10.11.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 269/31

—

Det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 69/335/EØF af 17. juli 1969 (1)

—

Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—

Direktiv 69/335 opretholder status quo med hensyn til medlemsstaternes mulighed for at genindføre en kapitaltilførselsafgift eller på ny at lægge en sådan afgift på dispositioner, som i realiteten er fritaget. Følgelig kan Spanien ikke ophæve sine fritagelser og afgiftspålægge alle de dispositioner, som særordningen i kongeligt lovdekret nr. 4/2004 finder anvendelse på, men som er udelukket fra anvendelsesområdet for den tidligere artikel 7, stk. 1, litra b) og b)a. Spanien er forpligtet til at anvende fritagelsen i artikel 45, stk. 1, punkt B, litra 10, i kongeligt lovdekret nr. 1/1993 på alle dispositioner henhørende under særordningen i kongeligt dekret nr. 4/2004, uanset om denne særordning rent faktisk finder anvendelse eller ej.

—

Artikel 4 i direktiv 69/335 opstiller en udtømmende liste over dispositioner, som er pålagt kapitaltilførselsafgift. I henhold til artikel 4, stk. 1, litra g), pålægges der kapitaltilførselsafgift ved forlæggelse af sædet for den egentlige ledelse for et selskab, en personsammenslutning eller en juridisk person, der med hensyn til opkrævning af kapitaltilførselsafgift anses som et kapitalselskab i værtsstaten, men derimod ikke anses som et kapitalselskab i oprindelsesmedlemsstaten. Følgelig kan Spanien ikke pålægge en kapitaltilførselsafgift ved forlæggelse af sædet for den egentlige ledelse eller det vedtægtsmæssige hjemsted for et kapitalselskab, der ikke er undergivet en tilsvarende afgift i dets oprindelsesmedlemsstat. Et kapitalselskabs forlæggelse af sit hjemsted til en anden medlemsstat udløser ikke kapitaltilførselsafgift, selv om den medlemsstat, hvori dette selskab er stiftet, ikke har opkrævet nævnte afgift. Desuden er der intet, som tyder på, at den spanske lovgivning udelukkende finder anvendelse i tilfælde af skatteunddragelse eller skattesvig.

—

Spanien kan ikke lægge kapitaltilførselsafgift på den del af kapitalen, der anvendes til at gennemføre handelsmæssige dispositioner på spansk område ved mellemkomst af filialer eller af faste driftssteder. Som det klart fremgår af artikel 2, stk. 1, i direktiv 69/335, kan Spanien ikke bebyrde selskaber, hvis egentlige ledelses sæde er beliggende i en anden medlemsstat og ikke i Spanien, med en kapitaltilførselsafgift. Artikel 2, stk. 3, i direktiv 69/335 forbeholder foranstaltninger som den, Spanien anvender, til de særlige tilfælde, hvor selskabets vedtægtsmæssige hjemsted og sædet for selskabets egentlige ledelse er beliggende i et tredjeland. For så vidt angår hensynet til at undgå svig eller skatteunddragelse har Kommissionen anført, at de spanske bestemmelser finder anvendelse uden nogen begrænsning, og uden at der sondres mellem situationer, hvor der foreligger henholdsvis ikke foreligger skatteunddragelse eller skattesvig. Følgelig kan Spanien ikke med rette påberåbe sig denne begrundelse.