Choisissez les fonctionnalités expérimentales que vous souhaitez essayer

Ce document est extrait du site web EUR-Lex

Document C2017/009/07

Indkaldelse af forslag 2017 — Flerlandeprogrammer — Tilskud til oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter gennemført i det indre marked og i tredjelande i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1144/2014

EUT C 9 af 12.1.2017, p. 23-37 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

12.1.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 9/23


INDKALDELSE AF FORSLAG 2017

FLERLANDEPROGRAMMER

Tilskud til oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter gennemført i det indre marked og i tredjelande i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1144/2014

(2017/C 9/07)

1.   Indkaldelsens baggrund og formål

1.1.   Oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter

Den 22. oktober 2014 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet forordning (EU) nr. 1144/2014 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter gennemført i det indre marked og i tredjelande og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 (1). Denne forordning suppleres af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1829 (2), og reglerne for dens anvendelse er fastlagt i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1831 (3).

Det generelle mål med oplysningskampagner og salgsfremstød er at styrke konkurrenceevnen for landbrugssektoren i Unionen.

De konkrete mål med oplysningskampagner og salgsfremstød er at:

a)

øge kendskabet til egenskaberne ved Unionens landbrugsprodukter og de høje standarder, der gælder for produktionsmetoderne i Unionen

b)

øge Unionens landbrugsprodukters og visse fødevarers konkurrenceevne og forbruget af dem og forbedre deres synlighed både i og uden for Unionen

c)

øge kendskabet til og anerkendelsen af Unionens kvalitetsordninger

d)

øge Unionens landbrugsprodukters og visse fødevarers markedsandel med særligt fokus på de tredjelandsmarkeder, der har det største vækstpotentiale

e)

genoprette normale markedsvilkår i tilfælde af alvorlige markedsforstyrrelser, tab af forbrugertillid eller andre konkrete problemer.

1.2.   Kommissionens årlige arbejdsprogram for 2017

Kommissionens årlige arbejdsprogram for 2017, der er vedtaget ved gennemførelsesafgørelsen (4) af den 9. november 2016, indeholder de nærmere bestemmelser for tildeling af medfinansiering og de prioriterede indsatsområder for forslag om enkeltlands- og flerlandeprogrammer i det indre marked og i tredjelande. Det kan ses på webstedet:

http://ec.europa.eu/agriculture/promotion/annual-work-programmes/2017/index_en.htm

1.3.   Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer

Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer (CHAFEA) har af Europa-Kommissionen fået overdraget opgaven at forvalte bestemte faser af programgennemførelsen, herunder offentliggørelsen af forslagsindkaldelser, modtagelse og evaluering af forslag, udarbejdelse og undertegnelse af tilskudsaftaler for flerlandeprogrammer og overvågningen af deres gennemførelse.

1.4.   Denne indkaldelse af forslag

Denne indkaldelse af forslag vedrører gennemførelsen af flerlandeprogrammer inden for rammerne af afsnit 1.2.1.3 og 1.2.1.4 i bilag I til det årlige arbejdsprogram 2017 vedrørende foranstaltninger under den tematiske prioritet 3, dvs. flerlandeprogrammer i det indre marked, og prioritet 4, dvs. flerlandeprogrammer i det indre marked eller i tredjelande.

2.   Mål — Tema(er) — Prioriteringer

I afsnit 1.2.1.3 og 1.2.1.4 i bilag I til det årlige arbejdsprogram for 2017 er angivet de tematiske prioriteter for de foranstaltninger, der skal gennemføres inden for rammerne af denne indkaldelse. Kun forslag, som er i direkte overensstemmelse med emnet og beskrivelsen fastlagt i disse afsnit af det årlige arbejdsprogram, kan komme i betragtning til finansiering. Derfor indeholder denne indkaldelse tre emneområder for forslag. Ansøgninger, der indgives i henhold til denne indkaldelse, skal høre under et af disse prioriterede områder. En forslagsstillende organisation kan indgive flere ansøgninger til forskellige projekter under det samme prioriterede emneområde. En forslagsstillende organisation kan også indgive flere ansøgninger til forskellige projekter under forskellige prioriterede emneområder.

3.   Tidsplan

Fristen for indgivelse af forslag udløber den 20. april 2017, kl. 17.00 CET (centraleuropæisk tid).

 

Trin

Dato og tidspunkt eller vejledende periode

a)

Offentliggørelse af indkaldelsen

12.1.2017

b)

Frist for indgivelse af ansøgninger

20.4.2017

c)

Vurdering (vejledende)

21.4.-31.8.2017

d)

Underretning af ansøgere (vejledende)

< 20.10.2017

e)

Undertegnelse af tilskudsaftalen (vejledende)

< 20.1.2018

f)

Foranstaltningens startdato (vejledende)

> 1.1.2018

4.   Disponibelt budget

Til medfinansiering af flerlandeprogrammer er planlagt et samlet budget på 43 000 000 EUR.

Dette beløb forudsætter, at de bevillinger, der fremgår af Unionens almindelige budget for 2017, er til rådighed, efter at budgetmyndigheden har vedtaget budgettet, eller er til rådighed i de foreløbige tolvtedele.

CHAFEA forbeholder sig ret til ikke at fordele alle de disponible midler.

5.   Krav til antagelighed

Ansøgningerne skal indsendes senest den dato, som er omhandlet i afsnit 3.

Ansøgninger skal indsendes online af koordinatoren via deltagerportalen (det elektroniske indsendelsessystem findes på: https://ec.europa.eu/research/participants/portal/desktop/en/opportunities/agrip/index.html).

Hvis ovenstående krav ikke er opfyldt, vil ansøgningen blive afvist.

Selv om forslag kan indsendes på ethvert af Den Europæiske Unions officielle sprog, tilskyndes ansøgerne til at indsende deres forslag på engelsk for at lette behandlingen af ansøgningen, herunder dens gennemgang af uafhængige eksperter, der yder teknisk bistand ved evalueringen. Desuden skal ansøgere være opmærksom på, at CHAFEA som udgangspunkt vil anvende engelsk til at kommunikere med tilskudsmodtagerne om opfølgningen og overvågningen af de medfinansierede foranstaltninger (dvs. under forvaltningen af tilskuddet).

For at lette gennemgangen af forslagene, som udføres af uafhængige eksperter, bør forslaget ledsages af en engelsk oversættelse af den tekniske del (del B), hvis dette er udformet på et andet officielt EU-sprog.

6.   Kriterier for tilskudsberettigelse

6.1.   Tilskudsberettigede ansøgere

Forslag kan kun indgives af juridiske personer; enheder, der ikke er juridiske personer i henhold til gældende national lovgivning, kan indgive en ansøgning, hvis deres repræsentanter er bemyndiget til at indgå juridiske forpligtelser på enhedens vegne og garantere samme beskyttelse af Unionens finansielle interesser som juridiske personer, der svarer til dem, juridiske personer tilbyder, jf. artikel 131, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

Helt konkret kan ansøgninger fra følgende organisationer og organer komme i betragtning, som omhandlet i artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1144/2014:

i)

erhvervsorganisationer eller brancheorganisationer, der er etableret i en medlemsstat og er repræsentative for den eller de berørte sektorer i den pågældende medlemsstat, og navnlig brancheorganisationer som omhandlet i artikel 157 i forordning (EU) nr. 1308/2013 og sammenslutninger som defineret i artikel 3, nr. 2), i forordning (EU) nr. 1151/2012, for så vidt de er repræsentative for den betegnelse, der er beskyttet i henhold til sidstnævnte forordning, og som er omfattet af det pågældende program

ii)

erhvervsorganisationer eller brancheorganisationer i Unionen, som er repræsentative for den eller de berørte sektorer på EU-plan

iii)

de producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer, der er omhandlet i artikel 152 og 156 i forordning (EU) nr. 1308/2013, og som er anerkendt af en medlemsstat

iv)

organer fra landbrugsfødevaresektoren, hvis målsætning og aktivitet er at formidle oplysninger om og fremme salget af landbrugsprodukter, og som af den berørte medlemsstat har fået overdraget en klart defineret offentlig tjenesteydelsesopgave på dette område; disse organer skal have været retligt etablerede i den berørte medlemsstat i mindst to år inden den i artikel 8, stk. 2, omhandlede dato for indkaldelsen af forslag.

De førnævnte forslagsstillende organisationer kan indgive et forslag, hvis de er repræsentanter for den pågældende sektor eller det pågældende produkt i henhold til bestemmelserne omhandlet i artikel 1 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1829, dvs.:

i)

erhvervsorganisationer eller brancheorganisationer, der er etableret i en medlemsstat eller på EU-plan, jf. artikel 7, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 1144/2014, betragtes som repræsentative for den sektor, som berøres af programmet:

hvis de tegner sig for mindst 50 % af antallet af producenter eller 50 % af mængden eller værdien af den afsættelige produktion af det/de pågældende produkt(er) eller den berørte sektor i den pågældende medlemsstat eller på EU-plan, eller

hvis de er en brancheorganisation, som er anerkendt af medlemsstaten i henhold til artikel 158 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 eller i henhold til artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013,

ii)

sammenslutninger som defineret i artikel 3, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 og som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1144/2014, anses for at være repræsentative for den betegnelse, der er beskyttet i henhold til forordning (EU) nr. 1151/2012, og som er omfattet af det program, hvor de tegner sig for mindst 50 % af mængden eller værdien af den afsættelige produktion af det/de produkt(er), hvis betegnelse er beskyttet,

iii)

producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer, jf. artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1144/2014, betragtes som repræsentative for det/de produkt(er) eller den sektor, der er berørt af programmet, hvis de er anerkendt af medlemsstaten i henhold til artikel 154 eller artikel 156 i forordning (EU) nr. 1308/2013 eller i henhold til artikel 14 i forordning (EU) nr. 1379/2013,

iv)

organer fra landbrugsfødevaresektoren, jf. artikel 7, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 1144/2014, skal være repræsentative for den/de sektor(er), som er berørt af programmet, ved at have repræsentanter for dette/disse produkt(er) eller denne sektor blandt sine medlemmer.

Uanset nr. i) og ii) ovenfor kan lavere tærskelværdier accepteres, hvis den forslagsstillende organisation dokumenterer i det fremlagte forslag, at der foreligger særlige omstændigheder, herunder dokumentation for markedsstrukturen, som gør det berettiget at behandle den forslagsstillende organisation som repræsentativ for det/de pågældende produkt(er) eller den berørte sektor.

Forslag kan indgives af:

a)

mindst to af de organisationer, der er nævnt i artikel 7, stk. 1, litra a), c) eller d), i forordning (EU) nr. 1144/2014, som skal være fra mindst to medlemsstater; eller

b)

en eller flere af de EU-organisationer, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1144/2014.

Kun ansøgninger fra enheder, der er etableret i EU-medlemsstaterne, er tilskudsberettigede.

Ikke-tilskudsberettigede enheder: Ansøgere, der allerede modtager EU-finansiering for de samme foranstaltninger for oplysningskampagner og salgsfremstød, er ikke berettigede til EU-finansiering for disse foranstaltninger inden for rammerne af forordning (EU) nr. 1144/2014.

Til vurdering af ansøgerens støtteberettigelse skal følgende dokumentation vedlægges:

privatretlig enhed: uddrag af Statstidende, kopi af vedtægterne eller uddrag af handels- eller selskabsregistret

offentligretlig enhed: kopi af det dokument, med hvilket den offentligretlige virksomhed er oprettet, eller andre officielle dokumenter om oprettelse af det offentligretlige organ

enheder uden status som juridisk person: dokumenter, som påviser, at deres repræsentant(er) har beføjelse til at påtage sig retlige forpligtelser på deres vegne

dokumentation, som påviser, at ansøgeren opfylder repræsentativitetskriterierne, jf. artikel 1 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1829.

6.2.   Tilskudsberettigede aktiviteter

Forslagene skal opfylde følgende kriterier for tilskudsberettigelse:

a)

Forslag kan kun omfatte produkter og ordninger, der nævnes i artikel 5 i forordning (EU) nr. 1144/2014.

b)

Forslag skal være i overensstemmelse med EU-lovgivningen, der gælder for de pågældende produkter og afsætningen af dem, og have en EU-dimension.

c)

Forslag i det indre marked, som dækker en eller flere ordninger som omhandlet i artikel 5, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1144/2014, skal fokusere på denne ordning/disse ordninger i sit vigtigste EU-budskab. Hvis denne ordning/disse ordninger i dette program anskueliggøres gennem et eller flere produkter, skal det/disse anføres som et underordnet budskab i tilknytning til det vigtigste EU-budskab.

d)

Hvis et budskab, der formidles gennem et flerlandeprogram, indeholder oplysninger om de sundhedsmæssige virkninger, skal dette budskab desuden:

i det indre marked, være i overensstemmelse med bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 (5), eller godkendes af den nationale myndighed, som har ansvaret for folkesundheden i den medlemsstat, hvor foranstaltningerne gennemføres

i tredjelande godkendes af den nationale myndighed med ansvaret for folkesundheden i det land, hvor foranstaltningerne gennemføres.

e)

hvis det i forslaget planlægges at nævne oprindelse eller mærker, skal bestemmelserne i kapitel II i gennemførelsesforordning (EU) 2015/1831 overholdes.

Følgende oplyses til vurdering af berettigelsen af de planlagte aktiviteter:

forslag til medlemsstaters kvalitetsordninger skal angive dokumentation eller en reference til offentligt tilgængelige kilder, der beviser, at kvalitetsordningen anerkendes af medlemsstaten

forslag vedrørende det indre marked med et budskab om sunde kostvaner eller et ansvarligt alkoholforbrug skal beskrive, hvordan det forslagsstillede program og dets budskab(er) er i overensstemmelse med de relevante regler inden for folkesundhed i den medlemsstat, hvor programmet gennemføres. Begrundelse skal omfatte referencer eller dokumentation, der understøtter kravet.

Et forslag skal desuden ligeledes være i overensstemmelse med en af de tematiske prioriteringer, der nævnes i det årlige arbejdsprogram for 2017 for flerlandsprogrammer. Herunder findes uddrag af det årlige arbejdsprogram for 2017 med nærmere oplysninger om de tre emneområder, for hvilke der kan indgives ansøgninger i henhold til denne indkaldelse af forslag. I teksten beskrives emneområdet, det forudsatte beløb, målene og de forventede resultater.

Foranstaltninger under tematisk prioritet 3: flerlandsprogrammer i det indre marked

Emneområde

Samlet planlagt beløb

Årets prioriteter, tilstræbte mål og forventede resultater

Emneområde A — Programmer, der styrker bevidstheden om EU’s bæredygtige landbrug og rolle i landbrugsfødevaresektoren inden for klimaforanstaltninger og miljø (*1)

15 050 000 EUR

Foranstaltninger bør fremhæve den miljømæssige bæredygtighed ved EU’s landbrug og understrege den nyttige rolle inden for klimaforanstaltninger og miljø.

Foranstaltninger bør være rettet mod, hvordan de salgsfremmede produkter og produktionsmetoderne bidrager til:

a)

modvirkning af klimaændringer (f.eks. reduktion af drivhusgasemissioner) og/eller tilpasning (f.eks. vandbesparelser, klimaresistente afgrøder og sorter) og

b)

mindst en af følgende:

i)

bevarelse af biodiversitet og bæredygtig brug (f.eks. dyreliv, landskab, genetiske ressourcer)

ii)

bæredygtig vandforvaltning (f.eks. effektivitet i forbindelse med brug af vand, reduktion af belastning fra ernæringsstoffer eller pesticider)

iii)

bæredygtig jorddyrkning (f.eks. erosionsbekæmpelse, næringsstofbalance; forebyggelse af forsuring, forsaltning).


Foranstaltninger under tematisk prioritet 4: flerlandsprogrammer i det indre marked eller i tredjelande

Emneområder

Samlet planlagt beløb

Årets prioriteter, tilstræbte mål og forventede resultater

Emneområde B — Oplysningskampagner og salgsfremstød, der har til formål at styrke bevidstheden om og anerkendelsen af EU’s kvalitetsordninger som nævnt i artikel 5, stk. 4), litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 1144/2014

15 050 000 EUR

De forventede virkninger er at øge forbrugernes genkendelse af logoet, der er forbundet med EU’s kvalitetsordninger, og at styrke konkurrenceevnen for og øge forbruget af EU's landbrugs- og fødevareprodukter samt øge deres markedsandel.

Målet er at styrke bevidstheden om og anerkendelsen af EU’s kvalitetsordninger:

a)

kvalitetsordninger: beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB), beskyttet geografisk betegnelse (BGB), garanteret traditionel specialitet (GTS) og valgfrie kvalitetsbetegnelser

b)

økologisk produktionsmetode

c)

logoet for landbrugsprodukter af høj kvalitet specifikt i EU’s mest perifere områder.

Emneområde C – Oplysningskampagner og salgsfremstød, der fremhæver de særlige træk ved landbrugsmetoderne i EU og kendetegnene ved EU’s landbrugsfødevareprodukter og kvalitetsordninger som nævnt i artikel 5, stk. 4), litra d), i forordning (EU) nr. 1144/2014

12 900 000 EUR

Målet er at fremhæve mindst et af de særlige træk ved EU’s landbrugsproduktionsmetoder, især med hensyn til fødevaresikkerhed, sporbarhed, ægthed, mærkning, ernærings- og sundhedsmæssige aspekter (herunder korrekt kost og et ansvarligt forbrug af kvalificerede alkoholholdige drikkevarer), dyrevelfærd, hensyntagen til miljøet og bæredygtighed (bortset fra de foranstaltninger henhørende under emneområde A) samt de særlige kendetegn ved landbrugsprodukter og fødevarer, navnlig for så vidt angår kvalitet, smag, mangfoldighed eller traditioner.

De forventede virkninger er at styrke forbrugernes bevidsthed om fordelene ved EU’s landbrugsprodukter og at styrke konkurrenceevnen for og øge forbruget af de berørte landbrugs- og fødevareprodukter fra EU, styrke deres profil og øge deres markedsandel.

Typer tilskudsberettigede aktiviteter

Foranstaltninger for salgsfremme- og oplysningsprogrammer kan navnlig bestå af følgende aktiviteter, der er støtteberettigede inden for rammerne af denne indkaldelse:

1.

Projektforvaltning.

2.

PR:

PR-aktiviteter

pressearrangementer.

3.

Websted, sociale medier:

oprettelse, ajourføring og vedligeholdelse af websted

sociale medier (oprettelse af konti, regelmæssige opslag)

andet (mobilapplikationer, platforme til e-læring, webinarer m.m.).

4.

Reklame:

tryksager

TV

radio

online

udendørs

biograf.

5.

Kommunikationsmidler:

publikationer, informationsmateriale, reklameprodukter

reklamevideoer.

6.

Arrangementer:

stande på handelsmesser

seminarer, workshopper, B2B-møder, oplæring til handel/kokke, skoleaktiviteter

restaurant-uger

sponsorering af arrangementer

studieture i Europa.

7.

Markedsføring på salgssteder (POS):

prøvesmagning (dagsarrangementer)

andet: PR i den detailhandlendes publikationer, reklame på salgsstedet.

Gennemførelsesperiode

Den medfinansierede foranstaltning (oplysningskampagner/salgsfremstød) skal gennemføres i et tidsrum på mindst et og højst tre år.

I forslagene skal foranstaltningens varighed angives.

7.   Udelukkelseskriterier

7.1.   Udelukkelse fra deltagelse

Ansøgere udelukkes fra deltagelse i proceduren med indkaldelse af forslag, hvis de befinder sig i en af de udelukkelsessituationer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 106 og dens gennemførelsesbestemmelser (6):

a)

Den økonomiske aktør er gået konkurs eller er under insolvens- eller likvidationsbehandling, hvis dennes aktiver administreres af en kurator eller en ret, hvis denne er under tvangsakkord uden for konkurs, hvis dennes erhvervsvirksomhed er blevet indstillet, eller hvis denne befinder sig i en lignende situation i henhold til en tilsvarende procedure, der er fastsat i nationale love eller administrative bestemmelser.

b)

Det er ved en endelig dom eller en endelig administrativ afgørelse fastslået, at den økonomiske aktør har undladt at opfylde sine forpligtelser med hensyn til betaling af skatter og afgifter eller bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til lovgivningen i det land, hvor denne er etableret, i det land, hvor den ordregivende myndighed befinder sig, eller i det land, hvor kontrakten skal gennemføres.

c)

Det er ved en endelig dom eller en endelig administrativ afgørelse fastslået, at den økonomiske aktør har begået alvorlige forsømmelser i forbindelse med udøvelsen af erhvervet ved at have overtrådt gældende love eller administrative bestemmelser eller etiske standarder for det erhverv, som den økonomiske aktør hører under, eller har begået fejl, der har en indvirkning på dennes faglige troværdighed, hvis de afspejler forsætlig misligholdelse eller grov uagtsomhed, herunder navnlig følgende:

i)

forsætlig eller uagtsom afgivelse af urigtige oplysninger, der er påkrævet til verifikation af, at der ikke foreligger udelukkelsesgrunde, eller af, at udvælgelseskriterierne er opfyldt, eller i forbindelse med gennemførelsen af en kontrakt

ii)

indgåelse af aftaler med andre økonomiske aktører med sigte på at fordreje konkurrencen

iii)

krænkelse af intellektuel ejendomsret

iv)

forsøg på at påvirke beslutningsprocessen hos den ordregivende myndighed i løbet af udbudsproceduren

v)

forsøg på at indhente fortrolige oplysninger om proceduren, der kan give vedkommende uretmæssige fordele i forbindelse med udbudsproceduren.

d)

Det er ved en endelig dom fastslået, at den økonomiske aktør er skyldig i et eller flere af følgende forhold:

i)

svig, som omhandlet i artikel 1 i konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser som udarbejdet ved Rådets retsakt af 26. juli 1995 (7)

ii)

bestikkelse som defineret i artikel 3 i konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, som involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater, som udarbejdet ved Rådets retsakt af 26. maj 1997 (8), og i artikel 2, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA (9) samt bestikkelse som defineret i lovgivningen i det land, hvor den ordregivende myndighed befinder sig, det land, hvor den økonomiske aktør er etableret, eller det land, hvor kontrakten skal gennemføres

iii)

deltagelse i en kriminel organisation som defineret i artikel 2 i Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA (10)

iv)

hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, som defineret i artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF (11)

v)

terrorhandlinger eller strafbare handlinger med forbindelse til terroraktivitet som defineret i henholdsvis artikel 1 og 3 i Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA (12) eller anstiftelse, medvirken eller forsøg på at begå sådanne handlinger som omhandlet i nævnte afgørelses artikel 4

vi)

børnearbejde eller andre former for menneskehandel, som defineret i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU (13)

e)

Den økonomiske aktør har udvist betydelig misligholdelse ved opfyldelsen af væsentlige forpligtelser i forbindelse med gennemførelsen af en kontrakt, som finansieres over budgettet, og som har medført kontraktens ophør før aftalt tid, anvendelse af konventionalbod eller andre kontraktmæssige sanktioner, eller som er blevet opdaget efter inspektioner, revisioner eller undersøgelser ved en anvisningsberettiget, OLAF eller Revisionsretten.

f)

Det er ved en endelig dom eller en endelig administrativ afgørelse fastslået, at den økonomiske aktør har begået en uregelmæssighed som defineret i artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95.

7.2.   Udelukkelse fra tildeling af tilskud

Ansøgere udelukkes fra tildeling af medfinansiering, hvis de under proceduren for tildeling af tilskud befinder sig i en af de situationer, der er omhandlet i artikel 107 i finansforordningen:

a)

der består af en udelukkelsessituation, som er fastslået i overensstemmelse med artikel 106 i finansforordningen

b)

har afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med meddelelsen af de oplysninger, der skal fremlægges som betingelse for at deltage i proceduren eller har undladt at afgive disse oplysninger i proceduren for tildeling af tilskud.

At der ikke foreligger udelukkelseskriterier, bekræfter koordinatoren ved at sætte kryds i det relevante felt ved indsendelsen af sin onlineansøgning. Alle tilskudsmodtagere skal, hvis de udvælges til medfinansiering (ved en tilskudsaftale med flere modtagere), underskrive en erklæring på tro og love om, at de ikke befinder sig i en af de situationer, der er omhandlet i artikel 106, stk. 1, og i artikel 107-109 i finansforordningen. Ansøgerne skal følge vejledningen på deltagerportalen.

8.   Udvælgelseskriterier

8.1.   Finansiel kapacitet

Ansøgerne skal råde over stabile finansieringskilder, som er tilstrækkelige til, at de kan opretholde deres aktivitet i hele den periode, hvor foranstaltningen gennemføres, og til, at de kan bidrage til finansieringen heraf.

Ansøgernes finansielle kapacitet vil blive bedømt på grundlag af kravene i finansforordning nr. 966/2012. Denne bedømmelse foretages ikke, hvis:

Ansøgeren er et offentligt organ

EU-bidraget, som ansøgeren har anmodet om, er ≤ 60 000 EUR

Til vurderingen af den finansielle kapacitet kræves følgende dokumenter:

resultatopgørelsen og balancen for det seneste afsluttede regnskabsår

for nyoprettede enheder kan forretningsplanen erstatte ovennævnte dokumenter.

Herudover kræves ved en ansøger, der anmoder om et EU-bidrag på ≥ 750 000 EUR (tærskelbeløbet gælder pr. støttemodtager):

en revisionsrapport udarbejdet af en autoriseret ekstern revisor, hvori regnskaberne for det seneste regnskabsår godkendes. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på offentlige organer.

Vurderingen af ansøgernes finansielle kapacitet vil blive gennemført gennem deltagerportalen.

8.2.   Operationel kapacitet

Ansøgere skal råde over de faglige kompetencer og kvalifikationer, der er nødvendige, for at de kan fuldføre den foreslåede foranstaltning.

Som dokumentation skal følgende oplysninger meddeles i forslagets del B:

generelle profiler (kvalifikationer og erfaringer) for ansøgerens personale med det primære ansvar for forvaltning og gennemførelse af den foreslåede foranstaltning

den forslagsstillende organisations/de forslagsstillendes organisationers aktivitetsrapport eller en beskrivelse af aktiviteter, der er gennemført i forbindelse med de aktiviteter, der er berettiget til medfinansiering.

9.   Tildelingskriterier

Ansøgningens del B danner grundlag for at vurdere forslaget ud fra tildelingskriterierne.

Generelt forventes projekterne at have en effektiv forvaltningsstruktur, en klar strategi og en præcis beskrivelse af de forventede resultater.

De enkelte forslags indhold vurderes efter følgende kriterier og delkriterier:

Kriterier

Maksimumpoint

Tærskelværdi

1.

EU-dimension

20

14

2.

Projektets tekniske kvalitet

40

24

3.

Forvaltningskvalitet

10

6

4.

Budget- og omkostningseffektivitet

30

18

I ALT

100

62

Forslag, der ligger under de ovenfor anførte overordnede og/eller individuelle tærskelværdier, afvises.

Ved vurderingen af hvert af hovedtildelingskriterierne tages hensyn til følgende delkriterier:

1.

EU-dimension

a)

De foreslåede informations- og salgsfremmeforanstaltningers relevans for de generelle og specifikke mål, der er nævnt i artikel 2 i forordning (EU) nr. 1144/2014, de mål, der er nævnt i artikel 3 i nævnte forordning, og de prioriteringer, mål og forventede resultater, der bekendtgøres under den relevante tematiske prioritet.

b)

Kampagnens EU-budskab.

c)

Projektets påvirkning på EU-niveau.

2.

Teknisk kvalitet

a)

Markedsanalysens kvalitet og relevans.

b)

Programstrategiens, målenes og nøglebudskabernes egnethed.

c)

Passende valg af aktiviteter med hensyn til mål og programstrategi, afbalanceret blanding af kommunikation, synergi mellem aktiviteter.

d)

Præcis aktivitetsbeskrivelse.

e)

Kvaliteten af de foreslåede evalueringsmetoder og indikatorer.

3.

Forvaltningskvalitet

a)

Projekttilrettelæggelse og forvaltningsstruktur.

b)

Kvalitetskontrolmekanismer og risikostyring.

4.

Budget- og omkostningseffektivitet

a)

Investeringsafkast.

b)

Passende opdeling af budgettet i henhold til målene og resultaterne.

c)

Sammenhæng mellem de anslåede omkostninger og den tilsvarende beskrivelse af aktiviteterne.

d)

Et realistisk skøn for person/dage for aktiviteter, der gennemføres af den forslagsstillende organisation, herunder udgifter til projektkoordinering.

Efter vurderingen opføres alle støtteberettigede forslag i prioriteret rækkefølge på en rangliste på baggrund af det samlede antal opnåede point. Forslaget eller forslagene med det højeste pointtal tildeles medfinansiering, hvis der er budgetmidler til rådighed.

Der udarbejdes en separat indplaceringsliste for hvert af de prioriterede emneområder, der står opført under afsnit 6.2 i denne indkaldelse.

Hvis der er to eller flere forslag med samme pointtal på den sidste plads i den nævnte indplaceringsliste, udvælges det/de forslag, der giver mulighed for den højeste grad af diversificering med hensyn til produkter eller målmarkeder. Dette betyder, at mellem to forslag efter ret og billighed skal Kommissionen først vælge det, hvis indhold (for det første med hensyn til produkter og for det andet med hensyn til målmarkedet) endnu ikke er repræsenteret på ranglisten. Hvis dette kriterium ikke er nok til at differentiere mellem forslagene, skal Kommissionen vælge det program, der har det højeste pointtal for de individuelle tildelingskriterier. Først sammenlignes resultatet af »EU-dimension«, derefter »Teknisk kvalitet« og slutteligt »Budget- og omkostningseffektivitet«.

10.   Retlige forpligtelser

Koordinatorerne for forslag, der er opført på listen til finansiering, vil blive opfordret til at indgå i en tilpasningsfase forud for undertegnelsen af tilskudsaftalen. Tilpasningen gennemføres via et onlinesystem for tilskudsforberedelse (SYGMA). Ved et vellykket forløb vil det føre til undertegnelse af en tilskudsaftale, der udarbejdes i euro og indeholder oplysninger om betingelserne for støtte og støtteomfanget.

Tilskudsaftalen skal underskrives elektronisk, først af koordinatoren på konsortiets vegne og derefter af CHAFEA. Alle medmodtagere af tilskud skal tiltræde tilskudsaftalen ved at underskrive tiltrædelseserklæringen til tilskuddet elektronisk.

11.   Finansielle bestemmelser

Finansforordningen og dens gennemførelsesbestemmelser (14) fastsætter reglerne for gennemførelsen af flerlandeprogrammer.

11.1.   Almindelige principper

a)

Forbud mod kumulering af tilskud

Der kan kun ydes ét tilskud til en aktivitet fra EU-budgettet.

De samme omkostninger kan under ingen omstændigheder finansieres to gange over Unionens budget.

Ansøgere skal angive kilderne til og størrelsen af de EU-midler, der er modtaget eller ansøgt om for den samme foranstaltning eller en del af foranstaltningen eller til driften (driftstilskud), samt alle andre midler, der er modtaget eller ansøgt om for den samme foranstaltning.

b)

Forbud mod tildeling af tilskud med tilbagevirkende kraft

Der kan ikke ydes tilskud med tilbagevirkende kraft til allerede afsluttede foranstaltninger.

Der kan kun ydes tilskud til allerede påbegyndte foranstaltninger i tilfælde, hvor ansøgeren kan dokumentere, at det var nødvendigt at iværksætte foranstaltningen inden undertegnelsen af tilskudsaftalen.

I disse tilfælde er udgifter fra perioden før datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud, dog ikke tilskudsberettigede.

c)

Medfinansiering

Medfinansiering betyder, at de midler, der er nødvendige for at gennemføre foranstaltningen, ikke dækkes fuldt af tilskuddet fra EU.

De resterende udgifter afholdes udelukkende af den forslagsstillende organisation. Støttebeløb til tilskudsmodtageren fra dennes medlemmer, specifikt til dækning af omkostninger i forbindelse med foranstaltningen, er tilladt og betragtes som kvitteringer.

d)

Balanceret budget

Det anslåede budget for foranstaltningen skal forelægges i ansøgningsformularens del A. Der skal være balance mellem indtægter og udgifter på budgettet.

Budgettet opstilles i euro.

Ansøgere, som forventer, at der ikke vil påløbe omkostninger i euro, opfordres til at anvende den omregningskurs, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende:

http://ec.europa.eu/budget/contracts_grants/info_contracts/inforeuro/inforeuro_en.cfm

e)

Kontrakter som led i gennemførelsen/underentreprise

Såfremt gennemførelsen af foranstaltningen kræver tildeling af indkøbskontrakter (kontrakter som led i gennemførelsen), skal tilskudsmodtageren tildele kontrakten til det økonomisk mest fordelagtige bud eller det laveste bud, alt efter hvad der er relevant, således at interessekonflikter undgås, og opbevare bilagene til brug ved en eventuel revision.

Hvis den forslagsstillende organisation er en offentligretlig enhed i betydningen i artikel 2, stk. 1, fjerde led, i direktiv 2014/24/EU, skal den vælge underleverandørerne i overensstemmelse med den nationale lovgivning, som gennemfører samme direktiv.

Underentrepriser, dvs. udlicitering af bestemte opgaver eller aktiviteter, der indgår i foranstaltningen som beskrevet i forslaget, skal opfylde de betingelser, der gælder for enhver kontrakt som led i gennemførelsen (se ovenfor), og følgende supplerende betingelser:

De skal være begrundet i hensynet til foranstaltningens karakter, og hvad der er nødvendigt for dens gennemførelse

De vigtigste opgaver i foranstaltningerne (dvs. den tekniske og finansielle koordinering af foranstaltningen og forvaltningen af strategien) kan ikke gives i underentreprise

Den skal klart fremgå af forslagets tekniske og finansielle dele.

Underentrepriser til enheder, der har en strukturel forbindelse med tilskudsmodtageren

Der kan også tildeles underentrepriser til enheder, der har en strukturel forbindelse med tilskudsmodtageren, men kun hvis prisen er begrænset til de faktiske udgifter, som afholdes af enheden (dvs. uden fortjenstmargin).

Opgaverne, som skal udføres af disse enheder, skal tydeligt angives i forslagets tekniske del.

11.2.   Finansieringsformer

Medfinansieringen finder sted i form af godtgørelse af en bestemt andel af de faktisk afholdte tilskudsberettigede udgifter. Den vil også omfatte en fast sats til dækning af indirekte omkostninger (svarende til 4 % af de tilskudsberettigede personaleudgifter), der er forbundet med gennemførelsen af foranstaltningen (15).

Maksimum for det beløb, der ansøges om

EU-tilskuddet er begrænset til følgende maksimale medfinansieringsgrad på:

for flerlandeprogrammer i det indre marked eller i tredjelande: 80 % af programmets støtteberettigede udgifter

ved ansøgere etableret i medlemsstaterne, som den 1. januar 2014 eller derefter modtager finansiel bistand i overensstemmelse med artikel 136 og 143 i TEUF (16), er procentsatsen 85 %.

Dette finder kun anvendelse på de tilskud, som CHAFEA har underskrevet inden den dato, fra hvilken den berørte medlemsstat ikke længere modtager en sådan finansiel bistand.

Som følge heraf skal en del af de samlede støtteberettigede omkostninger i budgetoverslaget finansieres med andre midler end EU-tilskud (medfinansieringsprincippet).

Tilskudsberettigede omkostninger

Tilskudsberettigede omkostninger afholdes af tilskudsmodtageren og opfylder alle kriterier i artikel 6 i tilskudsaftalen.

Tilskudsberettigede (direkte og indirekte) omkostninger angives i tilskudsaftalen (se artikel 6, stk. 1, 2 og 3)

Ikke-tilskudsberettigede omkostninger angives i tilskudsaftalen (se artikel 6, stk. 4)

Beregning af det endelige tilskudsbeløb.

Det endelige tilskudsbeløb afhænger af, i hvilken udstrækning foranstaltningen gennemføres i overensstemmelse med tilskudsaftalens almindelige betingelser.

Dette beløb beregnes af CHAFEA ved udligningen af saldoen i følgende trin:

1)

Anvendelse af refusionssatserne på de støtteberettigede omkostninger

2)

Begrænsning til det maksimale tilskudsbeløb

3)

Nedsættelse på grund af reglen om, at der ikke må opnås fortjeneste

4)

Nedsættelse på grund af ukorrekt gennemførelse af projektet eller misligholdelse af andre forpligtelser.

EU-tilskud må ikke have det formål eller den virkning, at de genererer en fortjeneste inden for rammerne af foranstaltningen. Ved »fortjeneste« forstås den del af beløbet beregnet i trin 1 og 2 plus projektets samlede indtægter, der overstiger projektets samlede støtteberettigede udgifter.

Når der opnås en fortjeneste, er CHAFEA således berettiget til at inkassere en procentdel af denne fortjeneste svarende til EU's bidrag til de tilskudsberettigede omkostninger, som faktisk er afholdt af tilskudsmodtageren/tilskudsmodtagerne, til gennemførelse af foranstaltningen. En partner (koordinator eller en anden tilskudsmodtager), der anmoder om et EU-bidrag på ≤ 60 000 EUR, er undtaget fra denne bestemmelse.

11.3.   Betalingsbetingelser

En forfinansieringsbetaling svarende til 20 % af tilskudsbeløbet vil blive overført til koordinatoren i henhold til de betingelser, som er fastsat i tilskudsaftalen (artikel 16, stk. 2).

Mellemliggende betalinger vil blive udbetalt til koordinatoren i henhold til de betingelser, som er fastsat i tilskudsaftalen (artikel 16, stk. 3). Mellemliggende betalinger skal godtgøre de støtteberettigede omkostninger, der er afholdt til gennemførelse af programmet i løbet af den eller de tilsvarende rapporteringsperioder.

Den samlede forfinansieringsbetaling og mellemliggende betaling(er) må ikke overstige 90 % af det maksimale tilskudsbeløb.

CHAFEA fastsætter det saldobeløb, der skal udlignes, på grundlag af beregningen af det endelige tilskudsbeløb og i henhold til de betingelser, der er fastsat i tilskudsaftalen.

Hvis det samlede beløb for tidligere udbetalinger er større end det endelige tilskudsbeløb, sker udligningen af saldobeløbet i form af inddrivelse.

11.4.   Forfinansieringsgaranti

Hvis ansøgerens finansielle kapacitet ikke er tilfredsstillende, kan der anmodes om en forfinansieringsgaranti på op til det samme beløb som forfinansieringsbeløbet for at begrænse de finansielle risici ved udbetalingen af forfinansieringen.

Hvis der anmodes herom, kan den finansielle garanti i euro stilles af en bank eller en godkendt bank eller pengeinstitut, som er etableret i en af Den Europæiske Unions medlemsstater. Blokerede indeståender på bankkonti accepteres ikke som finansielle garantier.

Garantien kan erstattes af en personlig selvskyldnerkaution stillet af en tredjemand eller af en garanti med solidarisk hæftelse stillet af foranstaltningens tilskudsmodtagere, der er part i samme tilskudsaftale.

Kautionisten skal være førstekautionist og må ikke kræve, at CHAFEA gør regres over for hovedskyldneren (dvs. den berørte tilskudsmodtager).

Garantien for forfinansieringen skal udtrykkelig forblive i kraft indtil udligningen af saldoen og, hvis udligningen af saldoen har form af inddrivelse, indtil tre måneder efter, at debetnotaen er meddelt tilskudsmodtageren.

Der vil ikke blive stillet krav om garanti for en tilskudsmodtager, der modtager er EU-bidrag på ≤ 60 000 EUR (tilskud med lav værdi).

12.   PR

12.1.   Tilskudsmodtagernes rolle

Tilskudsmodtagerne forpligter sig til klart at gøre opmærksom på tilskuddet fra Den Europæiske Union i alle aktiviteter, der ydes tilskud til.

I den forbindelse skal tilskudsmodtagerne fremhæve Den Europæiske Unions navn og emblem på alle publikationer, plakater, programmer og andre produkter, der udarbejdes i forbindelse med det projekt, der medfinansieres.

Reglerne for den grafiske gengivelse af det europæiske emblem findes i Vejledning i Udformning af EU-publikationer (17).

Desuden skal alle visuelle materialer, der udarbejdes inden for rammerne af salgsfremmeprogrammer, som medfinansieres af EU, bære påskriften »Enjoy it's from Europe«:

Retningslinjer for brugen af påskriften samt de grafiske filer kan hentes fra webstedet for salgsfremmeforanstaltninger på Europa (18).

Endelig skal alt skriftligt materiale, dvs. brochurer, plakater, pjecer, bannere, reklametavler, trykte reklamer, avisartikler, websider (med undtagelse af små gadgets), indeholde en ansvarsfraskrivelse, der er i overensstemmelse med betingelserne i tilskudsaftalen, hvori man forklarer, at materialet er udtryk for ophavsmandens synspunkter. Europa-Kommissionen/agenturet påtager sig intet ansvar for anvendelsen af de oplysninger, det indeholder.

12.2.   CHAFEA’s rolle

Alle oplysninger vedrørende tilskudsbeløb, der er bevilget i løbet af et regnskabsår, offentliggøres på CHAFEA’s websted senest den 30. juni det efterfølgende regnskabsår.

CHAFEA offentliggør følgende oplysninger:

navnet på tilskudsmodtageren (juridisk person)

tilskudsmodtagerens adresse, når der er tale om en juridisk person, region, når tilskudsmodtageren er en fysisk person, som defineret på NUTS 2-niveau (19), hvis han/hun har bopæl i EU eller tilsvarende ved bopæl uden for EU

tilskuddets formål

det tildelte tilskudsbeløb.

13.   Databeskyttelse

Deltagelse i en indkaldelse af forslag indebærer registrering og behandling af personoplysninger (såsom navn, adresse og CV for personer, der deltager i en medfinansieret foranstaltning). Sådanne oplysninger vil blive behandlet i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Medmindre andet er angivet, er de spørgsmål og de personoplysninger, der anmodes om, nødvendige for at kunne vurdere ansøgningen på grundlag af udbudsbetingelserne, og oplysningerne vil udelukkende blive behandlet af Forvaltningsorganet/Kommissionen eller tredjeparter, der handler på Forvaltningsorganets/Kommissionens vegne og på deres ansvar. De registrerede kan blive underrettet om yderligere detaljer vedrørende databehandlingsoperationerne, deres rettigheder, og hvordan disse kan håndhæves gennem henvisning til erklæringen om personoplysninger, der offentliggøres på deltagerportalen:

http://ec.europa.eu/research/participants/portal/desktop/en/support/legal_notices.html

og på agenturets websted:

http://ec.europa.eu/chafea/about/data_protection.html

Ansøgerne opfordres til at gennemlæse den relevante erklæring vedrørende beskyttelse af personoplysninger regelmæssigt for at holde sig behørigt underrettet om mulige ajourføringer, der måtte blive foretaget efter indsendelsesfristen for deres forslag eller efterfølgende. Tilskudsmodtagerne påtager sig det retlige ansvar for at informere deres medarbejdere om de relevante databehandlingsoperationer, som agenturet skal foretage. Med henblik herpå skal de stille de erklæringer vedrørende beskyttelse af personoplysninger, som agenturet offentliggør, til rådighed for dem på deltagerportalen, inden de indsender deres oplysninger til agenturet. Personoplysninger kan registreres i Kommissionens system for tidlig opdagelse og udelukkelse, jf. artikel 105a og 108 i EU's finansforordning, i overensstemmelse med de gældende bestemmelser.

14.   Procedure for indsendelse af forslag

Forslag skal indsendes inden den frist, der er omhandlet i afsnit 5, ved hjælp af det elektroniske indsendelsessystem på:

http://ec.europa.eu/research/participants/portal/desktop/en/opportunities/agrip/index.html

Forud for indsendelsen af et forslag:

1.

Søg efter indkaldelser af forslag:

http://ec.europa.eu/research/participants/portal/desktop/en/opportunities/agrip/index.html

2.

Opret en konto for at indsende et forslag:

http://ec.europa.eu/research/participants/portal/desktop/en/organisations/register.html

3.

Registrer alle partnere via tilskudsmodtagerregistret:

http://ec.europa.eu/research/participants/portal/desktop/en/organisations/register.html

Ansøgere underrettes skriftligt om resultaterne af udvælgelsen.

Ved indsendelsen af forslag accepterer ansøgeren de procedurer og betingelser, der er omhandlet i denne indkaldelse og i de dokumenter, der henvises til heri.

Når tidsfristen for indgivelse af ansøgningen er overskredet, er det ikke længere muligt at foretage ændringer i ansøgningen. Hvis der er behov for at præcisere visse aspekter eller korrigere skrive- eller regnefejl, kan Kommissionen/agenturet kontakte ansøgeren med henblik herpå i løbet af vurderingsprocessen (20).

Kontaktoplysninger

Spørgsmål vedrørende værktøjer til onlineindsendelse bedes rettet til den it-helpdesk, der er oprettet til formålet, via deltagerportalen:

http://ec.europa.eu/research/index.cfm?pg=enquiries

For ikke it-relaterede spørgsmål stilles der hos CHAFEA en helpdesk til rådighed på hverdage fra 9.30 til 12.00 og 14.30 til 17.00 CET (centraleuropæisk tid): tlf. +352 430136611, e-mailadresse: CHAFEA-AGRI-CALLS@ec.europa.eu. Helpdesken er lukket i weekender og på helligdage.

Ofte stillede spørgsmål offentliggøres på CHAFEA's websted:

http://ec.europa.eu/chafea/agri/faq.html

Al korrespondance vedrørende denne indkaldelse (f.eks. ved anmodning om oplysninger eller indsendelse af ansøgning) skal indeholde en klar henvisning til denne indkaldelse. Når det elektroniske udvekslingssystem har tildelt et forslags-ID, skal ansøgeren angive dette nummer i al efterfølgende korrespondance.

Tilknyttede dokumenter

Ansøgningsformular

Standardtilskudsaftale (version for en og flere tilskudsmodtagere)

Vejledning for ansøgere


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1144/2014 af 22. oktober 2014 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter gennemført i det indre marked og i tredjelande og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 (EUT L 317 af 4.11.2014, s. 56).

(2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1829 af 23. april 2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1144/2014 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande (EUT L 266 af 13.10.2015, s. 3).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1831 af 7. oktober 2015 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1144/2014 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter gennemført i det indre marked og i tredjelande (EUT L 266 af 13.10.2015, s. 14).

(4)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 9. november 2016 om vedtagelsen af arbejdsprogrammet for 2017 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter gennemført i det indre marked og i tredjelande.

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (EUT L 404 af 30.12.2006, s. 9).

(*1)  Kampagner i henhold til emneområde A bør ikke være rettet mod EU’s økologiske produktionsmetode som nøglebudskabet.

(6)  Artikel 106 i finansforordningen og dens gennemførelsesbestemmelser som vedtaget ved henholdsvis forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012, senest ændret ved forordning (EU) 2015/1929 hhv. Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2462.

(7)  EFT C 316 af 27.11.1995, s. 48.

(8)  EFT C 195 af 25.6.1997, s. 1.

(9)  Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA af 22. juli 2003 om bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor (EUT L 192 af 31.7.2003, s. 54).

(10)  Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA af 24. oktober 2008 om bekæmpelse af organiseret kriminalitet (EUT L 300 af 11.11.2008, s. 42).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15).

(12)  Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA af 13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme (EFT L 164 af 22.6.2002, s. 3).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA (EUT L 101 af 15.4.2011, s. 1).

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1) og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1).

(15)  Ansøgere gøres opmærksom på, at indirekte omkostninger, som de modtager driftstilskud til, ikke er tilskudsberettigede.

(16)  På datoen for offentliggørelse af denne indkaldelse: Grækenland.

(17)  http://publications.europa.eu/code/da/da-5000100.htm.

(18)  http://ec.europa.eu/agriculture/promotion/index_en.htm.

(19)  Kommissionens forordning (EF) nr. 105/2007 af 1. februar 2007 om ændring af bilagene til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 39 af 10.2.2007, s. 1).

(20)  Artikel 96 i finansforordningen.


Haut