This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document C2007/269/76
Case T-8/95 and T-9/95: Judgment of the Court of First Instance of 27 September 2007 — Pelle and Konrad v Council of the European Union and the Commission of the European Communities (Non-contractual liability — Milk — Additional levy — Reference quantity — Regulation (EEC) No 2187/93 — Compensation of producers — Suspension of limitation)
Forenede sager T-8/95 og T-9/95: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 27. september 2007 — Pelle og Konrad mod Rådet og Kommissionen ( Ansvar uden for kontraktforhold — mælk — tillægsafgift — referencemængde — forordning (EØF) nr. 2187/93 — erstatning til producenter — suspension af forældelse )
Forenede sager T-8/95 og T-9/95: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 27. september 2007 — Pelle og Konrad mod Rådet og Kommissionen ( Ansvar uden for kontraktforhold — mælk — tillægsafgift — referencemængde — forordning (EØF) nr. 2187/93 — erstatning til producenter — suspension af forældelse )
EUT C 269 af 10.11.2007, p. 42–43
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
10.11.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 269/42 |
Dom afsagt af Retten i Første Instans den 27. september 2007 — Pelle og Konrad mod Rådet og Kommissionen
(Forenede sager T-8/95 og T-9/95) (1)
(»Ansvar uden for kontraktforhold - mælk - tillægsafgift - referencemængde - forordning (EØF) nr. 2187/93 - erstatning til producenter - suspension af forældelse«)
(2007/C 269/76)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøgere: Wilhelm Pelle (Kluse-Ahlen, Tyskland) og Ernst-Reinhard Konrad (Löllbach, Tyskland) (ved avocats B. Meisterernst, M. Düsing, D. Manstetten, F. Schulze og W. Haneklaus)
Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union (først ved A. Brautigam og A.-M. Colaert, derefter ved A.-M. Colaert, som befuldmægtigede) og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (først ved D. Booß og M. Niejahr, som befuldmægtigede, derefter ved T. van Rijn og M. Niejahr, bistået af avocats H.-J. Rabe, G. Berrisch og M. Núñez-Müller)
Sagens genstand
Erstatningspåstande i henhold til EF-traktatens artikel 178 (nu artikel 235 EF) og EF-traktatens artikel 215, stk. 2 (nu artikel 288, stk. 2, EF), for det tab, sagsøgerne angiveligt har lidt som følge af anvendelsen af Rådets forordning (EØF) nr. 857/84 af 31. marts 1984 om almindelige regler for anvendelsen af den i artikel 5c i forordning (EØF) nr. 804/68 omhandlede afgift på mælk og mejeriprodukter (EFT L 90, s. 13), som suppleret ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 1371/84 af 16. maj 1984 om gennemførelsesbestemmelserne for den tillægsafgift, der er omhandlet i artikel 5c i forordning nr. 804/68 (EFT L 132, s. 11).
Konklusion
|
1) |
Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber skal erstatte det tab, som Wilhelm Pelle og Ernst-Reinhard Konrad har lidt som følge af anvendelsen af Rådets forordning (EØF) nr. 857/84 af 31. marts 1984 om almindelige regler for anvendelsen af den i artikel 5c i forordning (EØF) nr. 804/68 omhandlede afgift på mælk og mejeriprodukter, som suppleret ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 1371/84 af 16. maj 1984 om gennemførelsesbestemmelserne for den tillægsafgift, der er omhandlet i artikel 5c i forordning nr. 804/68, for så vidt som disse forordninger ikke indeholder nogen bestemmelse om tildeling af en referencemængde til producenter, som efter at have påtaget sig en forpligtelse i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 1078/77 af 17. maj 1977 om indførelse af en præmieordning for ikke-markedsføring af mælk og mejeriprodukter og for omstilling af malkekvægsbesætninger ikke har leveret mælk i det af den pågældende medlemsstat valgte referenceår. |
|
2) |
Wilhelm Pelle, sagsøger i sag T-8/95, holdes skadesløs for tabet ved anvendelsen af forordning nr. 857/84 for perioden mellem den 5. december 1987 og den 28. marts 1989. |
|
3) |
Ernst-Reinhard Konrad, sagsøger i sag T-9/95, holdes skadesløs for tabet ved anvendelsen af forordning nr. 857/84 for perioden mellem den 27. november 1986 og den 28. marts 1989. |
|
4) |
Senest seks måneder efter afsigelsen af denne dom giver parterne Retten meddelelse om de beløb, som de efter fælles overenskomst er blevet enige om skal betales i erstatning. |
|
5) |
Såfremt parterne ikke når til enighed, giver de inden for samme frist Retten meddelelse om deres påstande med beløbsangivelser. |
|
6) |
Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes. |