giver meddelelse om de påtænkte ændringer inden seks måneder.

5) EFTA-Tilsynsmyndigheden kan frem til den 31. december 1999 fravige bestemmelserne i disse retningslinjer for så vidt angår gennemgangen af de lister over støttede regioner (nye lister eller ændringer), der er anmeldt inden 1. januar 1999, på betingelse af, at disse listers gyldighed udløber den 31. december 1999. I disse tilfælde vil EFTA-Tilsynsmyndigheden fortsætte med at basere sig på den metode, der er fastlagt i kapitel 28 i retningslinjer, som EFTA-Tilsynsmyndigheden har vedtaget og meddelt den 19. januar 1994 (offentliggjort i EFT L 231 af 3.9.1994).

6) EFTA-Tilsynsmyndigheden kan frem til 31. december 1999 også fravige bestemmelserne i disse retningslinjer for så vidt angår undersøgelsen af foreneligheden af støtteintensiteter og kumulationslofter i de nye ordninger, ad hoc-tilfælde og ændringer af eksisterende ordninger, der anmeldes inden 1. januar 1999, på betingelse af, at gyldigheden af disse intensiteter og kumulationslofter udløber den 31. december 1999, eller at intensiteterne og kumulationslofterne fra 1. januar 2000 er forenelige med bestemmelserne i nærværende retningslinjer.

7) EFTA-Tilsynsmyndigheden vil foretage en undersøgelse af nærværende retningslinjer inden fem år fra det tidspunkt, hvor de bringes i anvendelse. Den kan endvidere når som helst beslutte at ændre dem, hvis det skulle vise sig hensigtsmæssigt af konkurrencepolitiske årsager eller af hensyn til andre udviklinger inden for EØS."

"33.2. Referencesats

1) Der anvendes en referencesats for at ajourføre støttens nutidsværdi og beregne støtteelementet i lån. Rentesatsen afspejler den gennemsnitlige rente på det relevante marked. EFTA-Tilsynsmyndigheden fastsætter ved hvert års begyndelse efter forslag fra den pågældende EFTA-stat referencesatsen på grundlag af gennemsnitssatsen for den vejledende rente for det foregående kvartal (af tekniske årsager månederne september, oktober og november). Referencesatsen reguleres imidlertid igen i løbet af året, hvis forskellen mellem gældende referencesats og gennemsnitssatsen for den vejledende rente gennem de seneste tre måneder overskrider 15 % af gældende referencesats.

2) Referencesatserne/kalkulationsrenterne er for hver EFTA-stat indtil videre fastsat til følgende:

>TABELPOSITION>"

"BILAG X

NETTOSUBVENTIONSÆKVIVALENT AF INVESTERINGSSTØTTE (1)

EFTA-Tilsynsmyndigheden anvender metoden til beregning af nettosubventionsækvivalenten (NSÆ), når den vurderer EFTA-staternes anmeldte støtteordninger. EFTA-staterne skal derfor principielt ikke anvende metoden. Der redegøres her udelukkende for metoden for at skabe større gennemsigtighed.

1. Generelle principper

Beregning af nettosubventionsækvivalenten (NSÆ) består i - uanset hvilket land det drejer sig om - at omregne alle former for investeringsstøtte (2) til en fællesnævner (nettointensiteten), således at støtteformerne kan sammenlignes med hinanden eller med forud fastsatte lofter. Der er tale om en ex ante-sammenligningsmetode, der ikke altid afspejler den regnskabsmæssige virkelighed.

Nettointensiteten repræsenterer den endelige fordel, som virksomheden anses for at opnå ved støtten, set i forhold til værdien af den subventionerede investering uden moms. I denne beregning medtages kun udgifter til anlægsinvesteringer i form af jord, bygninger og udstyr, der udgør standardberegningsgrundlaget.

For støtteordninger, hvor beregningsgrundlaget omfatter yderligere udgifter, bør disse udgifter kun udgøre en vis andel af beregningsgrundlaget. Alle ordninger bliver således i sidste instans undersøgt på grundlag af deres intensitet med hensyn til de udgifter, der indgår i standardberegningsgrundlaget, som vist i følgende eksempler (3).

Eksempel 1:

- ordningens beregningsgrundlag: udstyr

- ordningens maksimale intensitet: 30 %.

Da alle støtteberettigede udgifter under ordningen figurerer i standardberegningsgrundlaget, baserer EFTA-Tilsynsmyndigheden sig direkte på ordningens maksimale intensitet, dvs. 30 %. Hvis det intensitetsloft, som EFTA-Tilsynsmyndigheden har godkendt for den pågældende region, er 30 %, vil ordningen blive vurderet til at være i orden på dette punkt.

Eksempel 2:

- ordningens beregningsgrundlag: udstyr, bygninger og patenter inden for 20 % af førnævnte udgifter

- ordningens maksimale intensitet: 30 %.

Alle støtteberettigede udgifter under ordningen figurerer enten i standardberegningsgrundlaget (udstyr, bygninger) eller i oversigten over støtteberettigede immaterielle udgifter (patenter). Sidstnævnte udgifter må ikke overstige 25 % af standardberegningsgrundlaget. EFTA-Tilsynsmyndigheden baserer sig direkte på ordningens maksimale intensitet, dvs. 30 %. Hvis det intensitetsloft, som EFTA-Tilsynsmyndigheden har godkendt for den pågældende region, er 30 %, vil ordningen blive vurderet til at være i orden på dette punkt.

Eksempel 3:

- ordningens beregningsgrundlag: bygninger, udstyr, jord og lagre inden for 50 % af førnævnte udgifter

- ordningens maksimale intensitet: 30 %.

EFTA-Tilsynsmyndigheden baserer sig på ordningens maksimale intensitet med hensyn til standardberegningsgrundlaget, dvs.: 30 % × 1,5 = 45 %. Hvis det intensitetsloft, som EFTA-Tilsynsmyndigheden har godkendt for den pågældende region, er 30 %, vurderes ordningen ikke til at være i orden, medmindre dens intensitet nedsættes til 30 % : 1,5 = 20 %.

Eksempel 4:

- ordningens beregningsgrundlag: bygninger

- ordningens maksimale intensitet: 60 %.

Hvis det regionale loft, som EFTA-Tilsynsmyndigheden har godkendt, er 30 %, er der intet, der sikrer, at støtten vil overholde dette loft. Den intensitet, der er fastsat i ordningen, er nemlig højere end det regionale loft, men den gælder for et mindre beregningsgrundlag. Ordningen vil altså ikke blive vurderet til at være i orden på dette punkt, medmindre der tilføjes en udtrykkelig betingelse om, at det regionale loft, der gælder for det fuldstændige beregningsgrundlag, overholdes.

Bestemmelsen af NSÆ bygger udelukkende på skattemæssige beregninger og nutidsværdiberegninger, bortset fra visse støtteformer, hvor det er nødvendigt at foretage en særlig behandling. Disse beregninger foretages på grundlag af elementer fra støtteordningen, det pågældende lands skattelovgivning og visse parametre, der er bestemt pr. konvention.

1.1. Beskatning

Støttens intensitet skal beregnes efter skat, dvs. efter betaling af skat på overskuddet. Man taler således om nettosubventionsækvivalent, som repræsenterer støtten til modtageren efter betaling af den pågældende skat, idet man går ud fra, at virksomheden får overskud allerede det første år, således at skatten på subventionen bliver maksimal.

1.2. Nutidsværdiberegning

Der foretages nutidsværdiberegninger på forskellige niveauer i bestemmelsen af et NSÆ. Når støtten og/eller investeringsudgifterne fordeler sig over tiden, skal der for det første tages hensyn til de faktiske betalingstidspunkter for støtten og udgifterne. Investeringsudgifterne og støttebetalingerne skal derfor ved hjælp af en nutidsværdiberegning henføres til udgangen af det år, hvor virksomheden foretager sin første afskrivning. Der foretages ligeledes beregninger, når man skal bestemme nutidsværdien af fordelene i forbindelse med tilbagebetaling af et rentestøttet lån eller skattebetalingerne på en subvention.

Den rente, der anvendes i denne forbindelse, er referencesatsen/kalkulationsrenten, der er fastsat af EFTA-Tilsynsmyndigheden for de enkelte EFTA-stater. Ud over at tjene som kalkulationsrente anvendes denne rentesats også til at beregne rentestøtten for lån til nedsat rente.

1.3. Særlige tilfælde

Ud over ovennævnte skattemæssige beregninger og nutidsværdiberegninger kræver visse former for støtte en særlig behandling. I forbindelse med støtte til leje af en bygning kan støtten således måles ved at foretage en nutidsværdiberegning af forskellene mellem den leje, som virksomheden betaler, og en teoretisk leje, der er lig med den referencesats, der anvendes på værdien af bygningen, forhøjet med et beløb svarende til afskrivningen på bygningen i det pågældende år. Der anvendes en tilsvarende metode i forbindelse med støtte til finansiering af investeringer ved leasing (4).

I forbindelse med støtte til leje af jord beregnes den teoretiske leje på grundlag af den referencesats, der, med fradrag af inflationstakten, anvendes på værdien af jordstykket.

2. Nettosubventionsækvivalent af en investeringsstøtte i form af subvention

2.1. Generelt

Investeringsstøtte til en virksomhed i form af kapitaltilskud udtrykkes først og fremmest i procent af investeringen. Der er her tale om den nominelle subventionsækvivalent eller bruttosubventionsækvivalenten.

Ifølge den fælles metode til vurdering af støtte repræsenterer nettosubventionsækvivalenten (NSÆ) af en subvention den del af subventionen, som tilfalder virksomheden efter betaling af skatten på virksomhedens overskud.

I de fleste tilfælde er subventionen ikke skattepligtig i sig selv, men fradrages værdien af investeringerne, som giver anledning til afskrivninger. Dette betyder, at investor hvert år afskriver mindre, end hvis han ikke havde modtaget støtte. Da afskrivningerne er fradragsberettigede i det skattepligtige resultat, forøger subventionen således hvert år den del, som staten opkræver i form af skat på virksomhedens overskud.

Den metode for beskatning af subvention, der er beskrevet ovenfor, og som består i at integrere subventionen i overskuddet i samme rytme som afskrivningerne, er den hyppigst anvendte i alle medlemsstater, men nogle ordninger indebærer andre beskatningsmetoder.

2.2. Beregningseksempler

Eksempel 1: Subventionen beskattes ikke

I alle EØS-stater bogføres subvention generelt som indtægt og beskattes. Det forekommer dog særlig for støtte til forskning og udvikling, at subvention er fritaget for beskatning. I dette tilfælde er NSÆ lig med den nominelle subvention.

Eksempel 2: Investeringen omfatter kun en udgiftskategori, og subventionen beskattes fuldstændigt ved udgangen af første regnskabsår

Dette betyder, at hele subventionen er underkastet overskudsbeskatning fra det første år. Denne antagelse er ikke urealistisk, da virksomhederne har mulighed for at fremføre de underskud, de generelt har i de første leveår, til efterfølgende regnskabsår.

For at beregne NSÆ af denne subvention skal man fra subventionen fradrage den skat, som den er belastet med.

Parametre:

- investering: 100

- nominel subvention: 20

- skattesats: 40 %.

Skatten på subventionen er 20 × 40 % = 8

NSÆ er altså: (20 - 8)/100 = 12 %.

Eksempel 3: Investeringen omfatter kun en udgiftskategori, og subventionen beskattes lineært i fem år

I dette tilfælde beskattes subventionen i lige store dele i fem år. I disse fem år bliver overskuddet således hvert år forhøjet med en femtedel af subventionen. For at beregne NSÆ af denne subvention skal man fra subventionen fradrage summen af de tilbagediskonterede beløb, der hvert år betales i skat af disse femtedele.

Parametre:

- investering: 100

- nominel subvention: 20

- skattesats: 40 %

- kalkulationsrente: 8 %.

Beregningen af de skattebeløb, der hvert år betales af subventionen, og tilbagediskonteringen af disse beløb er vist i følgende tabel:

>TABELPOSITION>

Det samlede beløb i sidste kolonne repræsenterer summen af de tilbagediskonterede skattebeløb, der er betalt hvert år. Denne sum skal fratrækkes den nominelle subvention for at komme frem til nettosubventionsækvivalenten.

NSÆ bliver altså: (20 - 6,9)/100 = 13,1 %.

Bemærkning:

Tilbagediskonteringen af de skattebeløb, der opkræves af subventionen, sker ved udgangen af første år, idet det antages, at virksomheden foretager sin første afskrivning på dette tidspunkt.

Eksempel 4: Investeringen omfatter tre udgiftskategorier: jord, bygninger og udstyr, der underkastes beskatning i forskellige rytmer

Disse tre udgiftskategorier udgør det, der benævnes standardberegningsgrundlaget for støtten. Fordelingen af disse udgifter inden for dette standardberegningsgrundlag defineres ved hjælp af en fordelingsnøgle for samtlige EFTA-stater:

>TABELPOSITION>

Ovenstående fordelingsnøgler anvendes til beregning af NSÆ for støtteordninger. Når det drejer sig om individuelle tilfælde, anvender man til gengæld den effektive fordelingsnøgle for de tre udgiftskategorier i standardgrundlaget.

Da den rytme, hvori subventionen beskattes, er forskellig for hver udgiftskategori, er det nødvendigt at fordele subventionen under hver post i støttegrundlaget i forhold til deres betydning.

Man beregner derefter skattebetalingerne særskilt for hver udgiftskategori. (Disse beregninger er samme type som i tabellen i eksempel 3).

Disse skattebetalinger fradrages endelig den nominelle subvention for at komme frem til NSÆ:NSÆ = nominel subvention med fradrag af:

- skatten på subventionen til jord

- skatten på subventionen til bygninger

- skatten på subventionen til udstyr.

Parametre:

Investering: 100

heraf:

>TABELPOSITION>

Nominel suvbvention: 20

Skattesats: 55 %

Kalkulationsrente: 8 %.

Beregning af skatten på subventionen til jord

Det gælder generelt, at jord ikke kan afskrives. Når vi går ud fra, at subventionen beskattes i samme rytme som afskrivningerne, er subventionen til jord altså ikke underkastet beskatning, og der er ingen skat, der skal fratrækkes subventionen til jord.

Beregning af skatten på subventionen til bygninger

Vi går ud fra den hypotese, at subventionen til bygninger beskattes i samme rytme som afskrivningerne, dvs. over 20 år, med lige store beløb:

- den nominelle subvention til bygninger er: 20 × 33 % = 6,6

- den del af subventionen, der integreres i overskuddet, udgør hvert år: 6,6/20 = 0,33

- skattebeløbet på denne del er: 0,33 × 55 % = 0,18.

I 20 år opkræves der hvert år et beløb på 0,18 i overskuddet som følge af subventionen til bygninger. Tilbagediskonteringen af denne serie til udgangen af første år (beregninger af samme type som i tabellen i eksempel 3) giver det samlede skattebeløb i denne periode for subventionen til bygninger: 1,925.

Beregning af skatten på subventionen til udstyr

Det antages, at subventionen til udstyr beskattes i samme rytme som afskrivningerne, dvs. degressivt, i fem år, idet rytmen er: 40 %, 24 %, 14,4 %, 10,8 % og 10,8 %.

I modsætning til bygninger er beskatningen forskellig hvert år, og det er derfor nødvendigt at foretage beregningen af skatteopkrævningerne år for år. Andelen af den nominelle subvention til udstyr er 20 × 64 % = 12,8.

Beregningen af skatteopkrævningerne:

>TABELPOSITION>

Beregning af NSÆ

>TABELPOSITION>

NSÆ = 11,6 %

Bemærkninger:

1) Beskatningen af subventioner - nævnt i den fælles metode til vurdering af støtte - afhænger dels af den pågældende EFTA-stats skattelovgivning, dels af de særlige bestemmelser, der eventuelt gælder inden for den pågældende ordning.

2) Ved beregning af et NSÆ er det derfor nødvendigt præcist at kende følgende:

a) satserne for beskatning af virksomhedernes overskud i det pågældende land

b) de gældende afskrivningsregler, eller den ved den pågældende ordning foreskrevne særlige metode til at integrere subventionen i overskuddet.

3. Nettosubventionsækvivalenten af en investeringsstøtte i form af et rentelettet lån

3.1. Generelt

En investeringsstøtte, der ydes til en virksomhed i form af et rentelettet lån, udtrykkes ved det antal procentpoint, som udgør forskellen mellem referencesatsen og den rente, som långiveren kræver.

Dette rentetilskud medfører kun en reduktion af rentebyrden, idet tilbagebetaling af kapitalen antages at forløbe på samme måde for lån til normal rente som for lån til reduceret rente.

Den fordel, der opnås ved tilbagebetaling af lånet, udtrykkes ligesom for en subvention i procent af investeringen. Der er her tale om den nominelle subventionsækvivalent eller bruttosubventionsækvivalenten.

Bruttosubventionsækvivalenten repræsenterer ikke den endelige fordel af rentetilskuddet. Da rentebyrden er fradragsberettiget i det skattepligtige resultat, medfører rentetilskuddet nemlig, at en del af denne skattefordel mistes, idet der sker en forøgelse af den del, som staten opkræver i form af skat på virksomhedens overskud.

Nettosubventionsækvivalenten (NSÆ) fremkommer herefter ved fra bruttosubventionsækvivalenten at fradrage den skat, som staten opkræver på den forøgelse af det skattepligtige resultat, der skyldes rentetilskuddet.

Ligesom for en subvention foretages beregningen af NSÆ af et rentelettet lån på grundlag af elementer, der følger af støtteordningen eller af det pågældende lands skattelovgivning, hvortil eventuelt kommer andre elementer, der er bestemt pr. konvention.

De elementer, der er nødvendige for at beregne NSÆ af en investeringsstøtte i form af et rentelettet lån, er følgende:

- lånets løbetid

- den afdragsfrie periode, som er den initiale periode, hvor lånet ikke afdrages, men hvor der kun betales renter på lånet

- rentetilskuddets størrelse udtrykt i procentpoint

- varigheden af rentetilskuddet, som ikke nødvendigvis svarer til lånets løbetid

- lånets størrelse i procent af investeringen, benævnt låneandelen

- referencesatsen/kalkulationsrenten

- skattesatsen.

Man skal også kende tilbagebetalingsvilkårene for lånet. I langt de fleste tilfælde tilbagebetales lånet lineært med lige store afdrag, medens der betales renter på restgælden. Undertiden sker tilbagebetalingen i konstante annuiteter, hvilket der tages hensyn til ved beregningen af NSÆ.

3.2. Beregningseksempler

Eksempel 1:

1. Parametre

- lånets løbetid er ti år, tilbagebetalingen er lineær, uden afdragsfri periode

- rentetilskuddet er tre point i lånets hele løbetid

- lånebeløbet udgør 40 % af investeringen

- referencesatsen/kalkulationsrenten er 8 %

- skattesatsen er 35 %.

2. Beregning af enhedsgaveelementet

Enhedsgaveelementet er den nominelle subventionsækvivalent af et rentetilskud på et point for et lån på ) % af investeringen under hensyn til parametrene for lånet. Det beregnes således:

>TABELPOSITION>

3. Beregning af nettosubventionsækvivalenten

Under hensyntagen til støttens karakteristika (rentetilskud på tre point, låneandel 40 %, den ikke-beskattede del af subventionen: 1 - 35 %), kommer man frem til nettosubventionsækvivalenten ved simpelthen at multiplicere enhedsgaveelementet med disse faktorer:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Eksempel 2:

1. Parametre

Samme parametre som i eksempel 1, men med en afdragsfri periode på to år. Dette betyder, at kapitalen ikke afdrages i de to første år. Lånet, der har en løbetid på ti år, vil altså blive tilbagebetalt i otte lige store dele fra det tredje til det tiende år. I disse ti år vil der blive betalt renter på restgælden.

2. Beregning af enhedsgaveelementet

>TABELPOSITION>

3. Beregning af nettosubventionsækvivalenten

Ligesom i eksempel 1 er det tilstrækkeligt at multiplicere enhedsgaveelementet med antallet af rentetilskudspoint, låneandelen og den ikke-beskattede del af subventionen:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Bemærkning: Man konstaterer, at indførelsen af en afdragsfri periode - alt andet lige - resulterer i en forhøjelse af NSÆ. Den afdragsfrie periode forøger nemlig hvert år restgælden og dermed den opnåede fordel som følge af tilskuddet og følgelig også enhedsgaveelementet.

Eksempel 3:

1. Parametre

Samme elementer som i eksempel 2, men tilbagebetalingen af lånet sker i konstante annuiteter.

I dette tilfælde er beregningsmetoden fundamentalt forskellig fra den, der blev anvendt i de to foregående eksempler: det er nødvendigt at beregne de "normale", annuiteter, dvs. uden rentetilskud, og derefter beregne de "rentelettede", annuiteter og finde forskellen mellem disse to serier år for år, og endelig skal resultaterne af denne sidste beregning tilbagediskonteres for at finde subventionsækvivalenten.

2. Beregning af nettosubventionsækvivalenten

De konstante annuiteter, udtrykt i procent af lånet, beregnes efter følgende formel:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

"i" og "n" er henholdsvis rentesatsen og det antal år, for hvilke annuiteten beregnes. Beregningerne nedenfor er foretaget for et lån på ) enheder:

>TABELPOSITION>

3. Beregning af nettosubventionsækvivalenten

Ved at multiplicere subventionsækvivalenten med låneandelen og den ikke-beskattede del af subventionen kommer man frem til nettosubventionsækvivalenten:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Bemærkning: Uden en afdragsfri periode er NSÆ beregnet på samme måde 3,41 %.

3.3. Beregningsformler for NSÆ af et rentelettet lån

De metoder, der er redegjort for ovenfor, og som let kan overføres til regneark, giver mulighed for at beregne NSÆ af et lån til nedsat rente på grundlag af de særlige forhold, der gør sig gældende i det enkelt tilfælde. I de mest almindelige tilfælde kan man også foretage en direkte beregning ved hjælp af nedenstående formler.

1. Størrelser, der anvendes i beregningerne

- i er referencesatsen pr. tilbagebetalingstermin og r = 1/(1+i)

- i' er den rentelettede sats pr. tilbagebetalingstermin og r'= 1/(1+i')

- P er lånets løbetid (i antal terminer)

- Q er låneandelen

- T er skattesatsen

- F er en eventuel afdragsfri periodes længde (i antal terminer): i den afdragsfrie periode betales kun renter på lånet, til den reducerede rente. (F = 0 uden afdragsfri periode.)

2. Lineær tilbagebetaling

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

3. Tilbagebetaling ved konstante annuiteter

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

(1) Bilag X svarer til bilag I i "Meddelelse fra Kommissionen - Retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte" (EFT C 74 af 1999 10.3.1998).

(2) Den skattemæssige støtte kan betragtes som støtte i forbindelse med investeringen, når støtten har investeringen som beregningsgrundlag. Enhver skattemæssig støtte kan desuden indgå i denne kategori, hvis den betales op til et loft udtrykt i procent af investeringen. Når en skattemæssig støtte spredes over flere år, kan det restbeløb, der resterer ved udgangen af et givet år, overføres til det efterfølgende år og forhøjes efter referencesatsen.

(3) Denne ordning for nyberegning af intensiteterne gælder ikke for de immaterielle investeringer, der er omhandlet i punkt 25.4, stk. 10 til 12.

(4) Det bemærkes, at udgifter i forbindelse med lejervirksomhedens køb af jord eller bygning kan betragtes som støtteberettigede på betingelse af, at det godtgøres, at den pågældende støtte er nødvendig."

"BILAG XI

STØTTE TIL DÆKNING AF MEROMKOSTNINGER TIL TRANSPORT I REGIONER, DER KAN FALDE IND UNDER ARTIKEL 61, STK. 3, LITRA C), PÅ GRUNDLAG AF BEFOLKNINGSTÆTHEDSKRITERIET

Betingelser, der skal opfyldes

- Støtten må kun tjene til dækning af meromkostninger til transport. Den pågældende EFTA-stat skal med objektive kriterier kunne begrunde nødvendigheden af dækning. Der kan under ingen omstændigheder gives overdækning for omkostningerne. I den forbindelse skal der tages hensyn til kumulation af forskellige transportstøtteordninger.

- Støtten må kun vedrøre meromkostninger til transport, som skyldes transport af varer inden for det pågældende lands grænser. Med andre ord må støtten under ingen omstændigheder kunne udgøre eksportstøtte.

- Støtten skal kunne kvantificeres ex ante på grundlag af nøgletallet støtte pr. tilbagelagt km eller nøgletallet støtte pr. tilbagelagt km og støtte pr. vægtenhed, og der skal udarbejdes en årsberetning om støtten på grundlag af de(t) nævnte nøgletal.

- Beregningen af meromkostningerne skal ske på grundlag af det billigste transportmiddel og den korteste vej mellem fremstillings-/forarbejdningsstedet og afsætningsstederne.

- Støtten kan kun ydes til virksomheder i områder, der er berettiget til statsstøtte med regionalt sigte på grundlag af kriteriet vedrørende ringe befolkningstæthed. Disse områder består fundamentalt af geografiske regioner på NUTS (1) III-niveau, der har en befolkningstæthed på under 12,5 indbyggere pr. km2. Disse områder kan imidlertid udvælges med en vis fleksibilitet inden for følgende rammer:

- fleksibiliteten i valget af områder må ikke medføre en forøgelse af den befolkning, der dækkes af transportstøtte

- de dele af NUTS III, der får fordel af fleksibiliteten, skal have en befolkningstæthed på under 12,5 indbyggere pr. km2

- de skal grænse op til NUTS III-regioner, der opfylder kriteriet om en ringe befolkningstæthed

- deres befolkning skal være ringe i forhold til transportstøtteforanstaltningernes samlede dækning.

- Varer fra virksomheder, som ikke har noget alternativ til deres beliggenhed (udvindingsprojekter, varer fra virksomheder, der udnytter vandkraft osv.), kan ikke modtage transportstøtte.

- Transportstøtte til fordel for virksomheder i erhvervsgrene, som EFTA-Tilsynsmyndigheden anser for følsomme (automobil-, kunstfiber-, skibsbygnings- og stålindustri), skal forudanmeldes og overholde de gældende retningslinjer for den pågældende sektor.

(1) Nomenklatur for statistiske territoriale enheder i De Europæiske Fælleskaber."

"BILAG XII

METODE TIL BESTEMMELSE AF LOFTER OVER DEN BEFOLKNINGSANDEL, DER FALDER IND UNDER UNDTAGELSEN I ARTIKEL 61, STK. 3, LITRA C)

1. I sin vurdering i henhold til artikel 61, stk. 3, litra c), træffer EFTA-Tilsynsmyndigheden sin beslutning på grundlag af en metode, som tager højde for regionale skævheder i en national sammenhæng og i en EØS-sammenhæng (del I). De således fremkomne resultater justeres derefter for at tage hensyn til visse andre aspekter (del II).

DEL I

2. Den geografiske enhed, der anvendes i denne forbindelse, er niveau III i NUTS-klassifikationen eller, under begrundede omstændigheder, en anden homogen geografisk enhed. For hver enkelt NUTS III-region beregnes indekser for BNP/KKS pr. indbygger og for arbejdsløsheden i forhold til det nationale gennemsnit, og indekserne er et gennemsnit for en treårsperiode.

3. En regions socioøkonomiske forhold vurderes i forhold til visse tærskler. Tærsklerne beregnes for BNP/KKS pr. indbygger og for arbejdsløsheden og for hver enkelt berørt EFTA-stat.

4. Beregningen sker i to etaper. Først beregnes en identisk basistærskel for alle EFTA-stater, der fastsættes til 85 for BNP pr. indbygger og til 115 for arbejdsløsheden.

5. Dernæst justeres disse basistærskler for at tage hensyn til hver enkelt EFTA-stats relative situation i forhold til gennemsnittet for EØS. Formlen er følgende:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

EØS-indekset udtrykker de forskellige EFTA-staters position - med hensyn til arbejdsløshed eller BNP/KKS pr. indbygger - i procent af det tilsvarende EØS-gennemsnit. Dette EØS-indeks beregnes som en gennemsnitsværdi over den samme periode på tre år som de regionale indekser.

6. Jo gunstigere en situation med hensyn til arbejdsløshed eller levestandard, den pågældende EFTA-stat befinder sig i, jo mere selektive er således de tærskler, der anvendes til fordeling af dækningsloftet for artikel, 61, stk. 3, litra c), og omvendt.

7. For at undgå, at arbejdsløshedskriteriet bliver for strengt, topper tærsklen ved 150. Dette gør det lettere at yde regionalstøtte i de EFTA-stater, der frembyder væsentlige arbejdsløshedsskævheder på det interne plan, og som ikke synes at have en lige så ugunstig situation på EØS-plan. Da forskellene mellem EØS-medlemsstaterne er små for tærsklen for BNP/KKS pr. indbygger, er det ikke fundet nødvendigt at fastsætte en mindsteværdi.

8. De regionale indekser sammenlignes dernæst med ovennævnte tærskler, hvilket giver mulighed for at vurdere, om den pågældende region kendetegnes ved en regional skævhed, der er tilstrækkelig til, at den skal indgå i beregningen af fordelingsnøglen. Befolkningen i alle de regioner, der ikke er regionalstøtteberettigede efter undtagelsen i artikel 61, stk. 3, litra a), og som viser en tilstrækkelig regional skævhed i forhold til i det mindste én af de to ovennævnte tærskler adderes for hver enkelt EFTA-stat.

9. Befolkningsloftet, der gælder for de enkelte EFTA-stater efter undtagelsen i artikel 61, stk. 3, litra c), beregnes ved at multiplicere EFTA-staternes ovennævnte aggregater med andelen af det samlede befolkningsloft for EF-regioner efter artikel 92, stk. 3, litra c), og den samlede EF-befolkning, der lever i regioner med tilstrækkelige regionale skævheder.

DEL II

10. De fremkomne resultater efter metoden i del I korrigeres, hvis det er nødvendigt, med henblik på:

- at garantere hver EFTA-stat, at den befolkning, der støttes efter undtagelsen i artikel 61, stk. 3, litra c), mindst er lig med 15 % og ikke overstiger 50 % af EFTA-statens befolkning, der ikke falder ind under undtagelsen i artikel 61, stk. 3, litra a)

- i hver EFTA-stat at nå et niveau, der er tilstrækkeligt til at omfatte samtlige de regioner, der taber deres litra a)-status, samt tyndtbefolkede områder

- at begrænse reduktionen af den samlede dækning (efter de to regionalundtagelser i artikel 61, stk. 3) for en EFTA-stat til 25 % af statens tidligere dækning.

11. I det omfang at korrektionerne indebærer, at andelen af den samlede befolkning i EFTA-regioner, der falder ind under undtagelserne i artikel 61, stk. 3, overstiger den samlede befolkningsdækning efter undtagelsen i artikel 92, stk. 3 i Fællesskabet, nedjusteres lofterne for EFTA-staterne, så der opnås en samlet befolkningsdækning som i Fællesskabet."

EFTA'S PROCEDUREMÆSSIGE OG MATERIELLE REGLER FOR STATSSTØTTE(41)

Ændringer til punkt 13.4 og visse fodnoter

a) Fodnote 4, punkt 6.2.3(42), affattes således: "Se del VII i disse retningslinjer."

b) Fodnote 1, punkt 10.3.1(43), affattes således: "Under ganske særlige omstændigheder kan der tillades driftsstøtte i regioner, der er berettigede til regionalstøtte i henhold til artikel 61, stk. 3, litra a) og c). Se del VI i disse retningslinjer."

c) Fodnote 1, punkt 10.3.2.1(44), affattes således: "I overensstemmelse med del VI i disse retningslinjer."

d) Fodnote 2, punkt 10.3.2.1(45), affattes således: "Se del VI i disse retningslinjer."

e) Punkt 13.4, "Særlige regler"(46), affattes således: "1) Kumuleringsreglerne berører ikke reglerne om regional støtte og heller ikke EFTA-staternes forpligtelser til at anmelde konkrete støttesager i henhold til de bestemmelser, der allerede forefindes, eller som EFTA-Tilsynsmyndigheden senere vil fastsætte i beslutninger om konkrete støtteordninger med regionalt eller sektorbestemt sigte."

f) Fodnote 1, punkt 18.4, stk. 4(47), affattes som følger: "Se del VI i disse retningslinjer."

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. november 1998.

På EFTA-Tilsynsmyndighedens vegne

Knut ALMESTAD

Formand

(1) I det følgende benævnt "retningslinjer for statsstøtte".

(2) EFT L 231 af 3.9.1994, s. 1; EØS-tillægget til EFT 32 af 3.9.1994.

(3) EFT L 120 af 23.4.1998, s. 27; EØS-tillægget til EFT 16 af 23.4.1998.

(4) Kapitel 25 svarer til 'Meddelelse fra Kommissionen - Retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte' (EFT C 74 af 10.3.1998).

(5) Støtte til små og mellemstore virksomheder (SMV), der indebærer forhøjelser for at fremme den regionale udvikling, anses også for at være regionalstøtte.

(6) Ud over de her omhandlede retningslinjer gælder der særlige regler for følgende sektorer: transportsektoren, jern- og stålindustrien, skibsbygningsindustrien, kunstfiberindustrien og motorkøretøjsindustrien. Desuden gælder der særlige regler for investeringer, der omfattes af de multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte til store investeringsprojekter.

(7) Jf. EF-Domstolens dom i sag 730/79, Philip Morris mod Kommissionen, Sml. 1980, s. 2671, præmis 17, og i sag C-169/95, Spanien mod Kommissionen, Sml. 1997, s. I-135, præmis 20.

(8) Jf. dom afsagt af Retten i Første Instans i sag T-380/94, AIUFFASS og AKT mod Kommissionen, Sml. 1996, s. II-2169, præmis 54.

(9) Jf. EF-Domstolens dom i de forenede sager C-278, C-279 og C-280/92, Spanien mod Kommissionen, Sml. 1994, s. I-4103.

(10) I WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger er denne form for støtte derfor udtrykkelig udelukket fra den kategori af regionalstøtte, som der ikke gribes ind over for (principielt tilladt støtte).

(11) Der findes særskilte regler for individuel støtte til kriseramte virksomheder, der ikke betragtes som egentlig regionalstøtte.

(12) Sag 248/84, Tyskland mod Kommissionen, Sml. 1987, s. 4013, præmis 19. Artikel 92, stk. 3, litra a), i EF-traktaten svarer til EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra a).

(13) Nomenklatur for statistiske territoriale enheder.

(14) Den underliggende hypotese er således, at bruttonationalproduktet må formodes at afspejle en syntese af begge fænomener.

(15) Med den undtagelse vedrørende overgangsbestemmelser, der følger af punkt 8 i bilag XII til nærværende retningslinjer.

(16) Jf. EF-Domstolens dom i sag 730/79, Philip Morris mod Kommissionen, præmis 26, og 310/85, Deufil mod Kommissionen, Sml. 1987, s. 901, præmis 18.

(17) Jf. punkt 25.4, stk. 15 til 20.

(18) Island og Liechtenstein er undtaget fra denne regel på grund af landenes befolkningsstørrelse.

(19) Jf. punkt 28.2.3 i de retningslinjer, som EFTA-Tilsynsmyndigheden vedtog den 19. januar 1994 (EFT L 231 af 3.9.1994). Punkt 28.2.3 blev tilføjet som et nyt afsnit ved afgørelse truffet af EFTA-Tilsynsmyndigheden den 20. juli 1994 og svarer til Kommissionens meddelelse til medlemsstaterne og øvrige interesserede parter angående ændring af del II i meddelelsen vedrørende metoden for anvendelse af artikel 92, stk. 3, litra a) og c), på regionalstøtte (EFT C 364 af 20.12.1994, s. 8).

(20) Der må ikke gives støtte til dette minimumsbidrag på 25 %. Dette er f.eks. ikke tilfældet, når det drejer sig om et lån, hvortil der er ydet rentetilskud eller knyttet offentlige garantier med støtteelementer.

(21) Erstatningsinvesteringer er dermed ikke omfattet af dette begreb. Støtte til denne form for investering falder ind under driftsstøtte, der er omfattet af reglerne i stk. 26 og 27. Begrebet omfatter heller ikke støtte til sanering af en kriseramt virksomhed som omhandlet i retningslinjerne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder. Omstruktureringsstøtte som omhandlet i nævnte retningslinjer kan i det omfang, den vedrører investeringsforanstaltninger (rationalisering, modernisering, diversificering), ydes uden forhåndsanmeldelse, når den indgår i en regionalstøtteordning. Indgår regionalstøtten i et støtteprojekt til fordel for omstrukturering af en kriseramt virksomhed, skal regionalstøtten dog medregnes ved den gennemgang, der skal foretages i henhold til nævnte retningslinjer.

(22) I transportsektoren kan udgifterne til køb af transportmateriel (løsøre) ikke indgå i den ensartede udgiftsmodel (standardberegningsgrundlaget). Disse udgifter er således ikke støtteberettigede i forbindelse med støtte til initialinvesteringer.

(23) Hvis overtagelsen ledsages af andre initialinvesteringer, lægges de hermed forbundne udgifter til købsprisen.

(24) For SMV gælder kriterierne og betingelserne i retningslinjerne for statsstøtte til små og mellemstore virksomheder.

(25) Med hensyn til metoden for beregning af NSÆ henvises til bilag X til nærværende retningslinjer.

(26) BNP og arbejdsløsheden skal måles på NUTS III-niveau.

(27) Der er ligeledes mulighed for højere regionalstøtte i forbindelse med støtte til forskning og udvikling og til miljøbeskyttelse. Beregningsgrundlaget for denne form for støtte er derfor forskelligt fra beregningsgrundlaget for regionalstøtte (herunder til SMV). Forhøjelsen lægges derfor ikke til intensiteten for regionalstøtten, men for den anden støttetype. De nugældende bestemmelser for de to støttetyper er for F & U's vedkommende at finde i kapitel 14 i disse retningslinjer og for miljøbeskyttelses vedkommende i kapitel 15 i disse retningslinjer.

(28) Brutto anvendes der tillæg til støtteintensiteterne, som fastsat i retningslinjerne for SMV.

(29) De nugældende bestemmelser er at finde i del III, kapitel 18, i disse retningslinjer.

(30) Det gælder, at jobskabelse er forbundet med en investering, når den vedrører den aktivitet, hvori der investeres, og jobbene skabes i de første tre år efter den samlede gennemførelse af investeringen. I denne periode er de job, der skabes som følge af en øget anvendelse af den kapacitet, som skabes af investeringen, også forbundet med en investering.

(31) Antallet af stillinger svarer til antallet af årsarbejdsenheder, dvs. antallet af fuldtidsansatte lønmodtagere i et år; deltidsansatte og sæsonarbejdstagere regnes som brøkdele af en årsarbejdsenhed.

(32) Denne definition gælder naturligvis både eksisterende og nye virksomheder.

(33) Lønomkostningerne omfatter bruttolønnen, dvs. før skat, samt obligatoriske arbejdsgiverbidrag.

(34) Driftsstøtte ydes bl.a. i form af skattelettelser eller nedsættelser af arbejdsgiverbidrag.

(35) Ved meromkostninger til transport forstås meromkostninger, som skyldes transport af varer inden for det pågældende lands grænser. Støtten må under ingen omstændigheder kunne udgøre eksportstøtte, og den må heller ikke udgøre foranstaltninger med tilsvarende virkning som kvantitative indførselsrestriktioner som defineret i EØS-aftalens artikel 11.

(36) For så vidt angår de særlige betingelser for de regioner, der falder ind under artikel 61, stk. 3, litra c), på basis af befolkningstæthedskriteriet, henvises til bilag XI. Med hensyn til de andre regioner, der kan modtage støtte for at kompensere for en del af meromkostningerne til transport, svarer betingelserne til dem i bilag XI.

(37) Ved 'eksportstøtte' forstås enhver støtte, der er knyttet direkte til de eksporterede mængder, til etableringen eller driften af et distributionsnet eller til løbende udgifter i forbindelse med eksportaktiviteten. Derimod er støtte til deltagelse i udstillinger og messer, til undersøgelser og konsulentbistand i forbindelse med introduktionen af et nyt eller eksisterende produkt på et nyt geografisk marked i denne sammenhæng ikke at regne for eksportstøtte (jf. kapitel 12, fodnote 2, i disse retningslinjer).

(38) Jobskabelsesstøtte og investeringsstøtte i henhold til disse retningslinjer kan ikke kumuleres med den støtte til fremme af beskæftigelsen, der er defineret i de i fodnote 27 i nævnte retningslinjer for støtte til fremme af beskæftigelsen, eftersom den ydes under helt andre omstændigheder og på andre tidspunkter. Forhøjelser for specielt ugunstigt stillede kategorier kan dog godkendes efter bestemmelser, der skal fastlægges i retningslinjerne for støtte til fremme af beskæftigelsen.

(39) Denne betingelse anses som opfyldt, når summen af støtten til initialinvesteringen i procent af investeringens værdi og jobskabelsesstøtten i procent af lønomkostningerne ikke overstiger det fordelagtigste beløb, der fremkommer ved enten at anvende det loft, der er fastsat for regionen efter kriterierne i stk. 15 til 20, eller det loft, der er fastsat for regionen efter kriterierne i stk. 24.

(40) Overgangsbestemmelserne gælder ikke for de dele af regioner svarende til NUTS II-regioner i Det Europæiske Fællesskab, der taber deres litra a)-status, og som uden den supplerende befolkningsandel, der fremkommer ved at anvende anden korrektion i punkt 8 i bilag XII til nærværende retningslinjer, ville have været udelukket fra det nye støttekort.

(41) Vedtaget og udstedt af EFTA-Tilsynsmyndigheden den 19. januar 1994 (EFT L 231 af 3.9.1994).

(42) Ændret den 6. december 1995 (EFT L 124 af 23.5.1996, s. 41).

(43) Ændret den 11. september 1996 (EFT L 42 af 13.2.1997, s. 33).

(44) Ændret den 11. september 1996 (EFT L 42 af 13.2.1997, s. 33).

(45) Ændret den 11. september 1996 (EFT L 42 af 13.2.1997, s. 33).

(46) EFT L 231 af 3.9.1994.

(47) Ændret den 6. december 1995 (EFT L 124 af 23.5.1996, s. 41).